Et smugkig ind i det nye magasin, før det kommer fra trykken!

magasin design, sådan designet du et magasin, design et magasin




Ventetid – Det er røvsygt. At vente på magasinet mens det er i trykken er en røvsyg ventetid.

På den ene side giver det mig en lille uges tid, hvor jeg ikke skal (eller kan) lave noget som helst om magasinet, udover at skrive det er på vej. På den anden side er den en meget frustrerende tid, hvor jeg opdager alle fejlene vi har overset inden vi sendte til tryk, samt bidder mine negle ned til roden over om det ser pænt ud når det kommer tilbage fra trykken. Når det først er tilbage fra trykken, så har jeg nemlig 5000 magasiner, og der er med garanti den samme fejl i alle sammen, hvad enten det er vores fejl eller trykkerens fejl.

Trykkeren har bekræftet at han er i gang med at trykke, og i mens er jeg gået i gang med andre opgaver, der har været udsat som f.eks at opdatere mine 8 hjemmesider og sove længe 😛

Jeg ved, jeg har verdens mest trofaste læsere på både magasinet og hjemmesiden, og med langt over en håndfuld af folk, der allerede har forudbestil magasinet, til at få det sendt til Danmark, så ved jeg også at jeg ikke er den eneste der er super spændt på 2. magasin udgivelse, som også er årets sidste.

For at lette lidt på spændingen og give et lille smugkig har jeg valgt at offentliggøre noget af indholdet her på bloggen i dag.

Vi er stadigvæk tegninger, men nu i nyt tøj.

magasin design, hygge, dårlige jokes

I sidste magasin så Cindy og jeg sådan her ud. Jeg havde tegnet os, fordi vi ikke havde nogle gode fotos af os, og en sjov tegning var en anderledes måde at præsentere os. Jeg skrev meget mere om det i dette indlæg.

Sådan ser vores tegninger ud i det kommende magasin. Vi går imod vintertid, og sommertøjet skal snart pakkes væk, derfor har vi denne gang mere “varmt” tøj på. Jeg har blandt andet “taget” lange bukser på og farverne på vores tøj er blevet mere kølige. Personligt elsker jeg vores tegninger, men det er også fordi de er 1 times arbejde, hvor jeg tegner mens jeg er ved at dø af grin. Jeg har tegnet alt fra dykkerbriller til store sommerhatte til os, og det er kun fordi Cindy kommer og stopper mig, at vi ikke begge 2 har sindssyge halloween kostumer på med store hatte.

Magasinet har haft lidt vokseværk

Magasinet i trykken er 76 sider stort, hvilket har givet plads til en masse fede artikler. Nogle har jeg skrevet, nogle har Cindy skrevet – og en af den har skønne Regitze skrevet.

Regitze og jeg er gennem det sidste år blevet skide gode veninder. Hun designer, ligesom jeg, hjemmesider også er hun social media ansvarlig for en lille håndfuld firmaer i Alanya. Regitze laver også nogle opgaver for Eurodan, og sammen var vi for nogle måneder siden på Green Canyon.

I den forbindelse spurgte jeg Regitze om hun havde interesse i at skrive en artikel om turen til magasinet. Jeg kunne godt selv havde skrevet artiklen, men Regitze udtrykker sig helt anderledes end jeg gør på skrift, og hun ser ofte helt andre ting. Jeg vil gerne magasinet er så “bredt” som muligt, og derfor benytter jeg gerne muligheden for at andre bidrager. Regitze sagde JA til at skrive om Green Canyon, og jeg synes ærligt hun gjorde et pisse fedt stykke arbejde, som i sammenspil med fantastiske billeder er den flotte sø blev en rigtig flot artikel.

Green Canyon artiklen skrevet af Regitze og designet af mig. Artiklen er oprindelig 3 sider lang, men i får kun lov at se de 2 i dag.

Oprindelig er opgaverne fordelt sådan at Cindy skriver artiklerne, og jeg laver alt layout. Det fungere dog ikke i praksis. Jeg besøger ofte fede steder Cindy ikke gør, og dermed ikke kan skrive om, og derfor skriver jeg de artikler. Ligeså er Cindy meget interesseret i at bidrage til designet med hendes stil, og derfor designer hun også selv layoutet til nogle af hendes artikler.

Nogle dage synes jeg det er super nemt at få den gode ide til et fedt layout, og det hele spiller bare sammen. Andre dage ligner det lort, lige meget hvad jeg gør.

En af de artikler jeg er ALLERMEST stolt af designet på, er artiklen jeg også selv har skrevet om spiselige blomster og hvordan de har haft deres gang igennem den tyrkiske historie i mange århundreds historie. Jeg synes designet er perfekt!

Designet på artiklen om de spiselige blomster er jeg rigtig stolt af. Jeg synes det ser rigtig godt ud.

 

Magasinet kommer fra trykken i starten af næste uge, og der vil der være mulighed for at se alle artiklerne. Husk du fortsat kan bestille magasinet her, så sender jeg det til din adresse i Danmark. 




Gem

6 Comments

  1. Hej hvor kan jeg få bladet, jeg kommer til Alanya først i september

    1. Hej Karin.

      Til september er der helt sikkert stadig magasinet. Når magasinet er udgivet så kommer der en liste med vores samarbejdspartnere, der kan du se hvor du kan hente det.

  2. Det er virkelig et flot blad. Fortsæt det gode arbejde 😊

    1. 1000 tak Anita!

  3. Hvor kan vi få et eksemplar af bladet i Alanya/Mahmutlar?

    1. Hello Alanya kontor ligger i Mahmutlar. De ligger sammen med property Network tæt på Easy homes og det gamle flippers Pizza. På det kontor kan i hente et når det kommer 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.