Selvom landet er omkring 18,5 gange større end Danmark, så er mange seværdigheder i nogle timers køre afstand til hinanden.

Tyrkiet er et meget oplagt land at tage en roadtrip, selvom meget få desværre benytter sig af det. Sammenlignet med f.eks USA, så får du mange flere oplevelser for pengene og mulighed for at rejse meget længere, da Tyrkiet er billig at rejse i.

Der er mange gode grunde til at tage på Road trip i Tyrkiet.

For at nævne nogle få: Tyrkerne er utrolig venlige og hjælpsomme, overnatninger er billige, du kan nemt finde et sted at campere hvis det er din plan, du kan opleve utroligt meget på kort tid.

Jeg har været på flere Road trips på kryds og tværs af landet. Før i tiden tog jeg meget rutebilerne, hvilket jeg også stadig gør til tider. Læs mine 10 gode råd til bus rejser i Tyrkiet her. Med for en håndfuld år siden fik vi bil, som gør det meget nemmere at komme afsted, når vi har tid og lyst.

Jeg har gjort mig mange erfaringer på de tyrkiske landeveje, og for at hjælpe dig godt på vej, så er her 10 gode råd til Road trip i Tyrkiet.

Læs også >> 10 gode råd til Road trip i Grækenland (fastlandet)

1. Sørg for at have internet forbindelse.

Noget af det vigtigste på en roadtrip i Tyrkiet er efter min mening at have adgang til internet.

Det kan være gennem et dansk mobilabonnement, der også virker i Tyrkiet, et tyrkisk taletidskort eller et mobilt modem. Hvordan du gør det, er egentlig mindre vigtigt. Det vigtigste er bare, at du ikke ender midt på en bjergvej uden forbindelse, hvis du pludselig bliver i tvivl om, hvor du er på vej hen.

Jeg bruger især Google Maps rigtig meget, både til at finde vej og til at se, om der ligger seværdigheder, restauranter eller tankstationer i nærheden. Google Translate er også praktisk, hvis man møder nogen, der ikke taler engelsk, hvilket man sagtens kan opleve udenfor de store turistområder.

En anden ting, jeg selv bruger meget, er Google Billeder. Hvis vi passerer et brunt skilt med navnet på en seværdighed, jeg aldrig har hørt om, søger jeg hurtigt på billeder af stedet. På den måde kan jeg vurdere, om det er værd at dreje af og tage en spontan omvej.

Det er faktisk sådan, nogle af de bedste oplevelser på mine roadtrips er opstået. Ikke fordi de var planlagt hjemmefra, men fordi vi så et skilt, blev nysgerrige og havde internet nok til lige at undersøge, hvad der gemte sig længere fremme.

2. Lej en bil med fri kilometer og en god forsikring

Hvis du ikke kører hele vejen fra Danmark i din egen bil, er en lejebil uden tvivl den bedste løsning.

Jeg vil til gengæld kraftigt fraråde, at du låner en bil af en ven, en bekendt eller en tilfældig person, du har mødt på ferien. Det kan måske virke som en billig og nem løsning, men reglerne omkring udlån af biler i Tyrkiet er ikke de samme som i Danmark, og det kan hurtigt give problemer.

Hvis du bliver stoppet af politiet, er involveret i et uheld eller bilen går i stykker, kan situationen blive både besværlig og dyr. Hvem dækker skaderne? Er bilen overhovedet forsikret til, at andre må køre den? Og hvordan forklarer du, at du ikke engang kender bilens ejer særligt godt?

Når du lejer en bil gennem et rigtigt udlejningsfirma, ved du, hvad du har at forholde dig til. Derfor anbefaler jeg også, at du bruger et par ekstra minutter på at gennemgå lejeaftalen, inden du skriver under.

Spørg blandt andet, om der er fri kilometer inkluderet, hvad forsikringen dækker, og hvad du skal gøre, hvis bilen bryder sammen langt fra nærmeste by. Er der vejhjælp? Sender de en ny bil? Eller skal du selv finde et værksted?

Det er spørgsmål, man håber aldrig bliver relevante, men hvis uheldet er ude midt på en bjergvej i det sydlige Tyrkiet, er det rart at kende svarene på forhånd. Jeg vælger altid en udlejer, hvor jeg ved, at hjælpen kun er et telefonopkald væk. Det giver en helt anden ro, når man er flere hundrede kilometer hjemmefra.

3. Hvis du køre galt.

I Tyrkiet er forsikringsreglerne sådan, at sker der et uheld, så skal alt / alle køretøjer forblive præcis som de stoppede under ulykken, indtil politiet kommer. Ikke noget med lige at køre bilen ind til siden. Politiet kommer og skriver en rapport , som bliver givet til forsikringsselskabet. Det er derfor vigtig vigtigt vigtig du ikke “rydder” op, da du så risikere at forsikringen ikke dækker.

Og JA det gælder også selvom du spærre hele motorvejen af eller er kørt ind i en gammel bondekones hus.

4. Lav en plan med plads til ændringer.

Jeg anbefaler helt bestemt at lave en plan for, hvad du/I gerne vil opleve på jeres roadtrip. Skal turen gå fra Istanbul til Trabzon eller fra Alanya til Cappadokia. Undersøg hvad der er at se undervejs og skriv en plan ned. MEN for din egen og turens skyld, så gør plads til ændringer, tilføjelser og pauser.

Selvom du har lagt en god rute hjemmefra, kan der pludselig dukke noget op undervejs, som er langt mere spændende end det, du oprindeligt havde planlagt. Måske falder du i snak med en lokal, som fortæller om en fantastisk grotte, en hyggelig bjerglandsby, et stort shoppingcenter eller en lokal festival, du aldrig ville have fundet på Google.

Det er ofte de spontane stop, man husker bedst bagefter.

Samtidig er det rart ikke at have et alt for stramt program. På en lang køretur kan man pludselig blive træt, sulten eller få brug for en pause. Måske ser du en restaurant med en flot udsigt, et udsigtspunkt eller en strand, der bare indbyder til et stop.

Mit bedste råd er derfor at planlægge de store linjer, men lade der være luft i programmet. På den måde får du både set de seværdigheder, du drømmer om, og plads til de uventede oplevelser, som ofte ender med at blive turens højdepunkter.

Læs også >> Cappadocia: ATV tur i solnedgangen

5. Lad hver med at booke for meget på forhånd.

Har tænker jeg særligt på hoteller. Er alle hoteller booket til turen, så sætter du også en stram tidsplan for dig selv.

Hoteller i Tyrkiet er billige og du spare ikke altid penge på at booke online (har flere gange oplevet det er billigere bare at gå ind og spørge på en pris). Hoteller hedder “Hotel” eller “Otel” på tyrkisk.

I større byer kan du også finde hostels, men prismæssigt kan det ikke altid svare sig at dele et hotelværelse med 7 andre, mod hvad det koster at få et hotelværelse, hvor du kan få en rolig nattesøvn uden forstyrrelser.

6. Husk at promillegrænsen i Tyrkiet er 0,05 %

Hvis du planlægger et roadtrip i Tyrkiet, er det vigtigt at kende reglerne for spirituskørsel.

For de fleste personbiler er promillegrænsen 0,05 %, hvilket svarer til den danske promillegrænse. Selvom grænsen er den samme, vil jeg anbefale, at den person, der skal køre, helt undgår alkohol. Det gør det både nemmere og sikrere, især hvis du kører på ukendte veje eller i områder med meget trafik.

Bliver du stoppet af politiet med en for høj promille, kan det føre til både bøder, frakendelse af kørekortet og andre alvorlige konsekvenser. Gem derfor gerne et glas vin eller en kold Efes til dagen er slut, og bilen er parkeret. Det giver den bedste og mest bekymringsfrie roadtrip gennem Tyrkiet.

7. Lad hver at stresse over toilet besøg.

Når jeg kører på Road trip ferie i Danmark, som f.eks min tur til Skagen, så stresser jeg altid over toilet besøg. På tankstationer i Danmark skal du altid købe noget (og alt er overpris på de danske tankstationer) for at få lov at komme ud på deres ikke-rengjorte toilet, hvor ingen har husket at fylde toiletpapir i rullen.

Modsat er slet ikke stresset på en road trip i Tyrkiet. Alle tankstationer har toiletter og du kan med god samvittighed benytte dem, også selvom du ikke køber noget. Fra mine mange turer har jeg erfaret at PO og Shell er dem, der har de reneste og mest moderne toiletter. Jeg har også været uheldig med nogle mindre “hyggelige” toiletter langt ude på bøhlandet, men jeg tager det som en uforglemmelig oplevelse mellem mig og min blærer.

Hvis der ikke er en tankstation i nærheden, så søg efter en moské, de har også altid toiletter man kan benytte. I 9,5/10 tilfælde er der altid mindst ét “skandinavisk” toilet til rådighed.

Læs også >> 30 interessante fakta om Tyrkiet, du (måske) ikke vidste!

8. Hav kontanter og små mønster på dig.

Der er ikke noget værre end at stå uden penge, når du skal bruge dem. Det er ikke alle små markeder og restauranter i Tyrkiet, der tager kreditkort.

Du kan også komme i den situation at du skal bruge 10 TL for at komme på toilettet, hvis du er på besøg i en by og skal bruge et offentligt toilet.

Så hav altid et par hundred lira på dig i forskellige sedler og mønter, så er du sikret mod det meste.

9. Ikke mange betalingsveje.

Da jeg kørte fra Amsterdam til Paris sidste år, så husker jeg den trælse følelse af at ramme en betalingsvej. Som om benzin ikke er dyrt nok i sig selv?

Modsat er der ikke mange betalingsveje i Tyrkiet. Faktisk har jeg kun kørt på en betalingsveje nogle få gange og det er meget lidt, hvis du vidste, hvor store dele af Tyrkiet, jeg har kørt rundt i.

Skulle du ramma en betalingsvej, så er Tyrkiet er heldigvis billig, så betalingsvejenes afgifter er overskuelige.

10. Følg trafikken, ikke reglerne.

Tyrkiet har (modsat hvad mange tror) trafik regler. Dem skal man naturligvis overholde, selvom ikke alle gør det. Og når du kører i Tyrkiet, så er regel nr. 1 at følge trafikken og nr. 2 at følge reglerne.

Forvent altid at alle andre ikke overholde reglerne som rød lys, højrevigepligt og ensrettede veje. DU skal kører efter tanken om at ALLE ANDRE ikke overholder reglerne. Kører du på den måde, så får du mange flere positive overraskelser end negative.

Deres vejskilte er meget identiske til europæiske, så du kan nemt forstå skiltene på de tyrkiske landeveje.

Læs også >> Guide: 5 gode råd til at gøre ferien billigere i Alanya

11. Mad og snacks er billige.

Der er ingen grund til at fylde bilen op med tørre sandwiches og chokoladekiks. Der er tankstationer og restauranter overalt i Tyrkiet.

Det er næsten lige meget, hvor langt ud på bøhlandet du kommer, så er der altid en restaurant midt i ingenmandsland.

Og modsat Europa, så er snacks og drikkevare billige på tankstationerne og ofte samme pris som i supermarkederne.

12. Følg de brune skilte for unikke oplevelser.

Når du kører rundt i Tyrkiet, så vil du bemærke der er 2 slags skilte: Blå og brune.

De blå skilte viser til byerne, mens de brune er seværdigheder. Nogle gange er jeg blevet positivt overrasket når jeg har hørt efter et brun skilt. Andre gange skuffet. Derfor anbefaler jeg, du slår navnet op på google og ser hvad billeder der kommer frem. Det har for mig været den nemmeste måde at beslutte om det brune skilt var turen værd.

INDHOLD I ARTIKLEN: ROAD TRIP I TYRKIET, GUIDE TIL ROAD TRIP I TYRKIET, GRØN REJSE IGENNEM TYRKIET, SÅDAN REJSER DU GRØNT I TYRKIET, GRØN REJSE I TYRKIET, GRØN VERDENSREJSE, BIL FERIE I TYRKIET, KØR IGENNEM TYRKIET, REJSEBLOG.

Læs også >> 10 ting du (måske) ikke vidste om tyrkisk kaffe

Indlægget Guide: 10 gode råd til road trip i Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Hvilket nok også er grunden til at landet har været mit hjem i over et årti.

Tyrkiet er hjemsted for ikoniske vartegn som Hagia Sophia og Grand Bazaar men Tyrkiet byder også enestående natur, utrolig venlige lokale og en fascinerende blanding af kulturer, religion og historie.

Det er mødepunktet mellem Europa og Asien. Tyrkiet et unikt land med tusindvis af års historie og traditioner, der er dybt forankret i dets idylliske byer og landsbyer.

Og alligevel forbliver det undervurderet af så mange danskere, som ikke vil forstå hvor meget Tyrkiet har at både på. Derfor vil jeg gerne give 10 grunde til, at Tyrkiet er stærkt undervurderet.

Der er et væld af seværdigheder i Tyrkiet

Hvis du elsker sightseeing og historie, så er Tyrkiet det perfekte rejsemål. Ud over shopping, skiløb og betagende naturoplevelser er der utallige historiske vartegn at besøge.

En af de mest populære er naturligvis Hagia Sophia i Istanbul, som oprindeligt var en græsk-ortodoks katedral, før den blev en kejserlig moské, senere et museum og nu kombineret museum og moské.

Mens du er i Istanbul, bør du heller ikke gå glip af Galata-tårnet, der stammer fra middelalderen, samt det smukke Topkapi palads, hvor så meget af sultanernes historie er blevet fortalt.

Udenfor Istanbul er der seværdigheder som Kekova, Kappadokien, Pamukkale, den gamle bydel i Antalya og naturligvis de mange mange seværdigheder, som der er i Alanya, hvor jeg bor.

Tyrkiet rummer vigtige steder for flere religioner

Man behøver ikke at være religiøs for at besøge og værdsætte steder, der har stor betydning for forskellige trosretninger. Endnu en grund til, at Tyrkiet er undervurderet, er dets mange monumenter og vartegn, som er vigtige for flere religioner. Landet er helligt for både muslimer og kristne og har også været betydningsfuldt for tilhængere af gamle religioner.

Mange kristne ved ikke, at Jomfru Maria siges at have boet i Tyrkiet i sin levetid. Hendes hus er blevet omdannet til en helligdom nær Efesos. Tyrkiet huser også en række imponerende islamiske moskéer samt det antikke græske Artemis-tempel, et af verdens syv underværker.

Ifølge kristen tradition blev Filip, en af Jesu tolv disciple, martyrdræbt i Hierapolis, som er en del af Pamukkale. Arkæologer mener at have fundet hans grav, som i dag står tæt på det store teater.

Flere af verdens ældste kirker ligger også i Tyrkiet, en af de mest kendte er Aziz Petrus Kilisesi (Sankt Peters Kirke). Sankt Peters Kirke ligger i en hule på bjerget Habib-i Neccar i Antakya (det gamle Antiochia) og anses for at være en af verdens ældste kirker. Den menes at være blevet brugt af de første kristne i det 1. århundrede e.Kr., og ifølge traditionen prædikede Apostlen Peter her, hvilket gør den til en af de tidligste kristne samlingssteder.

Dette rige religiøse og kulturelle arv gør Tyrkiet til et fascinerende rejsemål for historie- og kulturinteresserede fra hele verden.

Landets historie er fascinerende

Historieelskere vil forelske sig i Tyrkiet. Selv hvis du ikke er specielt interesseret i historie, er det svært ikke at blive opslugt af de mange vigtige historiske begivenheder, der har fundet sted her.

Store civilisationer som romerne, byzantinerne, seljukkerne og osmannerne har alle haft Tyrkiet som centrum på forskellige tidspunkter i historien. Især byen Konstantinopel (nu Istanbul) var en afgørende og strategisk vigtig lokation gennem århundrederne.

Der er en unik blanding af kulturer

Når du besøger Tyrkiet, får du mulighed for at opleve en bred vifte af kulturer. Selvom du befinder dig i ét enkelt land, vil du møde mennesker fra alle samfundslag og baggrunde.

Takket være Tyrkiets unikke position som stedet, hvor Europa møder Asien, har landets kultur gennem århundrederne været påvirket af forskellige civilisationer og folk.

Når det kommer til mad, musik, festivaler, traditioner, arkitektur, religion og skikke, vil du opleve en helt særlig smeltedigel over hele landet. Det er uden tvivl noget, der gør Tyrkiet unikt i forhold til andre destinationer i både Europa og Asien.

Dertil kommer de mange expats som bor i Tyrkiet. Jeg selv er en af dem og i Alanya alene bor der folk fra over 120 forskellige lande. Det er mange kulturer som lever side om side med de lokale.

Det naturlige landskab er betagende

Tyrkiet byder ikke kun på imponerende menneskeskabte strukturer og en rig historie – det er også et paradis for naturelskere. Hvis du foretrækker storslåede landskaber frem for historiske monumenter, er du heldig.

Landets kystlinje har udsigter, der er så smukke, at de skal opleves for at blive troet. Derudover bør naturparken Köprülü Canyon i Antalya-provinsen være på din rejseplan, hvis du elsker naturen. Her finder du en spektakulær kløft og mange vandrestier, der indbyder til eventyr.

Der er også unikke landskaber som Kappadokien og Pamukkale, som er helt unikke for Tyrkiet, samt mindre kendte steder som akvarium floden i Akyaka og det brændende bjerg i Olympos.

Der er et væld af shoppingmuligheder

Hvis du elsker at shoppe, vil du forelske dig i Tyrkiet. Landet byder på en bred vifte af shopping muligheder, lige fra moderne shoppingcentre til traditionelle markeder.

Alle kender Grand Bazaar i Istanbul, som er verdens ældste marked. Dog skal du være forberedt på store menneskemængder ved denne historiske seværdighed.

I Grand Bazaar og på andre markeder rundt om i landet kan du finde autentiske tyrkiske varer. Her kan du blandt andet købe håndvævede tæpper, smykker, krydderier og unikke souvenirs til at tage med hjem. Tyrkiet er et sandt paradis for dem, der elsker at gå på opdagelse i lokale markeder!

Du kan opleve alt fra skiløb til spa-bade

Tyrkiet er et land med en utrolig alsidig natur, der byder på både action fyldte og afslappende oplevelser.

Hvis du elsker vintereventyr, kan du tage på ski på ikke mindre end 11 skisportssteder. I vinterhalvåret tilbyder Tyrkeits mange skisportssteder både udfordringer for øvet, såvel som begyndere.

Men Tyrkiet er alsidigs, så hvis aktivferie ikke er noget for dig, så er det også et paradis for velvære og afslapning. Drømmer du om en ferie med ren afslapning, kan du forkæle dig selv i et af landets mange spa- og termalbadesteder. Pamukkale er et af de mest ikoniske steder, hvor naturlige varme kilder har skabt de smukke, hvide kalkstensbassiner, hvor du kan bade i mineralrigt vand omgivet af en magisk udsigt. Du kan også besøge luksuriøse termalresorts i byer som Bursa, Afyon og Yalova, hvor gamle ottomanske traditioner for velvære møder moderne spa-behandlinger.

Du kan få lækker og billig lokal mad

Tyrkisk mad er blevet populær over hele verden, men for at opleve de mest autentiske smage skal du tage til Tyrkiet. Her får du ikke kun mulighed for at nyde traditionelle, lækre retter, men også til priser, der er meget rimelige.

Det tyrkiske køkken er en skøn blanding af centralasiatiske, mellemøstlige og balkanske madtraditioner. Du kan glæde dig til grillede kødretter, fladbrød, dips, salater og selvfølgelig den verdensberømte tyrkiske kaffe.

Her på bloggen har jeg blandt andet skrevet om mine yndlings desserter og på Alanya.Dk om 15 tyrkiske retter du skal prøve.

Du kan tilbringe dagen på to kontinenter

En af de mest unikke faktorer ved Tyrkiet er, at landet strækker sig over to kontinenter. I hovedstaden Istanbul kan du bogstaveligt talt opleve både Europa og Asien på én dag. Den ene side af byen, adskilt af Bosporusstrædet, ligger i Asien, mens den anden ligger i Europa.

Den geografiske grænse mellem de to kontinenter er tydelig, men kulturelt smelter mange elementer sammen. Nogle steder i Tyrkiet vil du mærke en stærk europæisk arv, mens du andre steder vil opleve en tydelig asiatisk indflydelse.

Mængden af turister er ikke overvældende

Selvom Tyrkiet er en fantastisk rejsedestination og populær blandt turister, er det stadig ikke lige så overfyldt som mange andre lande i Europa og Asien. De største seværdigheder kan selvfølgelig tiltrække rigtig mange mennesker, men der findes utallige steder i Tyrkiet, hvor du kan nyde omgivelserne uden at blive skubbet rundt af store turistmængder.

INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK KULTUR, FAKTA OM TYRKISK KULTUR, TYRKIET REJSER, GUIDE TIL TYRKISK KULTUR, GODE GRUNDE TIL AT BESØGE TYRKIET, TYRKIET ER UNDERVURDERET, TYRKIET BLOGGEN, BLOG OM ALANYA, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM TYRKIET.

Inspiration: www.thetravel.com

Indlægget 10 grunde til, at Tyrkiet er stærkt undervurderet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Og hver gang jeg er i Kappadokien, forsøger jeg at opleve noget nyt.

Det har resulteret i at jeg nu har besøgt ikke mindre end 6 forskellige underjordiske byer, fra de største i Kappadokien til de ukendte underjordiske byer.

I dette indlæg vil jeg gerne fortælle dig om de 6 underjordiske byer, som jeg har besøgt, så du kan finde den underjordiske by, som du gerne vil besøge i Kappadokien.

I indlægget kan du læse om følgende 6 underjordiske byer i Kappadokien

• Kaymakli underjordisk by
• Derinkuyu underjordisk by
• Kayasehir underjordisk by
• Özkonak underjordisk by
• Sankt Mercurius’ underjordiske by
• Saratlı Kırkgöz underjordiske by

Generelt om Kappadokiens underjordiske byer

Nogle af de mest spændende seværdigheder i Kappadokien er de mange underjordiske bosættelser, almindeligvis kaldet “underjordiske byer”. Da regionen ofte blev udsat for angreb, mener man at disse byer blev bygget som midlertidige tilflugtssteder i farefulde tider.

De underjordiske byer var forbundet med mange huse via skjulte passager. For at yde større beskyttelse mod fjender, lagde folk fælder forskellige steder i klippeboligerne og designede strategisk skjulte indgange i svært tilgængelige områder. Når det var nødvendigt, blev nye rum udhugget under de eksisterende for at udvide de underjordiske bosættelser.

De underjordiske byer i Kappadokien var imponerende komplekser og indeholdt alt fra stalde, køkkener, spisesale, mad- og vindepoter til lighuse, fællesrum og små lejligheder til familier.

Disse skjulte samfund var designet til at beskytte befolkningen mod fjender, og i byer som Derinkuyu og Kaymakli kunne rumme op til 20.000 mennesker, som kunne leve under jorden i op til seks måneder, forudsat at deres lagre var fyldt op.

I de underjordiske byer boede de rigeste tættest på udgangen, mens slaverne blev placeret på de nederste niveauer. Ifølge nogle beretninger var det afrikanske slaver, der stod for udgravningen af disse enorme komplekser, som er hakket ud af tuf materialet, som området består af.

Selv i nyere tid har de underjordiske byer været i brug. Så sent som i 1839 søgte lokalbefolkningen tilflugt her for at undslippe den fremrykkende egyptiske hær. Livet under jorden var velorganiseret, og det siges, at nogle af byerne havde samtalesystemer med små huller i væggene, som gjorde det muligt at kommunikere over længere afstande. Der var dog ingen moderne sanitære forhold, og toiletterne bestod af lerkrukker, hvor man efter brug tilsatte limestone-salt for at dræbe bakterier.

Trædøre fandtes tidligere, men de er i dag forsvundet. En vigtig del af livet i disse byer var vinproduktionen, ikke med alkohol som vi kender det i dag, men som en slags saft, da vandet ikke altid var drikkeligt.

De underjordiske byer i Kappadokien vidner om en imponerende ingeniørkunst og et fascinerende kapitel i menneskets historie, hvor samfund var i stand til at overleve i skjul i lange perioder.

I dag fortsætter arkæologer med at afdække nye hemmeligheder om disse unikke og mystiske steder.

Bygning og opbygning af Kappadokien underjordiske byer

Selvom der er en vis uenighed om, hvorvidt Derinkuyu, Kaymakli eller den nyopdagede Kayasehir by i Nevşehir er den største, er det sikkert, at Kappadokien rummer mange underjordiske byer. Indtil nu er omkring 200 af dem identificeret, hvoraf kun nogle få er åbne for offentligheden.

Nogle af de større underjordiske byer kunne rumme op til 20.000 mennesker, mens andre bosættelser snarere kan betegnes som “underjordiske landsbyer”.

Jordniveauerne i de underjordiske bosættelser blev normalt brugt som stalde. Væggene i staldene blev udhulet til foderopbevaring. Huller til at binde dyrene blev udskåret i klippen.

Køkkener og vinpresserier, der holdt sig varme både sommer og vinter, lå som regel på de øvre etager. Vinen, lavet af lokale druer, blev produceret her, da det lettede transporten. Tallet på køkkenerne tyder på, at de var fællesområder. Særlige ovne kaldet tandır findes i mange af disse køkkener og bruges stadig i små byer og landsbyer i Kappadokien. Store krukker til opbevaring af byg, hvede, majs og grøntsager, samt øl og vin, blev også fundet i køkkenerne.

Kommunikationshuller, typisk ikke større end 10-15 cm i diameter, blev lavet i gulve og lofter mellem etagerne. Disse gjorde det muligt for beboerne at tale sammen uden at gå gennem lange tunneler. Hullerne blev også brugt til at advare om farer.

Ventilations- og kommunikationsskakter nåede typisk ned til nederste niveau. De blev også brugt som brønde – nogle havde dog ikke adgang fra bunden, hvilket forhindrede fjender i at forgifte vandet. Nogle forskere mener, at de underjordiske byer var forbundet med hinanden via tunneler, men der er endnu ikke fundet afgørende beviser.

Forsvaret var simpelt, men effektivt, med tunge stendører på op til 500 kg, der kun kunne åbnes indefra, og grundvandskilder inde i byerne, og dermed utilgængelige for fjender, der kunne forsøge at forgifte drikkevandet.

Kaymaklı underjordiske by

Landsbyen Kaymaklı (det gamle Enëgüp) har huse bygget tæt på hundreder af tunneler, der fører til den underjordiske by. Beboerne bruger stadig disse tunneler som kældre, lagerrum og stalde, som de har adgang til via deres gårdspladser. Passagerne er lave og smalle og skråner fra niveau til niveau.

I Kaymakli underjordisk by er kun fire etager er åbne for offentligheden, men man ved der er mindst syv.

Første etage er staldområdet. Dets lille størrelse antyder, at der kan være andre stalde, der endnu ikke er udgravet. En passage til venstre for stalden indeholder en møllestensdør og fører videre til kirken. Beboelsesområder ligger til højre for korridoren.

Kirken på anden etage har ét skib, to apsider, en døbefont og siddeplatforme. Gravene på denne etage ligger tæt på kirken, hvilket understøtter ideen om, at de tilhørte religiøse personer. Der er også beboelsesområder på denne etage.

Tredje etage indeholder mange lagerrum, vinpresserier, et køkken og en blok af andesit med forskellige udskårne kar. Nyere forskning har vist, at stenen blev brugt til kobberforarbejdning.

Fjerde etage indeholder mange lagerrum og steder til opbevaring af store lerkrukker, som formodes at være brugt til vin. Det viser, at folk, der boede i denne by, var økonomisk stabile. Selvom hele byen endnu ikke er fuldt udgravet, antages det, at Kaymaklı er en af de største underjordiske bosættelser i regionen. Antallet af lagerrum på så lille et område tyder på, at mange mennesker har boet her.

Kaymakli ligger blot 10 kilometer fra Derinkuyu underjordisk by. Man mener at have fundet en tunnel mellem Kaymakli og Derinkuyu, så de to byer var forbundet.

Læs mere om Kaymakli i mit rejseblog indlæg her.

Praktisk information om Kaymakli underjordisk by

Pris: 13 €

Åbningstider: Hverdag fra 08.00 – 20.00

Adresse: Cami Kebir Mahallesi yeraltı şehri Belediye Caddesi, 50760 Nevşehir

Derinkuyu underjordiske by

Derinkuyu er en af de mest kendte og går hele 85 meter under jorden med otte udgravede etager ud af et ukendt antal – nogle mener, der kan være op til 18 etager. Derinkuyu ligger 29 km fra Nevşehir, på vejen mod Niğde.

Den indeholder alle de typiske rum, som findes i en underjordisk by (stalde, kældre, spiserum, klasseværelser, vinpresserier osv.). Udover disse findes et stort rum med tøndehvælvet loft på anden etage, som blev brugt som missionsskole. Rummene til venstre blev brugt som studierum.

Fra 3. og 4. etage og nedad fører lodrette skakter til en kirke på nederste etage. En ventilationsskakt blev også brugt som brønd, selvom ikke alle brønde havde adgang til overfladen for at forhindre forgiftning under fjendtlige angreb.

Derinkuyu underjordiske by blev åbnet for besøgende i 1965, men kun 10 % af byen kan besøges.

Jeg har skrevet et seperat og meget deltajeret rejseblog indlæg om Derinkuyu her, hvor du kan læse mere.

Praktisk information om Derinkuyu underjordisk by

Pris: 13 €

Åbningstider: Hverdag 08.00 – 20.00

Adresse: Bayramlı, Niğde Cd., 50700 Derinkuyu/Nevşehir

Kayasehir underjordisk by

Den underjordiske by Kayasehir i Nevşehir er den nyeste opdaget by, som åbnede for offentligheden.

Byen dækker et område på cirka 437.400 kvadratmeter, hvilket svare til ca. 61 fodboldtbaner. Byen er blevet dateret til den byzantiske periode, ca. år 303.

I denne enorme bebyggelse, der strækker sig over 123.000 kvadratmeter af klippeudskårnet huler er der fundet et kloster fra det 6. århundrede samt en klippekirke fra byzantinsk tid, dateret til første kvartal af det 13. århundrede (1215-1217).

Området indeholder flerlagsgrave, offentlige pladser, religiøse ritual- og ceremonirum, dagliglivsområder, erhvervsområder, passager med stendører, vandtunneler, værksteder til linolieproduktion, hestestalde og meget mere.

Blandt de arkæologiske fund er der materialer som håndkværne, møller, forme, keramik, metalfund og træredskaber, der blev brugt i dagligdagen. En betydelig samling af piber er blevet fundet med 708 piber samlet i dette område, det største fund af sin slags i Tyrkiet.

Der er også fundet 270 olielamper, 45 møllesten, 12 slibesten, 21 tumbaks (metalfade), 51 lysestager fra det 18. og 19. århundrede, 46 forme fra republikperioden og 40 mønter, primært dateret til perioderne for sultanerne Abdulmecid og Abdulaziz samt Mahmud II (1808-1839).

Jeg har skrevet et separat rejseblog indlæg om Kayasehir, som går meget mere i detaljer med byen. Læs indlægget om Kayasehir underjordisk by her.

Praktisk information om Kayasehir underjordisk by

Pris: Gratis (Under mit besøg, men det ligner der snart kommer til at være betalt entré)

Åbningstider: Pt døgnopen

Adresse: Eskili, Evliya Sk. No:23, 50200 Nevşehir Merkez/Nevşehir

Özkonak underjordisk by

Denne underjordiske bosættelse ligger i centrum af byen Özkonak, 14 km nord for Avanos. Den er udhugget i tufsten på den vestlige skråning af Idis Dağı.

Özkonak blev åbnet for besøgende i 1972. Hele byen er dog endnu ikke fuldstændigt udgravet. Det blev engang sagt, at hvert hus i de omkringliggende landsbyer var forbundet med denne underjordiske by via tunneller, men med tiden har naturlige hændelser fået disse tunneller til at forsvinde.

Den underjordiske by er bygget i fire niveauer, og ligner i sin struktur en etagebygning. Ved indgangen findes stalde, som gjorde det nemt for dyr at få adgang. Anordninger udskåret i væggene blev brugt til at binde reb fast.

Når man bevæger sig ned til de lavere niveauer, opdager man en række rum, herunder fire store sale og ti mindre rum. Nogle af rummene blev brugt som kældre, mens andre fungerede som opbevaringsrum. Der var også forskellige rum til både storfamilier og kernefamilier. Der findes desuden jagthuller, som blev brugt til at kontrollere adgangen til byen.

I modsætning til større underjordiske byer som Kaymaklı og Derinkuyu har Özkonak smalle kommunikationshuller (5 cm i diameter) mellem rummene. Disse huller blev brugt til kommunikation og som forsvarsmidler – for eksempel til at hælde varmt olie gennem eller spidde indtrængende. Som i Kaymaklı og Derinkuyu findes der også her en ventilationsskakt, en brønd, et vineri og døre lavet af møllesten.

Praktisk information om Özkonak underjordisk by

Pris: 6€

Åbningstider: Hver dag 08.00 – 20.00

Adresse: Cami – Kebir, Özkonak Yeraltı Şehri Yolu, 50530 Özkonak/Avanos/Nevşehir

Sankt Mercurius’ underjordiske by

Sankt Mercurius’ underjordiske by og kirke er på tre etager. Indgangen ligger i İstiklal-kvarteret, og udgangen er i Zafer-kvarteret. Man kommer dertil via smalle passager med 12 trappetrin. Kirken består af tre apsider, og der er søjler i midten. Der findes et hvælvet gravkammer i kirkens midterste apsis, og der er også skrå kamre i andre retninger af den midterste del. Der er 37 grave i kirken. Kirken blev ødelagt i senere perioder, da den blev brugt som ly.

Der er passager, som forbinder rum med hinanden i den underjordiske by. Indgange og nedgange mellem etagerne er sikret med “trulloz”-huller (smalle tunneller). Der er to alternative nedgange fra tredje til anden etage. Indgange til anden etage er placeret i bestemte haller. Tredje etage er forbundet med et ydre “toilet”, mad- og forsyningsrum, opbevaringsområder og specielle haller og kvarterer i den underjordiske by. Den er udgravet i overensstemmelse med ventilation og luftcirkulation. Udskårne klippeområder blev forbundet med stier i kirken. Sankt Mercurius’ underjordiske kristne by blev grundlagt i det 3. århundrede e.Kr. Der er en grav kaldet Dedeli Darbas i et hjørne af kirken, hvor biskopper foretog indvielser. Redningsudgravninger og planlægning bliver i dag varetaget af museumsledelsen.

Hvem var Sankt Mercurius

Sankt Mercurius, hvis egentlige navn var Philopater, levede i Kappadokien omkring år 200-250 f.Kr. Han var en romersk soldat af skytisk oprindelse. I sin ungdom sluttede han sig til kejser Decius’ hær og blev general på grund af sine enestående evner. Da kejseren ønskede, at hæren skulle tilbede guderne, nægtede Mercurius og sagde: “Jeg tilbeder ikke dem, men Gud.” Kejser Decius beordrede ham derfor i eksil og forviste ham til hans fødeegn i Kappadokien, fordi han nægtede at tilbede guderne. For at undgå enhver oprørstanke beordrede kejseren Mercurius henrettet, men han blev ikke straks dræbt. Mens han levede et ydmygt liv med sin familie i Kappadokien, sendte kejseren sin hær for at hævne ulydigheden og henrettede ham i Egypten.

To lig, en mand og en kvinde, den ene oven på den anden, blev fundet i en grav i Sankt Mercurius’ underjordiske by. Man mener, at ligene tilhører medlemmer af hans familie. I kirkens område blev der fundet 32 grave, hvoraf de fleste var børnegrave. Det menes, at disse sandsynligvis tilhørte Sankt Mercurius’ familie. Den guddommelige kriger Philopater Mercurius er også kendt som “den med to sværd” (på arabisk: Abu-Saifain). Der findes stadig fejringer for ham i Egypten. (Det siges, at et af hans sværd blev velsignet af ærkeenglen.)

Praktisk information om Sankt Mercurius’ underjordiske by

Pris: 3€

Åbningstider: Hver dag 08.30 – 17.00

Adresse: Zafer, Saratlı Köyü Yolu, 68900 Saratlı/Gülağaç/Aksaray

Saratlı Kırkgöz Underjordiske By

Saratlı Kırkgöz Underjordiske By ligger nær hovedvejen mellem Aksaray og Nevşehir, cirka 25 km fra Aksarays centrum, og betragtes som en af Aksarays skjulte perler.

Denne underjordiske by har syv etager, men kun de øverste tre er åbne for besøgende. Den består af 40 enheder, som blev brugt som boliger, toiletter og opbevaringsrum af de gamle græske beboere.

Ligesom andre underjordiske byer i Kappadokien tjente Saratlı Kırkgöz som tilflugtssted for de tidlige kristne, der flygtede fra romernes brutale forfølgelser.

Byen havde et selvforsynende miljø, som gjorde det muligt for beboerne at opholde sig under jorden i månedsvis uden behov for at gå udenfor. For at sikre beboernes trivsel og sikkerhed havde byen sit eget bageri, en brønd og et avanceret ventilationssystem, som sørgede for frisk luft.

Udover sin funktion som ly og forsvarssted, har forskere opdaget mange tunneller, der forbinder bøndernes boliger med den underjordiske by. Indgangsdørene er 1,5 meter høje, vejer cirka 200 kg og har form som møllesten. Disse døre var designet, så man kunne skyde pile gennem hullerne i midten under fjendtlige angreb, samt til at sende beskeder indefra byen i tilfælde af problemer.

Modsat de andre byer på listen, så vil man opleve at det øjeblik man kommer ud fra den underjordiske by, så står de lokale kvinder klar til at sælge dig deres håndlavet dukker. Det er næsten en seværdighed i sig selv.

Praktisk information om Saratlı Kırkgöz underjordisk by

Pris: 3€

Åbningstider: Hver dag 08.30 – 17.00

Adresse: Karşıyaka, 68902 Saratlı/Gülağaç/Aksaray

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYASEHIR, KAYASEHIR CAPPADOCIA, KAYASEHIR UNDERJORDISK BY, DERINKUYU UNDERJORDISK BY, UNDERGROUND CITY KAYMAKLI, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, OZKONAK UNDERJORDISK BY, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA

Indlægget 6 Underjordiske byer i Kappadokien, du kan besøge blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Nogle er åbenlyse, men andre ligger mere i det skjulte.

Hvis du planlægger en rejse til Tyrkiet, så har jeg har lavet en lille takt og tone guide til dig, så du ved de 10 mest almindelige ting – som er helt anderledes end du kender det fra Danmark.

Læs også >> 13 usagte regler i tyrkisk kultur, som du skal kende

Den lille takt og tone guide til Tyrkiet

1: Skoene af

Når man besøger et tyrkisk hjem, så tager man altid skoene af når man går ind.

Det plejer at være nemt at se, hvor det forventes du tager dine sko af, enten fordi der i forvejen står flere sko der, eller fordi det er der din vært/værtinde står og venter på at hilse på dig.

Det er utrolig uhøflig og anses som meget beskidt at gå ind i et tyrkisk hjem med sko på.

2: Den rigtige tyrkiske værtsindegave

Hvis du er så heldig at være blevet inviteret hjem til en tyrker, så vil du sikker gerne have en værtindegave med.

Den mest almindelig værtindegave til private selskaber er baklava. Du kan også medbringe andre gaver, som f.eks blomster, i så fald helst en potteplante efter min erfaring, eller noget andet sødt samgende, men med Baklava går man aldrig galt i byen.

3: Hvor spiser man under middagen

Når du er til middag i et tyrkisk hjem, så er der ingen garanti for at du skal sidde ved spisebordet at spise.

Mens det ikke er ualmindeligt at tyrkere har et spisebord, så er det ikke sikkert, at I skal sidde der under middagen (da der ofte er mange til middagen og derfor ikke pladser nok ved spisebordet)

Middagen kan ligesåvel foregå på gulvet, med en stor dug, som alle retterne serveres på.

Hvis i er en børnfamilie, så kan det også være, at de voksne spiser ved spisebordet, mens børnene spiser på gulvet eller i sofaen.

Hver også opmærksom på at i Tyrkiet spiser de deres mad med gaffel og ske i private hjem, men man kan godt spørge efter en kniv, uden at fornærme nogle.

4: Hvordan man hilser på hinanden i Tyrkiet

At hilse på hinanden er noget vi gør over hele verden.

I Tyrkiet giver man hånd mens man blandt venner også giver et kindkys (lignede, man kysser ikke officielt) på hver kind i et kram.

Når det er sagt, så hver opmærksom på, der kan være forskel på hvordan en kvinde med tørklæde hilser. Mens kvinder med tørklæde altid vil hilse på andre kvinder med berøring, så er det er ikke unormalt at kvinder med tørklæde ikke ønsker at give hånd til mænd.

Hvis du er en mand, så afvent om kvinden selv rækker hånden frem for at give hånd. Tager de i stedet hånden op på brystet, så er det deres måde at indikere det at de ikke giver hånd, men at de stadig hilser på dig.

5: Teens land og dens servering

Tyrkiet er det land i verden, der drikker mest te og te er en uundgåelig del af hverdagen.

Når du er i Tyrkiet, vil du få serveret ubegrænset mængder te. Du kan godt prøve at sige nej tak til en kop te, men det er ingen garanti for du ikke alligevel får en kop serveret.

Og når du først har fået te, så stopper serveringen ikke. Den eneste måde at få teen til at stoppe, er ved at ligge din teske på tværs af glasset. Det er den tyrkiske måde at sige “ikke mere te, tak”.

6: Rejs dig for de ældre

I Tyrkiet er det god takt og tone, eller helt almindelig høflighed at rejse sig, når en ældre person træder ind i rummet. Men behøver ikke stå helt op, men en gestus af at rejse sig let fra sin siddeplads for at vise respekt.

Hvis den ældre ankommende ikke har en plads, forventes det, at de får tilbudt en andens. Som ikke-tyrker forventes det ikke at du tilbyder, men du vil tydeligt de lokale tilbyde deres plads.

Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet

7: Respektere deres nationalisme

Tyrkerne er et meget nationalistisk folk. Mange tyrkere har en stærk national stolthed og kommentarer, der kritiserer landet, kulturen eller flaget, kan være dybt fornærmende.

Det er også vigtigt at undgå at kalde tyrkere for arabere eller antage de taler arabisk. Tyrkisk kultur adskiller sig markant fra arabisk kultur og de har endda haft krige og konflikter mod hinanden i historien.

Nogle tyrkere kan finde det frustrerende eller endda stødende, hvis de to forveksles, andre vil tænke du er uintelligent, da det er almindelig viden at tyrkere ikke er arabere og det svare til at sammenligne en dansker med en russer.

8: Besøg en moské

Du kan som ikke-muslim sagtens besøge en moské i Tyrkiet. Men der er nogle regler man skal følge.

Når man besøger en moske, skal kvinder have håret dækket med et tørklæde, og både mænd og kvinder skal have skylder og knæ dækket.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan besøge moské i Tyrkiet, så læs denne artikel her.

9: Forstå kropssproget i Tyrkiet

Tyrkisk kropssprog spiller en vigtig rolle i kommunikation og en dele af det, er anderledes end i vestlige kulturer.

Den mest markante forskel er at man i Tyrkiet siger nej med kropssprog ved at løfte sine øjenbryn og lave et klik med tungen, ikke ved at ryste på hovedet fra side til side ligesom i Danmark.

10: Ingen personal space

Den naturlige afstand, som folk holder mellem hinanden, er mindre i Tyrkiet end i mange vestlige lande.

For eksempel kan borde i restauranter stå tættere sammen.

Hvis en tyrker uforvarende står eller sidder tættere på dig, end du er vant til, bør du undgå at træde tilbage eller flytte dig væk, da dette kan give et forkert indtryk.

INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK TAKT OG TONE, USKREVNE REGLER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM TYRKIET, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, BESØG HOS EN TYRKER, TYRKISK MAD.

Indlægget Den lille takt og tone guide til Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg ved, at skiferie i Europa er en super dyr ferieform og det er nok også en af grundene til, det aldrig har været en prioritet i mit feriebudget. I Tyrkiet kan en skiferie tilgengæld gøres utrolig billigt!

Kan sol og varme kombineres med en skiferie?

Mange der tager på ferie i Tyrkiet, kommer for sol og varme. Men hvis du kunne spare 5.000-10.000 kr på din skiferie, ved at tage til Tyrkiet, ville du så overveje at gøre det?

Skisæsonen er fra slut december til omkring start april, hvilket betyder at man teknisk set kunne kombinere en solskinsferie i Alanya med en kort skiferie i Davraz (Isparta) eller Saklikent (Antalya), hvor der er ski resorter.

Læs også >> Syedra-ruinerne: Oplev nye, skjulte antikke fund

Hvor kan du stå på ski i Tyrkiet?

Der er 13 forskellige skiresorter i Tyrkiet fordelt på 6 regioner. De 13 steder er som følger:

Middelhavs området:

Davraz Ski Resort: Davraz ski Resort i Isparta er det mest populære skiområdet blandt de lokale i Alanya. Til skiløb og snowboarding er der 8 km pister til rådighed i Davraz og stedet er kendt som en god destination til begyndere. Området ligger i højderne 1.650 og 2.150 m.

Saklikent Ski Resort: Saklikent Ski Resort ligger 50 km vest for Antalya, i bjergkæden Beydağ, med en højde på 2550 m. Højden for skiområderne er mellem 2000-2400 m, med en snedybde på 1 m og en kort sæson. Til skiløb og snowboarding er der 10 km pister til rådighed. Vintersportsområdet ligger mellem højderne 1.850 og 2.550 m.

Central Anatolia:

Elmadag Ski Resort: Elmadag Ski Resort ligger et par kilometer sydøst for Ankara på de nordlige skråninger af Elmadag bjerget, med højder på 1500-1850 m. Området er vandløst og dækket af alpine enge.

Erciyes Ski Resort: Erciyes Ski Resort er et af Tyrkiets ældste skisportssteder. Skisportsstedet ligger ved Mount Erciyes, det højeste bjergtop i Anatolia (ca. 3915 m) der ligger 25 km væk fra Kayseri. Til skiløb og snowboarding er der 55,1 km pister til rådighed. Vintersportsområdet ligger mellem højderne 2.088 og 3.346 m. Turen til Erciyes Ski Resort kan f.eks kombineres med en tur til vulkan landskabet Cappadocia.

Østlige Anatolien:

Palandöken Ski Resort: Palandöken Ski Resort i Erzurum er et af Tyrkiets største skiområder og siges også at være en af de bedste, med gode hoteller og gode faciliteter. Til skiløb og snowboarding er der 43 km pister til rådighed. Vintersportsområdet ligger mellem 2.200 og 3.176 m højder.

Sarikamis Ski Resort: Sarikamis Ski Resort ligger 50 km væk fra Kars i det østlige Tyrkiet. Den bedste sæson til skiløb er her fra december til april, og banelængden er 1200 m, højden er 2100 m. Sneen er god, men hotellerne er få og meget basale.

Güneykaya Ski Resort:
Güneykaya Skisportssted ligger omkring 45 kilometer fra Ağrı og blot 4 kilometer fra Eleşkirt. Området, der har været i drift siden 1999, byder på en af Tyrkiets mest udfordrende pister. Når vejrforholdene er gode, falder der typisk 1-2 meter sne om året. Takket være det kolde klima og det stabile snefald strækker skisæsonen sig fra december til april, hvilket gør stedet populært blandt både skiløbere og alpinister. Skisportsstedet har en skilift placeret i 1.600 meters højde, og med en hældning på op til 80 % er Güneykaya perfekt for dem, der søger udfordringer på pister med middel til høj sværhedsgrad – mens nybegyndere med fordel kan vælge et mildere område.

Mount Yıldız: Beliggende på den konkave nordøstlige skråning giver skicentret god snelægning. Det har 2 stolelifte, teleskilifte, pister i forskellige længder, begynderpiste, kælkerute og mekaniske anlæg, som rullende fortov og T-bar. Det ligger 58 km fra Sivas, 78 km fra Tokat og 192 km fra Amasya har det især i vinterferien stor tiltrækningskraft. Centret byder på kunstig sne, aftenbelysning og en ispark med 200 m² skøjtehal, cafeteria, udsigtsterrasse og udlejning.

Sortehavs området:

Ilgaz Ski Resort: Ilgaz Ski Resort ligger 40 km fra Kastamonu og har en højde på 2850 m. Skisæsonen er mellem december og april. Skiløberne er mellem 1800-2000 m højde.

Kartalkaya Ski Resort: Kartalkaya Ski Resort ligger 40 km fra Bolu i Sortehavsområdet. Skiområdet ligger i en højde af 1850-2200 m. Den bedste sæson til skiløb er fra slutningen af december og slutningen af marts.

Zigana Ski Resort: Beliggende i Gümüşhane, er Zigana Skicenter omgivet af skov og tilbyder at man kan stå på ski i 1900-2500 meters højde. Snedybden er 100-150 cm og sæsonen varer fra december til april. Centret har Zigana Gümüşkayak Yaylakent som hovedfacilitet og to pister på 800-1500 meter. Der er mulighed for at leje skiudstyr ved området. Skicenteret ligger 3 km fra Zigana-passet, 60 km fra Trabzon Lufthavn og 25 km fra Limni-søen og Karaca-grotten.

Marmara området:

Uludağ Ski Resort: Uludağ Ski Resort er den ældste og mest populære alpine landsby i Tyrkiet. Uludağ ligger 36 km fra Bursa. Til skiløb og snowboarding er der 28 km pister til rådighed. Vintersportsområdet ligger mellem højderne 1.767 og 2.322 m og den bedste sæson fra december til april.

Kartepe Ski Resort: Kartepe Ski Resort i Kocaeli er en god begynders- og letøvet destination med tre stolelifter og en højde på 1700 m.

Området ved Det Ægæiske Hav:

Bozdag Ski Resort: Bozdag ligger 110 km væk fra sydøst for Izmir. Skisæsonen løber mellem december og marts. Skiområderne ligger i en højde på mellem 1700-2157 m, og de nordlige skråninger er velegnede til alpint skiløb.

Note: Der er flere skisportssteder i Tyrkiet, de ovenstående er blot de mest populære.

Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SKIFERIE I TYRKIET, SKISPORT STEDER I TYRKIET, ANDERLEDES LANDE AT STÅ PÅ SKI, BILLIGE SKISPORT DESTINATIONER, LANDE MAN KAN STÅ BILLIG PÅ SKI, SKIFERIE ALANYA, SKIFERIE ANTALYA, SKIFERIE ISPARTA, FAKTA OM TYRKIET, TYRKISKE FAKTA, UNIKKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, DANISH TRAVELBLOG, BEDSTE DANSKE REJSEBLOGS, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM TYRKIET.

Indlægget 13 steder, du kan stå på ski i Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Museet minder lidt om Göreme open air museet og de 2 museums ligger da heller ikke langt fra hinanden.

Men der er en del forskelle. Göreme Open air museet er storebror (selvom det er mindre I størrelse) fordi det er det mest besøgte museum i hele Kappadokien. Göreme Open air museums består hovedsageligt af kirker med smukke freskoer.

Zelve Open Air museum derimod er en gammel landsby, så har finder man både huse, møller, kirker og én moske. Zelve ligger på de nordlige skråninger af Aktepe det store hvide bjerg som er meget centralt for Kappadokien.

Ruinerne i Zelve er spredt over tre dale, som også huser flere spidse tuf formationer med brede stammer. Ligesom dem i Uçhisar, Göreme og Çavuşin, vides det ikke, hvornår klippeboligerne i Zelve først blev beboet, men det var et vigtigt beboelses- og religiøst område i det 9. til 13. århundrede. De første seminarier for præster blev grundlagt her.

Fra klostersamfund til multireligiøse samfund

Zelve var historisk set et sted, hvor munke boede i et kloster-tilflugtssted fra det 9. til det 13. århundrede, hvor kristne søgte tilflugt under persiske og arabiske invasioner. De dyrkede deres tro i hulerne, fremstillede vin og opbevarede deres mad i naturlige, tørre lagerrum.

Munkene havde også husdyr i stalde udhugget i klipperne og opdrættede duer, som blev brugt både som mad og deres afføring som gødning. Duerne levede i dueslag som blev bygget på næsten alle skråninger i dalene, enten ved at udskære dem i klippefacaden eller ved brug af lokalt tilhugget sten. Man malede dekorative motiver omkring dueslagenes indgangene med naturlige pigmenter. Blomster- og kilimmotiver var blandt de mest populære design.

Efter kloster samfundenes ophør, kom der en periode, hvor muslimer og kristne levede her sammen i fred i Zelve dalen i mange århundreder.

Men i 1924, som følge af befolkningsudvekslingen mellem Grækenland og Tyrkiet, blev de kristne indbyggere tvunget til at forlade Zelve. De tilbageværende muslimske indbyggere fortsatte med at bo i dalen indtil 1952 (ifølge skiltet på museet). På dette tidspunkt blev erosion og risikoen for stenskred en alvorlig trussel mod sikkerheden, hvilket førte til, at de tyrkiske myndigheder besluttede at evakuere området. Indbyggerne i Zelve blev flyttet til den nærliggende landsby Aktepe, også kendt som Yeni Zelve, der betyder Nye Zelve, hvor de nu bor i mere stabile og sikre boliger.

Efter evakueringen blev Zelve-dalen omdannet til et frilandsmuseum i 1967, kendt som Zelve Open Air Museum, hvor besøgende kan udforske de forladte huleboliger, kirker og moskéer, der vidner om dalens rige kulturelle og religiøse historie.

Dalene i Zelve Open air museum

I den 1. dal i Zelve finder man en mølle (seten), som blev brugt til produktion af knækket hvede (bulgur) og lindolie.

Denne proces foregår ved hjælp af en 500 kg tung sten, som roterer via en mekanisme placeret midt i rummet.

I samme område er Balıklı- og Üzümlü-kirkerne (Fisk- og drue kirkerne) fra den præ-ikonoklastiske æra. Og i den østlige del ligger vingården.

I den 2. dal findes klippehuler og Den Hellige Kors Kirke side om side.

I den 3. dal ligger landsbyens torv og et klosterkompleks, der er udhugget i en kuppelformet klippemasse. Lige over for klosteret ligger en hule moské, hvilket der ikke findes mange af. At et kloster og en moské ligger så tæt er også et bevis på at kristne og muslimer har boet fredeligt side og side i Zelve dalen.

Ved dalens udgang i bunden af skrænten ligger Direkli-kirken (Column chuch), som stammer fra klosterlivets tidlige år.

Praktisk information om Zelve Open air museum

Entré: 12 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.00 – 20.00

Adresse: Zelve Open Air Museum, Aydınlı Mahallesi, Yavuz Sk. No:1 No:1, 50180 Aktepe/Avanos/Nevşehir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: ZELVE MUSEUM, SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, ZELVE OPEN AIR MUSEUM, HULEKLIPPER I GOREME, REJSER TIL CAPPADOCIA, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Zelve open air museum i Kappadokien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har selv besøgt dalen over 10 gange, da den indgår som vandrerute, på de vandreferier, som jeg leder i Kappadokien.

På de turer jeg leder, vandre vi de 14 km igennem Ihlara dalen og det er en skøn tur, som går fordi både smuk natur og mange af de gamle kirker, som er i klipperne.

I dette rejseblog indlæg vil jeg give dig en komplet guide til Ihlara dalen, både med stedet geologiske baggrund, kirkerne som du kan finde i dalen og hvordan du kan komme til Ihlara dalen i Kappadokien.

Læs også >> Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia

Indlægget er inddelt følgende kategorier

• Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien
• Geologisk baggrund for Ihlara dalen
• Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen
• Kokar kirken
• Dark Castle kirken
• Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)
• Ihlara Ticket office (med toiletter)
• Sümbüllü (Jacinth) kirken
• Yilanli (Slange) Kirken
• Tea Garden (med toiletter)
• Sankt Georg (Kirkdamalti) kirken
• Belisırma Ticket Office og restaurant område
• Direkli Kirken
• Selime borgen
• Selime Basilika-kirken
• Praktisk information om Ihlara dalen

I indlægget er udvalgte kirker og andre seværdigheder lavet i den rækkefølge, som man kommer til dem hvis man starter i Ilısu landsbyen (Ticket office 1).

Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien

I Kappadokien er det almindeligt at turselskaberne har inddelt de forskellige turer i farver og turene som går til Ihlara dalen har farven “Grøn”.

På min samarbejdspartner Getyourguides side har jeg fundet en håndfuld guidet turer til Ihlara dalen, til nogle yderst fair priser. Bemærk disse turer også indeholder andre seværdigheder i Kappadokien, så det er ikke “kun” en tur til Ihlara dalen.

• Fra Kappadokien: Grøn tur med vandreture, huler og frokost. Vandr gennem Ihlara-dalen, udforsk Kaymakli underjordiske by, gå gennem Pigeon Valley, og nyd en traditionel tyrkisk frokost. Denne tur byder på den perfekte blanding af naturskønhed, kultur og udendørs eventyr. Pris pr. person ca. 250 kr.
• Kappadokien: Guidet grøn tur inkl. frokost og entrébilletter. Se de største seværdigheder i det sydlige Kappadokien på en heldagstur. Besøg Tyrkiets største udgravede underjordiske by, tag på vandretur i Ihlara-dalen og meget mere. Pris pr. person ca. 190 kr.
• Kappadokien: Grøn tur – Ihlara-dalen og den underjordiske by. Kom tilbage til naturen på en vandretur gennem Ihlara-dalen, og beundr de eventyrlige skorstensformationer i Kappadokien. Besøg den underjordiske by Derinkuyu, og lær om lokalbefolkningens traditioner. Pris pr. person ca. 450 kr.
• Kappadokien: Derinkuyu, Selime, Nar-kratersøen og Ihlara-tur. Udforsk den underjordiske by Derlnkuyu, beundr en kratersø, og tag på vandretur i Ihlara-kløften på denne guidede tur, der inkluderer hoteltransport fra udvalgte steder i Kappadokien. Pris pr. person ca. 480 kr.

Geologisk baggrund for Ihlara dalen

Ihlara-dalen ligger i Güzelyurt-distriktet i Aksaray-provinsen.

Dalen blev dannet som følge af den vulkanske aktivitet fra Hasan-bjerget, som tog form i den tredje geologiske periode. Melendiz-floden har gennem årtusinder udhulet og uddybet dalens bund.

Den 14 km lange Ihlara-dal, tidligere kendt som “Peristremma”, følger Melendiz-floden (også kaldet Potamus Capadocus / Kappadokien-strømmen). Dalen begynder ved byen Ilisu, bevæger sig mod nordvest gennem Ihlara, Belisirma, Ziga, Yaprakhisar og Selime, og slutter ved Selime-katedralen i det et lavere terræn, som er ca. 100-120 meter lavere end startpunktet.

Udover en rig flora og fauna findes der kirker og næsten 10.000 steder udhugget i klipperne.

Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen

Dalen har været et betydningsfuldt klostercenter siden det 4. århundrede. Kirkerne, der afspejler den arkitektoniske stil fra deres tid, er hugget direkte ind i klipperne og konstrueret efter enten en lukket kvadratisk korsplan eller en fri korsplan med enkelt- eller dobbelt skib.

På grund af dalens naturlige formation var den et ideelt skjulested for præster og munke. Efter det 4. århundrede blev dalen brugt som et eremitsted for præster og munke. Spredningen af kristendommen var udfordrende, da befolkningen talte forskellige sprog, og literacy-niveauet var lavt samt få kunne latin. Som følge heraf blev malerier brugt til at illustrere Jesu liv, bibelske begivenheder og religiøse personer. De mest afbildede scener inkluderer:

• Jesu fødsel
• Bebudelsen til Jomfru Maria
• Besøgelsen
• Flugten til Egypten
• Den sidste nadver

Kokar kirken

Kirken er designet som en rektangulær, langstrakt bygning med ét skib. Man kan gå ind i kirken gennem apsis, som dog er i ruiner. Den oprindelige indgang er placeret i den vestlige ende af nordvæggen.

Foran sidevæggene er der bænke, og på vestvæggen findes en dør samt en åbning forbundet til et gravkapel med to skibe, som blev tilføjet i en senere periode. Der er også grave i det lille kapel, som har to skibe, hver afsluttet med en apsis.

Freskoerne i kirken dateres til slutningen af det 9. århundrede eller anden halvdel af det 11. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Kokar kirken

Sydvæggen: Bebudelsen, Besøgelsen, De vise mænds rejse, Jesu fødsel og Hyrdernes tilbedelse.

Vestvæggen: Flugten til Egypten, Den sidste nadver.

Nordvæggen: Forræderiet, Jesus foran Pilatus og Kajfas, Jesus på korset, Jesu begravelse (øst for hvælvet)

Vestvæggen (midten): Jesu himmelfart.

Dark Castle kirken

Dark Castle kirken er en del af et kloster. Klosterets rum er hugget ind i en stor klippemasse. Foran, med udsigt over dalen, findes en passage, der forbinder kirken og kapellet, samt en dør i venstre-midt del af den store sal.

En tøndehvælvet hal forbinder kirken mod vest, og mod nord leder den til hovedrummet og et område, der fører til køkkenet, opbevaringsrum og andre sideområder. Loftet i den store hal er dekoreret med kors- og rombemønstrede relieffer, og væggene har hesteskoformede nicher.

Kirken har et uafhængigt korsformet gravkammer i nordøst, dækket af en kuppel hugget ind i det flade loft, med to grave på nord- og sydsiden.

Kirken har også en otte-skivet hvælving på fire søjler, tøndehvælv på korsets arme og diagonale hvælvinger over hjørnerummene

Korridoren mod syd og kapellets flade lofter (med én skib) er udsmykket med kvadratiske, rombeformede og korsmønstrede relieffer. Gesimserne, buerne, nicherne og reliefferne på væggene er malet i hvidt og rødt.

Klosteret dateres til perioden 9.-10. århundrede eller midten af det 11. århundrede.

Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)

Ağaçaltı (Daniel Pantonassa) kirken er opført i et korsformet grundplan. Den centrale del er dækket af en kuppel med en høj tromle, mens korsarmene er overdækket med tøndehvælv. Freskoerne stammer fra før-ikonoklastperioden , som er 9.-11. århundrede.

Den hovedapsis, der førhen åbnede sig mod den centrale del, samt den sydlige apsis er blevet ødelagt. Det nordvestlige hjørnerum har tøndehvælv og forbinder det med de nordlige og vestlige korsarme gennem runde buede åbninger. I dag bruges den ødelagte hovedapsis som indgang til bygningen. De oprindelige indgange findes ved nordvæggen mod syd og nordvest hjørnerummet i vestrammen.

Freskoer og scener på væggene i Daniel Pantonassa kirken:

Nordlige halvdel af den sydlige korsarms hvælving: Bebudelsen

På pedimentet: Besøgelsen og Jesu fødsel

Vestlige halvdel: De tre vise mænds ankomst

Østlige halvdel af den nordlige korsarm: Den hellige families flugt til Egypten

På pedimentet: Jesu dåb

Vestlige halvdel: Komiesis (Marias død)

Vestlige korsarms hvælving: Plantemotiver og geometriske udsmykninger samt en Simurg-figur

På pedimentet: Daniel blandt løverne

På kuplen: Jesu himmelfart

På therimen: Profeter og apostle

Ihlara Ticket Office med toiletter

Ihlara Ticket office ligger lige ved siden af Daniel Pantonassa kirken men op/ned af en meget lang trappe.

Dette punkt er ca. halvvejs igennem dalen og ved indgangen til dalen er der flere små bænke, broer over floden og f.eks skilte med “Ihlara” som er meget populære at tage billeder med.

Oppe ved billetindgangen er der toiletter, men ikke nede ved kirken. Det næste toilet herfra er ved te haven ca. 15-20 minutters gang mod venstre, hvis man har Daniel Pantonassa kirken i ryggen.

Sümbüllü (Jacinth) kirken

Kirken er designet som en rektangulær bygning med ét skib. Klosterrum er udhugget i klippen, og bygningen har to etager. På stueplan findes en kirke, mens et tøndehvælvet rum ligger ovenover, tilgængeligt via en trappe.

Facaden er grov i formen, men opdelt i fem sektioner af vægpiller øverst. Der er bygget rundbuede døre og blinde nicher i disse dele. En dekoreret gesims adskiller facadens øverste del. På den østlige side af kirken er en flad kuppel udhugget i det lige loft.

Sideværelserne mod øst og syd ender i en apsis, hver på den østlige side. Sydrummet har et fladt loft, Nordrummet er tøndehvælvet og Narthexen i vest forbinder kirken med det sydlige sideværelse

Freskoerne i kirken dateres til det 10. og 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Sümbüllü (Jacinth) kirken

Apsisens halvkuppe: Jomfru Maria Blacherniotissa mellem ærkeenglene Michael og Gabriel og Biskopperne

Sydvæggen i det sydlige rum: Bebudelsen

Apsisen: Koimesis (Marias død)

Nordrummets apsis: Jesu fremstilling i templet

Hovedrummets kuppel: Jesus Pantokrator

Sydvæggen: Tre jødiske unge i ovnen

Yilanli (Slange) Kirken

Yilanli (Slange) Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan. Fra passagen i den sydlige del af kirken er der adgang til narthex med tøndehvælv. Nord for narthex findes et rektangulært begravelseskapel. En bred og højbuet passage forbinder kirken og narthex.

De smalle korsarme i nord syd og øst omgiver det centrale område som er dekoreret med et korsrelief. Den østlige apsis er afgrænset af enkle parapeter og indeholder et alter. Freskoerne dateres til perioden mellem det 9. århundrede og første halvdel af det 11. og det 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Yilanli (Slange) Kirken

Narthex-hvælvet og vestvæggen: Den sidste dom.

Nordvæggen: Bebudelsen

Nordvæggens nedre sektion: Joakim og Anna

Sydvæggen: Besøgelsen

Sydvæggen nedre sektion: Zakarias og Elisabeth

Triumfbuens østside: Stefanos og Gamaliel

Indersiden af kirken: Salomon, Elias, David, Enok

Apsisens halvkuppe: Jesu himmelfart

Nedre bånd i midten: Jomfru Maria og spædbarnet Jesus

Nordlige korsarm (hvælvet): Basileios i vest og Gregorios i øst

Under væggen: Den sidste nadver og Jesu korsfæstelse

Sydlige korsarm (hvælvet): Athenogenes i vest og Nikolaos, Mikael og Gabriel i øst

Sydvæggen: Koimesis (Marias død) nedenfor, Konstantin og Helena ovenfor samt Velsignelsen og begravelsen af den egyptiske Maria

Vestvæggen: Daniel blandt løverne

Begravelseskapellets arcosolium: Deesis-scenen

På vestvæggen er der afbildet fire kvinder, der bliver angrebet af slanger:

1. En kvinde, der forlod sine børn, bliver angrebet af otte slanger, som bider hende over hele kroppen.

2. En kvinde bliver bidt på brystet, fordi hun ikke ammede sine børn.

3. En kvinde bliver bidt på tungen, fordi hun slyngede falske beskyldninger.

4. En kvinde bliver bidt på ørerne, fordi hun var ulydig.

Te haven (med toiletter)

Ca. midt i dalen ligger der en hyggelig te have. Her er der mulighed for at købe forfriskninger ala appelsin og granatæble juice, vand, sodavand og snacks.

Der er små ”tømmerflåde” huse ala dem du finder i Dim Cay i Alanya, som man kan sidde ved samt bænke og stole fordelt over haven.

Der er også toiletter og det er en af de få steder på turen, hvor der er ordentlige (sådan nogenlunde) på turen, så det er et godt sted at lave en pause. De øvrige toiletter er ved billetindgangene, som der er 3 af (en i hver ende og en midtvejs i dalen).

Sankt Georg (Kirkdamalti) Kirken

Den sekskantede Sankt Georg kirke har et fladt loft, mens loftet foran apsis er udhugget i en konkav form. Den kollapsede apsis bruges som indgang, mens den oprindelige dør er placeret på nordvæggen.

Det er tydeligt, at nicherne på væggene blev bygget i en senere periode, da de har forårsaget skader på freskoerne. Der er grave i kirkens gulv og i nicherne.

Historie og inskriptioner i Sankt Georg kirken

Ifølge inskriptionen på freskoen, som viser donorerne og er placeret på nordvest-nichen, blev kirken dekoreret af Amirarzes Basileios (en kommandør, der fik tildelt jord til militær træning) og hans hustru Tamara mellem 1283 og 1295, under regeringen af Sultan Mesud II og kejser Andronikos II.

På inskription står der: “Dette tempel, bygget til ære for den herlige og store martyr Sankt Georgios, blev storslået dekoreret trods vanskelighederne, med stor hjælp og ønske fra hustruen til Amirarzes Basileios Giag (oupes) og Tamara, som er illustreret her.”

Den kvindelige donor, der er afbildet med en modelkirke i sin hånd, er sandsynligvis den georgiske Dronning Tamara, også historisk kendt som “Konge Tamar” (ca. 1160 – 18. januar 1213), som regerede som enehersker af Georgien fra 1184 til 1213 og stod i spidsen for højpunktet af den georgiske gyldne tidsalder. Hun var medlem af Bagrationi-dynastiet, og hendes rolle som den første kvinde, der regerede Georgien i egen ret, blev understreget af titlen mepe (“konge”), som hun blev tildelt i middelalderlige georgiske kilder.

En anden inskription, som findes i kirkens loft, nævner den jord, Tamara donerede:

“Jeg, ydmyge Tamara, donerer en vinmark på skråningen og den frugthave, jeg købte fra Phatenes, til templet, som jeg lod bygge.”

En tredje inskription, delvist slettet, findes i gravnichen til højre for donorens fresko:

“Rens min sjæl for synder til præsteværdighedens niveau… din tjener…”

Freskoer og afbildninger i Sankt George kirken

Apsisens halvkuppe (venstre side ødelagt): Deesis-scenen, Biskop Athenogenes, Blasios, Nikolaos og Diakon Stephanos (nederste bånd) og Kosmas, Damianos, Thalelaios og Rafael (på sejrsbuen)

Nordpedimentet: Georgios

Loftet, i samme niveau som døren: Sergios, Bakhos, Leontios

Vestlige del af loftet: Forklarelsen (Metamorfosen)

Sydvæggen: Jesus på korset, samt Banis og Georgios

Nordvestvæggen: Koimesis (Marias død)

Sydvestvæggen: Jesu fødsel og Marina Belzebuth

Sydvæggen: Georgios og Demetrios samt beskrivelser af forskellige helgener.

Belisırma Ticket Office og restaurant område

I landsbyen Belisırma finder du både billetkontor og flere restauranter ud til floden. Restauranterne har næsten alle sammen den samme menu, men deres udsmykninger er forskellige, samt hvor store de er.

På de store restauranter spiser grupperne, ala den jeg er rejselder for, og maden bliver serveret indenfor 10 minutter.

Ligesom mange kender det fra Alanya, så er der tømmerflåde lignende huse bygget ude på søen, hvor man også kan sidde og nyde sin mad. Du kan også gøre stop, hvis du blot ønsker en forfriskning.

Hver restaurant her deres eget toilet, som kunder kan benytte sig af (men der er ingen kontrol, så man kan godt liste sig hen og låne toilettet uden nogle råber af en).

Direkli Kirken

Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan og understøttes af fire fritstående søjler. Klippefacaden, der vender mod dalen og rummer klosterområder, er opdelt i tre sektioner med fire søjler og er begrænset af en blindbuet frise.

Freskoerne dateres til perioden 976-1025, hvor kejser Basileios II og Konstantin VIII regerede sammen.

En inskription på nordsiden af apsis og gesimsen i den centrale apsis lyder: “Denne kirke blev bygget eller dekoreret i perioden for kejser Basileios og Konstantinos for din tjeners overlevelse og syndsforladelse (navn på velgører).”

I apsisens halvkuppe er de to ærkeengle afbildet. Den vestlige sektion indeholder indgangsdøren og et fladt vindue. Midtersektionen består af narthexens indgang. Den østlige sektion indeholder kirkevinduet med to åbninger.

Indvendig er kirken opdelt med to rum, som findes i den sydlige del af hallen og var oprindeligt adskilt af et træloft. Kirken og kapellet ligger i den østlige del af hallen.

Derudover er der korset, som har tøndehvælvede arme, mens hjørnerne har flade lofter og tre apsider, omgivet af en simpel parapet, indeholder ét alter.

Der er grave i gulvet af det tøndehvælvede kapel, placeret i den sydlige sektion og i den sydlige væg af nichen, samt i narthexens gulv i kapellet.

Når vi har vandret igennem dalen, så plejer vores bus at kører os over til Selime slottet med  Selime katedralen. Man kan også vandre dertil, det har jeg bare ikke selv prøvet.

Selime borgen

Selime borgen er det største og mest imponerende hulekompleks i Kappadokien. Denne byzantinske bebyggelse i flere niveauer rummer blandt andet et enormt køkken, to store haller, en basilika-kirke og flere andre rum, der er udhugget omkring to tilstødende gårdspladser. Den enorme størrelse og synlige placering vidner om Selime borgens vigtighed, som blev opført i 900-tallet.

Selime borgen ligger mellem landsbyerne Selime og Yaprakhisar, i den sydlige ende af Ihlara-dalen i Aksaray-provinsen. Stedet er et officielt museum og kræver entré for adgang.

Selime Basilika-kirken

Basilikakirken (angivet som “Katedral”) i den øvre gårdsplads er en af de største og mest komplekse kirker i Kappadokien. Baseret på vægmalerierne dateres kirken og resten af  komplekset til begyndelsen af 900-tallet.

Kirken er udformet i basilika-stil og har to søjlegange, som opdeler rummet i tre skibe. Søjlerne veksler mellem kvadratiske og runde kolonner, alle med monumentale baser og kapitæler. Kirken er desuden orienteret, så der er et vindue i to af apsiderne. Ovenover søjlegangene springer et tøndehvælv ud fra en profileret gesims. Sidegangene har blinde buer og afsluttes med unikke apsider.

Den høje apsis er trukket tilbage og hævet et trin over narthex-platformen. Der ses stadig spor efter flere udskæringer til en ikonostas over apsisområdet. To gesimser opdeler apsis i tre bånd. Øverst ses Kristus i Herlighed – Jesus i en mandorla, omgivet af himmelske skikkelser. Apostlene står på hver side af det buede vindue i midterbåndet. Nederst er der en biskopstol (cathedra) og en kirkebænk (synthronon) for kirkens ledere, hvor også kirkefædre ville have siddet.

Det centrale skib havde glat puds og bemalede billeder, som i dag er i meget dårlig stand, kun svage konturer er synlige. Diamant- og sparformede mønstre fremhæver arkitekturelementer på sidevæggene og giver rummet en kongelig atmosfære. Øverste hvælv er dekoreret med scener fra Jesu og Marias liv. Hver sidebue rummer fem helgener i medaljoner.

Unikke georgiske træk i Kappadokien

Kirken har flere usædvanlige træk, som ellers kun kendes fra georgiske kirker: en tronstol skåret ind i en søjle, vekslende søjledesign og en donor-scene over døren. Disse elementer kendes fra georgiske kirker i 900-tallet, men ses ikke andre steder i Kappadokien.

Over døren (på vestvæggen) er der en stor donor-scene. Billedet er svært at tyde, da det er højt placeret og delvist ødelagt af sod. I midten står Jomfru Maria med glorie. Hun strækker hænderne ud i en velsignende gestus over personerne på hver side, en symbolsk kroning eller beskyttelse, som kendes fra kejserlige billeder. Donorernes fine dragter bekræfter deres aristokratiske status. Fire mindre personer, sandsynligvis slægtninge, ses på hver side af den centrale gruppe.

Narthex og inskription

Kirkens narthex var også pudset og malet. Over en nichegrav til venstre for indgangen findes en malet græsk inskription, der advarer mod grådighed:

“Lad dig ikke narre af begæret efter rigdom; kærlighed til penge har ødelagt mange, for dette kød er jord og ler.”

Sådanne visdomsord optræder ofte nær byzantinske grave.

Praktisk information om Ihlara dalen

Entré: 15 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.30 – 19.00

Adresse: Kayaardı, 68502 Ihlara/Güzelyurt/Aksaray, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, IHLARA MUSEUM, KIRKER I IHLARA, REJSER TIL CAPPADOCIA, VANDRETURER I KAPPADOKIEN, IHLARA DALEN, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Guide til Ihlara dalen i Kappadokien (med kirke oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Men hvis du vil have mystik, så skal du under jorden.

Det kommer man nemt i Kappadokien, som har flere underjordiske byer, som er åben for offentligheden, som museer.

Som rejseleder i Kappadokien har jeg haft fornøjelsen af at besøge den underjordiske by Kaymaklı ret mange gange. Og selv efter mange besøg så imponerer stedet mig stadig hver eneste gang.

I dette rejseblog indlæg vil jeg forsøge at guide dig til den underjordiske by Kaymakli, ligesom jeg tidligere har lavet guides til Derinkuyu underjordisk by og Kayasehir i Nevsehir.

Note til dit besøg: Husk at følge de røde pile, som viser vejen ned, og de blå pile, som viser vejen op, så du ikke mister orienteringen.

Historien bag Kaymakli underground city

Den underjordiske by Kaymakli ligger i landsbyen af samme navn. Tidligere var landsbyen dog kendt under navnet Enegüp. Landsbyen ligger ca. 19 km fra Nevşehir, som er centrum for Kappadokiens område.

Kaymakli er en af de mest imponerende underjordiske bosættelser i hele Kappadokien. Byen stammer helt tilbage fra 3000 f.Kr., og det menes, at hittitterne byggede og brugte de første etager.

Den blev senere udvidet markant under de arabisk-byzantinske krige og kunne i sin storhedstid rumme op mod 5000 personer, hvis ikke mere (alt efter hvor stor den underjordiske by viser sig at være i fremtidige udgravninger).

Kaymaklı blev åbnet for offentligheden i 1964 og optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1985.

Opbygningen af Kaymakli underjordisk by

Når jeg tager mine grupper med ned i den underjordiske by, begynder starter man ved billetsalget, derefter skal man scanne sin billet og efter 10 meter, så står man i det første rum, staldene.

Derfra går turen ca. 20 meter under jorden, hvor de første fire ud af otte etager er åbne for offentligheden.

For at komme rundt går man i smalle passager, som forbinder de mange rum, der er.

Nogle rum har været beboelse, med der er også rum som har været køkkener, kirker og lagerrum. Måden det hele er opbygget på, viser tydeligt, at byen var bygget til at kunne overleve under angreb i længere tid. Generelt boede de rigeste familier tættest på overfladen, hvor luften var bedst.

Store runde stendøre kunne rulles for indgangen indefra og fungere som barrikader. De mange ventilationsskakte og brønde vidner om en avanceret og gennemtænkt arkitektur.

Som sagt så er første etage stalde, og en smal passage fører til en møllestensdør og videre ned til anden etage, hvor en kirke ligger.

Kirken har ét hovedskib og to apsider, en døbefont og siddeplatforme. Meget unikt finder man samme med kirken også gravpladser, sandsynligvis for religiøse personer. Det er ikke almindeligt at folk blev begravet i de underjordiske byer. Beboelsesområder ligger til højre i korridoren.

Tredje etage er fyldt med lagerrum, vinkældre, køkkener, værksteder og et andesitblokområde med udhuggede kar. Nyere forskning viser, at stenen blev brugt til kobberforarbejdning, men man har stadig meget mystik omkring, hvordan blokken er kommet ned i den underjordiske by.

Fjerde etage indeholder mange lagerrum og krukker, som typisk blev brugt til vin. Det tyder på, at beboerne i denne by var økonomisk stabile. Selvom hele byen ikke er fuldstændigt udgravet, menes Kaymaklı at være en af de største underjordiske bosættelser i regionen. Antallet af lagerrum på så lille et område indikerer, at mange mennesker har boet her.

Sammenlignet med Derinkuyu, den en anden kendt underjordisk by i nærheden, er Kaymaklıs passager smallere, lavere og mere skrå. En 9 km lang tunnel forbinder de to byer, men den er ikke åben for besøgende. Dog kan man nemt køre mellem dem og opleve begge på samme dag.

Hvis du lider af klaustrofobi, ligesom min mand Taner gør, så vil jeg i stedet anbefale Kayasehir, som er inde i en bakke og ikke underjorden.

Generelt om Kappadokiens underjordiske byer

Kappadokien er hjemsted for op mod 150–200 underjordiske byer.

Disse byer blev oprindeligt anlagt som midlertidige skjulesteder, og mange af dem udviklede sig over tid til reelle underjordiske samfund. Udgravet i den bløde tuf-sten og ofte placeret langs skjulte skråninger og dale, var de næsten umulige at opdage udefra. Indgangene blev ofte maskeret og forbundet til beboernes egne hjem via hemmelige passager.

De underjordiske strukturer havde et højt niveau af strategisk tænkning. Man indrettede ventilationsskakte, lukkede skakter, brønde og små åbninger i væggene, der fungerede både som kommunikationskanaler og som en del af et forsvarssystem.

Større byer som Kaymaklı og Derinkuyu kunne huse flere tusinde mennesker ad gangen. Historikere mener, at enkelte bosættelser havde kapacitet til op mod 20.000 personer, som kunne leve under jorden i op til seks måneder ad gangen, forudsat at lagrene med mad og vin var fyldt.

De funktionelle rum i byerne omfattede blandt andet stalde, køkkener, vinpressere, vandreservoirer og gravpladser. Der er fundet levn af redskaber og udskæringer, som varierer fra etage til etage, hvilket tyder på, at forskellige befolkninger har præget byernes udvikling gennem tiden. En særlig rolle spillede vinproduktionen, ikke mindst fordi vandkilderne ikke altid var pålidelige. Vin blev derfor brugt som både drikkevare og konservering.

I dag graver arkæologer fortsat i de underjordiske byers hemmeligheder.

De lokales private adgang

I landsbyen er huse blevet bygget nær hundredvis af tunneler, som fører til den underjordiske by. Man ved at de lokale stadig bruger disse tunneler som kældre, lagerrum og stalde, som de har adgang til via deres gårdspladser, og fordi det er på deres private grund, så har de fuld råderet over hvad der befinder sig under dem.

Nogle lokale i andre dele af Kappadokien har også underjordiske kirker på deres ejendom. Nogle har åbnet dem som museer, mens andre ikke giver adgang til offentligheden.

Praktisk information om Kaymakli underjordisk by

Pris: 13 €

Åbningstider: Hverdag fra 08.00 – 20.00

Adresse: Cami Kebir Mahallesi yeraltı şehri Belediye Caddesi, 50760 Nevşehir

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYMAKLI, KAYMAKLI CAPPADOCIA, UNDERGROUND CITY KAYMAKLI, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, KAYMAKLI UNDERJORDISK BY, REJSEGUIDE I KAPPAOKIEN, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA

Indlægget Alt om den underjordiske by Kaymakli i Kappadokien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.