alanya, blog om alanya, dansk i tyrkiet, danskere i tyrkiet

Skal jeg Detoxe eller er jeg Detoxet

Like på:

Efter hektiske 6 måneder med magasin udgivelser, har jeg tilladt mig selv at holde lidt fri.

Ved siden af min små opgaver som grafiker, har jeg masser at tid til at tænke.

For tiden går mange af mine tanker på madspild, mængden af plastik alt mad er pakket ind i, og hvor organisk KAN man leve, og hvor organisk BØR man leve.

De fik min tanker hen på en Detox kur, for at hjælpe mit eget system til at blive renset.

Jeg fandt følgende på Femina om Detox:

Udelad følgende i udrensningsfasen: ÷ Kød, fjerkræ, fisk og æg – fordi de er svære at fordøje. ÷ Mælkeprodukter, ost og smør – fordi de påvirker slimhinderne negativt. ÷ Kaffe, sort te, cola, vin og alkohol – fordi de stresser nervesystemet. ÷ Sukker, slik, kage og produkter med sødemidler – fordi de belaster nervesystemet og blodsukkeret. ÷ Tomat, aubergine, peberfrugt og kartofler – fordi de kan være allergifremkaldende. ÷ Hvede, rug, byg, havre, spelt – fordi de indeholder gluten, kan være allergifremkaldende og er svære at fordøje.

Til gengæld skal du spise: + Alle slags grøntsager og meget gerne kål. + Krydderurter, fordi de går ind og understøtter processen. + Mandler, hasselnødder, paranødder, cashewnødder, pinjekerner samt hørfrø (gule og brune) og sesamfrø. + Masser af koldpressede olier af oliven, hørfrø og kokos. Plantemælk, også fra quinoagryn, mandel og havre. + Grønne og gule linser, kikærter, kidneybønner samt brune ris og røde thairis; hestebønner, sojabønner (tofu, sojayoghurt og sojamælk), quinoagryn.

Efter at have gennemgået listen, blev jeg pludselig i tvivl om jeg allerede var detoxet?

Min almindelige hver dag er:

Morgenmad: Frugt og Smoothie

Middag: Hvis jeg er på Hotellet så får vi for tiden tunsalat. Er jeg hos Chef Henrik får jeg “Henriks middags special” som altid er sundt, og utrolig velsmagende. Og Er jeg derhjemme bliver det hurtigt og nemt, som f.eks grønne bønner med persille eller en bagekartoffel.

Aftensmad: Svigermors tyrkiske køkken. Det er normalt noget med masser af grøntsager, bønner, bulgur, ris eller kartofler, og en lille smule kød. Og naturligvis alt det hvidebrød, du kan spise (hvilket jeg normalt undgår, for ikke er blive en lille tyksak)

Med den hverdag, så overholder jeg jo faktisk 90% af retningslinjerne for en Detox kur.

Og nu har jeg fået mig selv til at lyde rigtig sund og helse agtig på min egen blog, så bør jeg jo nok holde hemmeligt at jeg drikker mellem 1-2 liter Coca Cola om dagen, samt spiser alle de søde sager der falder min vej forbi.

Om jeg skal Detoxe eller er jeg Detoxet, bliver vist noget jeg skal tænke lidt mere over, for WOW jeg er afhængig af Cola, og det er min støreste non-detox synd.



1 thought on “Skal jeg Detoxe eller er jeg Detoxet

  1. Elsker din ærlighed:-) Og ja, det er virkelig nemt at leve super sundt i Alanya, men der skal selvfølgelig også være plads til udskejelser. Der er vist ingen grund til at gå på detox-kur;-) Cola giver sikkert også lidt på velværekontoen;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *