Den tyrkiske hverdag

En følelse jeg ALDRIG kommer til at give Taner

ferie i alanya, alanya blog, sider om alanya, fakta om alanya
Like på:

At komme fra 2 forskellige kulturer og i dette tilfælde også 2 forskellige religioner, betyder at man ikke altid kan give hinanden alt, hvad man gerne vil.

Jeg må indse, at jeg aldrig kommer til at give Taner følelsen af jul.

Der er 2 dage til jul. De første 2 år Taner og jeg var sammen, var han sammen med mig i Danmark. I år og sidste år har han ikke været med til Danmark, da han sidste år ønskede at gemme sin ferie til rejser i Tyrkiet (hvor vi blandt andet var i Kekova) og i år er han pas udløbet, og en indkaldelse til militæret står for døren, så virkede den kolde tur til Danmark ikke som noget der passede ind i planerne.

I Danmark glæder jeg mig helt vild til jul. De sidste dage har jeg indkøbt julegaver, spist hjemmelavet klejner, nydt alt det danske mad jeg har savnet hele året, og været sammen med mine søde forældre og lillesøster.

julehygge, klejner,

Et billede fra gårsdagens julehygge hos naboen Anette. Se også billedet på min nye instagram @TeaTougaard.dk

Mens jeg er i Danmark, er Taner i vores lejlighed i Alanya. Der fortsætter hans hverdag helt almindeligt mens jeg “juler”.

Jeg elsker julen, men for Taner er det ingenting. Det piner mig, at han aldrig kommer til at få den fanatiske julefølelse, som jeg elsker at have i kroppen. Taner forstår, at jeg elsker julen, og han var blandt andet deltagende i årets julepyntning af lejligheden. Men hans opfattelse af jul, kommer fra min entusiasme.

Der er ingen tvivl om, jeg er et lille barn indeni når det kommer til julen. Selvom vi “bare” er 4 voksne mennesker som skal holde jul sammen, så skal vi hygge og ære traditioner med både Disneys juleshow og traditionel julemad. Modsat er juleaften for Taner endnu en dag på året, hvor han skal på arbejde, i fitness og hjem til en aften med fjernsyn i sofaen.

Hvordan mon Taner føler under ramadanen

Der skal MEGET til for at få en tyrkisk mand til at vise begejstring over noget som helst. Taner er ingen undtagelse.

Mens jeg sidder her og ærgre mig over at jeg ikke kan overfører “julens stemning” til Taner, så kan jeg ikke lade vær med at tænke på, om Taner måske også ærgre sig over en følelse, han ikke kan give mig?

Jeg er jo vokset op i et kristent samfund, med gamle danske traditioner omkring mig. Taner er vokset op i et muslimsk samfund med tyrkiske traditioner omkring sig. De har ligesom os en masse helligdage, bare nogle andre. I forbindelse med disse helligdag, må der også være nogle minder og glædelige følelser hane r vokset op med?

Fremtidens børn

I fremtiden skal Taner og jeg have babyer. De babyer bliver heldige! De får lov at opleve forventnings glæde og få gode minder fra både danske og tyrkiske højtider. De kommer til at få det bedste fra to lande, to kulturer og 2 store stærke religioner. Jeg vil se det som en gave for mine børn, at de får den gave med sig i livet.

En gave vi andre skal læse, studere og arbejde os selv til. Det er en god gave at give!

 

Facebook Kommentar

You Might Also Like

    %d bloggers like this: