Nogle er åbenlyse, men andre ligger mere i det skjulte.

Hvis du planlægger en rejse til Tyrkiet, så har jeg har lavet en lille takt og tone guide til dig, så du ved de 10 mest almindelige ting – som er helt anderledes end du kender det fra Danmark.

Læs også >> 13 usagte regler i tyrkisk kultur, som du skal kende

Den lille takt og tone guide til Tyrkiet

1: Skoene af

Når man besøger et tyrkisk hjem, så tager man altid skoene af når man går ind.

Det plejer at være nemt at se, hvor det forventes du tager dine sko af, enten fordi der i forvejen står flere sko der, eller fordi det er der din vært/værtinde står og venter på at hilse på dig.

Det er utrolig uhøflig og anses som meget beskidt at gå ind i et tyrkisk hjem med sko på.

2: Den rigtige tyrkiske værtsindegave

Hvis du er så heldig at være blevet inviteret hjem til en tyrker, så vil du sikker gerne have en værtindegave med.

Den mest almindelig værtindegave til private selskaber er baklava. Du kan også medbringe andre gaver, som f.eks blomster, i så fald helst en potteplante efter min erfaring, eller noget andet sødt samgende, men med Baklava går man aldrig galt i byen.

3: Hvor spiser man under middagen

Når du er til middag i et tyrkisk hjem, så er der ingen garanti for at du skal sidde ved spisebordet at spise.

Mens det ikke er ualmindeligt at tyrkere har et spisebord, så er det ikke sikkert, at I skal sidde der under middagen (da der ofte er mange til middagen og derfor ikke pladser nok ved spisebordet)

Middagen kan ligesåvel foregå på gulvet, med en stor dug, som alle retterne serveres på.

Hvis i er en børnfamilie, så kan det også være, at de voksne spiser ved spisebordet, mens børnene spiser på gulvet eller i sofaen.

Hver også opmærksom på at i Tyrkiet spiser de deres mad med gaffel og ske i private hjem, men man kan godt spørge efter en kniv, uden at fornærme nogle.

4: Hvordan man hilser på hinanden i Tyrkiet

At hilse på hinanden er noget vi gør over hele verden.

I Tyrkiet giver man hånd mens man blandt venner også giver et kindkys (lignede, man kysser ikke officielt) på hver kind i et kram.

Når det er sagt, så hver opmærksom på, der kan være forskel på hvordan en kvinde med tørklæde hilser. Mens kvinder med tørklæde altid vil hilse på andre kvinder med berøring, så er det er ikke unormalt at kvinder med tørklæde ikke ønsker at give hånd til mænd.

Hvis du er en mand, så afvent om kvinden selv rækker hånden frem for at give hånd. Tager de i stedet hånden op på brystet, så er det deres måde at indikere det at de ikke giver hånd, men at de stadig hilser på dig.

5: Teens land og dens servering

Tyrkiet er det land i verden, der drikker mest te og te er en uundgåelig del af hverdagen.

Når du er i Tyrkiet, vil du få serveret ubegrænset mængder te. Du kan godt prøve at sige nej tak til en kop te, men det er ingen garanti for du ikke alligevel får en kop serveret.

Og når du først har fået te, så stopper serveringen ikke. Den eneste måde at få teen til at stoppe, er ved at ligge din teske på tværs af glasset. Det er den tyrkiske måde at sige “ikke mere te, tak”.

6: Rejs dig for de ældre

I Tyrkiet er det god takt og tone, eller helt almindelig høflighed at rejse sig, når en ældre person træder ind i rummet. Men behøver ikke stå helt op, men en gestus af at rejse sig let fra sin siddeplads for at vise respekt.

Hvis den ældre ankommende ikke har en plads, forventes det, at de får tilbudt en andens. Som ikke-tyrker forventes det ikke at du tilbyder, men du vil tydeligt de lokale tilbyde deres plads.

Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet

7: Respektere deres nationalisme

Tyrkerne er et meget nationalistisk folk. Mange tyrkere har en stærk national stolthed og kommentarer, der kritiserer landet, kulturen eller flaget, kan være dybt fornærmende.

Det er også vigtigt at undgå at kalde tyrkere for arabere eller antage de taler arabisk. Tyrkisk kultur adskiller sig markant fra arabisk kultur og de har endda haft krige og konflikter mod hinanden i historien.

Nogle tyrkere kan finde det frustrerende eller endda stødende, hvis de to forveksles, andre vil tænke du er uintelligent, da det er almindelig viden at tyrkere ikke er arabere og det svare til at sammenligne en dansker med en russer.

8: Besøg en moské

Du kan som ikke-muslim sagtens besøge en moské i Tyrkiet. Men der er nogle regler man skal følge.

Når man besøger en moske, skal kvinder have håret dækket med et tørklæde, og både mænd og kvinder skal have skylder og knæ dækket.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan besøge moské i Tyrkiet, så læs denne artikel her.

9: Forstå kropssproget i Tyrkiet

Tyrkisk kropssprog spiller en vigtig rolle i kommunikation og en dele af det, er anderledes end i vestlige kulturer.

Den mest markante forskel er at man i Tyrkiet siger nej med kropssprog ved at løfte sine øjenbryn og lave et klik med tungen, ikke ved at ryste på hovedet fra side til side ligesom i Danmark.

10: Ingen personal space

Den naturlige afstand, som folk holder mellem hinanden, er mindre i Tyrkiet end i mange vestlige lande.

For eksempel kan borde i restauranter stå tættere sammen.

Hvis en tyrker uforvarende står eller sidder tættere på dig, end du er vant til, bør du undgå at træde tilbage eller flytte dig væk, da dette kan give et forkert indtryk.

INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK TAKT OG TONE, USKREVNE REGLER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM TYRKIET, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, BESØG HOS EN TYRKER, TYRKISK MAD.

Indlægget Den lille takt og tone guide til Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Nogle gange tænker jeg slet ikke over, at min mand er tyrkisk. Andre gang tænker jeg meget over, at jeg har en tyrkisk mand og at vores baggrunde, kulturer og sprog er forskellige.

De situationer, hvor jeg “pludselig” bliver opmærksom på det, er næsten komisk, ala dengang jeg skulle forklare ham at Michael Jackson var født sort eller at vi i Danmark spiser sovs med persille i.

Læs også: Sådan er det at bo i et muslimsk land

Så lad os i fællesskab grine lidt af mig og min søde ægtemand.

Man ved, man har en tyrkisk mand når….

• Man skal introducerer dem for alt indenfor dansk madlavning, inklusiv hvilke sovser, der passer til hvilke retter og hvilke retter det ikke hører til.
• Ens modersmål ikke længere er det sprog, du snakker mest i løbet af dagen.
• Ens svigerfamilie er tyrkisk, med alt hvad det indebærer (åbenlyst men vigtigt )
• Et skænderi kan starte over misforståelser i kropssproget.
• Et skænderi kan starte over en misforståelse i det talte sprog.
• Svinekød er meget mystisk, som der er flere holdninger til.
• Grillet gedekød er det, der serveres til aftensmad.
• Juleaften er en tradition, man skal forklarer.
• Ens mand bander i trafikken, og han efterfølgende skal forklare, hvilke grimme ord han lige har sagt.
• Et tyrkisk og dansk pas giver visafri adgang til nogle meget forskellige lande.
• Kniv og gaffel bliver udskiftet med ske og gaffel.
• Du synes et palmetræ er meget eksotiske og han gør ikke.
• Man må opfinde et fælles ord for ting som dyne og bussemand.
• Man bliver chokeret over sange fra ens ungdom, som han ikke kender.
• Han spiller en pisse dårlig sang, du ikke kender.
• Det at “besøge landsbyen” bliver en fast del af din hverdag.
• Man skal slå sten, saks, papir om hvilket sprog filmen på Netflix skal have og hvilket sprog der skal være på underteksterne.
• Når ens mand kommer og siger nogle “lyde” som minder om ord nogle har sagt på dansk, og man i fælleskab skal gætte, hvad der er blevet sagt og derefter oversætte det.
• Alting er mere spontant end man er vant til det fra Danmark. En fest med mange venner kan opstå på få timer og det samme kan en weekend tur.

Listen er naturligvis på mange måder uendelig og samtidig er de små forskelle også almindelige i forhold af samme kultur.

Læs også >> Q&A: 10 spørgsmål og svar om Tyrkiet

INDHOLD I ARTIKLEN: DANSK TYRKISK PARFORHOLD, KÆRESTER MED EN TYRKER, KÆRESTER MED EN MUSLIM, TYRKISK MUSLISK FORHOLD, PARFORHOLDE I FORSKELLIGE KULTURER, DANAKS TYRKISK ÆGTESKAB, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM LIVET I UDLANDET, BLOG OM AT REJSE

Gem

Gem

Gem

Indlægget Man ved man har en tyrkisk mand når… blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

De dele jeg selv stod for, havde jeg planlagt grundigt. Alt det jeg ikke selv ville eller kunne stå for under mit bryllup havde jeg betalt mig fra at andre gjorde for mig.

Mit bryllup blev også bedre end jeg nogensinde havde drømt om det kunne blive. Alt var perfekt, fra vejret, til maden, til musikken og til stemningen mine gæster bedrog med.

Læs også >> Mit eventyrlige bryllup i Tyrkiet

Også vågner jeg næste dag og skal pludselig ikke noget. Alt planlægning er slut. Ingen forstyrrer mig, alt stress og panik er overstået. Der er larmende stille.

Og set i bakspejlet forstår jeg nu, hvorfor folk rejser på bryllupsrejse direkte efter deres bryllup. For så har man noget at se frem til efter brylluppet og noget til at holde endorfinerne i hjernen glade.

Vi havde ikke planlagt noget til efter brylluppet. 48 timer efter vores bryllup kørte Taner og jeg min familie i lufthavnen. Også var der meget meget tomt. Det var tydeligt ingen ville forstyrrer os for vi var jo nygifte. Så hvad skal vi så lave?

Jeg kunne mærke endorfinerne manglede i min hjerne. Jeg havde næsten følelsen af at være blevet deprimeret over natten. Jeg følte mig meget forkert, for jeg husker ikke nogle andre nogensinde har nævnt for mig, hvor meget man crasher i energi efter sit bryllup. En efter-bryllups depression.

Bryllupsrejse til landsbyen

Vi havde før brylluppet planlagt at bruge de penge vi fik i gave, på at købe avokadotræer til vores land, så det sidste plato kunne blive beplantet. Det er på ingen måde romantisk, men det er en fremtidsinvestering som vi er meget seriøse omkring.

Marts måned hvor vi blev gift er også den periode som er bedst at plante nye træer i.

Så i 14 dage efter mit bryllup endte jeg med at bo i vores hus i landsbyen. Normalt bor vi 50/50 i landsbyen og i Alanya, men fordi jeg følte mig så rastløs og trist, var det nok meget godt for mig at komme ud i naturen og nyde nogle stille aftner med ild i pejsen og nogle hårde dage hvor vi plantede i alt 250 avokadotræer.

Læs også >> Gift i Tyrkiet – Alt du skal bruge + prisen for at blive gift i Alanya

Jeg var ikke klar til at dele

Som dagene gik fik efter mit bryllup fik jeg også mere og mere dårlig samvittighed. Folk havde bedte om billeder fra dagen, men jeg havde ikke delt noget som helst på de sociale medier. Her på bloggen havde jeg også lovet jer alle at jeg ville fortælle om dagen. Men jeg gik total offline og følte mig ikke klar til at dele, selvom dagen var overstået og jeg havde delt alle andres opslag. Til dato har jeg aldrig delt mine egne billeder fra dagen på hverken Instagram eller Facebook.

Der gik flere uger før jeg overhovedet havde lyst til at kigge billederne fra vores bryllup. Det var så vigtigt for mig at mindet om mit bryllup var stærkt i mit hovede før jeg så billederne, for jeg frygtede at sjove og skører billeder fra brylluppet ville overtage min egen opfattelse, da jeg ville få et andet perspektiv på mig selv (jeg ville selv blive synlig, hvilket jeg jo ikke er inde i mit hoved) – det er lidt svært at forklare det bedre, så enten giver det mening for jer det læser det eller også gør det ikke.

Hvad er min pointe?

Ja hvad er det egentlig jeg prøver at sige?

Jeg tror at jeg prøver at sige, at hvis du skal giftes, så hver opmærksom på du måske føler dig deprimeret bagefter. Og hvis du gør, så er du ikke alene.

Og til dig der er gift og ligesom mig led af masser af dårlig samvittighed efter; jeg kender følelsen og forstår hvor hårdt det er.

Læs også >> Guide til at ryge vandpibe som en tyrker

Indlægget Efter-bryllups depressionen, som ingen taler om blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Men lad mig giver jer alt det grundlæggende om mit landsbyliv, så det giver mening for alle, der læser med.

Min svigermor er fra en landsby der hedder Gömüsgöze ca. 40 minutter fra Alanya. Da hendes far døde blev alt det land han ejede delt op mellem hans 4 børn.

Min svigermor blev gift med min svigerfar (Baba) for omkring 30 år siden og flyttede til Alanya, hvor de fik Taner (min mand) og Mehmet (min svoger).

For ca. 25 år siden byggede Baba dem et hus på noget af det land svigermor ejede og plantede 200 oliventræer og en masse blandet frugttræer, som citroner, appelsiner, avokadoer og meget mere.

Ovenpå deres hus, gjorde Baba klar til at endnu en lejlighed kunne blive bygget.

Jeg var første gang i landsbyen for 10 år siden og husker de første besøg meget tydeligt. Huset er 20 minutter fra det nærmeste marked, så der skal noget planlægning til, før man ankommer men når man først er der, så er det paradis.

Området med huset på er ca. 10 km fra landsbyen, så vi er meget isoleret og kan nyde vores privatliv.

Taner køber sin onkels land

For 6 år siden ville Taners onkel, min svigermors bror, gerne sælge en del af hans land. Det land der lå ved siden af den del deres hus står på.

Taner solgte sin bil og købte hans onkels land for pengene. Det klogt valg, for nu har vi et stort stykke land samlet på et sted, som er flere millioner værd.

Taner og Baba plantede efterfølgende 250 avokadoer træer, lavede en stor kiwi have og plantede et mindre antal passionsfrugtplanter, guava, blåbær, johannesbrød og meget mere på det nye land.

En begyndelse på det der i fremtiden skal være vores hovedindtjening.

Vi bygger huset nu

Det har altid været planen, at vi skulle bygge vores hus ovenpå det eksisterende hus.

Jeg har drømt om at have mit eget hus i landsbyen i 10 år og var meget utålmodig for at få det. Sidste år i januar stod vi oppe på taget og jeg spurgte ”Hvad er det der forhindrer at vi går i gang med at bygge?”.

Min svigerfar smilte bare og sagde ”At nogle køber mursten”. 24 timer senere havde jeg bestilt 3000 mursten med levering.

Sidste år kørte jeg 2 vandreture i streg som rejseleder. En på Lykia vejen og en i Kappadokien. I mens jeg arbejdede tog Taner fri fra arbejde og sammen med Baba byggede de alle væggene.

Det blev efterfulgt af 10 måneder med konstante planændringer, nogle forsinkelser og nogle hård fysiske dage. Vi brugte de penge vi tjente, så vi har ikke lånt penge til at bygge. Vi har samtidig også været utrolig heldig i vores planlægning.

Manden der skulle spartle alle væggene gav håndtryk på 40.000 tl. 3 uger senere var hans pris 80.000 tl.

Taner havde købt alt jernet til vores vinduer og lagt dem på lager. 4 måneder senere var jernpriserne steget 120%.

Alt vi kunne gøre selv, gjorde vi. Et godt personligt netværk af håndværker venner gav en hånd med samt min far, som er elektriker.  

Indretning af mit nye bjerghus

Et (u)heldigt sammentræf af venner som skulle flytte, gjorde at vi fik samlet møbler, køkkenting og småting til hjemme, som f.eks. gardiner, ure og andet blev samlet sammen før huset var klar.

Jeg har også i årevis gemt ting, som dyner, pudder, sengetøj, Dvdér og tæpper, som en dag skulle være i mit bjerghus. Jeg har manifestet at det hus skulle ske!

I november 2023 sov vi første gang i vores nye hus og jeg græd af lykke.

Huset er indrettet med 85% genbrug, de sidste 15% er ting vi har måtte indkøbe, som f.eks håndvasken til toilettet og stole til spisebordet. Jeg er stolt af det er så miljøvenligt lavet.

50% by 50% bjerg

Vores bjerghus er vel det man kalder et sommerhus på dansk – også alligevel ikke. Der er jo ikke mange der har 40.000 kvm plantage omkring deres sommerhus.

Jeg pressede på for at få huset bygget, så det kunne blive mere afslappet når vi deroppe og skal pleje og plante træer, høste og hjælpe med ting som vandrør, dyr osv.

Før boede vi i lejligheden med mine svigerforældre og selvom de er skønne, så er det bare ikke helt så slappende at sidde at se fjernsyn med Baba, som det er at se en hyggelig film med min mand i mit nattøj (nej jeg har ikke nattøj på foran Baba).

Nu spørg mange så hvor vi bor. Svaret på det er vi bor 50/50 hvert sted. Vi har i landsbyen ca. halvdelen af ugen i landsbyen og den anden halvdel i Alanya. Det fungerer utrolig godt.

Om lidt starter min arbejdssæson som rejseleder også er jeg væk flere uger ad gangen, og i den periode planlægger Taner at være fuldtid i landsbyen.

Baba bor i landsbyen

En af grundene til alt dette kan lade sig gøre, er fordi Baba bor fuldtid i landsbyen. For 3 år siden besluttede han at tage hans tyrkiske pension og flytte op i bjergene fuld tid.

Min svigermor ville gerne fortsætte med at arbejde, så hun var i Alanya i sommerhalvåret som toiletpasser på handicaptoilettet på Damlatas og kommer op i bjergene om vinteren.

Lige nu er der meget snak om hun skal arbejde i år. På stranden er de nu ved at bygge nye strandbarer, som alle får toiletter og hvis alle strandbarer har toiletter, så vil ingen længere benytte og betale for at bruge det toilet hun passer, hvilket gør hun så ikke tjener noget.

Jeg håber, at hun vælger landsbylivet fuld tid, for hun er 5 år ældre end Baba og fortjener et roligere liv, end at stå på stranden i 45 graders varme og rengøre toiletter.

Vores lille bondegård

Udover de mange træer, så har vi også dyr i landsbyen.

Lige nu har vi 6 geder, 2 af dem er de næsten nyfødte baby geder, som får mit hjerte jeg at smelte. Vi har også 20 høns og en Jack Russel ved navnet Max.

Gederne kommer på gåtur 2 gange om dagen og næste projekt er en udendørs fold de kan græsse i om sommeren, hvor det er for varmt at gå tur med dem.

Hønsene bliver lukket ud om morgen og går frit rundt hele dagen også smutter de selv tilbage i deres huse, når solen går ned.

Max går altid frit rundt. Vi foder ham 2 gange om dagen og han har et fint lille hundehus men han er også sin egen herrer. Så i perioder forsvinder han nogle dage. Folk i landsbyen har fortalt os han er der og leger med de andre hunde og når han bliver sulten kommer han hjem.

Max er den sødeste kærlige hund men ikke så god en vagthund, som vi havde håbet. Håber var lidt han ville skræmme vildsvin og ræve væk, men det er han ikke helt så god til.

80% selvforsynende på mad

En af de bedste ting ved landsbylivet er, at vi er næsten selvforsynende på mad.

Alle grøntsager, frugter, nødder og krydderurter har vi i haven. Hønsene giver æg og med jævnemellemrum bliver en af dem aftensmad.

2 af vores geder giver mælk, som vi drikker eller laver yoghurt eller ost af. Når gederne bliver for gamle, bliver de også til aftensmad.

Men helt selvforsynde bliver vi aldrig. Vi køber stadig mel, sukker, chokolade, salt, sæbe osv osv.

Mit månedlig indkøb i supermarkederne er på under 1000 tl, hvilket er meget meget lavt men jeg er lykke over at lave mad med hvad der er på sæson og vide hvordan største delen af min mad er dyrket.

Landsbyen er vores fremtid

Efter vores bryllup investerede vi de penge vi fik i gave i at købe yderlig 250 avokado træer, så der nu er 500 træer i alt.

Taner sagde i august op på hans kontorarbejde, som han har haft i 13 år for at forfølge en drøm om at blive avokado producent.

Lige nu dækker avokadoerne fint vores forbrug men om et par år, når træerne er større og producerer flere avokadoer, vil vi have et pænt overskud.

Alt i alt ser fremtiden med 50/50 byliv og landsbyliv rigtig lovende ud og jeg er stolt af vi har taget så bevidste valg for vores fremtid i så ung en alder.

INDHOLD I ARTIKLEN: 10 ÅR I ALANYA, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.

Indlægget Mit tyrkiske landsbyliv blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Men det sidste år har der været lidt stille og jeg vil gerne fortælle jer alle sammen hvorfor.

Svært at kickstarte det hele igen

Hvis du har fulgt bloggen over årene, så har du måske også bemærket at der det sidste år og lidt til ikke har været meget aktivitet.

Utrolig mange ting er sket i mit liv og jeg har hele tiden gerne ville dele det, men tiden har ikke været der. Den fysiske tid til at sætte mig ned og skrive det hele ned og dele det har ikke været der.

Min virksomhed Alanya.Dk er blevet en stor og stærk forretning, som jeg er virkelig stolt af. Jeg har startet en rejse youtube kanal, arbejdet mere som freelance rejseleder (mere nedenfor), fået nye kunder hvis SoME og hjemmeside jeg varetager og meget mere. Bloggen her har altid været en hobby, så når jeg var færdig med de ting som jeg tjener penge på, så var valget mellem at lave et godt måltid mad eller skrive et blog indlæg også faldt valget bare næsten altid på det der fik mig væk fra computeren.

Parforholdet der skulle ende

For over halvandet år siden gik jeg fra S. Forholdet startede rigtig godt, men modsat mig, der har mange mål i livet og lykkes med dem, så havde han en masse mål men lagde overhovedet ikke tiden eller kræfterne i det. Jeg støttede ham i nogle projekter jeg ikke skulle have gjort og det blev en dyr og øv oplevelse for mig. Der er flere grunde, men lad os sætte et punktum ved det for nu.

Jeg fandt en utrolig ro da jeg blev single igen og corona nåede mod sin ende. Det gik op for mig at jeg havde brugt alt for meget af min tid på at babysitte andre, i stedet for at styrke mig selv.

Jeg skulle have gang i mit liv igen på den måde som jeg gerne ville have det skulle være og ikke som det var. Resultat af det var 105 dage væk for Alanya før jeg fik følelsen af hjem tilbage. Det skrev jeg alt sammen om i indlægget Mine 105 dage væk fra Alanya.

Klar til det hele selv

Derefter skulle jeg finde ud af at finde tiden til at lave youtube alene, bo alene i centrum af Alanya, flyve dronen alene, lave mine livretter igen og en masse mere. Alt det der lyder fjollet på tekst men fyldet meget i virkeligheden.

Youtube har lidt under den samme dårlige samvittighed som bloggen har, men jeg tænkte at hvis jeg hiver plasteret af og skriver et indlæg på bloggen i dag, så kan jeg måske også komme i gang med at redigere videoer til youtube indenfor de næste par uger eller måneder.

Læs også >> 20 historiske fakta du (måske) ikke vidste om Tyrkiet

2022 var et vildt rejse år

I 2022 blev jeg booket ind som rejseleder på 12 forskellige turer.

Jeg endte året med at havde rejst 150 dage og været i 19 lande. Jeg boede 61 dage på skibe. Det var et sindssygt fedt år. Jeg lærte så meget, oplevede så meget og fik fyldt banken op igen efter corona.

Men jeg fik også en lufthavns forbi, som gør jeg nu bliver næsten angst ved tanken om at være i en lufthavn. Det siger måske sig selv at 19 lande og 150 rejsedage kræver rigtig mange turer i lufthavnen og jo flere gange jeg var der, jo større had opbyggede jeg til det.

I 2023 bliver det til færre rejser, af 2 grunde. 1: De flodkrydstogter jeg sejlede på største delen af tiden er blevet solgt og skibene er nu mini-hjem for flygtninge i Holland og 2: Jeg har genfundet kærligheden….

Jeg har genfundet kærligheden med Taner

Hvis du har fuldt bloggen siden 2015, så husker du måske jeg havde en kæreste som jeg boede sammen med og mine svigerforældre som nabo. Hverdagen med ham og svigerfamilien var grundlag for rigtig mange af mine indlæg, for jeg lærte rigtig meget om tyrkisk kultur af dem samtidig med jeg blev utrolig forvirret over tyrkisk kultur af samme grund.

Vi var sammen i 4 år men jeg gjorde aldrig noget ud af at fortælle at vi var gået fra hinanden eller fortalte hvad der skete.

Før nu!

Jeg var kærester med Taner i 4 år. Han hjalp mig med at gøre magasinet til virkelighed, han hjalp mig med at finde mine første kunder, han flyttede mig op i lejligheden ved siden af hans forældre så vi alle kunne have en hverdagen sammen. Der var rigtig mange gode ting i vores forhold og vi snakkede meget fremtid, og var sikker på at vi skulle være sammen forevigt.

Men efter 4 år fik Taner en slem depression. Jeg forsøgte at hjælpe ham men han skubbede mig væk og til sidst slog han op med mig. Jeg var knust og blev boende i 1,5 år efter ved siden af hans familie.

Taner skulle i militæret, var blevet en sur røv og røg flere cigaretter end han trak vejret normalt og  derefter stoppede vores kontakt. Jeg kunne ikke genkende ham mere.

Indtil sidste år. Vi kom i kontakt igen og Taner var alle de gode ting han var før hans depression, for han havde fået professionel hjælp til at blive rask igen.

Jeg holdte han ud i strakt arm i 8 måneder. Jeg troede det ville flyde ud i sandet, men han var vedholdende.

Jeg fortalte ham om hvor dum han havde været, hvor ked af det jeg havde været og alle de traumer jeg havde fået. Han tog pænt imod det hele og snakkede tingene igennem med mig.

Jeg kan selv huske da jeg var deprimeret at jeg sagde nogle onde ting til folk, så jeg tror på når han siger der var årsagen. Jeg var jo sammen med ham i 4 år og i de år havde han altid været en drømmeprins før han blev syg.

Klar til et nyt forhold med Taner

Så efter 8 måneder måtte jeg sænke mine parader og vi blev officielt kærester igen. Jeg er så lykkelig, for han har altid været ham jeg har drømt om at leve mit liv med. Men jeg er også meget bevidst om jeg er i kassen ”Du gik tilbage til din ex”.

Vi var sammen i 4 år og fra hinanden i 4 år. Denne gang tror jeg på vi skal være sammen forevigt. Det håber jeg i hvert fald!

Vi har nu været sammen omkring 6 måneder, vi har købt en bil sammen og Taner er begyndt at bygge et sommerhus/bjerghus til os, der hvor hans plantage er. Men dette indlæg er allerede meget langt, så lad os tage alt det med nye huse og plantager en anden dag.

Nu føler jeg at jeg har opdateret jer lidt på mig liv og fået revet plasteret af til at begynde og skrive flere indlæg igen.

Indlægget Update og restart: Livet har taget form på en helt ny måde blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

I både 2016 og 2017 har jeg skrevet indlæg her på bloggen om, hvordan min ansøgning altid ender som et projekt fra helvede! I år var ingen undtagelse.

I 2016 fandt jeg ud af, at min ansøgning ikke var gennemført i deres online system pga af programfejl. Derefter måtte jeg ansøge igen, blot for at få en ansøgning med et ansøgningsnummer der var 9 måneder i fortiden (endnu en programfejl). Måtte aflyse hele lortet, starte forfra 3 gange og få en udrejsetilladelse for at tage til Cypern. Læs den historie her. 

I 2017 fik jeg skæld ud fordi den bolig, jeg boede i var “ulovlig”. Jeg boede der helt lovligt men huset var bygget ulovligt for 25 år siden. På det tidspunkt havde jeg boet i lejligheden i 2 år, og i 2016 var den adresse ikke et problem. Derefter fik jeg skæld ud fordi “Deniz” sendte mig penge. Visamanden ville ikke fatte at “Deniz” var Deniz bank og at pengene var mine men bare overført fra den ene konto til den anden. Læs den historie her.

I 2019 havde jeg overset at mit pas ville udløbe efter 1,5 år, så derfor kunne jeg ikke søge for 2 år. Det var min egen fejl, men i mit hoved havde jeg pas til 10 år (fra jeg var 18 år, hvilket jeg stadig er inde i mit hoved). Det blev bare løst med bare at søge opholdstilladelse for den periode, jeg havde pas til.

Så nu skulle der søges igen igen igen. Det sidste år har jeg hjulpet en god håndfuld danskere med at få deres opholdstilladelse uden problemer, og jeg har altid sagt det er bedre, der er fejl og latterlige problemer med min opholdstilladelse, fremfor danskere som i forvejen er nervøse og bange for processen

2020: Nye spændende problemer

Jeg har købt en lejlighed, og selvom det ikke er synligt i ansøgningen, så er der en type opholdstilladelse for dem der lejer en lejlighed og en anden type opholdstilladelse for dem der ejer en bolig. Boligejere kan efter 5 år søge statsborgerskab (hvis de overholder en lang række andre krav) mens dem der lejer en lejlighed og som ikke er gift eller har arbejde i Tyrkiet, ikke kan.

Systemet meldte fejl med det samme jeg startede min online ansøgning. Fejlen skal en ansat på visakontoret ordne manuelt, før jeg/man kan fortsætte ansøgningen. Torsdag kl 15.00 havde de for travlt til at hjælpe selvom de først lukker kl 17.30 og der ingen var på kontoret.

Fredag morgen kl 08.30 kom jeg tilbage, også startede et latterligt helvede endnu engang. Mange boligejere ved, at det med lejligheds numre i ældre tyrkiske boliger er som et spil ludo. Det ene papir siger jeg bor i nr. 5 og det andet siger jeg bor i nr. 6. Mit skøde siger nr. 6, selvom kommunens system siger nr.5.

Så først en tur på kommunen også på forsikringskontoret, så nummeret var 6 alle steder. Tilbage til visakontoret.

På visakontoret kunne de ikke fikse det, de skulle, uden en note fra nüfus kontoret (endnu et kommune kontor) og fra tapu / skøde kontoret (som skulle bevise jeg ikke havde solgt lejligheden indenfor de sidste 5 minutter). ÅH gud kunne de ikke havde sagt det før, så jeg ikke skulle sidde og vente 20 min, bare på at blive sendt videre til nye kontorer?

Nüfus kontoret ville have bevis på jeg boede i lejligheden og mit skøde er ikke bevis (det er kun bevis på jeg ejer den, men ikke at jeg bor der). De ville have en vand eller el regning som bevis. Jeg havde ikke liiiiige en elregning i lommen, så videre på elkontoret. Elkontoret havde registeret mig til at bo i nr. 3 (!?), så videre over på et andet elkontor for at rette den fejl. Derfra tilbage til Nüfus og 2 timer senere var det lort overstået.

Så videre til tapu kontoret, som altid har latterlig lang kø. Fik et stykke papir derfra også gik turen tilbage til visakontoret.

På visakontoret fik jeg et møde med en sød ansat, som fik mit humør op igen. Også var deres fnidder fnadder system ordnet, så jeg kunne sende min online formular ind.

Også blev det tirsdag

Fredag blev ansøgningen udfyldt og allerede i dag tirsdag havde jeg møde. Bevidst havde jeg booket tid kl 08.30, fordi jeg ved, hvor travlt og hvor forsinket de bliver på visakontoret op ad dagen, plus om morgenen er der ikke så mange mennesker (corona virus).

Jeg ankom kl 08.30. Mr. sur receptionist kiggede på mine papirer og sagde jeg skulle tage på tapu kontoret for at få et stykke papir på jeg ejede lejligheden. Jeg forklarede at sådan et papir fik jeg i fredags og at det papir var på deres kontor. Ikke godt nok (eller også vil han bare være en røv), så endnu en tur på tapu kontoret efter det samme stykke papir. 45 min ventetid og 20 sekunders arbejde havde jeg mit latterlige stykke papir.

– Og vil lige nævne at ingen af mine kunder med lejlighed nogensinde er blevet bedt om sådan et stykke papir, men jeg ved også efter mange år i dette cirkus, at reglerne kan blive ændret fra dag til dag.

Tilbage til visakontoret hvor Mr. sur receptionist endnu engang kiggede på min papirer, tog min mappe og sagde “Det kommer med posten”. Jeg spurgte om, jeg ikke skulle til personligt møde, hvilket jeg bare fik et nej til.

Efterfølgende har jeg fået oplyst af udlændinge komiteens formand at personlige møder på visakontoret ikke vil blive afholdt indtil min. 6 april, pga frygten for Corona virus. Det blev indført i går!

Jeg håber, du fandt min smerte underholdende!

Indlægget Endnu engang problemer med min opholdstilladelse blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.