Nogle er åbenlyse, men andre ligger mere i det skjulte.

Hvis du planlægger en rejse til Tyrkiet, så har jeg har lavet en lille takt og tone guide til dig, så du ved de 10 mest almindelige ting – som er helt anderledes end du kender det fra Danmark.

Læs også >> 13 usagte regler i tyrkisk kultur, som du skal kende

Den lille takt og tone guide til Tyrkiet

1: Skoene af

Når man besøger et tyrkisk hjem, så tager man altid skoene af når man går ind.

Det plejer at være nemt at se, hvor det forventes du tager dine sko af, enten fordi der i forvejen står flere sko der, eller fordi det er der din vært/værtinde står og venter på at hilse på dig.

Det er utrolig uhøflig og anses som meget beskidt at gå ind i et tyrkisk hjem med sko på.

2: Den rigtige tyrkiske værtsindegave

Hvis du er så heldig at være blevet inviteret hjem til en tyrker, så vil du sikker gerne have en værtindegave med.

Den mest almindelig værtindegave til private selskaber er baklava. Du kan også medbringe andre gaver, som f.eks blomster, i så fald helst en potteplante efter min erfaring, eller noget andet sødt samgende, men med Baklava går man aldrig galt i byen.

3: Hvor spiser man under middagen

Når du er til middag i et tyrkisk hjem, så er der ingen garanti for at du skal sidde ved spisebordet at spise.

Mens det ikke er ualmindeligt at tyrkere har et spisebord, så er det ikke sikkert, at I skal sidde der under middagen (da der ofte er mange til middagen og derfor ikke pladser nok ved spisebordet)

Middagen kan ligesåvel foregå på gulvet, med en stor dug, som alle retterne serveres på.

Hvis i er en børnfamilie, så kan det også være, at de voksne spiser ved spisebordet, mens børnene spiser på gulvet eller i sofaen.

Hver også opmærksom på at i Tyrkiet spiser de deres mad med gaffel og ske i private hjem, men man kan godt spørge efter en kniv, uden at fornærme nogle.

4: Hvordan man hilser på hinanden i Tyrkiet

At hilse på hinanden er noget vi gør over hele verden.

I Tyrkiet giver man hånd mens man blandt venner også giver et kindkys (lignede, man kysser ikke officielt) på hver kind i et kram.

Når det er sagt, så hver opmærksom på, der kan være forskel på hvordan en kvinde med tørklæde hilser. Mens kvinder med tørklæde altid vil hilse på andre kvinder med berøring, så er det er ikke unormalt at kvinder med tørklæde ikke ønsker at give hånd til mænd.

Hvis du er en mand, så afvent om kvinden selv rækker hånden frem for at give hånd. Tager de i stedet hånden op på brystet, så er det deres måde at indikere det at de ikke giver hånd, men at de stadig hilser på dig.

5: Teens land og dens servering

Tyrkiet er det land i verden, der drikker mest te og te er en uundgåelig del af hverdagen.

Når du er i Tyrkiet, vil du få serveret ubegrænset mængder te. Du kan godt prøve at sige nej tak til en kop te, men det er ingen garanti for du ikke alligevel får en kop serveret.

Og når du først har fået te, så stopper serveringen ikke. Den eneste måde at få teen til at stoppe, er ved at ligge din teske på tværs af glasset. Det er den tyrkiske måde at sige “ikke mere te, tak”.

6: Rejs dig for de ældre

I Tyrkiet er det god takt og tone, eller helt almindelig høflighed at rejse sig, når en ældre person træder ind i rummet. Men behøver ikke stå helt op, men en gestus af at rejse sig let fra sin siddeplads for at vise respekt.

Hvis den ældre ankommende ikke har en plads, forventes det, at de får tilbudt en andens. Som ikke-tyrker forventes det ikke at du tilbyder, men du vil tydeligt de lokale tilbyde deres plads.

Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet

7: Respektere deres nationalisme

Tyrkerne er et meget nationalistisk folk. Mange tyrkere har en stærk national stolthed og kommentarer, der kritiserer landet, kulturen eller flaget, kan være dybt fornærmende.

Det er også vigtigt at undgå at kalde tyrkere for arabere eller antage de taler arabisk. Tyrkisk kultur adskiller sig markant fra arabisk kultur og de har endda haft krige og konflikter mod hinanden i historien.

Nogle tyrkere kan finde det frustrerende eller endda stødende, hvis de to forveksles, andre vil tænke du er uintelligent, da det er almindelig viden at tyrkere ikke er arabere og det svare til at sammenligne en dansker med en russer.

8: Besøg en moské

Du kan som ikke-muslim sagtens besøge en moské i Tyrkiet. Men der er nogle regler man skal følge.

Når man besøger en moske, skal kvinder have håret dækket med et tørklæde, og både mænd og kvinder skal have skylder og knæ dækket.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan besøge moské i Tyrkiet, så læs denne artikel her.

9: Forstå kropssproget i Tyrkiet

Tyrkisk kropssprog spiller en vigtig rolle i kommunikation og en dele af det, er anderledes end i vestlige kulturer.

Den mest markante forskel er at man i Tyrkiet siger nej med kropssprog ved at løfte sine øjenbryn og lave et klik med tungen, ikke ved at ryste på hovedet fra side til side ligesom i Danmark.

10: Ingen personal space

Den naturlige afstand, som folk holder mellem hinanden, er mindre i Tyrkiet end i mange vestlige lande.

For eksempel kan borde i restauranter stå tættere sammen.

Hvis en tyrker uforvarende står eller sidder tættere på dig, end du er vant til, bør du undgå at træde tilbage eller flytte dig væk, da dette kan give et forkert indtryk.

INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK TAKT OG TONE, USKREVNE REGLER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM TYRKIET, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, BESØG HOS EN TYRKER, TYRKISK MAD.

Indlægget Den lille takt og tone guide til Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Et tog som tilbyder en utrolig kort rejse, på 573 meter, under jorden.

Men som ved sin eksistens skåner dovne folk, som mig selv, for en hård gåtur op af bakke.

Istanbul er “De 7 bakkers by” og da der er utrolig meget at se i Istanbul, så kan man skåne sig selv for en bakke ved at tage Tünel toget, som samtidig er en historisk seværdighed tæt på Galata broen.

Indgangen til Tünel kan være lidt svær på at få øje på, men min erfaring er, at google maps er præcis. Hver opmærksom på, at komme over på den rigtige side af vejen, når det er muligt, for det er et område med vild biltrafik og som forgænger kan man ikke komme over vejen lige foran indgangen. Læs mere om det praktiske omkring rejsen, nederst i indlægget.

Historien om Tünel toget

Historien om Tünel, verdens næstældste undergrundsbane, efterfulgt af London, begyndte med den franske ingeniør Eugene Henri Gavand. Han bemærkede, at folk konstant rejste frem og tilbage mellem Galata, som var centrum for det sociale liv, og Pera, hvor handel og bankvæsen blomstrede.

Eugene Henri Gavand fandt derfor på en alternativ rute mellem Yüksekkaldırım og Galipdede-garden. Han besøgte den osmanniske sultan Abdülaziz Han for at få tilladelse til sit projekt, som skulle være et kabelbanesystem, der forbandt de to områder. Gavand fik koncession af sultanen den 10. juni 1869.

Byggeriet af Tünel begyndte den 30. juni 1871. Projektet blev gennemført efter en BOT-model (Build-Operate-Transfer) med en anslået driftsperiode på 42 år.

I juli 1872 blev det britiske selskab “The Metropolitan Railway of Constantinople from Galata to Pera” oprettet. Konstruktionen blev færdig den 5. december 1874, og Tünel begyndte at transportere passagerer den 17. januar 1875. Åbningsceremonien siges at have været storslået og tiltrak både lokale og udenlandske gæster.

De oprindelige byggeomkostninger var 180.000 osmanniske lira, og energien til driften kom fra damplokomotiver med 150 hestekræfter. Vognene blev oplyst af gaslamper, da elektricitet endnu ikke var tilgængelig.

Læs også >> Guide til det bedste Street food i Istanbul

Efter at elektriske sporvogne blev indført i 1910, blev Tünel registreret som et osmannisk selskab og fik titlen “Dersaadet Mülhakâtından Galata ve Beyoğlu Beyninde Tahtelârz Demiryolu.” Den 1. marts 1939 blev Tünel nationaliseret af den tyrkiske republik og overdraget til Generaldirektoratet for Istanbuls elektriske sporvogns- og tunneldrift i henhold til lov nr. 3645.

Under Anden Verdenskrig måtte Tünel lukke i 3,5 måned på grund af materialemangel. Senere blev den renoveret af det franske firma “Electro Enterprise” for 33 millioner tyrkiske lira og fik sin nuværende form. Takket være et elektrisk system med 350 hestekræfter kan vognene køre den samlede strækning 573 meter på kun 90 sekunder, og op til 170 passagerer kan rejse i begge retninger samtidig.

Praktisk information om Tünel toget i Istanbul

Entré: Betales med Istanbulkart. Læs mere om kortet her.

Åbningstider: 07:00–22:45

Adresse: Azapkapı, 34421 Beyoğlu/Istanbul-provinsen, Tyrkiet

NDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, TUNEL TOGET ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, OFFENTLIGTRANSPORT I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, TUNEL TRAM, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

Indlægget Historien om og en tur med Tünel toget i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det fremmede skræmmer os af natur, og den bedste måde at bekæmpe det, er ved at gøre det fremmede til det velkendte.

Jeg er vokset op i Danmark med danske forældre. Vi er alle døbt og konfirmeret. Islam var ikke noget der var omkring os og jeg er forholdsvis langt inde i min folkeskole, før jeg får en forståelse for at der findes andre religioner og hvad det betyder. Jeg er faktisk så gammel, at jeg har haft kristendom i skolen (nu hedder der religion), som meget romantisk bestod i min skønne klasselære læste bible historier højt for os mens vi sidste vores madpakker. Der er ikke noget galt i det, men jeg er enig i, at som samfundet udviklede sig i 90érne, så var der brug for forandring.

Da jeg ikke er vokset op med islam omkring mig, så har det også været noget, jeg aktivt har skulle vælge at lærer om. Det billede de danske politikere og medier tegner af islam, er ikke særlig lærerigt. Faktisk er jeg ikke et sekund i tvivl om at 99,9% af alle politikere og danske medier ville have godt at et lyn-kursus i islams næstekærlighed og grundregler, før de udtaler sig. Men det er en helt helt anden snak, som jeg ikke orker at tage.

JEG vil gerne bidrage aktivt til, at mine muslimske venner får mere respekt for det de tror på og forståelse for HVAD det er de tror på. Dumme kommentarer ala “alle muslimer er terrorister” er så ekstraordinært uintelligent at sige og er på niveau med at sige alle jyder er indavl og pædofile (ja, det gør av, når man selv bliver svinet, og jeg er endda selv er jyde).

Læs også >> Guide: 10 ting du skal vide om Ramadanen

Med 7 år i Tyrkiet, en muslimsk kæreste og svigerfamilie og som rejseleder i 25+ moskéer, så vil jeg gerne opfordre alle til at bruge et par minutter på at læse disse 17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam og meget gerne søge mere viden efterfølgende. Jeg tager udgangspunkt i islam, set fra en tyrkisk vinkel.

17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam

• Islam er en monoteistisk tro, som betyder det er en tro med én gud, ligesom f.eks. Kristendommen og Jødedommen. Det er som den samme gud i alle 3 religions. Allah er gud.
• Islams ”præste” kaldes for en Imam. Hver moske her deres egen imam og man have gennemfør en ”Imam uddannelse” for at kunne kalde sig Imam, ligesom man skal for at kunne kalde sig præst.
• Imamer kan ikke vie, men derimod kun velsigne folk i Tyrkiet. Det er kun offentlige ansatte som kan vie ægtefolk. For mange troende muslimer betyder Imamens velsignelse mere end deres officielle vielsespapirer. Opdelingen af stat og religion indenfor vielser har også en mørk side, nemlig at nogle mænd er imam velsignet med en kæreste/kone og viet af det offentlige med en anden kæreste/kone. Jeg kender til flere tyrkiske mænd, som har brugt dette tricks for at holde på deres europæiske kæreste mens deres kone bor hjemme i landsbyen med børnene. Frygteligt men sandt og bestemt ikke formålet med at blive velsignet af en Imam vs. viet.
• I Tyrkiet og mange andre muslimske lande er det ikke velset at imamerne blander sig i politik.

Læs også >> 6 mystiske ting, som sker når du faster under ramadanen

• Islam er Tyrkiets største religion. Nogle tal siger at 99,8% af den tyrkiske befolkning er muslimer, men det skyldes at man tager statistikken med udgangspunkt i folks TC kort (person data kort), hvor man registreres efter forældrenes religion ved fødslen og med mindre folk aktivt indsender et officielt dokument til staten med ændring af deres religion, så forbliver de muslimer i statistikkerne, selvom de bliver ateister eller skifter religion (ala man som dansker aktivt skal melde sig ud af folkekirken). Husk også at selvom de er muslimer, så kan de godt have et afslappet forhold til deres religion og f.eks. drikke alkohol eller have en kæreste. Personligt kan jeg sige, at jeg over de sidste par år har oplevet flere og flere tyrkiske venner som er gået fra at kalde sig muslimer og endda bede, til at skrifte at ateisme. Nogle er endda begyndt at spise svinekød, bare for at vise de ikke længere ser sig selv som muslimer.
• Islam er inddelt i flere retninger. De tre hovedretninger Sunni, Shia og Khariji. Hovedparten af de tre grupper er i stand til stort set at have samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og især politiske anliggender deler dem.
• Den største gruppe er sunni-muslimerne, der udgør ca. 85% af alle muslimer i hele verden og 80,5% af muslimerne i Tyrkiet.
• Delingen af islam i de to retninger, sunni-islam og shia-islam, udspringer af en uenighed om, hvem der kunne betragtes som retmæssig leder efter Muhammed.

Læs også >> Svært at være kæreste med muslim

• Sufi er også en retning af Islam, som stammer fra Tyrkiet og anses som islamiske mystikere, der fokuserer på åndelig fordybelse. Sufi er kendt for deres hvide mandlige dansere som drejer og drejer rundt og ser fantastiske ud. Grundlæggeren af Sufi er Mevlana ((Mevlânâ Celâleddîn-i Rûmî), som ligger begravet i Konya, Tyrkiet. Hans grav er i dag et gratis museum som mange pilgrimsrejsende besøger. Han har også en årlig festival, som jeg har besøgt. Læs om Mevlana´s festival her og læs om seværdighederne i Konya her.
• Islams hellige bog hedder koranen. Koranens hellige skrift, blev åbenbaret i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (fra 619-632) igennem ærkeenglen Gabriel.
• Muhammed siges at være analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kunne have læst sig til sin viden andre steder. Koranen kan fortolkes forskelligt, da dele af den er skrevet i billeder, digt m.m. hvilket skaber uenighed. Den største uenighed er om kvinder skal bærer tørklæde eller ej.
• Islam består af 5 søjler, som rettroende skal følge. De er 1. Trosbekendelsen (shahada), 2. Bønnen, 3.Fastemåneden (ramadan), 4. Almisse (Zakah), 5. Pilgrimsfærden (Hajj)
• Koranen består af 114 suraer (kapitler). Den er skrevet i det 6- århundred. og er skrevet på arabisk.
• Mens kristne har kirker, så har muslimer moskéer. Der er regler for hvordan både mænd og kvinder skal klæde sig for at gå ind i en moské (gælder både muslimer og alle andre)

Læs også >> 12 usagte regler i tyrkisk kultur, som du skal kende

• Kvinderne er velkommen i moskeen, hvor de har deres egen afdeling (typisk på over etagen), men kvinder opnår større belønning fra gud ved at bede i hjemmet.
• Der er bøn 5 gange om dagen. Det er dog kun de mest hardcore muslimer som gennemfører alle 5 bønner hver dag (min svigermor når en del dagligt, men hun er også hjemmegående husmor) De 5 bønner er: Morgenbønnen (Fajr), Middagsbønnen (Dhuhr) Eftermiddagsbønnen (Asr), Aftenbønnen (Maghrib), Nattebønnen (Isha)
• Fredagsbønnen er den vigtigste bøn, hvor man kan se mange muslimske mænd indeni og ofte også udenfor moskéen til middagsbønnen.  Man vil blive tilgivet alle sine synder, såfremt man møder op til fredagsbønnen vasket og ren og fremsiger sine bønner.  

Indlægget 17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.