alanya bloggen, udenlandsblog, ting jeg hader, det jeg hader

Ting jeg hader ved Alanya #2

Like på:




Der er ingen tvivl om jeg helst vil dele de gode historier fra Tyrkiet eller beskrivelser af min hverdag, men i dag og i morgen vil jeg dele min ufiltreret bitterhed med alt det jeg ikke kan lide ved Alanya.

Jeg har delt indlægget ind i 2, da jeg er sikker på hverken jeg eller dig som læser kan tåle så meget negativt på en dag 😉 Læs indlæg #1 her. I dag er indlæg #2.

Sproget driller (Alanya latterlige dialekt)
I snart 4 år har jeg forsøgt at lærer Tyrkisk. Men at lærer tyrkisk er virkelig 2 skridt frem og 1 tilbage, særligt når man bor i Alanya. Der er 3 grunde til det er skide svært. 1. Der er mange nye bogstaver og udtalelser, som man skal have styr på når man lærer tyrkisk. 2. Alanya har deres egen dialekt, og sågar ord, som gør det ekstra svært at forstå de originale lokale. 3. Ud over Alanyas egne lokale dialekt, så er der også mange andre dialekter og sågar sprog i Alanya, særligt fordi der er mange kurdiske beboerer i Alanya, som også har deres egen dialekt (eller som taler kurdisk).

Kolde vintre og varme somre
Ligeså varm somrene er, ligeså kolde er vintrene – særligt i mit uisoleret hus på bjerget. Vintrene har jeg vinduerne fyldt med pudder for at holde varmen, mens jeg om sommeren har alt stående åben hele døgnet rundt. Jeg ved godt jeg selv har valgt Alanya, men gang på gang må jeg understrege at vejret IKKE er min favorit ting ved Alanya. Og jeg hader lige meget at svede som at fryse!

For lidt økologi
En anden ting jeg gang på gang ærgrer mig over, er det lille udvalg af økologi. Der er masser af frisk frugt og grønt på byens bazarer, som jeg da også flittigt benytter, men desværre giver det mig ikke garanti for økologi. Der er også en lille hylde med økologi i Migros samt få special butikker der har økologiske varer men slet slet ikke nok.

Lorte service
Jeg ved at rigtig mange synes tyrkerne giver vidunderlig service – men de handler åbenbart ikke der, hvor jeg handler. Igen og igen kommer jeg ind i supermarkedet og står flere minutter ved kassen, før en slatten medarbejder kommer op til kassen – 50% af gangene snakkende privat i telefon. Samme lorte service får jeg også i telebutikkerne, tøjbutikkerne osv. Det eneste sted jeg ALTID får god service er på tankstationen, der er de super gode til service.

Idioter i trafikken
Når det kommer til den tyrkiske trafik, så er jeg nok ikke den eneste der hader at kører bil i Tyrkiet. Til tider virker det som om alle ens medbilister er trænede aber bag rattet. Selvom jeg kører meget bil i Alanya, så er det er mig alligevel hver dag en gåde, at mange mange flere ikke kører galt hver dag!

Det var så denne omgangs sure opstød (jeg er ligeglad med hvad du synes om det 😉 )




Gem

Gem

4 thoughts on “Ting jeg hader ved Alanya #2

  1. Jeg syntes det er dejlig at du tør nævne nogle ting der ikke er så godt om alanya
    Ellers ser man kun kommentarer der forguder byen
    Selv om jeg syntes alanya er et dejlig sted at være er der selvfølgelig også nogle ting der ikke er så gode

  2. Hej Tea — tak for dine indlæg som jeg læser næsten hver gang. — Men denne gang skal du vist i humoristen:) — MHS til sproget — her giver jeg dig ganske ret. Som pensionist har jeg opgivet (er for doven anlagt). — Dog mhs til service — her giver jeg dig absolut IKKE ret. Køb lamper i en Alanya butik — få dem leveret samme dag — og ved ankomst er spørgsmålet : “hvor skal lamperne hænge/placeres?? — alt dette uden ekstra beregning — og det var absolut ikke bestilt. 2 timers arbejde uden beregning. Spørg lige om samme service i DK — Pris min. 1500 DKR — og sådan er det næsten ved alting du køber til huset. God service. – Trafik — yeps — de kører elendigt — men giver du ind — aldrig problemer … parkering er altid supernemt her i Alanya — om det så er på fortovet eller hjørnekant:) — prøv lige det i DK — og du har mistet min. kr. 1500. Skal du betale 2 lire — og p-vagten ikker er der — ingen problem — næste gang du parkerer — ja så siger P-computeren 2 lire ekstra. Og i DK??? Tea — jeg kunne blive ved — men op til dig — stille og roligt så er alting godt.

  3. Da jeg var ung,ca 60 år siden,var det italienerne,der var eksotiske,og pigeglade.tyrkiske unge mænd,er,også glade for piger,ofte er det eneste ,,fornøjelse,, i meget lange arbejds dage,uden en ordentlig løn. Trætte svedende matroner,der kommer langvejs fra,på vej hjem,fra markedet,er de første,til at give dig en hel bærepose,til din frugt,der der er faldet ud på gulvet,i dolmussen. Den unge mand,der har været på arbejde i 12 timer,rejser sig for mig,og tilbyder mig sin plads.vores nabo,kommer ofte med frisk frugt,fra ,,vores,,fælles have,og tyrkisk mad,som vi må smage på. Der er altid tid til the,og for mig tyrkisk kaffe. Rigtige venner,uden bagtanke,vi er jo velhavende,i deres øjne,er svære,at finde,men efter 15 år,har vi en håndfuld,som jeg vil kalde rigtige venner. Meget er lort,i Tyrkiet,men dejligt folk,mad,og smukt!,land, som tyrkerne,er stolte af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *