Ferie til Demre & Kekova fra på fredag

Like på:




På fredag tager Taner og jeg på årets første rigtige ferie sammen.

Mange tror nok mit liv er en lang ferie, og på nogle punkter har jeg da også ferie “elementer” som en fast del af min hverdag. Men 95% af alle turer jeg er på, er arbejde. Det er skønt arbejde men det er arbejde, hvor min tilstedeværelse har et formål. Udover det er arbejde, så er Taner der heller ikke.

Sidst vi var på ferie sammen var vores 24 timer ferie sammen med Xafira Delux og før det var det sidste år i Oktober, hvor vi besøgte det fantastiske Olympos. I år kører vi et par timer længere væk, vi tager nemlig til Demre og Kekova.

Det krævede som altid det manipulation og kvindelist at få lokket Taner med på ferie. Denne gang var ingen undtagelse, og jeg var flere gange tæt på at opgive. For 2 uger siden fik jeg ham til at nævne “den der smukke sø, du har besøgt”. Den smukke sø var Kekova, som jeg besøgte sidste år i forbindelse med Vinturen til Likya.

Foto fra min sidste tur til Kekova.

Smukke Kekova er en sø med flere små øer, en antik borg og en synken by. Demre er en mellemstor landsby hvor vi skal besøge Skt Nicholas museet (julemanden) og Kongegravene.

Vi tager afsted fredag og vender hjem igen søndag. Det er en ferie med at godt designet program så vi kan få nogle oplevelser sammen. For at spare penge har vi investeret i et museumskort til Taner. Jeg har allerede et, som jeg hyppigt bruger og har sparet mange penge med. Med vores museumskort kan vi gratis besøge kongegravene, Skt Nicholas museet og Kekovas borg.

Den sunkne by i Kekova.

For også at spare lidt penge på dyre restauranter med kedelig mad, så har jeg lavet en omfattende madpakke-plan. De penge vi “spare” på denne ferie (uden at gøre det det en fattigrøvsferie) skal bruges på at holde endnu en ferie sammen inden året slutter.

Budgettet for vores 3 dages ferie er sat til 600 tl inkl mad, hotel, benzin, entres, og bådtur i Kekova. Kryds fingre for det lykkes 😛




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *