De mange opfattelser af sikkerhed

Like på:




Forleden var jeg på legepladsen med mine 2 små veninder Iamina og Jasmin (som har lavet gæsteblog indlæg her)

Turen på legepladsen fik mig til at tænke meget over tyrkernes opfattelse af børnesikkerhed. Dagligt ser jeg alt for mange forældre side med deres nyfødte babyer på skødet på en scooter, imellem sig på scooteren eller med barnet stå foran på scooteren og holde på sidespejlene, alt imens faderen eller moderen forsøger at navigere igennem trafikken hurtigst muligt (for Gud forbyde man skulle vente lidt på andre i trafikken).

De der ikke kører scooter men i stedet kører bil har ligeså livsens farlige tilgange til deres børns sikkerhed. Mange sidder med deres barn på skødet på forsædet eller har den stående på bagsædet, hoppende rundt i bilen uden sikkerhedssele – for ikke at tale om de skræk tilfælde af eksempler hvor chaufføren sidder med barnet imellem sig og rattet. MEN DET SKULLE IKKE HANDLE OM TRAFIK, DET SKULLE HANDLE OM LEGEPLADSEN.

For i bedre kan forstå mine tanker tog jeg billeder på legepladsen. Det første jeg bemærkede var vippen. På vipperne er der en stol, der ligner dem fra tandlægerne, og dertil sikkerheds seler (næste ironisk taget ovenstående i betragtning ikke om sikkerhed i trafikken 😉 )

legeplads alanya,

Mine små veninder vil gerne vippe. De sætter sig selv op i vipperne. Den ene sides sele virker, den andens gør ikke. Jasmin er nogle år ældre en Ismina, og dermed også tungere. Jeg har selv i årevis vippet med mine mindre søskende, og når man er den tungeste, så kræver det man kan sætte af med fødderne for at komme i gang. Tandlægestolen på vippen forhindre fødderne i at rører jorden, og derfor hjælper jeg dem i gang. Ismina når bunden uden problemer, men da hun når toppen igen er hun ved at falde af. Tandlægestolen er nemlig så “idiotsikker” at man intet kan holde fast ved og bumpet der altid sker når man vipper er ved at kaste hende af vippen (hun sidder i siden hvor selen ikke virker ordentlig). Vi stopper med at vippe.

Ismina løber op og rutsjer mens Jasmin og jeg vil prøve gyngerne. Gyngerne er den samme lorte tandlægestol som på vippen. Forklaret ovenfor gør det man hverken kan bevæge arme eller ben, og dermed er komplet afhængig af at nogle skubber en.

Jeg var selv ganske lille, da jeg gyngede om kap med mine søstre. Gyngerne vi havde var almindelig danske gynger bestående af en nylon snor og et plastik sæde – enkelt, selvhjulpent og hvis man gyngede ordenligt, faldt man ikke af (vi hoppede altid af ;), vi var nogle vovehalse)

Jasmin og jeg sætter os i stolene, og hvad er det første der sker? Huden bliver nivet i jernkæderne, som ingen steder på legepladsen er dækket af med plastik (i Danmark husker jeg man dækker det af med noget der minder om en haveslange). 2 minutter efter vi har sat os på gyngerne, skriger en lille pige fra en af baby gyngerne. Hendes søster har drejer gyngen rundt, og nu sidder hendes hår fast i jernkæden.

Da pigen stopper med at skrige nyder Jasmin og jeg et kort øjebliks stilhed, vi har nemlig begge gættet hvor næste skrig kommer fra.

Søsteren til den lille pige, før et dødsens farligt scenarie udspiller sig.

En pige på ca. 8 år har taget sin lillesøster på ca. 1,5 år med over til “tandlægestole-gyngerne”. Hun sætter hende i den side hvor selen virker. Den ene sele får hun om maven, den anden over halsen (kan i gætte, hvad der er ved at gå galt?). Storesøsteren går selv over til den anden side af vippen og sætter sig op. Præcis som da Ismina vippede kommer bumpet i toppen, og lillesøsteren bliver forskrækket. Forskrækket over lillesøsteren forskrækkelse springer storesøster af, der i et kort øjeblik resultere i lillesøsteren hænger ud over vippens stol med en sele over halsen.

Endnu et skrig fylder legepladsen, men ingen forældre til de 2 børn (som jeg senere erfarer sidder ovre i cafeen) eller nogle andre voksne på legepladsen synes at være påvirket af den fare den lille pige havde været udsat for, og de sekunder af forskel der på at være skadet og kvalt i en sele på vippen. Jeg selv var i chok, og forsøgte at hjælpe men uden held.

Er mine tanker og oplevelser om sikkerhed helt forkerte, eller er du enig? Del gerne din mening i kommentar feltet!

Gem




Facebook Kommentar

1 thought on “De mange opfattelser af sikkerhed

  1. Jeg er enig i punktene dine om barn i trafikken. Men når det gjelder lekeplass er jeg ikke helt enig. Jeg har 5 års erfaring i lekeparkene her i Alanya, og jeg med flere venner, syns at tyrkere er fryktelig på å overbeskytte barna. Ser du barn som løper så henger det noen bak og er livredde for at de skal falle, store barn har ikke like bra kroppskontroll som skandinaviske barn fordi de ikke får lov å klatre på samme måte. Er det lekeparker med trær, så får ikke de tyrkiske klatre i trærne fordi de kan falle. Mens våre barn henger opp ned som apekatter. Opplever også at selene som er i huskene er veldig bra til de minste barna. Passer dog ikke for de store. Men ser flere parker har begge type husker til barna. En for de minste, og en for de store. Dumper er det også flere typer av, så har man større barn – så går man i den parken som er mest tilpasset alderen på barnet. Det er jo heldigvis et mylder av parker her 🙂 Jeg reagerer iallefall på måten små barn skal overbeskyttes på, og hvordan de ikke får brukt kroppen sin, på samme måte som vi gjør lengre nord. Jeg har det tyrkiske ordet düşersin langt opp i halsen, for det er absolutt ikke farlig at barn løper i full fart 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *