Den tyrkiske hverdag

Gode råd: Sådan undgår du at slå kæresten ihjel (under karantænen)

karantæne med kæresten, undgå at slå kæresten ihjel, tyrkisk kæreste, hverdagen i Tyrkiet, ironiske gode råd

Der er nok mange derud, der ligesom mig er i karantæne med deres kæreste eller mand.

I flere uger har vi været sammen med dem, vi til daglig elsker, og selvom vi stadig elsker dem, så ville det da også være dejligt, hvis de gik lidt væk efter så mange uger sammen.

Jeg har lavet en personlig række gode råd til, hvordan du undgår at slå din kæreste eller mand ihjel under karantænen. Disse gode råd er en blanding af mine seriøse gode råd og meget ironiske råd, som forhåbentlig får dig til at trække lidt på smilebandet i denne kedelige tid.



Sov på forskellige tidspunker

Her joker jeg ikke, det er faktisk noget vi gør, mig og min kæreste. Det var ikke planlagt men det fungere godt. Det romantiske i at gå i seng på samme tid og kysse godnat er for “den virkelige hverdag”. Min kæreste kan godt lide at arbejde om natten, det kan jeg delvis også, men jeg har fundet ud af, at går jeg i seng før ham, så står jeg også op før ham og det giver mig omkring 4 timer dagligt, hvor jeg “er alene”.

Det virker måske åndssvagt, men 4 timer dagligt, hvor man kan spise slik i smug, lave latterlige yoga stillinger med røven i vejret eller studere sine tånegle er faktisk meget rart, i den periode, hvor man er tvunget til at være sammen.

Pak alle våben væk

Hvis du har knive eller pistoler (hvor så end du har dem fra) liggende fremme, så kommer du meget hurtigere til at slå din partner, hvis du har direkte adgang til våben.

Ja ja, jeg ved godt, det er svært at skære en gulerod med en smørkniv, meeen det er også den sikreste måde ikke at slå din kæreste eller mand ihjel lige nu.

Sæt ham til at lave noget

Fra starten af blev mig og min kæreste enig om at være 50/50 med det praktiske. Men selvom vi er enige om at dele de huslige opgaver, så ved I nok godt, at mænd skal have et skub for at komme i gang.

Så jeg spørg ham pænt, om han helst til tømme opvasker eller hænge vasketøj op. Det fungere meget godt og han gør det også. Jeg har også sat ham til nogle “mande ting”, for selvom jeg sagtens selv kan fugte ved badekaret eller bore det hul i væggen, så får det ham til at føle sig som “mand”, når han “gør det for mig”.

Lad som om du er i et computerspil

Kan I huske The Sims? Der kunne man vælge livet for sine figurer. Meeen når det blev kedeligt, så kunne man også få dem til at svømme i poolen, også fjerne stigen til poolen, mens de svømmede, så de før eller siden druknede.

Ligesom i The Sims, så handler det hele om fantasi, så hvordan du benytter dette råd, afhænger af din fantasi.

Fortæl løgn historier til dine planter

Jeg har aldrig haft grønne fingre, men jeg arbejder på det. Over de sidste par uger har jeg fået både en tomat plante og en god portion ærter til at gro i mine altankasser.

De virker til at vokse alt efter, hvor mange løgn historier jeg fortæller dem. Jeg gider ikke snakke med min kæreste hele dagen lang, så nu snakker jeg med mine planter. Men jeg fortæller dem kun overdrevne løgne historier om hvor sej jeg er, hvor meget jeg har opnået og hvor mange millioner jeg har tjent under karantænen. De elsker mine historier og vokser sig hver dag større og større.

Husk kærligheden

Det er en farlig fælde at være i karantæne sammen, for selvom vi elsker dem, vi er sammen med, så glemmer vi også kærligheden i hverdagen.

Det lille kram bagfra, et “jeg elsker dig” eller et lille klap i måsen er alt sammen med til at få os til at huske kærligheden. Og jo mere kærlighed der er, jo færre morderiske tanker er der.

Jeg håber, du fandt mine gode råd nyttige. Skriv gerne dine gode råd i kommentarfeltet!

 



You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.