Nordcypern, oplevelser på nordcypern, dansk guide på nordcypern

5 dage på Cypern og nu hjemme igen

Like på:




Natten til fredag vendte jeg hjem fra Cypern.

Flyet flyver kl 23.20. 45 minutter senere lander det i Antalya. En nem og hurtig tur, sammen lignet med meget andet.

Som på mine mange andre rejser har jeg ikke brugt 2 minutter ved poolen, men derimod gået i gennemsnit 12.000 skridt om dagen. Den ene dage gik jeg 40 etagers højde, og dagen troede jeg virkelig at mine ben var blevet udskiftet med lakridspiber, så bløde føltes de.

På Cypern har alle byer en 2-3 navne, og i stedet for at bekæmpe det, så lærte jeg bare alle navnene på alle byerne. Vi har været på tur sådan her:

2x Girne / Kyneria

2x Nicosia / Lefkoşa

1x Famagusta / Gazimağusa

50% af det den engelske guidee fortalte, vidste jeg allerede, det var nemlig om kulturen, og da øen er tyrkisk besat, og langt hen af vejen har den samme forhistorie, var der ikke meget nyt der. Derimod var de øvrige 50% helt ny og fantastisk spændende information. Det var tydeligt guiderne forsøgte at undgå at snakke politik, og om hvorfor byen var opdelt, men det er bare noget af det jeg synes er alle mest spændende (så er det godt der findes bøger, som gerne vil fortælle om det).

Øen historie er utrolig og på samme tid utrolig barnlig. Det er meget “min far kan banke din far” kampe der i dag har delt øen op med en fed grøn linje i midten (bogstaveligt Green Line)

Jeg synes dele af deres historie minder lidt om Berlin muren, som også var en hovedstad delt i 2. I dag er Nicosia den eneste hovedstad som er delt i 2. Modsat Berlinmuren ser jeg dog ikke et opfører og nedrivning af grænsen indenfor den nærmeste fremtid. De skal bruge en generation eller 2 til at glemme den nuværende generations ar på krop og sjæl fra kampene i 1974.

Noget af de mest fascinerende og samtidig barnlige er spørgelysten byen i Famagusta. De 2 sider er så uenige om bydelen, at den siden 1974 har været spærret af. På den ene siden af vejen er der hegn med pigtråd, soldater og huse der i dag står uberørt hen i forfald. På den anden side bor folk fortsat i deres huse, og formentlig nyder stilheden fra “naboerne”.

Et gammelt hotel i spøgelsesbyen i Famagusta



Spøgelsesbyen i Famagusta

Der er omkring. 4500 boligere i spøgelsesbyen, og INGEN kan komme derind, eller har kunne siden 1974 ( udover soldater der patruljere i området). Det er en unik tidsboble bevaret af et skænderi om “dit og mit”.

Inde i området er der blandt andet en Toyota forhandler, som stadig har biler stående i sit showroom. Der er skoler, kirker, biografer, offentlige kontorer, spile arkader, supermarkeder og meget meget mere, som bare er hegnet ind og en evig tidsbobel, indtil “mor og far en dag bliver enige“. Elizabeth Taylor har også et hus i områder, som hun nok ikke kommer til at opleve igen.

Efter at være kørt forbi i bus, ærgrer jeg mig over jeg ikke har evnen til at blive usynlig for en dag, for så ved jeg godt hvad dagen skulle gå med 😉

Dette indlæg slutter med et billede af spidsen af øen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *