Da vi var på roadtrip gennem det vestlige Tyrkiet, var det derfor et oplagt stop undervejs.

Jeg kendte selvfølgelig stedet fra historiebøgerne, men det er først, når man står blandt de enorme ruiner højt oppe over Bergama, at man forstår, hvor imponerende den antikke by egentlig har været.

Under besøget optog jeg også en YouTube-video fra området, så du både kan se ruinerne og få en fornemmelse af stemningen.

I denne guide har jeg samlet mine oplevelser, praktiske tips og de vigtigste seværdigheder, så du nemmere kan planlægge dit eget besøg i Pergamon og Bergama.

Pergamon og Bergama

Pergamon var tidligere et selvstændigt kongerige og blev bygget op som en by, der skulle kunne måle sig med Athen.

På sit højdepunkt boede der omkring 200.000 mennesker i byen og Akropolis i Pergamon blev lavet som en kopi efter Akropolis i Athen.

Et af de mest kendte elementer ved Pergamon var biblioteket med cirka 200.000 bind, som var et af de vigtigste biblioteker i den antikke verden og blev anset som næststørst efter biblioteket i Alexandria.

Det tredje største bibliotek blev nævnt som værende i Efesos, som ligger 200 km fra Pergamon, ligeså i Tyrkiet.

Pergamon er også på UNESCO liste i Tyrkiet, hvilket virkelig siger noget om at stedet er værd at se.

Alexandria og Pergamon konkurrerede ikke kun om størrelsen på deres biblioteker, men var også rivaler inden for kunst og videnskab. Pergamon var kortvarigt provinshovedstad, før denne titel blev flyttet til Efesos.

Ifølge en historie knyttet til Pergamons bibliotek er historien om at Egypten stoppede med at sende papyrus, som de brugte til at lave bøger. Derefter begyndte man at bruge dyreskind, som blev bundet sammen, og det blev kendt som pergament. Historien siger også at 200.000 pergamenter i år 41 f.Kr. blev flyttet fra Pergamon til Alexandria som bryllupsgave fra Mark Antony til Cleopatra, og at de senere blev ødelagt af brand.

Under Osmannerriget blev en del sten- og marmorarbejde transporteret til museet i Berlin, som i dag er det de fleste kender Pergamon for.

Det romerske teater i Pergamon er kendt som det stejleste romerske teater og det er så stejlt, at jeg selv opgav at gå derned og i stedet sendte dronen i luften for at tage billeder af det. Det havde før 80 rækker og plads til 15.000 tilskuere.

Pergamons historie i korte træk

Pergamon og dets omgivelser har været beboet siden forhistorisk tid og blev et vigtigt centrum i hellenistisk og romersk periode. Fund fra udgravninger beviser, at der fandtes en mindre bosættelse i det 6. og 5. århundrede f.Kr. på det sted, hvor Pergamon ligger.

Byen kom under Alexanders herredømme i 334 f.Kr., og efter Alexanders død overtog Lysimachos kontrollen (301 f.Kr.). Lysimachos betroede sin skat på 9000 talenter til Philetaieros for at få den opbevaret i det velbefæstede Pergamon.

Philetaieros forrådte dog Lysimachos og brugte disse penge til at etablere Pergamons dynasti.

Philetaieros (283–263 f.Kr.) udvidede de nordlige grænser helt op til Marmarahavet. Efter hans død fulgte:

• Eumenes I (263–241 f.Kr.)
• Attalos I (241–197 f.Kr.)
• Eumenes II (197–159 f.Kr.)
• Attalos II (159–138 f.Kr.)
• Attalos III (138–133 f.Kr.)

Attalos I vandt over galaterne, som man hidtil havde betalt tribut til.

Senere erobrede Eumenes II hele Lilleasien ned til Taurusbjergene gennem Apamea-traktaten (188 f.Kr.).

Efter sejren over Antiochos III, nåede riget – fra Marmarahavet til Middelhavet – sin mest magtfulde politiske periode.

Kongerne i Pergamon støttede kunst og kultur, hvilket resulterede i mange betydningsfulde værker inden for arkitektur og skulptur.

I 133 f.Kr. blev kongeriget overdraget til Romerriget i henhold til Attalos III’s testamente, og byen bevarede sin betydning som hovedstad i provinsen Asien under Rom.

Befolkningen voksede til omkring 150.000 i den romerske kejsertid, og vigtige byggeaktiviteter fortsatte.

Da kristendommen opstod, blev Pergamon hjemsted for en af de første kristne menigheder.

Asklepieion, sundhedscenteret, var også vigtigt for Pergamon. Det blev etableret i 4. århundrede f.Kr., og Asklepios-helligdommen fungerede som et betydningsfuldt sundhedscenter gennem den hellenistiske periode og havde sin storhedstid i det 2. århundrede e.Kr..

Pergamon blev også påvirket, da Romerriget begyndte at miste magt i det 3. århundrede e.Kr.

Byen blev overtaget af Det Byzantinske Rige i 395 e.Kr. og blev mindre. I byzantinsk tid blev byen omgivet af en smallere bymur.

Pergamon blev kortvarigt erobret af araberne i år 716, og blev derefter generobret af tyrkerne.

Under Seljuk- og Osmannerriget blev velstand og byggeri betragtet som meget vigtige, og mange religiøse og civile bygningsværker har overlevet.

Bergama-tæpper

Byen Bergama, som Pergamon ligger i, er i dag særligt kendt for sine tæpper. Derfor kan man også se flere tæppebutikker i centrum af byen

De tidligste eksempler på tyrkisk tæppevævning stammer fra Centralasien, fundet i tyrkiske kurganer, og det ældste eksempel, der nævnes i antikke kilder, er Pazırık-tæppet fra 4.–3. århundrede f.Kr. Traditionen blev bragt til Anatolien af tyrkiske nomader og fortsatte her.

Udviklingen af tæppevævning i Bergama går tilbage til 14. århundrede. Bergama blev et vigtigt center for tæppeproduktion i Vestanatolien og fortsatte som produktionscenter frem til 17. århundrede. Regionen udviklede en specifik stil ved at tilføje lokale karakteristika til de nationale kompositioner, og Bergama-tæpper tiltrak stor opmærksomhed både i og uden for landet.

Særligt i Europa blev Bergama-tæpper brugt som dekorative elementer i paladser og i hjem hos eliten og aristokratiet. Europæiske kunstnere afbildede dem i deres malerier, og tæpperne fik dermed en plads i verdens tæppelitteratur med navne knyttet til kunstnere, som gengav dem, herunder Holbein, Lotto, Memling og Bellini.

Bergamas sene tæpper fra 18., 19. og 20. århundrede blev produceret efter at byen ikke længere var centrum for fremstillingen. Især tæpper fra de nomadiske Yuruk-stammer i Yağcıbedir-, Kazak- og Yunddağı-regionerne afspejler Bergamas kulturelle indhold gennem rig komposition, levende farver, væveteknik og variation i produkter som bønnetæpper, gulvtæpper og saddeltasker.

Mange højkvalitetstæpper fra Bergamas sene periode udstilles i Bergama Museums tæppesamling.

Helligdomskomplekset Asklepieion

Asklepieioner, opkaldt efter lægeguden Asklepios, fandtes i mange antikke byer, men de vigtigste lå i Pergamon, Kos og Epidaurus. Bergama Asklepieion beskrives som det mest kendte og sofistikerede af dem.

Helligdomskomplekset blev grundlagt i den hellenistiske periode og forener Asklepios, hans datter Hygieia og Telesphoros, som blev tilbedt i Anatolien før Asklepios’ kult. Det viser fremskridt inden for lægevidenskab gennem inspiration, rekreation og kultur med helbredende kilder, frisk luft og behandlinger relateret til temaet. Metoderne foretrækkes, fordi de også er videnskabeligt understøttede, og medicinske behandlinger blev ledsaget af kunstneriske aktiviteter og religiøse ritualer.

Bergama Asklepieion nævnes også som stedet, hvor den berømte læge og filosof Galen blev oplært og praktiserede medicin. Galen blev senere personlig læge for den romerske kejser Marcus Aurelius. Ifølge myterne udviklede han modgift mod bid og stik fra giftige insekter, slanger og skorpioner, og Asklepieion blev et populært helbredelsescenter.

Der nævnes også, at de første metoder inden for kemisk anæstesi blev brugt her, og at der i oldtiden stod skrevet over indgangen til helligdommen: “Døden kan ikke komme ind her.”

Læs også >> Epidauros: Verdens smukkeste antikke teater og medicinsk helligdom

Slager som medicinsk behandling

Myten om slangesøjlen fortæller om en patient, som kom til Bergama Asklepieion og blev optaget ved Virankapı. Han blev afklædt, badet af Asklepiaderne og klædt i en hvid kåbe, hvorefter han blev ført til inkubationskammeret. Asklepiaderne undersøgte hans vrangforestillinger og drømme uden at finde årsagen, og han fik besked på at vente. Inden for få dage blev hans tilstand alvorlig, og da rystelser og kramper opstod, blev det klart, at han var blevet forgiftet. Galen blev tilkaldt og besluttede, at patienten skulle føres til indgangen, så de pårørende kunne hente ham, før han døde.

Patienten blev efterladt ved indgangen til skovstien.

Den desperate patient så to slanger drikke mælk fra samme skål, og mens de kæmpede om mælken, gylpede de gift i den. Med tanker om selvmord kravlede patienten hen og drak den giftige mælk.

Han faldt i søvn, og da hans sønner fandt ham, troede de, han var død, men da de vendte hans ansigt, rejste han sig.

Galen blev informeret og omfavnede patienten i glæden over at have fundet en modgift. Han rejste en votivsøjle med relief af to slanger, der gylper mælken op, som de drak fra samme skål. Slangens brug som symbol i moderne medicin og farmaci knyttes til dens helbredende egenskaber siden oldtiden.

Praktisk information om Pergamon i Tyrkiet

Entré: Voksen: 15 €.

Website: muze.gov.tr

Telefon: +90 2326312884

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen

Åbningstider for Pergamon

Adresse: Ulucamii, Akropol Cd. No:10, 35700 Bergama/İzmir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: PERGAMON, PERGAMON TYRKIET, BERGAMA, BERGAMA TYRKIET, PERGAMON RUINER, DEN ANTIKKE BY PERGAMON, AKROPOLIS I PERGAMON, OPLEVELSER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I BERGAMA, GUIDE TIL PERGAMON, REJSEGUIDE TIL TYRKIET, TYRKIET ROADTRIP, ANTIKKE BYER I TYRKIET, HISTORISKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Guide til Pergamon ruiner og Bergama, Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Faktisk tror jeg, at mange danskere har det på samme måde. De fleste kan sikkert pege på landet på et verdenskort, men derudover stopper kendskabet ofte ved navnet.

Det gjorde det også lidt spændende for mig.

Jeg havde ingen store forventninger, da jeg landede i Jerevan. Til gengæld havde jeg en stor nysgerrighed efter at opleve et land, som stadig føles forholdsvis uopdaget af de fleste turister.

Det viste sig hurtigt at være et land fyldt med kontraster. Sovjetiske betonbygninger ligger side om side med små caféer, gamle kirker og brede boulevarder. Bjergene er aldrig langt væk, og uanset hvor man rejser hen, møder man en historie, der ofte går flere tusinde år tilbage.

Noget af det, jeg bedst kan lide ved Armenien, er, at landet ikke føles bygget op omkring turisme. Mange steder er det stadig de lokale, der fylder restauranterne, markederne og busserne. Det giver en helt anden følelse af at være på rejse.

Jeg brugte blandt andet tid i Jerevan, besøgte flere af landets historiske klostre og sluttede rejsen af med nattoget til Tbilisi i Georgien. Det er stadig en af de mest specielle togrejser, jeg har prøvet.

I denne guide har jeg samlet de erfaringer, jeg selv fik undervejs. Både de praktiske ting, jeg gerne ville have vidst hjemmefra, og de oplevelser, som gjorde Armenien til et af de lande, jeg gerne vil vende tilbage til.

I denne guide deler jeg mine bedste rejsetips til Armenien, så du er godt klædt på til din rejse.

• FAQ om rejser i Armenien
• 5 vigtige om Armenien
• Mine bedste rejsetips til Armenien
• Fly og overnatning
• Armensk mad
• Trafik: Bil og bus, tog i Armenien
• Byer og seværdigheder, du bør se i Armenien
• Praktisk til rejsen (tidsforskel, telefon, sprog m.m.)
• Vigtige telefonnumre i Armenien
• Lille armensk parlør

FAQ om rejser i Armenien

Er Armenien et sikkert land at rejse i?
Ja, Armenien er generelt et sikkert og fredeligt land at rejse i. De fleste oplever armenierne som meget hjælpsomme og gæstfrie.

Hvordan kommer man til Armenien?
Du kan flyve til Jerevan med mellemlanding fra Danmark. Mange flyver via Wien, Warszawa eller Athen.

Er Armenien dyrt?
Nej, prisniveauet i Armenien er generelt lavere end i Danmark, især når det gælder mad, transport og overnatning.

Kan man drikke vandet i Armenien?
I Jerevan drikker mange lokale vand fra hanen, men som turist bør du vælge flaskevand for en sikkerheds skyld.

Taler folk engelsk?
Engelsk er mest udbredt blandt yngre mennesker og i turistområder. Mange taler også russisk.

Er Armenien religiøst?
Ja, Armenien har en stærk kristen kultur og var faktisk verdens første kristne nation.

5 vigtige om Armenien

• Armenien var det første land i verden, som gjorde kristendom til statsreligion i år 301.
• Det armenske alfabet er helt unikt og består af 39 bogstaver.
• Mount Ararat, som er Armeniens nationalsymbol, ligger faktisk i dag i Tyrkiet.
• Armenierne er ekstremt stolte af deres kultur, historie og gæstfrihed.
• Kaffe, cognac og lange middage fylder meget i den armenske kultur.

Læs også >> 15 interessante fakta, du ikke vidste om Armenien

Mine bedste rejsetips til Armenien

Download GG Taxi allerede hjemmefra

Jeg brugte GG Taxi flere gange i Jerevan, og det fungerede virkelig godt. Priserne var lave, og jeg slap for at diskutere pris med chaufføren. Appen fungerer meget ligesom Uber og er den, de fleste lokale også bruger.

Tag kontanter med uden for Jerevan

I hovedstaden kunne jeg de fleste steder betale med kort, men så snart jeg kom ud i mindre byer og landsbyer, blev kontanter hurtigt nødvendige. Jeg havde derfor altid lidt armenske dram liggende i tasken.

Rejs langsomt

Armenien ser ikke stort ud på kortet, men bjergene gør, at transport tager længere tid, end man lige regner med. Jeg ville langt hellere bruge lidt ekstra tid hvert sted end forsøge at nå det hele.

Besøg kirkerne – også selvom du normalt ikke gør

Jeg besøger altid kirker, når jeg rejser. Men det ved jeg godt mange ikke, før, så tro mig når jeg siger Armenien er lidt anderledes. Landet var verdens første kristne nation, og kirkerne og klostrene er en kæmpe del af historien. Mange ligger desuden utrolig smukt placeret mellem bjerge og klipper.

Fly og overnatning

Fly: Der findes normalt ikke direkte fly fra Danmark til Jerevan, men flere europæiske selskaber flyver med mellemlanding.

Valg af overnatning:

Hotel: Armenien har mange gode hoteller til lave priser.

Hostels: Populært blandt backpackere og budgetrejsende.

Airbnb: Meget udbredt i Jerevan og ofte overraskende billigt.

Armensk mad

Jeg synes ofte, man kan lære et land at kende gennem maden, og Armenien var ingen undtagelse.

Det armenske køkken minder på flere måder om både det georgiske og tyrkiske køkken, hvilket ikke er så mærkeligt, når man ser på landets placering. Alligevel har retterne deres helt egen identitet.

Noget af det, jeg især lagde mærke til, var hvor mange friske krydderurter, grøntsager og grillede retter der blev serveret. Portionerne var store, priserne lave, og flere steder følte jeg næsten, at jeg sad hjemme i nogens stue og spiste.

Jeg har lavet en stor guide til alle de retter, jeg synes du bør smage i Armenien, men skal det gå hurtigst, så vil jeg især anbefale:

Khorovats – armensk grillmad, ofte betragtet som nationalretten.

Dolma – vinblade fyldt med ris og kød.

Lavash – traditionelt armensk fladbrød, som er på UNESCOs kulturarvsliste.

Gata – en populær armensk kage/dessert.

Hvis du får tilbudt hjemmelavet cognac eller vodka, så er det svært at sige nej – og armenierne elsker at skåle.

Læs også >> Bedste restauranter i Jerevan, Armenien

Trafik: Bil, bus og tog i Armenien

Bil og billeje

Hvis du gerne vil opleve Armenien uden for Jerevan, kan det være en god idé at leje en bil. Mange af landets flotteste seværdigheder ligger spredt mellem bjergene, og med egen bil har du friheden til at stoppe ved udsigtspunkter, små landsbyer og klostre undervejs.

Vær dog opmærksom på, at vejkvaliteten varierer. Omkring Jerevan er vejene generelt fine, men længere ude på landet kan de være hullede eller meget smalle. Hvis du ikke er vant til at køre i bjergområder, kan en guidet tur eller en privat chauffør være et godt alternativ.

Busser og marshrutkas

Den billigste måde at komme rundt i Armenien er med de lokale minibusser, de såkaldte marshrutkas. De forbinder Jerevan med de fleste større byer og mange mindre landsbyer, og billetpriserne er meget lave.

Jeg oplevede generelt den offentlige transport som nem at bruge, men vær opmærksom på, at information på engelsk kan være begrænset uden for de største turistområder.

Taxa

Taxa er overraskende billigt i Armenien sammenlignet med Danmark. Jeg vil anbefale at bruge apps som GG Taxi eller Yandex Go, hvor prisen er fast på forhånd. Det gjorde det både nemmere og mere trygt at komme rundt i Jerevan, uden at skulle forhandle om prisen.

Tog

Armenien har et mindre jernbanenet end mange andre europæiske lande, og de fleste rejsende kommer derfor rundt med bil eller bus. Til gengæld kan jeg varmt anbefale nattoget mellem Jerevan og Tbilisi i Georgien, som jeg selv har taget. Det er en anderledes og hyggelig rejseoplevelse, hvor transporten bliver en del af eventyret, samtidig med at du sparer en hotelovernatning.

Byer og seværdigheder, du bør se i Armenien

Jerevan: Jerevan overraskede mig positivt. Jeg havde forventet en lidt grå sovjetisk hovedstad, men byen viste sig at være fuld af caféer, restauranter og mennesker, som sad ude længe efter solen var gået ned. Byen er et oplagt sted at bruge nogle dage, inden man tager videre ud i resten af Armenien.

Dilijan: Dilijan bliver ofte kaldt Armeniens Schweiz, og det forstår jeg egentlig godt. Byen ligger omgivet af grønne skove og bjerge og har en helt anden ro end Jerevan. Det er et oplagt stop, hvis man gerne vil opleve naturen.

Garni Templet: Garni-templet var et af de steder, jeg havde glædet mig mest til. Det er noget helt særligt at se et hedensk tempel stå tilbage i et land, der ellers er så tæt forbundet med kristendommen.

Noravank: Et imponerende klosterkompleks omgivet af røde klipper og dramatiske bjerglandskaber. Noravank er et af de smukkeste steder i Armenien og en af landets mest ikoniske seværdigheder.

Haghpat Monastery: UNESCO-listet middelalderkloster i det nordlige Armenien, kendt for sin unikke arkitektur og rolige beliggenhed i bjergene.

Læs også >> De 3 Unesco steder i Armenien

Praktiske informationer om Armenien

Indbyggertal: ca. 2,7 millioner

Hovedstad: Jerevan

Valuta: Armensk dram (AMD)

Tidsforskel: Armenien er 2 timer foran Danmark

Sprog: Armensk

Internet: God internetdækning i byerne og mange caféer tilbyder gratis Wi-Fi

Strøm: 230 V – samme som i Danmark

Visa: Danskere kan rejse visumfrit til Armenien i kortere perioder

Forsikring: Det blå sygesikringskort gælder ikke i Armenien, så privat rejseforsikring anbefales

Telefonkode: +374 eller 00374

Vigtige telefonnumre i Armenien

• Nødsituationer: 112
• Politi: 102
• Ambulance: 103
• Brandvæsen: 101

Lille armensk parlør

Når du rejser i Armenien, bliver det altid værdsat, hvis du prøver et par lokale ord:

• Tak: Shnorhakalutyun
• Hej: Barev
• Farvel: Tstesutyun
• Ja: Ayo
• Nej: Voch
• Undskyld: Neroghutyun

Selvom armensk kan virke svært i starten, bliver de lokale næsten altid glade, når turister prøver deres sprog.

INDHOLD I ARTIKLEN: REJSEGUIDE TIL ARMENIEN, REJSEGUIDE TIL JEREVAN, JEREVAN SEVÆRDIGHEDER, OPLEVELSER I JEREVAN, OPLEVELSER I ARMENIEN, FAKTA OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE FØR REJSEN TIL ARMENIEN, ARMENIEN REJSETIPS, PRAKTISK GUIDE TIL ARMENIEN, ARMENSK MAD, TRANSPORT I ARMENIEN, BUSSER I ARMENIEN, TOG I ARMENIEN, NATTOG FRA JEREVAN TIL TBILISI, KIRKER I ARMENIEN, KLOSTRE I ARMENIEN, GEGHARD KLOSTERET, HAGHPAT KLOSTERET, GARNI TEMPLET, DILIJAN, NORAVANK, UNESCO STEDER I ARMENIEN, ARMENIENS HISTORIE, ARMENIENS KULTUR, REJSEBLOG OM KAUKASUS, REJSEBLOG OM ARMENIEN, DANSK REJSEBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, BLOG OM AT REJSE, TEATOUGAARD.DK.

Indlægget Rejsetips og guide til Armenien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Derfor var det næsten umuligt for mig at sige nej, da jeg opdagede, at man stadig kan tage nattoget fra Armeniens hovedstad Jerevan til Georgiens hovedstad Tbilisi.

Et gammelt nattog, en seng i en kupé og en nat, hvor man vågner op i et nyt land. Virkeligheden viste sig at være lidt mere kompliceret – men også langt mere spændende.

Det blev en af de rejser, jeg sent vil glemme. For en god ordens skyld skal det lige nævnes at rejsen blev foretaget i september 2022, præcis som Putin indkaldte alle russiske mænd til militæret, hvilket havde stor effekt på min rejse.

Hvis du heller vil SE min rejse, så start med at se min youtube video om rejsen her

Sådan købte jeg billetten

Jeg købte faktisk min billet allerede i Tbilisi, inden jeg rejste videre til Armenien. Det virkede nemmere, fordi jeg kendte byen bedre.

Desværre lavede jeg en klassisk fejl.

Jeg kom til at booke billetten til den forkerte dato. Da jeg opdagede det, måtte jeg ændre den på togstationen i Jerevan. Heldigvis var personalet utrolig hjælpsomme. De talte kun lidt engelsk, men med tålmodighed og Google Translate lykkedes det os at få ændret billetten.

Det kostede omkring 5.000 armenske dram, lidt over 10 euro, at ændre reservationen, og samtidig blev jeg nedgraderet til en almindelig 2. klasse kupé.

Selve billetten kostede omkring 16.175 armenske dram (AMD), svarende til ca. 280 Dkk.

En surrealistisk start på rejsen

Da jeg steg ombord på toget i Jerevan, gik det hurtigt op for mig, at jeg stort set var den eneste turist. Min kupé skulle deles med tre russiske mænd, som ikke kendte hinanden i forvejen.

De var alle enormt venlige, men situationen gav alligevel stof til eftertanke.

Mens jeg sad med kameraet fremme og glædede mig til et lille eventyr mellem Armenien og Georgien, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at flere af de mennesker, jeg rejste sammen med, sandsynligvis havde helt andre grunde til at være ombord. Nogle rejste måske væk fra usikkerhed og krig, mens jeg bare var turist.

Det gav virkelig et reality-check.

Samtidig gjorde det mig også ekstra opmærksom på ikke at filme de andre passagerer. Jeg ved ikke, hvilke historier de hver især havde med sig, og jeg havde ikke lyst til at udsætte nogen for en risiko bare for at få et godt klip til YouTube.

Et gammelt tog med overraskende god komfort

Selvom toget tydeligt havde nogle år på bagen, blev jeg faktisk positivt overrasket.

Der lugtede rent, sengetøjet var nyvasket, og vi fik både håndklæde og rene lagner udleveret. Kupéen var præcis, som jeg havde forestillet mig hjemmefra. Fire senge, et lille bord og lige præcis plads nok til de nødvendige tasker.

Jeg var virkelig glad for, at jeg kun rejste med en rygsæk. Havde jeg haft min store kuffert med, havde jeg ærlig talt haft svært ved at finde et sted at stille den. Hvis du vil vide hvor min kuffert var, imens jeg rejste, så kan du læse mere om det her.

Toiletterne var også pænere end forventet, og den ene havde endda et lille brusebad.

En stille start til en lang nat

Noget af det hyggeligste ved turen var de første timer.

Mens toget langsomt forlod Jerevan, sad jeg og kiggede ud ad vinduet, mens solen gik ned over det armenske landskab. Der var noget helt særligt over stemningen. Lyden af det gamle tog mod skinnerne, landskabet udenfor og følelsen af at være på vej mod tilbage til Georgien, som jeg var rejst fra få dage før.

Da mørket faldt på, blev udsigten hurtigt afløst af sort nat. Der var langt mellem landsbyerne, og udenfor vinduet var der stort set kun mørke resten af turen.

Den lange nat ved grænsen

Hvis der er én ting, jeg ikke savner, så er det grænsekontrollen.

Jeg havde læst hjemmefra, at den kunne være lidt besværlig, men jeg var alligevel ikke helt forberedt på oplevelsen.

Midt om natten blev hele toget vækket. Først blev vores pas kontrolleret i kupéen, og kort efter skulle alle passagerer ud af toget, mens personalet gennemgik alle kupéer og senge.

Jeg synes selv jeg var hurtigt ude af toget, men åbenbart ikke, for jeg stod allerbagerst i køen, sammen med de 3 russiske herre fra min kupe. Pludselig kom der en betjent og førte mig op forrest i køen og mit pas blev tjekker på 4 sek. Om jeg fik en forlomme fordi jeg var en af meget få kvinder på toget eller fordi de vidste fra den første paskontrol at jeg var dansk/ europæere, får jeg nok aldrig svar på.

Min hurtige paskontrol gjorde, at jeg kom hurtigt tilbage i kupéen, hvor der gik næsten 1 time før de andre kom tilbage. Jeg misunder dem ikke en time ude i nattekulden. Men da de kom, tror jeg bare de var glade for at være tilbage ombord, for da vi hørte stod der flere mænd på perronen, som var blevet sat af toget.

Da vi endelig kunne lægge os igen, var der næsten ikke tid til at falde i søvn, før vi nærmede os Tbilisi.

Følte jeg mig tryg?

Ja. Faktisk overraskede det mig, hvor tryg jeg følte mig under hele rejsen.

De tre mænd i min kupé var høflige og hjælpsomme, og stemningen ombord var rolig. Når det ikke er krigstider, så ved jeg at det er et tog som både familier med børn, ældre mennesker og almindelige pendlere brugere.

Jeg følte mig tryg under hele mit ophold i Armenien. Jeg rejste alene som kvinde i tre dage og oplevede kun venlige mennesker. Selv de politibetjente, der umiddelbart så meget alvorlige ud, begyndte at smile, hvis man selv smilede først.

Skal du vælge toget eller bussen?

Hvis jeg skulle vælge igen, ville jeg faktisk tage bussen.

Bussen mellem Jerevan og Tbilisi er både billigere, hurtigere og efter min mening mere komfortabel. Selvom man sidder ned hele vejen, får man en ordentlig nattesøvn bagefter, og grænsekontrollen går betydeligt hurtigere.

Men…

Jeg er samtidig utrolig glad for, at jeg prøvede nattoget.

Det var ikke den mest komfortable rejse, jeg har været på, men det var uden tvivl en af de mest specielle.

Hvis du er ung backpacker, elsker tog eller bare gerne vil opleve et lille stykke af den gamle sovjetiske stemning, så synes jeg faktisk, du skal gøre det én gang. Men overvej så at gøre det fra Tbilisi til Jerevan, der ligger paskontrollen tidligere og dermed er der mulighed for mere søvn.

Praktisk information om toget mellem Armenien og Tbilisi

Rute: Jerevan (Armenien) – Tbilisi (Georgien)

Rejsetid: Cirka 10 timer

Pris: Omkring 45 euro for en plads i 2. klasse (priser kan ændre sig)

Grænsekontrol: Foregår om natten og kan tage lang tid,

Mit råd: Tag nattoget, hvis du søger oplevelsen. Tag bussen, hvis du primært vil hurtigt og komfortabelt frem.

INDHOLD I ARTIKLEN: NATTOGET MELLEM JEREVAN OG TBILISI, NATTOG ARMENIEN GEORGIEN, NATTOG FRA JEREVAN TIL TBILISI, TOG MELLEM ARMENIEN OG GEORGIEN, REJSE MED NATTOG, NATTOG PÅ KAUKASUS, JEREVAN TIL TBILISI, TBILISI TIL JEREVAN, REJSEGUIDE TIL ARMENIEN, REJSEGUIDE TIL GEORGIEN, REJSETIPS TIL ARMENIEN, REJSETIPS TIL GEORGIEN, OPLEVELSER I ARMENIEN, OPLEVELSER I GEORGIEN, REJSEBLOG OM ARMENIEN, REJSEBLOG OM GEORGIEN, TOGREJSE, NATTAG I SOVEKUPÉ, REJSEBLOG, DANSK REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE.

Indlægget Nattog fra Jerevan, Armenien til Tbilisi, Georgien – en rejse tilbage til Sovjettiden blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Selvom landet er omkring 18,5 gange større end Danmark, så er mange seværdigheder i nogle timers køre afstand til hinanden.

Tyrkiet er et meget oplagt land at tage en roadtrip, selvom meget få desværre benytter sig af det. Sammenlignet med f.eks USA, så får du mange flere oplevelser for pengene og mulighed for at rejse meget længere, da Tyrkiet er billig at rejse i.

Der er mange gode grunde til at tage på Road trip i Tyrkiet.

For at nævne nogle få: Tyrkerne er utrolig venlige og hjælpsomme, overnatninger er billige, du kan nemt finde et sted at campere hvis det er din plan, du kan opleve utroligt meget på kort tid.

Jeg har været på flere Road trips på kryds og tværs af landet. Før i tiden tog jeg meget rutebilerne, hvilket jeg også stadig gør til tider. Læs mine 10 gode råd til bus rejser i Tyrkiet her. Med for en håndfuld år siden fik vi bil, som gør det meget nemmere at komme afsted, når vi har tid og lyst.

Jeg har gjort mig mange erfaringer på de tyrkiske landeveje, og for at hjælpe dig godt på vej, så er her 10 gode råd til Road trip i Tyrkiet.

Læs også >> 10 gode råd til Road trip i Grækenland (fastlandet)

1. Sørg for at have internet forbindelse.

Noget af det vigtigste på en roadtrip i Tyrkiet er efter min mening at have adgang til internet.

Det kan være gennem et dansk mobilabonnement, der også virker i Tyrkiet, et tyrkisk taletidskort eller et mobilt modem. Hvordan du gør det, er egentlig mindre vigtigt. Det vigtigste er bare, at du ikke ender midt på en bjergvej uden forbindelse, hvis du pludselig bliver i tvivl om, hvor du er på vej hen.

Jeg bruger især Google Maps rigtig meget, både til at finde vej og til at se, om der ligger seværdigheder, restauranter eller tankstationer i nærheden. Google Translate er også praktisk, hvis man møder nogen, der ikke taler engelsk, hvilket man sagtens kan opleve udenfor de store turistområder.

En anden ting, jeg selv bruger meget, er Google Billeder. Hvis vi passerer et brunt skilt med navnet på en seværdighed, jeg aldrig har hørt om, søger jeg hurtigt på billeder af stedet. På den måde kan jeg vurdere, om det er værd at dreje af og tage en spontan omvej.

Det er faktisk sådan, nogle af de bedste oplevelser på mine roadtrips er opstået. Ikke fordi de var planlagt hjemmefra, men fordi vi så et skilt, blev nysgerrige og havde internet nok til lige at undersøge, hvad der gemte sig længere fremme.

2. Lej en bil med fri kilometer og en god forsikring

Hvis du ikke kører hele vejen fra Danmark i din egen bil, er en lejebil uden tvivl den bedste løsning.

Jeg vil til gengæld kraftigt fraråde, at du låner en bil af en ven, en bekendt eller en tilfældig person, du har mødt på ferien. Det kan måske virke som en billig og nem løsning, men reglerne omkring udlån af biler i Tyrkiet er ikke de samme som i Danmark, og det kan hurtigt give problemer.

Hvis du bliver stoppet af politiet, er involveret i et uheld eller bilen går i stykker, kan situationen blive både besværlig og dyr. Hvem dækker skaderne? Er bilen overhovedet forsikret til, at andre må køre den? Og hvordan forklarer du, at du ikke engang kender bilens ejer særligt godt?

Når du lejer en bil gennem et rigtigt udlejningsfirma, ved du, hvad du har at forholde dig til. Derfor anbefaler jeg også, at du bruger et par ekstra minutter på at gennemgå lejeaftalen, inden du skriver under.

Spørg blandt andet, om der er fri kilometer inkluderet, hvad forsikringen dækker, og hvad du skal gøre, hvis bilen bryder sammen langt fra nærmeste by. Er der vejhjælp? Sender de en ny bil? Eller skal du selv finde et værksted?

Det er spørgsmål, man håber aldrig bliver relevante, men hvis uheldet er ude midt på en bjergvej i det sydlige Tyrkiet, er det rart at kende svarene på forhånd. Jeg vælger altid en udlejer, hvor jeg ved, at hjælpen kun er et telefonopkald væk. Det giver en helt anden ro, når man er flere hundrede kilometer hjemmefra.

3. Hvis du køre galt.

I Tyrkiet er forsikringsreglerne sådan, at sker der et uheld, så skal alt / alle køretøjer forblive præcis som de stoppede under ulykken, indtil politiet kommer. Ikke noget med lige at køre bilen ind til siden. Politiet kommer og skriver en rapport , som bliver givet til forsikringsselskabet. Det er derfor vigtig vigtigt vigtig du ikke “rydder” op, da du så risikere at forsikringen ikke dækker.

Og JA det gælder også selvom du spærre hele motorvejen af eller er kørt ind i en gammel bondekones hus.

4. Lav en plan med plads til ændringer.

Jeg anbefaler helt bestemt at lave en plan for, hvad du/I gerne vil opleve på jeres roadtrip. Skal turen gå fra Istanbul til Trabzon eller fra Alanya til Cappadokia. Undersøg hvad der er at se undervejs og skriv en plan ned. MEN for din egen og turens skyld, så gør plads til ændringer, tilføjelser og pauser.

Selvom du har lagt en god rute hjemmefra, kan der pludselig dukke noget op undervejs, som er langt mere spændende end det, du oprindeligt havde planlagt. Måske falder du i snak med en lokal, som fortæller om en fantastisk grotte, en hyggelig bjerglandsby, et stort shoppingcenter eller en lokal festival, du aldrig ville have fundet på Google.

Det er ofte de spontane stop, man husker bedst bagefter.

Samtidig er det rart ikke at have et alt for stramt program. På en lang køretur kan man pludselig blive træt, sulten eller få brug for en pause. Måske ser du en restaurant med en flot udsigt, et udsigtspunkt eller en strand, der bare indbyder til et stop.

Mit bedste råd er derfor at planlægge de store linjer, men lade der være luft i programmet. På den måde får du både set de seværdigheder, du drømmer om, og plads til de uventede oplevelser, som ofte ender med at blive turens højdepunkter.

Læs også >> Cappadocia: ATV tur i solnedgangen

5. Lad hver med at booke for meget på forhånd.

Har tænker jeg særligt på hoteller. Er alle hoteller booket til turen, så sætter du også en stram tidsplan for dig selv.

Hoteller i Tyrkiet er billige og du spare ikke altid penge på at booke online (har flere gange oplevet det er billigere bare at gå ind og spørge på en pris). Hoteller hedder “Hotel” eller “Otel” på tyrkisk.

I større byer kan du også finde hostels, men prismæssigt kan det ikke altid svare sig at dele et hotelværelse med 7 andre, mod hvad det koster at få et hotelværelse, hvor du kan få en rolig nattesøvn uden forstyrrelser.

6. Husk at promillegrænsen i Tyrkiet er 0,05 %

Hvis du planlægger et roadtrip i Tyrkiet, er det vigtigt at kende reglerne for spirituskørsel.

For de fleste personbiler er promillegrænsen 0,05 %, hvilket svarer til den danske promillegrænse. Selvom grænsen er den samme, vil jeg anbefale, at den person, der skal køre, helt undgår alkohol. Det gør det både nemmere og sikrere, især hvis du kører på ukendte veje eller i områder med meget trafik.

Bliver du stoppet af politiet med en for høj promille, kan det føre til både bøder, frakendelse af kørekortet og andre alvorlige konsekvenser. Gem derfor gerne et glas vin eller en kold Efes til dagen er slut, og bilen er parkeret. Det giver den bedste og mest bekymringsfrie roadtrip gennem Tyrkiet.

7. Lad hver at stresse over toilet besøg.

Når jeg kører på Road trip ferie i Danmark, som f.eks min tur til Skagen, så stresser jeg altid over toilet besøg. På tankstationer i Danmark skal du altid købe noget (og alt er overpris på de danske tankstationer) for at få lov at komme ud på deres ikke-rengjorte toilet, hvor ingen har husket at fylde toiletpapir i rullen.

Modsat er slet ikke stresset på en road trip i Tyrkiet. Alle tankstationer har toiletter og du kan med god samvittighed benytte dem, også selvom du ikke køber noget. Fra mine mange turer har jeg erfaret at PO og Shell er dem, der har de reneste og mest moderne toiletter. Jeg har også været uheldig med nogle mindre “hyggelige” toiletter langt ude på bøhlandet, men jeg tager det som en uforglemmelig oplevelse mellem mig og min blærer.

Hvis der ikke er en tankstation i nærheden, så søg efter en moské, de har også altid toiletter man kan benytte. I 9,5/10 tilfælde er der altid mindst ét “skandinavisk” toilet til rådighed.

Læs også >> 30 interessante fakta om Tyrkiet, du (måske) ikke vidste!

8. Hav kontanter og små mønster på dig.

Der er ikke noget værre end at stå uden penge, når du skal bruge dem. Det er ikke alle små markeder og restauranter i Tyrkiet, der tager kreditkort.

Du kan også komme i den situation at du skal bruge 10 TL for at komme på toilettet, hvis du er på besøg i en by og skal bruge et offentligt toilet.

Så hav altid et par hundred lira på dig i forskellige sedler og mønter, så er du sikret mod det meste.

9. Ikke mange betalingsveje.

Da jeg kørte fra Amsterdam til Paris sidste år, så husker jeg den trælse følelse af at ramme en betalingsvej. Som om benzin ikke er dyrt nok i sig selv?

Modsat er der ikke mange betalingsveje i Tyrkiet. Faktisk har jeg kun kørt på en betalingsveje nogle få gange og det er meget lidt, hvis du vidste, hvor store dele af Tyrkiet, jeg har kørt rundt i.

Skulle du ramma en betalingsvej, så er Tyrkiet er heldigvis billig, så betalingsvejenes afgifter er overskuelige.

10. Følg trafikken, ikke reglerne.

Tyrkiet har (modsat hvad mange tror) trafik regler. Dem skal man naturligvis overholde, selvom ikke alle gør det. Og når du kører i Tyrkiet, så er regel nr. 1 at følge trafikken og nr. 2 at følge reglerne.

Forvent altid at alle andre ikke overholde reglerne som rød lys, højrevigepligt og ensrettede veje. DU skal kører efter tanken om at ALLE ANDRE ikke overholder reglerne. Kører du på den måde, så får du mange flere positive overraskelser end negative.

Deres vejskilte er meget identiske til europæiske, så du kan nemt forstå skiltene på de tyrkiske landeveje.

Læs også >> Guide: 5 gode råd til at gøre ferien billigere i Alanya

11. Mad og snacks er billige.

Der er ingen grund til at fylde bilen op med tørre sandwiches og chokoladekiks. Der er tankstationer og restauranter overalt i Tyrkiet.

Det er næsten lige meget, hvor langt ud på bøhlandet du kommer, så er der altid en restaurant midt i ingenmandsland.

Og modsat Europa, så er snacks og drikkevare billige på tankstationerne og ofte samme pris som i supermarkederne.

12. Følg de brune skilte for unikke oplevelser.

Når du kører rundt i Tyrkiet, så vil du bemærke der er 2 slags skilte: Blå og brune.

De blå skilte viser til byerne, mens de brune er seværdigheder. Nogle gange er jeg blevet positivt overrasket når jeg har hørt efter et brun skilt. Andre gange skuffet. Derfor anbefaler jeg, du slår navnet op på google og ser hvad billeder der kommer frem. Det har for mig været den nemmeste måde at beslutte om det brune skilt var turen værd.

INDHOLD I ARTIKLEN: ROAD TRIP I TYRKIET, GUIDE TIL ROAD TRIP I TYRKIET, GRØN REJSE IGENNEM TYRKIET, SÅDAN REJSER DU GRØNT I TYRKIET, GRØN REJSE I TYRKIET, GRØN VERDENSREJSE, BIL FERIE I TYRKIET, KØR IGENNEM TYRKIET, REJSEBLOG.

Læs også >> 10 ting du (måske) ikke vidste om tyrkisk kaffe

Indlægget Guide: 10 gode råd til road trip i Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Faktisk er udvalget så stort, at det vil tage flere måneder at komme igennem alle byens seværdigheder.

Jeg tror ikke, at du planlægger at være flere måneder i Istanbul og jeg er sikker på du gerne vil have mest muligt ud af din tid i Istanbul.

Derfor har jeg besluttet at lave et rejseblog indlæg om 4 seværdigheder i Istanbul, som ikke er din tid værd. Ligeså meget som jeg elsker at skrive om hvad der er værd at se, så synes jeg også det er vigtigt at give en hjælpende hånd til andre rejsende omkring de ting, som er værd at DROPPE.

Min oversigt er naturligvis skrevet fra min synsvinkel, så hvis du gerne vil se disse seværdigheder, så gør du bare det.

Læs også >> De bedste seværdigheder i Istanbul ifølge rejsebloggere og lokale

Taksim pladsen

Du har med sikkerhed hørt rigtig meget om Taksim pladsen i Istanbul, men hvad er det egentlig, du tror der er der? Kan du komme i tanke om noget som helst, du nogensinde har hørt, der er på Taksim?

Taksim er på mange måder ligesom Rådhus pladsen i København. Der er ikke rigtig noget på Rådhus pladsen andet end det er en plads der forbinder forskellige retninger. Det er meget det samme med Taksim.

På Taksim er metroen og busser fra forskellige dele af Istanbul forbindes her. Men der er faktisk ingen seværdigheder på Taksim. Midt på pladsen er Taksim Maksemi, som er en statue med Atatürk, men det er nok kun tyrkere, som kender historien, som synes den er spændende at se.

Rundt om Taksim pladsen er der en masse butikker og restauranter som henvender sig til turister, særligt arabiske turister (og du oplever ikke det rigtige Tyrkiet ved at spise og shoppe her). Der er også hoteller og natklubber på Taksim, men hvis du gerne vil i byen sammen med de lokale, så anbefaler jeg, at du tager til Kadiköy.

Læs også >> Derfor griner tyrkerne, når du siger “Taksim”

Nusr-Et restaurant

Salt Bae (Nusret Gökçe) blev for en del år siden verdenskendt ved sin optræden med kød og sjove måde at salte kødet på.

I Beşiktaş/Istanbul ligger Nusret Gökçes Nusr-Et Steakhouse som er blevet internationalt berømt, da Nusret blev verdenskendt. MEN kvaliteten har desværre ikke kunne følge med populariteten og mere end 150 anmeldelser på Tripadvisor bevidner om kunder som har stået over 1 time i kø, selvom de havde bestilt bord til et bestemt tidspunkt.

Servicen bliver også omtalt, som både snobbet og arrogant og selvom kødet smager godt. Det siges at være bøffer uden særligt meget tilbehør samtidig med at være en dyr oplevelse i Istanbul, særligt hvis du sammenligner med, hvor mange andre gode steak restauranter, der er i byen.

Som en ekstra note skal det nævnes at Nusret stort set aldrig selv er i Istanbul. Er han i Istanbul kan du få han til at salte dit kød på hans karakteristiske måde for 400 kr.

Læs også >> Midyeci Ahmet: De bedste fyldte muslinger i Istanbul.

Miniatürk

Miniatürk er en miniaturepark med miniature modeller af tyrkiske bygninger. Desværre er størrelsen på Miniatürk ikke færgeturen værd. Transport tid og størrelsen på Miniatürk gør jeg synes, dette er en seværdighed du bør droppe.

(Bor du tæt på Miniatürk og rejser med børn, så giver det måske mening for dig at se miniatureparken)

Dolmabahce paladset

Istanbul er fyldt med historiske bygninger og mange af dem er værd at se. Hvis du ELSKER historiske bygninger, så skal jeg ikke fortælle dig, du ikke skal besøge Dolmabahce Palace.

Dolmabahce paladset ligger i Beşiktaş og koster 2000 tl hvis du vil se både Selamlik og Harem-sektionen. Der er et maks på 3000 personer ad gangen. Det lyder af meget, men i højsæsonen er det antal hurtigt nået, også skal du stå længe i kø.

Et meget bedre alternativ til Dolmabahce paladset er Topkapi paladset, som ligger tæt ved Hagia Sophia, Cisterne og Den blå moské.

Hvis du er ved Dolmabahce paladset og gerne vil spare 2000 tl, så tag på et gratis besøg i moskéen ved siden af, hvor du kan få en fin fornemmelse for stilen.

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER DU SKAL DROPPE I ISTANBUL, FAKTA OM ISTANBUL, DANISH TRAVELBLOG, DET SKAL DU IKKE SE I ISTANBUL, OPLEVELSER DU BØR DROPPE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL DU BØR DROPPE, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.

Indlægget 4 seværdigheder du bør DROPPE i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det er også en af Danmarks mest populære open-air museer, som tilbyder en levende brugeroplevelse for store og små.

Jeg skriv sidst om Den Gamle By i indlægget “Seværdigheder i Århus: Magisk dansk jul i Den Gamle By“. I dette indlæg er jeg dykket ind i historien BAG Den Gamle By.

(Se praktisk information om Den Gamle By nederst på siden↓)

Historien bag Den Gamle By i Århus

Den Gamle By er et levende museum i Århus centrum. Byen består af mere end 75 historiske huse, der er flyttet fra 24 byer over hele Danmark igennem 110 år.

Den Gamle by bliver grundlagt

Grundlæggeren af Den Gamle By er den aarhusianske lærer og translatør Peter Holm. Den gamle By blev grundlagt på sin nuværende placering i Botanisk Have i Århus tilbage i 1914.

Ideen til Den Gamle By var allerede i Peter Holms tanker i 1907, da han bliver medlem af Aarhus Museums bestyrelse og fik ansvaret for den lokalhistoriske afdeling på den store landsudstilling, som var planlagt til at løbe af stablen 1909.

Peter Holm havde stor fokus på det, der var ved at forsvinde for altid. Han bliver opmærksom på, at en gammel århusiansk købmands- og borgmestergård fra Christian IVs tid var blevet solgt til nedrivning, opstod tanken at indrette Landsudstillingens historiske afdeling i den truede renæssancegård.

Læs også >> 10 fakta om Himmelbjerget og området omkring

Efter en længere kamp kommer lavede Christian Axel Jensen fra Nationalmuseet en officiel redegørelse som konkluderede, at Borgmestergården ”er den eneste større gård fra Christian den Fjerdes tid, som er bevaret i sin gamle udstrækning, og den er i det hele en af de anseligste bindingsværksgårde, måske den anseligste fra sin tid.

Borgmestergården fra 1597 blev genopført i Botanisk Have i løbet af sommeren 1908. Den står der stadig den dag i dag!

Fra begyndelsen ønskede den der støttede Den Gamle by, at museet skulle have en bynær beliggenhed, der lå bekvemt for fremtidige gæster. Efter en mindre kamp med Aarhus Kommune blev det til sidst besluttet at museet kunne ligge i Botanisk have (som dengang hed Det Jyske Haveselskabs Have uden for Vesterport)

Den 23. juli 1914 åbnede Den Gamle By første gang for publikum. Foruden Borgmestergården var der to bygninger: et lille lysthus fra Vestergade og Frands Hansens Hus fra Mejlgade. Museets udstrækning var i begyndelsen meget beskeden.

Med tiden kom mange flere huse kom (heldigvis) til og i dag har Den Gamle By huse fra hele Danmark.

Den Gamle Bys huse er som følger:

Bygninger fra Nordjylland: Bindingsværkshus fra Aalborg, Mansardhus fra Aalborg, Aalborggården, Renæssancehus fra Aalborg, Bindingsværkshus fra Aalborg,  Bendtsens Pakhus, Hus fra Hjørring, Lysthus, Hobrohuset, Højstolpehuset, Teglværksladen.

Bygninger fra Midtjylland: Lille Rosengården fra Randers, Hus fra Viborg, Frøken Wahlstrøms hus fra Lemvig, Cykelsmedens hus fra Viborg, Facade fra Randers, Baghuse fra Horsens, Hus fra Randers, Hus fra Skanderborg, Vandmøllen, Gartnerhuset.

Bygninger fra Århus: Borgmestergården, Købmandsgården, Renæssancegården, Pavillon fra Landsudstillingen, Telefonkiosk, Gavlhus fra Aarhus, Uldspinderiet, Aarhus Mølle, Hjørnehus, Tobaksfabrikken, Bindingsværkshus, Sprøjtehuset, Lysthus.

Læs også >> Seværdigheder i Århus: Kvindemuseet

Bygninger fra det sydlige Jylland: Haderslevhusene, Stubmøllen, Gavlhus fra Sønderborg, Hus fra Øsby, Mutter Stahlboms hus fra Åbenrå, 1700-tals hus fra Sønderborg, Bullade fra Sønder Bjært.

Bygninger fra Fyn: Eilschous boliger, Hus fra Svendborg, Skole fra Kerteminde, Fedestald fra Kerteminde, Stampemøllen.

Bygninger fra Sjælland: Møntmestergården, Hjørnehus fra Helsingør, Hus fra Kalundborg, Hus fra Korsør, Pakhus fra Næstved, Handelsgartneriet Bernstorff, Helsingør Theater, Hjørnehus fra København, Hjørnehus fra Ringsted, Møntmestergården.

Læs mere om Den Gamle Bys historie år for år her.

Den moderne del af Den gamle By´s historie

Aarhus blev valgt som Europæisk kulturhovedstad i 2017 og i den forbindelse åbnede Den Gamle By en ny udstilling med navnet “Aarhus Fortæller om byens historie” i april måned 2017. Henover påsken det år besøgte 10.000 gæster udstillingen, hvilket var 32 % flere end samme periode året før.  Langfredag kom der 2.900 gæster til museet, hvilket til dato er den besøgte langfredag i museets historie.

Praktisk information om Den Gamle By i Århus.

Parkering: Der er gratis parkering omkring Den Gamle By. Læs mere her.

Offentlig transport: Tager du toget til Århus kan du på ca 20 minutter gå til den gamle by. Du kan også tage bus 3A, 14, 114 og 118 til Den Gamle by.

Entré priser til Den Gamle By:

Den Gamle By´s åbningstider

Den Gamle By har åbent 365 dage om året, men med forskellige åbningstider.

Website: www.dengamleby.dk

Email: reception@dengamleby.dk

Telefon: +45 86 12 31 88

Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

På udkig efter oplevelser i Århus? Her er 4 bud på spændende ting du kan lave i den jyske hovedstad.

• Gå på Kunstmuseet ARoS. ARoS er Aarhus kunstmuseum og en “must see” seværdighed i byen. På ARoS kan du se den store skulptur “Boy” bygget af australske kunster Ron Mueck og gå igennem Panorama regnbuen på toppen af museet. Læs mere om ARoS i mit rejseblog indlæg her.
• Aarhus Culture Walk. Aarhus er en by med en lang historie, der strækker sig helt tilbage til vikingernes Aros. Aarhus Culture Walk tager dig rundt til byens historiske knudepunkter og vil med garanti fortælle dig en ting eller to du ikke vidste om Jyllands hovedstad. Læs mere om Aarhus Culture Walk her.
• Aarhus Street food. I centrum af Århus kan du nyde mad fra hele verden på ganske få kvadrat metre. Aarhus Street food fylder din maven uden at tømme din pung. Læs mere om Aarhus Street Food her.
• Kaffekursus hos La Cabra. Der sker noget inden for kaffefaget i øjeblikket. Producenter, risterier og baristaer rykker tættere sammen om den gode kop kaffe, hvor råvarerne er i fokus, og respekten for kaffens smag sikres gennem det gode håndværk. Det betyder nemlig noget, hvordan du brygger din kaffe. Lær mere om det på La Cabra´s kaffekursus!

Indlægget Historien bag Den Gamle By i Århus blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Mange tror tyrkisk er svært at lærer, men faktisk er det super nemt!

Mange tyrkiske ord lyder som helt almindelige udtalelser af danske ord.

Derfor har jeg valgt at lave et blogindlæg, hvor jeg lige lærer dig 11 hverdags ord på tyrkisk, og derefter skal du kun lærer de andre 111016 ord der er i det tyrkiske sprog.

De tyrkiske ord, du hurtigt kan lære

I denne oversigt kan du lynhurtigt lære 11 tyrkiske ord.

Først står det tyrkisk ord, efter det står der hvad, det betyder på dansk, også hvordan du udtaler det – super nemt, ikke?

Læs også >> Til tyrkisk landsby bryllup

Lad os komme i gang:

Ne zaman = hvornår. Udtales nissemand.

Bok = Lort. Udtales ligesom en høne siger (bok bok bok)

Yatak = Seng. Udtales Ja tak

Yakışıklı = Lækker (til en mand, ligesom man på engelsk siger handsome). Udtales jeg kan cykle.

Pasta = kage. Udtales ligesom du siger pasta på dansk.

El = hånd. Udtales ligesom du siger el på dansk.

Ananas = ananas. Udtales ananas, for det hedder det nemlig også på tyrkisk

Kat = etage. Udtales kat (mijaaaaaaaaav)

Patron = chef. Udtales ligesom en patron i et gevær.

Anne = mor. Udtales Anne (ligesom pigenavnet)

Baba = Far. Udtales ligesom Ali baba og de fyrretyve røvere.

Som sagt er tyrkisk super nemt at lærer, og nu mangler du kun at lærer alle de andre ord i det tyrkiske sprog, samt deres skøre grammatik, så er du flydende på tyrkisk.

Læs også: 10 ting du (måske) ikke vidste om tyrkisk kaffe

Gem

Gem

Indlægget Skal jeg lærer dig tyrkisk på 3 minutter? blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har tidligere været på skattejagt efter Sovende Louis ved København, de to trolde i Mørke på Djursland og Stærke Storm hjemme i Silkeborg.

Derfor var det næsten umuligt for mig at besøge Christiania uden også at lede efter Green George.

Denne gang var turen dog lidt anderledes, for min mand Taner skulle opleve Christiania for allerførste gang.

Vi besøgte Christiania på en varm sommerdag sammen med min veninde Cecilie, og det blev hurtigt en af de dage, hvor kameraet næsten aldrig kom ned i tasken. Vi tog masser af billeder, grinede undervejs og gik på opdagelse i de små stier, som man normalt ikke nødvendigvis lægger mærke til.

Det slog mig faktisk, hvor meget Christiania har ændret sig.

Pusher Street er i dag lukket, og hele området føles anderledes end de tidligere gange, jeg har været der. Der er stadig masser af farver, kunst og personlighed, men stemningen er blevet roligere, og man får i højere grad lyst til bare at gå rundt og kigge.

Netop derfor passede det perfekt, at dagens mål var en kæmpe trold bygget af genbrugstræ.

Læs også >> Guide og Seværdigheder på Christiania

Green George gemmer sig godt

Som med de fleste af Thomas Dambos trolde er Green George ikke placeret et sted, hvor man bare falder over ham.

En del af hele idéen bag Thomas Dambos trolde er nemlig, at man skal ud på en lille skattejagt. Man skal bevæge sig væk fra de mest turistede områder og opdage steder, man måske ellers aldrig var kommet forbi.

Da vi endelig fandt Green George, sad han præcis som forventet. Stor, venlig og med armene strakt frem foran det enorme gavlmaleri med teksten:“The World Is in Our Hands.”

Det er svært ikke at tænke over budskabet, når man står foran ham.

Trolden er bygget af genbrugstræ fra Christianias egen genbrugsstation, og sammen med vægmaleriet bliver Green George næsten en lille påmindelse om både bæredygtighed og ansvar for den verden, vi lever i.

Læs også >> Museumsguide: 10+ Gratis museer i København

En lille detalje, som næsten stjal opmærksomheden

Mens vi gik rundt og tog billeder, lagde vi pludselig mærke til noget ret hyggeligt.

Lige foran Green George ligger en lille Tarzanbane, hvor to politibetjente var gået i gang med at udfordre hinanden på balance pinden.

Det var ærligt talt svært ikke at smile.

Jeg havde virkelig lyst til at tage et billede af øjeblikket, for det var sådan en scene, man ikke forventer at opleve midt i Christiania, særligt ikke efter alle de år Pusherstreet og Politiet har været i krig. Men nogle øjeblikke er bedst bare at lade blive hos dem, der oplever dem. Så kameraet blev ikke vendt i den retning, og vi gik videre med et smil på læben.

Det blev faktisk et af de øjeblikke, jeg husker bedst fra dagen.

Green George var trold nummer 50

Green George blev bygget i 2019 og markerede samtidig Thomas Dambos trold nummer 50.

Han blev skabt af genbrugstræ indsamlet i Christiania sammen med en stor gruppe frivillige, som hjalp med at klargøre materialerne.

I dag har Thomas Dambo skabt mere end 100 trolde fordelt over hele verden, men Green George vil nok altid være en af de mest specielle, fordi han står midt i Christiania omgivet af gadekunst, kreativitet og den helt særlige historie, området rummer.

Læs også >> Min guide: Top 10+ seværdigheder i København

INDHOLD I ARTIKLEN: GREEN GEORGE, TROLDEN GREEN GEORGE, THOMAS DAMBO, THOMAS DAMBO TROLDE, TROLDE I DANMARK, TROLDE I KØBENHAVN, CHRISTIANIA SEVÆRDIGHEDER, OPLEVELSER PÅ CHRISTIANIA, SEVÆRDIGHEDER I KØBENHAVN, GRATIS SEVÆRDIGHEDER I KØBENHAVN, OPLEVELSER I DANMARK, TROLLMAP, DEN STORE TROLDEFEST, REJSEBLOG, BLOG OM KØBENHAVN, BLOG OM AT REJSE.

PIN IT!

Indlægget Green George – Thomas Dambos trold gemt midt i Christiania blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.