Jeg køre 500 km/t, for ikke at mærke noget

Der hjælper ofte at dele hvad man tænker og føler med andre.

Det har jeg gjort et utal af gange her på min blog og i dag vil jeg gerne dele endnu engang.

Min mor sagde forleden “Jeg er spændt på at se, hvor længe du kan holde dig optimistisk“. Til det svarede jeg ærligt “Jeg faker mig igennem mine følelser lige nu. Hvis jeg bruger alt min energi på at være glad, så opdager min krop ikke, at jeg er sønderknust“.

Sidste år skulle min forældre være kommet til jul i min nye lejlighed. Men det forhindrede en retssag, som jeg vandt d. 9/12 2019. Det var dog ikke tids nok til vi kunne nå at holde jul i Tyrkiet.

Så planen har siden 2019 været, at vi skulle holde det i Alanya. Dengang vidste vi jo ikke, hvad 2020 skulle byde på. Og året planer blev aflyst da deres fly aflyst. Der var ikke nogle gode alternativer til deres fly afgang, som ikke inkluderede en meget risiko fyldt rejse, set med corona brillerne på. Siden da er 1 million millard restriktioner blevet indført i både Tyrkiet og Danmark.

Så med de helt nye corona briller så er det også oka, at de ikke kommer. Eller det er det ikke, men det er nu engang sådan verden er.

Så julen bliver mig og Safa og en andesteg. Safa aner ikke, hvad julen er, så der kommer nok et indlæg eller to omkring min oplevelse med at holde jul med en tyrker.

Hvad så med nytåret

Vi havde egentlig ikke planlagt noget til nytår før beskeden om, at vi skulle være i hjemme karantæne fra kl 21.00 D. 31/12 til 05.00 D. 04/12 kom.

I år er mit første nytår i Alanya.

Jeg tror, det er tanken om, at det er 4 dage hjemme i lejligheden, igen, igen, der ødelægger mig. Vi har i 2020 været i karantæne i perioder på alt mellem 5 og 2 dage i foråret og nu igen siden starten af december.

Jeg har et dejligt stort hjem og det nyeste projekt er kontoret, som endelig er blevet malet og fået lagt gulv efter at have stået vandskadet siden vi flyttede ind.

Men ærligt talt, så er de sjove projekter ved at være få og kedelig ting ala at skrubbe en gryde rigtig godt, er det der efterhånden er tilbage.

Da jeg ikke kan få afløb for mine følelser, så drukner jeg også bare mig selv i arbejde og i online shopping. Puha det var dyrt at “kigge” i går. Men nu har jeg forhåbentlig købt nogle “sjove” ting til det nye kontor. Om ikke andet kan vi vel få en time eller to til at gå med at samle de nye skriveborder.

Jeg ved godt, at jeg er godt stillet, sammenlignet med mange andre i år. Jeg gentager igen og igen for mig selv, at jeg har et hjem, penge i banken og at mig og dem jeg elsker er sunde og raske.

Men forhåbentlig har jeg også lov til at græde lidt over, at jeg for første gang i hele mit liv, ikke er sammen med mine forældre til jul. At jeg synes det er ved at være hårdt at holde sig positiv. Jeg synes det er svært at holde humøret oppe, når der ikke er så meget mere at smile af.

Hvad synes du? Smid gerne en kommentar, hvis du har noget på hjerte!