Navnet Aserbajdsjan, tidligere fortolket som “Ildens land” eller “stedet for tilbedelse af ildens gud”, forbinder direkte landet til ildens tilbedelse.

Og når det kommer til ild, så er det brændende bjerg Yanardag et af de Must see steder, som der er i landet.

De lokale har længe betragtet Yanardag, som et unikt naturligt monument og helligt sted i Aserbajdsjan. I dag er stedet også en af landets største seværdigheder, med hundredvis af besøgende hver dag.

Ved dekret fra Aserbajdsjans præsident, hr. Ilham Aliyev, dateret 2. maj 2007, blev området Yanardag erklæret som en statsbeskyttet historisk-kulturel og naturreservat.

Se Yanardag på en guidet tur

Jeg har besøgt Azerbaijan både sammen med Taner som turist og professionelt som rejseleder for en dansk gruppe. Ved begge besøg var jeg forbi Yanardag, det brændende bjerg.

Med Taner gjorde vi det på en guidet tur fra min samarbejdspartner Getyourguide. Det var denne guidet tur vi var på, i tilfælde af du gerne vil på den samme. Turen koster 100 kr.

På turen så vi flere forskellige seværdigheder, blandt andet også muddervulkanerne.

Jeg har også fundet lignede guidet ture, som besøger Yanardag

• Baku: Gobustan, muddervulkan, yanerdag og tempel med frokost
• Baku: Gobustan, muddervulkaner, ildtempel og Yanar Dag-tur
• Baku: Gobustan, vulkaner, ildtempel og Yanardag dagsudflugt

Besøg ved Yanardag

Når man ankommer til Yanardag, så skal man købe billet og på den anden side af billetsalget kommer man direkte hen til ilden. Omkring ilden er der siddepladser ala på et teater, men man kan også gå helt ned til ilden, hvor det er utrolig varmt. Jeg var der så også begge gange om sommeren, så vejret var varmt i forvejen, så ilden gjorde bare det hele mere varmt.

Området der brænder er ikke særligt stort sammenlignet med Yanartas i Tyrkiet (mere om det længere nede), så det at se ilden er hurtigt overstået. Mange vælger at gå over den lille bro og over på heden bag ved ilden, hvor der står et start ”Yanardag” skilt, som man kan tage billeder med . men hvis du spørg mig er turen over på heden spild af tid, da der ikke er noget at se.

Mange overser til gengæld det lille museum som er tæt på billetsalget. På museet er der køligt og forskellige tekster omkring Azerbaijans historie og tilbedelse af ilden igennem zoroastrismen.

Udover ilden, heden og museet er der også en lille souvenir shop, en lille café og toiletter som en del af området.

Historien om Yanardag – Det brændende bjerg i Azerbaijan

Der findes forskellige antagelser om monumentets oprindelse og grundlæggelse.

Den ældste er forbundet med ulven, et totemdyr for de tyrkiske folk (som azarbaijanerne er). Derfor er en hule nær monumentet kendt som “Ulvens Rede” (“Gurd Yuvası”), og ifølge legenden blev ulve, der så den hellige flamme, forvandlet til bevidste mennesker.

Udbredelsen af ilddyrkelse i Aserbajdsjan førte til, at Yanardag blev betragtet som et helligt objekt.

Mennesker, ikke kun fra Aserbajdsjan men også fra nabolandene, kom hertil og tilbad ilden. Som resultat nævner mange rejsende og geografer ildudbruddene i Absheron i deres værker.

Blandt dem er den romerske forfatter Prisk Panniyisky; arabiske og persiske forfattere som Al-Masudi, Al-Istakhri, Al-Balkhi, Qarnati, Al-Hamavi, Abu Dulaf; samt rejsende fra 15.–16. århundrede, herunder italienske og osmanniske som Evliya Çelebi.

Interessant nok blev området Yanardag generelt kendt som Girmeki dalen. De centralasiatiske tyrkere har i dag en “otko girmeki” bryllupstradition. I den bryllupstradition kom bruden, på besøg i mandens hjem for første gang. Derefter slagter hun et får og kaster det på bålet (“otko girmeki” betyder “ildoffer”). På denne måde ofrer hun til flammerne for at få lykke i hjemmet. Det er muligt, at betegnelsen Yanardag-området som Girmeki dalen er relateret til betydningen “at ofre til ilden”.

Selvom islams gradvise udbredelse i Aserbajdsjan fra det 6. århundrede ændrede tidligere tiders religiøse overbevisninger, blev Yanardag stadig anset for et helligt sted.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan (stor oversigt)

Eksistensen af et sted kaldet “Alis sten” i Yanardag, en gammel muslimsk kirkegård og en moské viser, at dette naturfænomen blev et monument for islam.

På samme tid blev det fastslået, at en lille muddervulkan nær Yanardag udsendte svovlgas. Vandet var ikke drikkeligt, men det blev brugt til behandling af hudsygdomme. Kilden blev kendt som “Gotursu-kilden” blandt lokalbefolkningen. Man behandlede også dyr, som kameler og heste, med hudproblemer i Gotursu-kilden.

Efter at Aserbajdsjan blev en del af det Russiske Imperium i det 19. århundrede, blev Yanardag repræsenteret i våbenskjoldene for både Det Kaspiske Havs Region og Baku. Da symbolet for den kaspiske provins blev vedtaget i 1843, blev der i øverste venstre felt skrevet: “ild, der bryder frem fra jorden og brænder.” Den samme beskrivelse blev gengivet i Bakus emblem i 1843.

Yanerdag vs Yanartas – Det brændende bjerg mod den brændende sten

I Tyrkiet har jeg flere gange besøgt, skrevet om og sågar lavet en video om Yanertas, som ligger i Antalya regionen, tæt på ferieområdet Olympos. Noget af det jeg gang på gang nævner er, at jeg ikke forstå det ikke er en mere populær seværdighed.

Yanartas, som betyder brændende sten er nemlig et bjerg, hvor der er ild som kommer op ad jorden flere steder fordelt over et forholdsvist stort område. Det kræver gode ben at komme op på bjerget, men det er hele turen værd. Bjerget er også forbundet om myten med kimæren og Bellerofonte, som du kan læse her.

Personligt synes jeg Yanartas er en meget større seværdighed end Yanardag i Azerbaijan, men Yanardag er alligevel en af Azerbaijans mest populære seværdigheder.

Yanardag betyder brændende bjerg. Det er næsten komisk, for Yanardag er kun 1 område hvor det brænder op ad en sten, mens Yanartas, som betyder brændende sten, er et bjerg, hvor der er ild mere steder. Spurgte du mig, så burde de to stedet bytte navn.

INDHOLD I ARTIKLEN: BRÆNDENDE BJERG, AZERBAIJANS ILDBJERG, YANARTAS, BJERG MED ILD I, FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, OPLEVELSER I BAKU, FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM BAKU, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM ADSERBAIJAN, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Yanardag – Det brændende bjerg i Azerbaijan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Faktisk er halvdelen er verdenernes muddervulkaner i Aserbajdsjan.

Nogle kilder siger der er 300, nogle 350 andre 400 muddervulkaner i Aserbajdsjan, hvorfor det er så svært at tælle ved jeg ikke. På verdensplan er der omkring 700 muddervulkaner, men den anden halvdel er fordelt på lande som Iran, Pakistan, Indien, Indonesien, Venezuela, Colombia og Georgien. 

Så udover at være landet med flest muddervulkaner, så er det også, af alle landene som har muddervulkaner, en af de lande som ligger tættest på Danmark, sammen med nabolandet Georgien. Hvor muddervulkanerne er i Georgien ved jeg ikke, men jeg har besøgt landet 12 gange og rejst i alle regioner, så jeg vil igen sige tag til Aserbajdsjan for at opleve dem.

Fun fact: Mulige muddervulkaner er blevet identificeret på Mars. NASA-geologer, der studerede planeten Mars, konkluderede, at Aserbajdsjans muddervulkaner har en struktur, der ligner Mars’ højland.

En unik oplevelse i Aserbajdsjan

Jeg har rejst i Aserbajdsjan af 2 omgange, og begge gange set Muddervulkaner – begge gange fra det samme område, tæt på Baku.

Ærligt, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente mig af en dem. Jeg vidste godt det ikke var som en lava-vulkan, men de geografisk kun er nogle få steder i verden, så havde jeg ikke set, eller hørt om dem før min første rejse.

Taner og jeg bookede en guidet tur, mere om hvordan du gør det nedenfor. Vi gav nærmest ingen penge for den tur, sammenlignet med hvad vi skulle se. Det kunne aldrig have svaret sig at leje en bil, så billigt var det.

Fra hovedvejen, som var et sted midt i ingenting i en landsby, stoppede vores minibus og gruppen blev opdelt og guidet ind i forskellige biler.

Læs også >> 11 interessante fakta, du ikke vidste om Baku, Azerbaijan

Mig og Taner kom i bil med det sødeste koreanske par. Taner sad på forsædet og da aserbajdsk og Tyrkisk er to næsten ens sprog, fik Taner sig en høflighedssnak med chaufføren.

Bilen vi kørte i var sådan noget ”Toyota Corolla ala 1970” agtig – Altså en gammel skrammelbil, men med en stærk motor, som kan klare det tørre og bumpede terræn.

Læs også >> Guide: Fra Baku lufthavn til Baku centrum

Chaufføren Ali var en karakter. Gammel mand, med hud der fortæller han har levet et hårdt liv med mange smøger. Han kørte som om der var ild i bagagerummet og med musikken så høj, at man ikke kunne tale sammen – sikkert så han ikke kunne høre os skrige. Sæderne i bilen havde ikke mere polstring, så det var smertefuldt for måsen men vi 3 voksne på bagsædet sad så klemte, at vi ikke kunne bevæge os meget til siden. Køreturen ud til vulkanerne tager ca 10 minutter.

Ved muddervulkanerne blæste der en varm og tør vind. På mig andet besøg var der tæt på sandstorm.

I en lille område var der 20-30 muddervulkaner, som spænde i størrelse fra en svømmingpool til en kaffekop. Nogle var meget aktive og spruttede mudder op mens andre var helt stille.

Vi var der 20-30 min (kiggede ikke lige på klokken) også gik dødskørsel med Ali tilbage til vores turbus tæt på landsbyen.

Vi gav Ali en pæn portion drikkepenge, for god underholdning og for ikke at slå os ihjel.

Besøg muddervulkanerne fra Baku centrum

Hvis du gerne vil opleve muddervulkaner, mens du er i Baku, så er det NEMT at komme til det.

Men jeg anbefaler dig man gør det på en guidet tur – Med eller uden chauffører som Ali.

De guidet turer kombineres ofte med et besøg ved Gobustan klippetegninger, som ligger tæt og på nogle turer også Yanerdag (Det brændende bjerg) og Ateshgah (Ildtemplet) også en del af programmet.

Grunden til jeg anbefaler en guidet tur og ikke at kører selv, er fordi den største samling muddervulkaner nær Baku, som ligger i Gobustan, ligger ude på en øde og sandet slette.

De guidet turer hyrer biler eller kører derud i minibusser, som er vant til at køre i det øde terræn og som ved, hvor vulkanerne befinder sig – for selvom der er mange, så er de samlet i forskellige områder. Lejer du en bil og selv køre derud, skal du forvente at tilføje en bilvask til udgifterne for den lejet bil.

Jeg har selv været på denne tur, hvor Ali indgik: Baku: Gobustan og Absheron-tur med frokost og entrébilletter inkluderet. Turen koster 100 kr.

Men her er flere guidet turer til muddervulkanerne fra min samarbjedspartner Getyourguide

• Baku: Gobustan, muddervulkan, ildbjerget og tempel med frokost
• Baku: Gobustan, vulkaner, ildtempel og Yanardag dagsudflugt
• Baku: Gobustan, muddervulkaner, ildtempel og Yanar Dag-tur
• Baku: Halvdagstur til Gobustan og muddervulkaner med adgang

Hvad er en muddervulkan?

Muddervulkaner er ikke egentlige vulkaner, da de ikke producerer lava og ikke nødvendigvis drives af magmatisk aktivitet.

En muddervulkan, også kendt som en mudderkegle, er en landform skabt af udbrud af mudder, opslæmninger, vand og gasser. Mindre muddervulkaner kaldes også for ”muddergryder”.

Omkring 86% af gassen, der udledes er metan, med meget mindre kuldioxid og nitrogen. Mudderet dannes hovedsageligt, når varmt vand. Det er opvarmet dybt under jordens overflade, hvor det begynder at blande sig med underjordiske mineralaflejringer og danner en mudderopslemning. Derefter tvinges det opad gennem en geologisk forkastning eller sprækker på grund af lokale underjordiske trykvariationer.

Temperaturen i muddervulkaner kan variere fra 100 °C til nogle gange 2 °C. Dem med lave temperaturer bruges nogle gange som mudderbade. Vulkansk ler og mudder bruges til behandling af sygdomme relateret til nervesystemet, hud og gigt, så de har en sundhedsmæssigfordel når man bader i dem.

Da muddervulkanernes kanaler har en dybde på 10–12 km, giver de produkter, de bringer med sig, den mest præcise information om jordens ressourcer under overfladen. I 1933 blev der f.eks. fundet en oliekilde i den høje muddervulkan i Lokbatan, der producerede 100 tons olie om dagen. I over 82 år producerede denne vulkan 27 millioner tons olie og en milliard kubikmeter naturgas.

Aserbajdsjan muddervulkaner

Forskere kalder Aserbajdsjan for “muddervulkanernes region” og vulkanerne menes at være 25 millioner år gamle.

I landet er alle slags muddervulkaner blevet identificeret: aktive og udslukte undersøiske, ø-typer, olieproducerende og så videre.

Omkring 200 udbrud har fundet sted i 50 vulkaner siden 1810. Udbrud af muddervulkaner er ledsaget af kraftige eksplosioner og underjordisk rumlen. Gasser kommer ud fra jordens dybeste lag og antændes straks.

Otman Bozdag er den næststørste muddervulkan ifølge de lokale medier. Dens udbrud den 23. september 2018 producerede mudderekstruderinger, der er blevet 4 km lange og revner så dybe som 80 m.

I 2001 skabte en muddervulkan 15 kilometer fra Baku verdensoverskrifter, da den begyndte at udslynge flammer på 15 meter høje

Den 4. juli 2021 forårsagede et muddervulkanudbrud på Dashli Island i Det Kaspiske Hav, nær en olieplatform ud for Aserbajdsjans kyst, en massiv eksplosion og ildkugle, som blev set over hele regionen, herunder fra hovedstaden Baku, som er 74 kilometer mod nord. Flammerne ragede 500 meter op i luften. Der var ingen rapporter om skader eller skader på nogen olieplatforme. Det sidste tidligere vulkanudbrud på øen blev registreret i 1945 og det foregående i 1920.

Vulkanernes udbrud bruges som råmateriale i den kemiske industri og byggeindustrien samt i farmakologi.

Gustave Eiffel fyrtårnet, som brændte på Sangi-Mugan øen

I Baku-øgruppen findes der ni øer med vulkansk oprindelse, herunder Khara-Zira, Karasu, Zanbil, Gil og Sangi-Mugan, som alle er store øer.

Sangi-Mugan-øen er særlig bemærkelsesværdig. Den er lang og cirkelformet og har et areal på omkring én kvadratkilometer. Der findes kratere fra to muddervulkaner her. Øens navn Sangi-Mugan betyder “Mugan-sten”

I 1891 blev et fyrtårn bygget på tegninger af franske arkitekt Gustave Eiffel (manden bag Eiffeltårnet). Det 50 meter høje fyrtårn blev lavet af jern og bygget på Sangi-Mugan øen. Væggene var 1,27 cm tykke. Ligesom Eiffels andre bygninger var fyrtårnet smukt. Men i 1932 begyndte en vulkan på øen at spy brændende gas i 150 meters højde, hvilket fik fyrtårnets struktur til at smelte og styrte sammen. Det lykkedes brandmændene med stor besvær at slukke branden i 1933.

Selvom Sangi-Mugan fyrtårnet ikke eksisterer længere, byggede Eiffel et lignende på Dzharylgach-øen i Kherson-regionen ved Sortehavet. Dette fyrtårn eksisterer stadig og giver os et billede af, hvordan Sangi-Mugan fyrtårnet så ud.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: MUDDERKULKANER, AZERBAIJANS MUDDERVULKANER, GOBUSTAN, FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, OPLEVELSER I BAKU, FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM BAKU, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM ADSERBAIJAN, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Seværdighed: Muddervulkaner i Aserbajdsjan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Landets unikke køkken er en smagsrig blanding af mellemøstlige, persiske og tyrkiske traditioner, hvor duften af krydderier, grillede kebab og friskbagt brød fylder gaderne.

Her kan man få alt fra de dampende lune plov-retter til de sprøde qutab-pandekager fyldt med urter og ost.

Jeg har selv forelsket mig i det azerbaijanske køkken og i denne guide tager jeg dig med på en kulinarisk rejse gennem Azerbaijan.

I oversigten giver jeg dig en stor oversigt over de retter, som jeg syens du skal prøve, når du besøger landet og hvad retterne består af.

Læs også >> 15 tyrkiske retter du skal smage i Tyrkiet

Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan

Shah pilaf (Krone ris)

Dette er en af de retter, som lokalt siger er værdig for en konge, og den bruges ofte som hovedretten ved en bryllupsceremoni.

Shah pilaf oversættes som kronepilaf/kroneris og retten er en traditionel aserbajdsjansk ret fyldt med en blanding af lokale aromaer. Den gennemgår flere trin i tilberedningen, før den opnår sin karakteristiske endelige form.

Først koges basmatiris, som derefter placeres i en skål foret med lavash, som er et tyndt og blødt fladbrød lavet af hvede. Derefter laves lag af kød, tørrede abrikoser, blommer, kastanjer og rosiner for at skabe en unik blanding af teksturer og smagsnuancer.

Retten bliver serveret i alt sin pragt på bordet, hvorefter tjeneren udskære den og fordeler den i portioner.

Shaki Piti (Sheki gryderet)

Når man søger efter ægte og traditionelt aserbajdsjansk køkken, er pitiuden tvivl den første ret, som de lokale vil anbefale. Teknisk set er dette en egnsret fra byen Sheki.  Piti er en solid lamme- og kikærtegryderet, der er en traditionel aserbajdsjansk ret.

Piti får sit navn fra den glaserede dopu lerpotte, hvori den tilberedes og serveres. Gryderetten tilberedes langsomt, indtil kødet er mørt, og smagene er smeltet sammen, hvilket resulterer i en rig og smagfuld ret. Retten siges at skulle simrer i mindst ni timer.

Vigtigste ingredienser i piti er lam og kikærter, mens den milde og afrundede smag stammer fra safraninfuseret vand og tørrede kirsebærblommer. Den ikke-hemmelige ingrediens er et stykke saltet fedt, der smelter under tilberedningen og giver suppen sin rige tekstur.

Piti serveres ofte med en klat creme fraiche og friske krydderurter, hvilket gør den til et trøstende og tilfredsstillende måltid, der især nydes i de koldere måneder.

Historisk set var Sheki byen kendt som en pottemagerby. I hænderne på dygtige håndværkere blev ler fra de nærliggende bjerge omhyggeligt forvandlet til den perfekte beholder til denne unikke ret.

Piti blev betragtet som en arbejderret, da én enkelt portion er så nærende, at den kan give energi til en hel dag.

Den bedste version af piti finder man i Sheki, rettens åndelige hjem og en vidunderlig by med masser af seværdigheder. Jeg smagte selv Shaki Piti i Sheki byen, som jeg rejse til som en del af min rundrejse i Azerbaijan. Retten er ret unik, men det er jo også grunden til man skal smage den.

Yarpaq Dolması (Aserbajdsjanske vindrueruller)

Aserbajdsjans nationalret hedder yarpaq dolması, som er en lækker haps-mad ret, bestående af vindrueblade fyldt med hakket kød, løg, ris, salt, peber, smør og friske krydderurter som koriander, dild og mynte.

Dolma tilhører en familie af fyldte retter fra køkkenerne i det tidligere Osmanniske Rige og nærliggende regioner som Rusland, Mellemøsten, Kaukasus og Central- og Sydasien laver den også.

Yarpaq dolması spises typisk om eftermiddagen eller aftenen som en sen frokost eller middag.

De lokale hævder, at Aserbajdsjan har verdens bedste dolma, og deres begrundelse er, at druevinene oprindeligt stammer fra landets bjergrige dale. Personligt er jeg helt enig, jeg synes også de aserbajdsjanske vindrueruller er bedre end de tyrkiske, og det er på trods af jeg bor i Tyrkiet, men det er fordi det kødfyld der er i dem er så utrolig lækkert.

Dushbara (dumplinge suppe)

Dushbara, de aserbajdsjanske dumplings, har tyrkiske rødder og minder om lidt om tortellini. Dushbara nydes over hele landet, men er særligt populære i hovedstaden Baku, hvor de stammer fra.

Dejen til disse miniature dumplings laves af mel, æg, salt og vand. De små dumplings er fyldt med kød, smagt til med mynte, hvidløg og løg. Dumpingerne koges derefter og serveres i en klar bouillon lavet på ben, ofte med knust hvidløg, eddike og yoghurt som tilbehør. Bouillonen forstærkes ofte med safran og mynte.

Ifølge lokale traditioner bør hver kvinde i landet vide, hvordan man laver dumplings så små som muligt, små nok til, at mindst ti af dem kan være på en spiseske. På restauranter er disse dumplings dog ofte tortellini størrelse.

Det siges der er 30 lokale suppe retter i Azerbaijan men af dem jeg har smagt er dette min favorit!

Qutab (Aserbajdsjanske quasadillas / gözleme)

Qutab er et velsmagende fladbrød med fyld, der er en populær ret i det aserbajdsjanske køkken.

Qutab laves af tyndt udrullet dej, som fyldes med en række forskellige ingredienser som hakket kød, friske krydderurter og ost. Derefter bages typisk de på en saj, en traditionel aserbajdsjansk stegepande, indtil det bliver sprødt og gyldent.

I forskellige regioner tilbyder de deres egne unikke variationer af retten. Det serveres typisk til morgenmad eller frokost og ledsages ofte af forskellige dips.

Qutab minder meget om de tyrkiske gözleme og det er en af de mest berømte retter i Aserbajdsjan. De tre mest almindelige fyldninger er kød (lam, som er nationalfavoritten), en blanding af grønne grøntsager og squash.

Aserbajdsjanske kebabs

Kebabs er en uundgåelige i det aserbajdsjanske køkken og der er heller ingen grund til at undgå dem.

Kebabs er bestående af spydstegt kød krydret med krydderier og urter. Der findes mange varianter af kebabs, herunder lam, oksekød, kylling og fisk, hver med sin egen unikke marinade og tilberedningsteknik.

Aserbajdsjanske kebabs er kendt for deres møre tekstur og røgede smag, som opnås ved at grille kødet over åbne flammer eller varme kul. Afhængigt af typen af kød og tilberedningsmetoden findes der flere variationer, såsom:

• Tike kebab: Store stykker kød marineret og grillet på spyd.
• Lulah kebab: Fars lavet af hakket kød blandet med krydderier og formet til aflange stykker på spyd.
• Shashlik: En klassisk kebabvariant med marineret kød og undertiden grøntsager, også grillet på spyd.

Kebabs serveres ofte med friske krydderurter, fladbrød, ris og dips.

Tandirbrød (Brød lavet i tandir ovn)

Det aserbajdsjanske brød, kendt som “tandirbrød”, har en særlig plads i landets køkken og kultur som både basisføde og symbol på gæstfrihed. Brødet laves af enkle ingredienser som mel, vand, salt og gær og bages traditionelt i en ler ovn, kendt under navnet tandir, som giver brødet sin karakteristiske smag og tekstur.

Tandir brød er kendt for sin sprøde skorpe, bløde indre og let syrlige smag, hvilket gør det til det perfekte tilbehør til måltider. Det nydes over hele Aserbajdsjan, og variationerne inkluderer runde fladbrød, aflange brød og fyldte brød med ost eller krydderurter.

Tandir brød spises også i nabolandene Georgien, Armenien og Tyrkiet.

Plov (ris)

Plov, eller pilaf, er en traditionel ret i Aserbajdsjan såvel som andre steder i Asien og Østeuropa. Den aserbajdsjanske version af pilaf, på dansk ris, består af safran-duftende ris tilberedt med aromatiske krydderurter, stegt kød og grøntsager.

Azerbaijanske plov ris må ikke sammenlignes med danske ris. Azerbaijanske plov ris er en ret i sig selv og forskellige restauranter har deres egne variationer, hvilket betyder, at du aldrig får den samme smag to gange.

Pomidor-Yumurta  (Æg og tomat omelet)

Leder du efter en enkel og lækker opskrift til morgenmad? Så behøver du ikke lede længere end Pomidor-Yumurta, en populær aserbajdsjansk ret, der er nem at lave og fyldt med smag.

Pomidor-Yumurta menes at stamme fra det osmanniske køkken og er beslægtet med retter som Shakshouka og den tyrkiske Menemen. Dog har Aserbajdsjan givet retten sit eget præg, hvilket har gjort den til en fast bestanddel af deres morgenmadskøkken.

Med sin enkle tilberedning og lækre smag er Pomidor-Yumurta er denne omelet både populær i de private azerbaijanske hjem såvel som på restauranter.

Azerbaijansk te og marmelade

Te og marmelade virker måske som en simpel tilføjelse til en guide om aserbajdsjansk madkultur, men te og marmelade er en lige så integreret del af dagligdagen som at gå på markedet, sove og trække vejret i Aserbajdsjan.

Når du besøger Aserbajdsjan bør du altid tage imod et tilbud om te og indrette din dag med løse tidsrammer for at give plads til sådanne invitationer.

Den lokale sorte te serveres i pæreformede glas kaldet “armudu”. “Armudu” betyder oversat til dansk “pæreformet”. Det menes, at den klassiske form af Armudu glassene repræsenterer den ideelle form på en aserbajdsjansk kvinde. I Tyrkiet bruges de samme teglas, men her siger man at de er tulipanformet, pga Tyrkiet lands historie med tulipaner.

Aserbajdsjanere putter normalt ikke sukker NED I deres te; i stedet dypper de en sukkerknald i teen, bider om den mens de nipper til deres te.

Denne komplicerede måde at drikke te på kommer fra middelalderen, hvor herskerne, der var bange for at blive forgiftet, og de testede derfor deres te ved at dyppe et stykke sukker i. Herskerne troede på, at giften ville reagere på sukkeret og dermed rede deres liv.

I det moderne Aserbajdsjan tager man også det med sukkerknalder meget seriøst. Så seriøst at man laver dem i forskellige farver, som f.eks. gul, grøn og brun, som er med til at gøre te bordet ekstra farverigt.

En anden måde at drikke teen er ved at man tager en skefuld marmelade, tager en tår te, endnu en skefuld marmelade, en tår te og gentager dette mens man drikker sin te.

Marmeladen i Aserbajdsjan regnes for at være noget af verdens bedste. Den er endda så god at de har en marmeladefestival. Marmeladerne indeholder ofte hele frugter, hvilket gør den mere til en kandiseret delikatesse end et simpelt tilbehør. Forvent marmelade med ingredienser som hele valnødder, rosenblade, hvide kirsebær, sure blommer, granatæble, pærer, æbler, græskar, vandmelon, aubergine og meget mere.

Baklava

Baklava er en elsket dessert i det aserbajdsjanske køkken, bestående af lag af sprød dej fyldt med hakkede nødder og sødet med sirup eller honning.

Baklava nydes over hele Aserbajdsjan, især under festlige lejligheder og religiøse højtider.

Historien om Baklava går helt tilbage til det osmanniske rige og både dengang og nu tages tilberedningen af baklava meget seriøst og betragtes næsten som en kunstart i aserbajdsjansk kultur.

Variationer af denne dessert findes i hele Kaukasus-regionen og Mellemøsten, hver med sin egen unikke kombination af smage og teksturer, så Baklava desserten er ikke unik for Aserbajdsjan men højt elsket i landet.

Sujuk (valnøddeslikstænger)

Sujuk er lange stænger af nødder dækket med frugtsirup. Det kan lige lidt et lys, hvis man ikke ved hvad det er.

Sujuk stængerne findes i flere varianter men det er altid et form for nødder på snor, som er overtrukket med et lag frugtsirup, f.eks granatæble, kiwi eller drue sirup. 

De er perfekte at købe med hjem som souvenirs og alle vil kunne nyde dem, da de er veganske.

I nabolandet Georgien er de kendt som Churchkhela mens de i Armenien også går under navnet sujuk.

Kompot ( Aserbajdsjansk frugt saftevand)

Kompot kan betragtes som en national drik i Aserbajdsjan og er i alt sin enkelhed Aserbajdsjansk frugt saftevand, som serveres til alle måltider.

Der fremstilles mange forskellige typer af kompot lavet af frugter og bær dyrket i forskellige regioner i landet. Det er både almindeligt at man laver det i hjemmene og servere for gæster men der findes også lækre fabriksproduceret varianter, som kan købes i supermarkederne og på restauranter.

Kompot fås med f.eks. brombær, jordbær, abrikos, blomme, kirsebær, kvæde og fersken.

Aserbajdsjansk ost

Aserbajdsjansk ost er en vigtig del af landets kulinariske arv. Osteproduktionen i Aserbajdsjan er primært baseret på komælk, fåremælk og gedemælk, hvor variationerne afhænger af regionale metoder og klimatiske forhold. Landet har en række oste, hver med sin egen unikke smag og tekstur.

En af de mest berømte aserbajdsjanske oste er Motal Pendiri, en kraftig og saltet ost, der traditionelt fremstilles af fåremælk. Denne ost lagres i lerkrukker, hvilket giver den en særlig smag og tekstur, der intensiveres over tid. Den nydes ofte sammen med frisk brød, urter og syltede grøntsager.

En anden kendt variant er Lahıc Pendiri, der stammer fra den historiske Lahıc-region. Denne ost er typisk fast og har en let krydret og syrlig smag. Den fremstilles af komælk eller en blanding af komælk og fåremælk og passer godt til traditionelle aserbajdsjanske retter.

Aserbajdsjan producerer også en frisk ost kaldet Şor (Shor), som minder om feta eller hytteost. Let saltet og ofte smuldret i forskellige retter, er Şor en basisvare i aserbajdsjanske husholdninger. Den serveres typisk med brød og te til morgenmad eller bruges som fyld i bagværk.

Təndir Pendiri er en anden karakteristisk ost, opkaldt efter de traditionelle tandir lerovne, hvor den lagres. Denne ost har en let røget smag og anvendes ofte i varme retter, hvilket tilfører en dybde og rigdom til den lokale gastronomi.

En særlig bemærkelsesværdig variant er Qarabağ Pendiri, der stammer fra Karabakh-regionen. Denne halvhårde ost fremstilles af fåremælk og har en intens smag. Den serveres traditionelt sammen med tørret frugt og nødder, hvilket gør den til et populært valg ved festlige lejligheder.

Ost i Aserbajdsjan spises ikke kun alene, men spiller også en vigtig rolle i mange traditionelle retter. Den kombineres ofte med lavash- eller tandır-brød og nydes sammen med honning, marmelade og aromatiske urter. Derudover passer aserbajdsjanske oste godt sammen med lokale vine.

Peraski brød

Perashki er et populært brød i Baku, hvor det kan købes som en hurtig snack der sælges gennem små vinduer hos gadebagerierne.

De små gadebagerier sælger Perashki, også kendt som pirozhki, med forskellige former for fyld, som f.eks ost, kartofler og kød.

Udover at være utrolig lækre og de også helt utrolig billige. På mit sidste besøg i Azerbaijan kunne jeg få et brød for kun 4 kr.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: AZERBAIJAN DRIKKEVARER, PERASKI BRØD, SUJUK, BAKLAVA, DET SKAL DU SPISE I AZERBAIJAN, DET SKAL DU SMAGE I ASERBAJDSJAN, MAD I AZERBAIJAN, AZERBAIJAN REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER I ASERBAJDSJAN, REJSEBLOG OM ASERBAJDJAN, MADGUIDE TIL AZERBAIJAN, ASERBAJDSJANSK MAD, MAD FRA KAUKASUS, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN.

Indlægget Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan (stor oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har selv besøgt Azerbaijan og kender derfor alt til visa-processen og hvordan du udfylder den online formular, som giver visaet.

Jeg vil i dette rejseblog indlæg dele hele processen med dig, i håb om at gøre din visa proces nem og smertefri.

Samtidig vil jeg gerne nævne, at det hverken er svært eller kompliceret at få et visum til Azerbaijan, det krævet blot du tager dig tiden til at udfylde visumformularen korrekt og betaler de 25 USD (ca. 180 dkk) som det koster.

Læs også >> 11 interessante fakta, du ikke vidste om Baku, Azerbaijan

Før du stater din visum ansøgning til Azerbaijan, er her et par vigtige og nyttige informationer

• Til Azerbaijan søger man et såkaldt E-visa (Elektronisk visum). Det betyder det hele gøres på computeren. Du skal altså hverken besøge ambassaden eller sende nogle fysiske dokumenter
• En visumansøgningen skal være udfyldt og godkendt af de Azerbaijanske myndigheder inden man begynder afrejsen fra Danmark. I teorien bør man få svar indenfor ca. 3 hverdage, men i realiteten kan det tage længere tid, så søg gerne så snart du har planlagt at du vil besøge Azerbaijan.
• Som en del af ansøgningen skal man udfylde en adresse, som man opholder sig på i Azerbaijan under rejsen. Det betyder at du skal have booket et overnatningssted før du kan begynde din ansøgning.
• Du skal bruge et billede af dit pas og det SKAL være i jpg format og fylde under 1 mb. Fylder det mere end 1 mb eller er i andre formater (f.eks. png eller pdf) så melder systemet fejl med det samme. Derfor anbefaler jeg du har det billede klar før du starter ansøgningen. Udover størrelse og format er det vigtigt at alle fire hjørner er synlige og al information fremgår klart og tydeligt.
• Under personalinformation kan man tilføje en ekstra person, hvis I er flere der rejser sammen.
• Hvis du er i udlandet mens du søger visummet, kan du måske få problemer når du skal betale for sit visum. Jeg var i Tyrkiet og ville betale med mit danske kreditkort, men systemet meldte fejl. Jeg måtte benytte en dansk-vpn for at kunne gennemføre betalingen. Er du i Danmark mens du søger, så bør dette punkt ikke være et problem.
• Tjek, tjek og dobbletjek at alle informationerne er korrekte, før du godkender din endelige visumansøgning. Det er meget besværligt at søge et nyt visum, hvis der er fejl i det forrige.

De Azerbaijanske myndigheder har lavet flere engelske guides til at hjælpe med visum udfyldningen.

Eksempel på udfyldning af visa:

www.evisa.gov.az/assets/docs/examples_eng.pdf

Eksempel på kopi af pas

www.evisa.gov.az/Common/help/passport-sample

For hjælp, kan eVisa’s helpdesk kontaktes ved at klikke på Contact under Contact us nederst til højre på startsiden (www.evisa.gov.az/en/). Her kan du udfylde en kontaktformular, hvor du beskriver dit problem.

Sådan søger du visum til Azerbaijan

Start din visum ansøgning på www.evisa.gov.az/en/

Tryk på trin #1 Application

1 side

På den første side skal du udfylde nationalitet, pastype, antal indgange og udfylde en kode.

Under Nationality/Citizenship skal du som dansk statsborger vælge Denmark.

Under Travel Document/Passport vælg Ordinary passport (med mindre du VED du har en anden type pas)

Ved Number of Entries er der kun 1 valg mulighed og det er single entry (sådan var det i hvert fald på min ansøgning)Under Verification code skrives koden som fremgår med farvede bogstaver.

Klik på den grønne knap Continue (fortsæt) for at komme videre til næste side af ansøgningen.

2 side

På side to skal du udfylde årsagen til din rejse.

I Purpose of visit skal du forment vælg Tourism (med mindre du skal dertil for uddannelse, medicinsk behandling, forretning eller ligende, som du så med sikkerhed selv ved)

I Consideration period vælg Standard (within 3 working days) med mindre det er virkelig virkelig nødtilfælde og du af en eller anden grund skal bruge det indenfor 3 timer. Visum indenfor 3 timer koster en del mere end standart visum.

I Starting date of e-visa validity skal du indtaste den start dato du ønsker for dit visum, altså den dag du ønsker at ankomme til Azerbaijan.

Klik på den grønne knap Continue (fortsæt)

Der kom hos mig efterfølgende 2 popup vinduer før jeg kunne kommer til næste side. En var Conditions of issuing electronic visas, som skulle godkendes på en grøn knap. Næste var en Important notice on frequently made mistakes  som linker til at hjælpe dokument som viser hvordan pasfoto skal se ud (www.evisa.gov.az/assets/docs/examples_eng.pdf) samt Example of copy of a travel document (www.evisa.gov.az/Common/help/passport-sample)

3 side

På side tre skal du udfylde dine personlige oplysninger

I Surname skal du skrive dit efternavn

I Other names/Given name(s) skal du skrive Dit/dine fornavn(e)

I Date of Birth ska du vælge din fødselsdato

I Country of birth skal du vælge dit fødselsland (formentlig Danmark)

I Place of birth skal du skrive din fødeby

I Sex skal du vælge dit køn

I Occupation skal du vælge din beskæftigelse/dit arbejde

I Phone number skal du skrive dit telefonnummer (jeg skrev mit mobil nummer i både telefonnummer og mobilnummer)

I Mobile number skal du skrive dit mobilnummer (jeg skrev mit mobil nummer i både telefonnummer og mobilnummer)

I Permanent residence address skal du skrive din adresse i Danmark.

I E-mail address skal du skrive din e-mail adresse (dette bliver også e-mail adressen som de sender dit visum til)

I Passport number skal du skrive dit pasnummer (nummeret inde i dit pas)

I Passport issue date skal du vælge datoen for udstedelse af dit pas.

I Passport expiry date skal du vælge datoen for passets udløbsdato.

I Address of accommodation in Azerbaijan skal du skrive adressen på det hotel, Airbnb eller private hjem som du opholder dig i i Azerbaijan. Da jeg rejste rundt i landet udfyldte jeg det første hotel jeg skulle bo på her og ikke mere.

I Copy of the passport skal du klikke på den blå knap Browse og uploade billedet af dit pas i jpg format og som max. fylder 1 mb.

Nederst på siden skal du klikke på den grønne knap Complete application.

Tjek, tjek og dobbelt tjek dine informationer

Nu kommer der endnu et pop-up vindue, hvor du kan gennemgå alle de indtastede informationer. Hvis noget skal rettes, så klik på Edit knappen. Hvis alt er korrekt klikker du på den grønne knap Verify.

Nu får du en e-mail tilsendt. I den E-mail skal du klikke på linket i e-mailen for at få dine oplysninger gemt.

Når du kommer tilbage til visum siden vil der nu kommer en side frem, hvor der står Data has been verified

Nedenfor er der 2 knapper. På den højre står der Plastic cards issued in other countries. På den venstre står der Plastic cards issued in Republic of Azerbaijan. Hvis du skal betale med et dansk kreditkort, så skal du klikke på den højre.

Bemærk at du har 8 timer til at gennemføre betalingen, ellers bliver din ansøgning slettet i systemet.

Betaling af dit visum til Azerbaijan

Betalingssiden er helt standart men dem du kender fra når du handler online, f.eks når du køber flybilletter. Når alle dine kort oplysninger er skrevet ind, så skal du klikke på den grønne Approve knap.

Næste side er en bekræftelse på din betaling, hvor du skal klikke på den blå Approve knap. 

Hvis alt går efter planen, så får du efter 3 hverdage en mail med mit dit visa til Azerbaijan.

Når du har fået dit visa kan du logge ind på www.evisa.gov.az/en/check-status, og se dit E-visa samt printe det.

Note: Jeg havde faktisk glemt at printe mit visa og viste det i stedet i elektroniks format i paskontrollen ved ankomst. Jeg vil ikke anbefale den løsning, men da det skete ved et uheld, så kan jeg af egen erfaring bekræfte at man godt kan slippe afsted med kun at have det elektronisk.

Læs også >> Guide: Fra Baku lufthavn til Baku centrum

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM AZERBAIJAN, ViSUM FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, VISUM GUIDE TIL AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, REJSE I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, SÅDAN FÅR DU VISUM TIL AZERBAIJAN, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget  Guide: Sådan søger du visum til Azerbaijan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.