flyt til alanya, flyt til udlandet, flyt til tyrkiet, blog om alanya, alanya bloggen,

Er du klar til at flytte til Alanya?

Like på:




Emnet at flytte til Alanya er noget både jeg og Sannes blogs har skrevet om flere gange.

Men det er også et oplagt emne at skrive om, da jeg selv har taget springet, og fordi mange der læser min blog går med drømmen om at flytte til Alanya.

Med jævne mellemrum kontakter andre med drømmen mig, oftest piger, som ønsker at flytte til Alanya og starte en hverdag her, enten alene eller sammen med den kæreste, de har fundet her.

Det jeg starter med at spørge piger, der ønsker at flytte er “er du klar til at flytte til Alanya, og har du en plan B, hvis det ikke bliver som du drømte om”

Hvad drømmen om Alanya er, er vidt forskelligt for person til person. For mig selv handlende drømmen om mere frihed, om at få skåret en masse pligter og materialisme ud af mit liv, og om at finde roen til at skabe noget.

Jeg fik min frihed, da jeg skabte Alanya.dk og selv kunne tilrettelægge min hverdag. Jeg fik skåret pligter og en masse ligegyldig materialisme fra mit liv og jeg fik designet mig første magasin ( d.d 3 stk) samtidig med jeg fik lavet en masse andre projekter, som tilfredsstiller min skabertrang.

At jeg fandt min kærlighed Taner kort tid efter jeg var flyttet, er bestemt kun et plus i den nye hverdag jeg havde skabt.

Hvis man går og drømmer om at flytte til Alanya og skabe en hverdag her, så vil jeg gerne give nogle gode råd med på vejen:

saving and pig bank isolated on the white background

Spørg for at have en god opsparing inden du flytter.

Det er dyrt at flytte, også til Tyrkiet. Indskud til lejlighed, ting og eventuelt møbler til lejligheden og opfyldning af mad, rengøringsmidler, sæber og toiletpapir er også alt sammen udgifter man skal kunne betale for kort efter man er flyttet. Derudover skal man bruge 500 dollars pr. mdr man søger opholdstilladelse, som alle sammen skal stå på en tyrkisk bankkonto i dit navn. Kontrollen med at folk låner pengene til at have på deres konto før ansøgning af opholdstilladelse er blevet strammet, så jeg anbefaler bestemt man selv har pengene.

En opsparingen kan også blive nødvendig, hvis man ikke har har et job fra dag 1 man ankommer til Alanya, antaget selvfølgelig man ikke har en førtidspension, en SU eller en super rig kæreste.





Læg en god plan

At bare lukke øjnene og håbe på det bedste er ikke en taktik jeg vil anbefale, hvis man ønsker at flytte til Tyrkiet. Landet har regler, og de regler skal man overholde ellers kan det få alvorlige konsekvenser.

Lige så er det en god ide at ligge en plan for hvad man vil få hverdagen til at gå med, både hvis man har et job, og hvis man ikke har. Mange piger der flytter til Alanya for at være tæt på deres kæreste oplever hurtigt at dagene kan være lange, når kæresten er væk hele dagen, og er man ikke kreativ eller god til at underholde sig selv, så kan det være et helvede at komme igennem dagen.

Jeg synes også det er vigtigt at tænke på ting som at lærer det tyrkiske sprog, lave et netværk, hvad du vil lave i fremtiden,

Plan A plan B concept

Læg en god plan B

Selvfølgelig skal man ikke flytte til Alanya med planen om at det går galt, men det er alligevel en god ide at have en plan B.

Stil f.eks dig selv spørgsmålene:

  • Er jeg virkelig klar til at flytte ud af mit hjemland?
  • Hvad vil jeg gør hvis min kæreste slår op?
  • Hvordan sikre jeg mig, at jeg kan vende tilbage til Danmark, hvis det går galt?

Om man er klar eller hvad man ønsker at gøre, hvis kærligheden brister kan jeg ikke give gode råd til, men mht til at sikre sig i Danmark vil jeg anbefale at man beholder sin akasse, så man har mulighed for at få dagpenge hvis man vender hjem til Danmark. Husk at tale med din fagforening om at du flytter og spørg til hvor længe du kan beholde din ret til dagpenge.

venskaber-alanya-flyt

Netværk og venskaber

Et hvert paradis har slanger, og her er Alanya ingen undtagelse.

At få sig et netværk i Alanya er vigtigt, at skabe venskaber er svært. Hvis man gerne vil møde andre danskere i Alanya, så anbefaler jeg man møder op til nogle af de mange danske sammenkomster og samlingssteder der er. Alanya har flere kreative og strikke klubber, hvor der er gratis adgang for alle. Der er også samlingsstederne Le Grillé som afholder dansker frokost med navnet “Som vor mor lavede det”, og på Mollys pub samles mange danskere også til en øl, særligt om fredagen. I Alanya eksistere der også en forening for danskere under navnet DK Alanya.

Ovenstående ideer har en ca. gennemsnitsalder på 45+ år og “desværre” for den unge generation, som ønsker at komme til Alanya er der ikke nogle oplagte steder at møde andre unge danskere.

Venskaber er, ligesom i Danmark, svære at skabe. Et venskab er en ægte forbindelse mellem folk, som har mere tilfælles end at være fra Danmark. Mine veninder har jeg “fundet” på meget forskellige måder, og ført dem sammen, så de også er veninder på kryds og tværs. For mig selv handler det meget om at vi har nogle fælles interesse, skaber smil på hinandens ansigter og støtter hinanden de drømme vi har. Faktisk holder jeg så meget af mine veninder i Alanya, at jeg har skrevet dette blogindlæg om dem.




Gem

Gem

Gem

Facebook Kommentar

1 thought on “Er du klar til at flytte til Alanya?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *