Den tyrkiske hverdag Tyrkiet

Afvist på hotel i Tyrkiet, fordi…..

anamur strand, hotel i anamur, road trip, road trip i tyrkiet, tyrkiet roadtrip

Temperaturen er blevet kølig i Tyrkiet og i vinterperioden har jeg mere tid, end jeg har i sommerperioden.

Derfor benytter jeg vinteren til at rejse og i denne uge blev det til en 3 dages roadtrip.

Denne roadtrip førte mig blandt andet til Anamur, som ligger 1,5-2 timer fra Alanya.

Jeg har siden, jeg flyttede til Tyrkiet gerne ville besøge byen p.g.a den store velbevarede Mamure borg i Anamur.

Vi ankom ved en 19.00 til Amamur og solen var gået ned mans vi kørte igennem bjergene. Jeg havde givet det er skud at finde hotel online, mens jeg synes simpelthen de alle sammen så for usle ud online. Så vi besluttede os for at opsøge hotellerne i person, for at se kvaliteten af værelserne før vi bookede.

Læs også: 5 spørgsmål udenlandsdanskere er røv trætte af

Vi fandt Hotel Rumana lidt udenfor Anamur centrum. Det så fint ud udefra, så vi gik ind. I receptionen spurgte vi, som vi måtte se et værelse. Det måtte vi gerne.

Vi gik 1 etage op og den kvindelige receptionist åbnede døren. Vi gik ind og alt så fint ud. Så spurgte receptionisten pludselig på tyrkisk ”Er I gift”, og før jeg nåede at oversætte i mit hoved, havde Safa allerede svaret ”Hun er min forlovet”. Det er løgn, vi er ikke forlovet, men hans svar gav først mening for mig kort efter, da receptionisten så sagde ”Vi kan ikke leje jer et værelse, hvis I ikke er gift”. Safa svarede oka, tog min hånd og gik ud til bilen.

Det tog mig et øjeblik at forstå, hvad der lige var sket. Vi var blevet afvist på hotellet, fordi vi ikke var gift.

Jeg følte mig pludselig meget fornærmet og tankerne fløj rundt i hovedet på mig.

Hvad hvis jeg havde booket hotellet online? Hvad ville de så have gjort?
Havde det været anderledes, hvis jeg havde snakket på engelsk, i stedet for Safa på Tyrkiet?

Jeg ved godt der findes hoteller for kun for gifte par – mange af dem har Halal i navnet og skilter tydeligt med de er hoteller for gifte par og familier – ikke for ugifte par og venner som rejser sammen. De hoteller er også omkring Alanya, men det er ikke hoteller almindelige skandinaviske turister er opmærksomme på, fordi de ”almindelige” skandinaviske rejseselskaber af åbenlyse grunde ikke sælger rejser der til. Det gør et lille udvalg af rejseselskabet med speciale i ”Islam ferier” i Skandinavien dog, men det er en helt anden snak.

Mange af hotellerne omkring Alanya som er ”halal” hoteller er også altid uden alkohol og med kønsopdelte områder på hotellet. Disse hoteller er til de mange arabiske turister som OGSÅ kommer til Alanya området på ferie.

Læs også: Søndagsudflugt: Svampejagt i bjergene

Dette hotel i Anamur skilte ikke med noget ala det. De havde alkohol i deres poolbar og en bartender som stod alene der, og bare ventede på gæster (han havde nok stadigvæk stået alene, selvom vi var tjekket ind, for vi havde ingen planer om at drikke).

Jeg tog en snak med Safa om det. Hans teori er at det var fordi vi kom ”sent” om aftenen og uden baggage i hænderne. Vi havde bagage, men fordi vi ville se hotel værelset og have mulighed for at sige pænt ”Nej tak” uden at skulle slæbe alt bagage fra receptionen til bilen igen, havde vi ladet det ligge i bilen.

Det er næsten ironisk at jeg ikke ville tage min bagage ind i receptionen, fordi jeg gerne ville kunne afvise hotellet, uden at skabe en ”ubehagelig” situation også endte det faktisk med det var hotellet der afviste mig.

Safa mener også at havde vi booket online, havde de ikke lavet problemer. Det var fordi vi så ”mistænkelige” ud med vores ”unge” alder og ingen baggage.
Afslutningsvis vil jeg dog gerne understrege at efter 6 år som aktiv rejsende i Tyrkiet og et utal af hoteller, er dette første gang jeg er blevet afvist af et hotel…. Heldigvis ville hotellet med havudsigt rundt om hjørnet gerne have os boende, endda til en billigere pris.

Læs også: Tyrkisk Bryllup for Bilge og Muhammed




INDHOLD I ARTIKLEN: VISITTURKEY, BLOG OM ANAMUR, BLOG OM AT REJSE, ANAMUR, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSKER I TYRKIET, EXPAT TYRKIET, AFVIST PÅ HOTEL.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    charlotte
    14/01/2020 at 4:23 pm

    nej det var dog ubehageligt og uprofessionelt ! Så er det altså bare med, at holde sig til engelsk 😮

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.