Cyperns køkken er præget af smagsindtryk fra Tyrkiet, Grækenland, Libanon, Syrien, Frankrig, Italien og Armenien.

Retter fra inspirationslandene er med tiden blevet kombineret med lokale råvarer og traditioner, hvilket har skabt et unikt og karakteristisk køkken.

Det gastronomiske udtryk på Nordcypern er en kombination af autentiske traditioner og moderne elementer. Der lægges stor vægt på friske råvarer, og retterne er både farverige og visuelt indbydende.

Det nordcypriotiske køkken er et stort udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Mange retter tilberedes over kul eller åben ild, hvilket giver en karakteristisk røgaroma og smag. Olivenolie spiller en vigtig rolle i madlavningen og bruges i rigelige mængder – især i salater og grønsagsretter, og er også med til at sætte sit unikke præ på den lokale smag – særligt fordi olivenolie produceres lokal på Nordcypern.

Hvordan adskiller det tyrkisk-cypriotiske køkken sig fra det tyrkiske fastlandskøkken?

Selvom det tyrkisk-cypriotiske køkken og det tyrkiske fastlandskøkken deler mange ligheder på grund af historiske og kulturelle forbindelser, er der visse geografiske og kulturelle faktorer, der giver dem hver deres særpræg.

Mens det tyrkiske fastlandskøkken er præget af mange forskellige regionale madtraditioner fra et stort land, lægger det tyrkisk-cypriotiske køkken, som jo er en ø, større vægt på fisk og skaldyr, såsom Balık Tava (stegt fisk) og Kalamar Tava (stegt blæksprutte).

Derudover betyder Cyperns mildere klima, at ingredienser som halloumi-ost og jute-blade, der bruges i retter som Pilavuna og Molohiya, er mere udbredte i det tyrkisk-cypriotiske køkken.

Desuden viser retterne ofte en unik blanding af middel- og mellemøstlige smagsindflydelser, hvilket afspejler øens rige og varierede historie.

Forretter & snacks:

Börek

Bagning har altid været populært i den tyrkisk cypriotiske kultur, og en af de favoritter, som landsbyens kvinder nyder at lave, er börek, som er et super lækkert bagværk.

Der findes mange varianter af börek, og en af de mest populære er med ost og hakket kød. Den findes også med kartoffel. For at lave börek fremstilles en dej, som rulles meget tyndt ud. Derefter fyldes den med forskellige ingredienser og steges, indtil den er gylden og sprød.

Pilavuna

Pilavuna laves af en blanding af revet talar-ost, gær, æg og mælk, hvortil der tilsættes rosiner. Dejen får lov til at hæve og formes derefter i en tyndt udrullet dej, hvor den foldes på en måde, så toppen er åben og kan udvide sig. Når dejen er færdighævet, bages den i ovnen.

Pilavuna bages stadig på traditionel vis i landsbyer, men er så populær, at den i byområder masseproduceres med moderne teknologiske metoder og i dag kan findes i supermarkeder.

Hellim ost – Halloumi ost

Hellim / Halloumi osten, som er en velkendt traditionel specialitet fra Cypern, er næsten blevet øens signaturret. Halloumi var tidligere meget vigtig som en metode til at konservere overskydende mælk før køleskabets tid og blev en af grundpillerne i køkkenet. Halloumi fremstilles af gedemælk, fåremælk eller en blanding af de to. Traditionelle metoder til fremstilling af halloumi er i dag blevet erstattet af moderne teknikker under hygiejniske mejeriforhold. På dansk kendes osten som grillost, da den ikke smelter som andre oste.

Halloumi bruges som mezze, i fyldte squashblomster, i “hırsız kebab” (langtidsstegt lammeskulder), stegt med æg, tilsat i tarhanasuppe og spises sammen med cantaloupe-melon, vandmelon og tomater, i pitabrød, omeletter, sammen med forskellige varme forretter, i pirohu, i “makarna-bulli”, i halloumi-börek, som canapé, i sandwiches og ovnbagt på brød.

Mezze retter

Mezze retter har en særlig plads i det nordcypriotiske køkken. De små retter serveres som forretter og deles ofte ved bordet, ala spansk tapas.

De mest kendte mezze, du kan blive tilbudt, er: cacık/ tzatziki (agurk og hvidløg i yoghurt), stegte squash, stegte auberginer, pilaki (bønnesalat i olie), fyldte peberfrugter, revet gulerod og agurk med citron, syltede grønne bønner, fyldte tomater, hummus, yoghurt, sorte oliven, çakistes (grønne oliven), hvid ost, halloumi med tomater, kold fisk, nor-ost (en blød hvid ost), kolde kødretter, samarella, blandet salat, kaperssalat, auberginesalat, puré af hvid ost, sigara böreği, stegt halloumi, tahinidip, syltede rødbeder og kartoffelsalat med olivenolie.

Personligt vil jeg anbefale at du prøver følgende mezze retter på Cypern:

• Cacik / tzatziki
• Stegte auberginer
• Stegt halloumi
• Sigara böreği

Hovedretter i det Nordcypriotiske køkken

Hovedretterne består ofte af kebab, grillet kød, ovnretter og fyldte grøntsager. Kød tilberedes traditionelt over trækul og serveres med ris, kartofler eller friskbagt brød.

Pasta- og ovnretter er også populære og tilberedes ofte med ost, grøntsager og krydderurter.

Her er nogle eksempler på lokale nordcypriotiske retter:

Dolma

Dolma er fyldte grøntsager, ofte vindrueblade, hvidkål eller peberfrugter fyldt med ris eller bulgur og kød med krydderier. Min personlige favorit er fyldte vindrueblade med ris og kød.

Köfte – kødboller

Köfte er krydrede kødboller eller frikadeller, som serveres både som hovedret sammen med ris og salat. Köfte er også en populær tyrkisk ret, og jeg har tidligere skrevet historien om hvordan man forventer at de svenske köttbullar er blevet opfundet med inspiration fra de tyrkiske köfte kødboller. Læs mere om den historie her.

Şeftali Kebabı

En lækker kebab i form af små pølselange kødbolle, som er unik for Cypern, og som alle der besøger Nordcypern bør sørge for at smage.

Şeftali kebab betyder ”fersken kebab” men det har fået sit navn fra den lyserøde farve, som når kebaben grilles, dækker overfladen som skindet på en fersken. Den er lavet af caulfedt, eller omentum, den membran, der omgiver maven på et lam, for at indpakke ingredienserne i stedet for pølsetarm.

Traditionelt set spises den sammen med salat og bulgur eller ris.

Sulu yemek – Gryderetter med kød og grøntsager

Kombinationen af kød og grøntsager er central i mange traditionelle retter. Friske råvarer og aromatiske krydderier giver retterne deres karakteristiske smag.

Gryderetter med kød og grøntsager er kendt som Sulu Yemek, som oversat til dansk betyder ”Vand mad” men nok nærmere skal forstås som mad lavet med vand – som gryderetter jo er.

Der findes et væld af cypriotiske gryderetter, mine favoritter er Molohiya (en traditionel grønsagsret lavet af cypriotiske grønne blade, ofte tilberedt med kød) og kuru bakla (bønner i tomatsauce).

Lahmacun

Lahmacun er en skøn blanding af hakket lammekød og friske tomater, kombineret med krydderier, også smørt i et tyndt lag over en fladbrødsbund, der derefter bages kort.

Man spiser den varm, men lidt citronsaft og frisk persille. Derefter rulles den sammen, og så har du den perfekte “to-go” snack. Lahmacun er en billig ret, som ofte serveres på de lokale caféer. Retten findes også i madkulturerne i Tyrkiet og Armenien.

Fırın Makarna

Navnet på retten betyder oversat til dansk ”ovn pasta” og det er præcis hvad retten er – altså pasta bagt i ovnen. Den kogte pasta bliver toppet med en fyldig halloumi-ostesauce og derefter bagt i ovnen, indtil den er gylden på toppen – lidt ala en lasange.

Fırın Makarna er min mands Taners livret på Cypern og han laver den også ofte hjemme hos os selv.

Manti på Cypern

Manti er en af de retter, jeg blev virkelig glad for at spise på Cypern, særligt i den tyrkisk-cypriotiske del af øen. Retten minder lidt om små fyldte pastapuder og bliver ofte kaldet tyrkiske ravioli.

De små dejpakker er typisk fyldt med krydret hakket kød og serveres med yoghurt, smeltet smør som er kryddret med paprika. Flere steder får man også tomatsauce eller tørret mynte på retten.

Manti er den slags ret, som både føles tung og comfort-food-agtig, men samtidig frisk på grund af yoghurten. Jeg synes især det fungerer godt som frokost eller aftensmad efter en lang dag med sightseeing.

På Cypern finder man ofte hjemmelavet manti på mindre lokale restauranter, hvor familierne selv laver de små dejpakker fra bunden. Det tager tid at lave, og det kan man godt smage. De hjemmelavede versioner er langt bedre end de færdiglavede. Mit favorit sted at spise det er Manti Sofrasi, som ligger tæt på Atatürk statuen.

Pirohu

Pirohu er en cypriotisk ret, der minder om ravioli eller manti. Pirohu laves af en ret tykt udrullet dej. Små portioner ostefyld placeres på den ene halvdel af dejpladen, som derefter foldes over som et låg.

Pirohu skæres ud med en tyrkisk kaffekop som udstikker og koges i vand. De kogte pirohu drænes og tages op med en hulske, hvorefter de lægges i lag, hvor hvert lag drysses med revet halloumi og tørret mynte. Ved siden af retten serveres cypriotisk yoghurt.

Det er en populær ret at lave derhjemme, men den findes også på de fleste autentiske cypriotiske restauranter. Min favorit er Kibris Evi restauranten, som ligger lige ved siden af borgen på Girne havn. Her kan man sidde på en lille balkon med udsigt over havnen mens man spiser pirohu.

Frisk havaborre og ørred

Noget af det jeg virkelig elsker ved at spise på Cypern, er den friske fisk. Mange restauranter får fisk leveret samme dag, og særligt langs kysten finder man masser af små restauranter, hvor dagens fangst står udstillet på is.

De mest populære fisk er havaborre og ørred, som begge bliver grillet hel og serveret med citron, salat og forskellige små mezze-retter. Kødet er lyst, mildt og saftigt, og den passer perfekt til varme sommeraftener ved havet.

Noget af det bedste ved fiskeretter på Cypern er egentlig enkeltheden. Der er sjældent alt muligt ovenpå fisken. Fokus er på den friske smag, god olivenolie, citron og friske råvarer. Det fungerer bare.

Kleftiko

Kleftiko er dette en traditionel tyrkisk ret, hvor lam marineres i olivenolie, hvidløg, løg og krydderurter og langsomt tilberedes i bagepapir eller folie, så alle safter og smage bevares.

Retten kaldes også for Kup Kebab og mere lokalt for “Hırsız Kebabı” (tyvenes kebab). Navnet kommer fra tiden hvor lam eller geder i bjergene blev stjålet fra deres flok og derefter tilberedt af tyvene i timevis i improviserede underjordiske ovne, som blev forseglet med mudder for at skjule lugt og røg og dermed undgå at blive opdaget.

Hemmeligheden bag denne berømte ret er den langsomme tilberedning, indtil kødet nærmest falder fra benet.

Denne lokale favorit laves som regel med lammekølle, som bliver meget mør ved tilberedning. Selvom den magre kølle ser imponerende ud og egner sig bedre til hurtigere tilberedning og servering rosa, har den mere fedtholdige og seje lammeskulder bedst af langsom tilberedning, hvor den bliver saftig og smagfuld.

Retten serveres næsten altid med cypriotiske ovnkartofler, og nogle foretrækker at tilberede grøntsagerne sammen med kødet for at opnå den autentiske smag og aroma.

Krydret med oregano og laurbærblade, og med lidt syre fra friskpresset citron, som balancerer fedmen fra kødet og kartoflerne, gør retten det svært ikke at tage en portion mere.

Bidda Badadez

Bidda Badadez er et cypriotisk fladbrød med sprøde, gyldne kartofler indeni. Fladbrødet laves af mel, vand og salt og tilberedes over ild på en træfyret varmekilde.

Kartoflerne steges i olie på komfuret, indtil de er gyldne og sprøde, hvorefter de pakkes ind i fladbrødet. Bidda badadez finde med forskellige former for fyld som salat, kyllingekød, oksekød og/eller halloumi ost.

Desserter i det Nordcypriotiske køkken

Baklava

Ingen kulinarisk rejse i Nordcypern er komplet uden at prøve baklava. Den sød kage er lavet af lag af filodej fyldt med nødder og gennemvædet i sirup.

Det er den perfekte dessert til at stille din søde tand og en fantastisk måde at afslutte et måltid på.

Og hvis du synes navnet lyder bekendt, så er det det nok også. Baklava findes nemlig i mange andre kulturer, som f.eks den græske, azerbaijanske, armenske og tyrkiske.

Turkish Delight

Turkish Delight, som også bliver kaldt lokum, er en af de mest klassiske søde specialiteter på Cypern.

Den traditionelle søde snack er lavet af sukker og stivelse, hvilket giver den helt særlige bløde og næsten geleagtige konsistens. Mange varianter indeholder pistacienødder, hasselnødder eller valnødder, mens andre er smagt til med rosenvand, citron eller granatæble.

På Cypern bliver Turkish Delight ofte serveret sammen med kaffe eller te, og mange køber det også med hjem som souvenir.

Det absolut bedste Turkish Delight fås hos Petek i Famagusta, hvor der er et kæmpe udvalg i mange forskellige prisklasser.

Drikkevare på Nordcypern

Drikkevarer spænder fra traditionelle varme drikke til forfriskende kolde drikke. Tyrkisk kaffe og lokale specialiteter indtager en central plads i madkulturen.

Cypriotisk/Tyrkisk kaffe

Cypriotisk kaffe, som er det samme som Tyrkisk kaffe, kom til Cypern under den osmanniske periode og spiller stadig en vigtig rolle i øens kultur.

Kaffen er en uundværlig del af hverdagen på Cypern og fungerer som det centrale element i socialt samvær efter morgen-, middags- og aftensmåltider. Du vil få tilbudt kaffe i private hjem, og på enhver restaurant. Når du har drukket kaffen, kan du spå din fremtid ud fra kaffegrumset, med hjælp fra denne guide.

Til tyrkisk kaffe tilsættes afmålte mængder kaffe og sukker i en “cezve”, en lille kande specielt lavet til dette formål. Der tilsættes koldt vand, og det opvarmes over meget lav varme, mens der røres konstant, indtil det begynder at koge. En lille smule af skummet hældes i hver kop, og cezven sættes tilbage på varmen, indtil det koger igen. Lidt mere kaffe hældes i kopperne, og cezven varmes op en sidste gang, før den færdige kaffe til sidst hældes i kopperne og serveres rygende varm.

Tyrkisk kaffe serveres enten let sødet, middel sød, meget sød eller uden sukker.

Brandy Sour

Det menes, at brandy sour første gang blev opfundet på Cypern i 1947 til Kong Farouk af Egypten. Historien fortæller, at kong Farouk, som opholdt sig på øen, gerne ville drikke cypriotisk brandy, men som muslimsk konge ikke ønskede at blive set drikke alkohol. Hotellets kok forstod situationen, gik i gang og skabte en drink, der lignede en uskyldig frugtcocktail og sådan opstod den første cypriotiske Brandy Sour.

Det, du får serveret på Cypern, når du bestiller en brandy sour, er meget anderledes og langt mere spændende end det, du får andre steder i verden. Glassets kant dyppes i citronsaft eller granatæblesirup og derefter i sukker. Brandy og et par dråber angostura bitter hældes i glasset over is, hvorefter det fyldes op med lemonade og danskvand. Cocktailen røres grundigt med en barske og serveres med en skive citron.

Raki

Raki er en anis-smagende drik, som tyrkisk-cyprioter kalder “løvens mælk”.

Det er den foretrukne spiritus til at fejre enhver lejlighed eller til at dulme sorgen ved et jobtab eller et brud.

Raki fremstilles af forskellige frugter afhængigt af regionen, men de mest almindelige er druer, figner og blommer.

Da den er ret stærk, typisk med en alkoholprocent på 40–50 %, fortyndes den ofte. Den kan drikkes med vand, ren (sek), med sodavand eller mineralvand i.

Den bedste måde at drikke raki på er i flade, cylindriske glas med isterninger i. På grund af anisindholdet skifter raki farve og bliver mælkehvid, når der tilsættes vand. Et glas rent vand ved siden af hjælper med at rense ganen, så man bedre kan nyde den karakteristiske smag.

Raki serveres på næsten alle restauranter, men forbindes især med cypriotiske tavernaer, også kaldet meyhanes. Den nydes typisk sammen med kolde mezze, kød eller især frisk fisk.

Zivaniya

Zivania er en traditionel cypriotisk brændevin, som bliver destilleret af presserester fra vinfremstilling. Efter druerne er blevet presset til vin, bruges resterne til at fremstille den stærke alkoholiske drik, som på Cypern kaldes Zivania eller Zivanoya.

Drikken er farveløs og kendt for sin høje alkoholprocent, som kan komme helt op omkring 45 %. Smagen er kraftig, men samtidig har den en let duft af rosiner fra druerne.

Traditionelt vurderede man alkoholprocenten ved at sætte ild til drikken – jo bedre og mere stabil flammen var, jo stærkere var alkoholen.

Cay

Cay betyder te og te fylder overraskende meget på Cypern, særligt i den tyrkisk-cypriotiske del af øen, hvor tekulturen minder meget om den, man kender fra Tyrkiet.

Næsten uanset hvor man går hen, ser man lokale sidde med små glas sort te foran sig. Teen serveres ofte i de klassiske tulipanformede glas og drikkes hele dagen, både til morgenmad, efter maden eller som en hyggelig pause i løbet af dagen.

Ayran

Ayran er en utrolig populær drik på Cypern, især i sommermånederne hvor temperaturen ofte er meget høj. Drikken er lavet af yoghurt, vand og salt, og serveres iskold. Selvom det måske lyder lidt specielt første gang man hører om det, så er det faktisk noget af det mest forfriskende man kan drikke i varmen.

På mange lokale restauranter bliver ayran serveret sammen med kebab, grillretter og andre salte retter, fordi den passer perfekt til den krydrede mad.

Flere steder bliver den også lavet frisk, hvilket giver en mere cremet og naturlig smag end de færdiglavede versioner fra supermarkedet.

Lemonade på St. Hilarion

Oppe på St Hilarion slotte lidt udenfor Girne kan du få en meget lækker og unik lemonade for 2,5€. Først skal du naturligvis af de mange trapper op til niveau 2, hvor du under kirken finder den lille cafe.

Lemonaden er unik fordi den er lavet med saften fra skrællen fra citronerne, ikke fra citron saften, som normal lemonade. Lemonaden kan nydes ude på den lille balkon, hvor der er en helt fantastisk udsigt ud over Girne by og Middelhavet.

Læs også >> 6 retter du skal smage i Polen

INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE PÅ NORDCYPERN, NORDCYPRIOTISKE LOKALRETTER, DET SKAL DU SMAGE PÅ NORDCYPERN, REJSEBLOG, MAD PÅ NORDCYPERN, NORDCYPERN, LEFKOŞA MADGUIDE, DET SKAL DU SMAGE I LEFKOŞA, REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER PÅ NORDCYPERN, MADGUIDE TIL NORDCYPERN OG LEFKOŞA, NORDCYPRIOTISK MAD, DANISH TRAVEL BLOG, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN

Indlægget Det Nordcypriotiske køkken – Traditionel madkultur i Nordcypern blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Og gjort mig rigtig mange erfaringer omkring, som jeg gerne vil dele ud af.

Alle har sikkert læst de klassiske rejseråd: “Lev som de lokale”, “Far vild i de små gader”, og “Spis kun lokalmad”. Men hvad hvis du ikke har lyst til at fare vild, ikke altid har mod på gadekøkken og faktisk bare gerne vil have en god oplevelse uden dårlig samvittighed?

Som rejseleder – og som rejsende i både job og fritid – har jeg samlet en liste med 10 rejseråd, som ikke er de typiske Instagram-tips.

De er ærlige, jordnære råd baseret på erfaringer fra både mine egne rejser og mine rejser med grupper.

Men vigtigst af alt, vil jeg sige, at det  er råd, som folk ofte ignorerer, men som faktisk kan gøre din rejse både nemmere og bedre.

Så her får du mine 10 rejseråd, du måske ikke har hørt før, eller måske har hørt, men bevidst valgt at overhøre. Måske genkender du dig selv undervejs. Måske bliver du lidt provokeret. Og måske får du lyst til at rejse på din måde – med lidt mindre skam og lidt mere selvtillid.

1: Nogle gange er en guidet tur den bedste måde at få mest ud af din tid

Nogle gange, når du har knap med tid, er en guidet tur til Akropolis eller en stor seværdighed bedre end at planlægge det selv.

Det er fantastisk at være en smart og erfaren verdensrejsende, men af og til er det faktisk helt fint at tage en guidet tur. Det er helt ærligt langt bedre at have nogen til at forklare historien og den kulturelle betydning af et sted, end selv at bruge en masse tid på at sætte dig ind i både historie, billetindkøb og hvordan man kommer frem til tilbage.

Jeg taler af erfaring på et lidt anderledes niveau, da jeg jo er rejseleder. Det betyder jeg ofte er hende der skal vide det hele, da jeg guider mine grupper nogle utrolig spændende steder. Det betyder også at jeg, når jeg selv rejser, benytter mig af guidet turer fra Getyourguide.

2. Man kan ikke leve, som de lokale på en ferie

“Man bør opsøge ‘autentiske’ oplevelser for at ‘leve som de lokale’…”

Uanset hvad du gør, kommer du aldrig til virkelig at ‘leve som en lokal’ som en midlertidig besøgende / turist i landet.

Du kan besøge de lokale, som en del af en guidet tur eller booke et værelse i et af de lokales hjem men du kommer aldrig til at vide hvordan deres dag er fra morgen til aften.

Brug i stedet tiden på at forstå kulturen og særligt, hvordan man agere høflig i kulturen. Igennem årene har jeg haft alt for mange oplevelser med danskere, som var direkte uhøflige, fordi de ikke kendte de lokale skikke og ikke hørte efter, når de blev forklaret til dem. Ikke alt hødlighed er som dansk høflighed.

3. De lokale har nok ikke altid tid til en snak

“‘Prøv at blande dig med de lokale og stil spørgsmål” Arg come on – de har travlt med deres liv.

Hvis man gerne vil snakke med de lokale, så snak med hotelpersonalet eller tjeneren, men undlad at stjæle for meget tid fra den lokale grøntsagshandler eller manden der sidder i parken og nyder eftermiddagssolen med sin hund. De er i gang med deres liv og måske deres abrjede og du er blot en hurtig besøgende i deres land.

Hvis du gerne vil i dybden med de lokale, så gør som jeg anbefaler i råd nr. 1 og book en guidet tur. De er ledet af lokale som lever af at dele ud af deres liv og de vil ofte med glæde fortælle i dybden om kulturen eller hverdagen.

4. Spise hvad du vil, lige meget hvad land du er i.

”Du er i Tyrkiet, spist tyrkisk mad”..

Nej, spis præcis hvad du har lyst til og lad hver at have dårlig samvittighed.

Jeg har brugt 3 uger i Thailand og deres lokale køkken er fantastisk lækkert. Men det er også oka at tage en pause og spise en burger.

Ligeså har jeg det, når jeg rejser til lande, som har et køkken der minder om det tyrkiske, som f.esk. det adserbajanske, albanske og armenske gør.

I Tirana i Albanien besøgte mig og Taner f.eks en kinesisk restaurant, hvor vi fik mad vi aldrig havde prøvet før og eftersom en tur til Kina ikke er i kalenderen, så var det for os en god oplevelse imellem at spise albansk mad.

5. Husk også at tjekke de dårligste anmeldelser på et godt hotel eller restaurant.

Man kan ofte finde sandheden i de dårlige anmeldelser.

Nogle giver gode anmeldelser fordi hotellede eller restauranten passede perfekt til deres behov, men hvem siger deres behov er ligesom mine?

Taler man det lokale sprog, så nævner man det ikke i en god anmeldelse men taler man det ikke og slet ikke kan kommunikere med hotelejeren eller tjeneren, så vil man skrive det i en dårlig anmeldelse.

Vil man gerne gå i byen, er det oplagt hotellet er tæt på en pub der spiller musik hele natten. Vil man gerne have ro, så er det ikke.

Eksemplerne er mange, men jeg tror du forstår hvad jeg mener. Tjek de dårlige anmeldelser og se hvad folk klager over, i stedet for alt det som bliver rost i de gode anmeldelser.

6. Husk at tage billeder med dig selv på

En moderne instagram kultur, har delt vandene mellem om man er på sine billeder eller ej.

Mit råd er, lige meget om billederne er til dig selv eller om de skal deles på nettet, så sørg for at være på nogle af billederne.

Det er hyggeligt at se tilbage på hvordan man så ud, hvad tøj man havde på og måske hvem man rejste med.

Desuden, hvis du bare tager et billede af Eiffeltårnet eller en anden seværdighed uden dig selv på, kunne du lige så godt bare downloade et langt bedre billede, som en anden har taget.

Når jeg rejser alene eller som rejseleder, så tager jeg selfier eller får andre til at tage et par billeder af mig i løbet af turen. Det hjælper mig med at huske hvilken tur, der var hvilken tur. Jeg kan bedre huske følelser, steder og oplevelser når jeg ser mig selv på billedet.

Ligeså prøver jeg også altid at hjælpe andre, som rejser alene med at få et par pletskud af sig selv, for det er bare lidt sjovere at dele med venner og familie, end et billede af et ”sted”.

7 Du må gerne gå i blinde, jeg ligger en plan

“Bare far vild i de små gyder” eller “Brug eftermiddagen på at udforske nabolaget.”

Jeg forstår, hvad folk mener med de anbefalinger, men jeg har ikke tænkt mig bare at vandre rundt uden mål og mening, når jeg er et nyt sted i verden.

Jeg kan godt lide at researche spændende kvarterer eller restauranter og i det mindste lave en plan for, hvor jeg er på vej hen, så jeg bruger min tid på at opleve det, som jeg gerne vil opleve og ikke bare opleve “noget tilfældigt”.

Hvis du synes det er hyggeligt at gå rundt i blinde indtil du finder en kaffebar at sidde på, så gør du bare det, men jeg vil helst vide at jeg går på den gade med de smukkeste bygninger og ikke tilfældigvis ender med at gå på gaden ved siden af, hvor ingen af bygningerne er noget særligt.

8. Spring ikke noget over, som ANDRE synes du skal springe over

“Spring X over, det er ikke din tid værd”‘

Absolut ikke! Hvis der er noget du gerne vil se, så skal du helt bestemt se det – også selvom du måske bliver skuffet og senere vil give personen ret, der sagde du skulle springe det over. For ved at se det, så kommer du aldrig til at fortryde, at du ikke så det. 

Min ven sagde f.eks ”Der er ikke noget at lave i Tirana i Albanien” – og alligevel brugte jeg 4 hyggelige dage der med Taner, hvor vi så en masse, som VI synes var interessant samt lærte en masse om landets historie.

Og vi danskere kan nok alle sammen blive enige om at Den Lille Havfrue i København er lidt skuffende, men det betyder ikke at mig og Taner ikke havde en fantastisk hyggelig morgen. Vi tog billeder med statuen og derefter spiste en bolle, mens vi så på alle krydstogtgæsterne vælte ud af busser for at fotografere hende. Den oplevelse vil jeg ikke være foruden, selvom Den Lille Havfrue jo bare er en lille statue i vandkanten.

9. Pak hvad du har lyst til og alt det du vil

Pak det, du har brug for, for at være glad, se godt ud og føle dig godt tilpas på din rejse.

Folk har en eller anden besættelse af at kommentere på, hvor stor andres kuffert er, men eftersom hver jo slæber sin egen kuffert, så kan jeg ikke se hvorfor andre skal udskamme en.

Jeg har selv boet i min kuffert i månedsvis som rejseleder og oplevet folk kommentere på, hvor meget jeg rejser med. Når jeg så siger ”Der er alt til 6 ugers arbejde i forskellige lande” så skammer de sig pludseligt over, hvor meget de selv har pakket til 7 dage.

Ligeså har jeg skulle afsted i kortere tid, men til en destination, hvor både regntøj og sommerkjoler skulle pakkes pga. det skiftende vejr. I stedet for at skulle gå på konpromi med mit tøjvalg alt efter vejret, så har jeg bare pakket, så jeg har flot sommertøj til de varmeste dage og behageligt vintertøj til de kølige dage.

Så sagt helt kort – Pak hvad fanden du har lyst til, det er din ferie og dig der bærer kufferten.

10 Du er herrer over din tid – Lav ingenting eller løb rundt hele dagen

Jeg har ofte fået at vide, at mine rejseplaner er for fyldte, og at man ikke rigtig kan ‘fornemme’ en by, et land osv., hvis man vil nå at se det hele på igen tid.

Men jeg synes selv, at jeg planlægger min tid godt, så jeg får set de historiske steder, museet osv som landet har at byde på, mens jeg er der.

Nogle lande føler jeg mig ”færdige” med efter et besøg, andre lande kan jeg tydeligt mærke, at jeg gerne vil tilbage til igen og opleve mere.

For andre, blandt andet nogle af de venner jeg har rejst med, er det tydeligt at de overhovedet ikke har interesse i at se forskellige ting i landet. De har ikke engang sat sig ind i, hvad der er at se. For dem handler turen om afslapning.

Jeg rejser ikke for at slappe af, det kan jeg gøre i min hverdag. Andre har det helt anderledes med at rejse.

Og lige meget om du vil løbe rundt som mig eller bruge en hel dag i et nyt land på bare at eksiterer, så er DU herrer over din tid og DU bestemmer hvordan din rejse skal bruges.

INDHOLD I ARTIKLEN: PERSONLIGE REJSERÅD, REJEBLOGGENS REJSERÅD, REJS UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED, REJS MED STOR KUFFERT, REJSEBLOGGEREN REJSERÅD, PAK HVAD DU VIL TIL FERIEN, DANMARKS BEDSTE REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN

Indlægget Mine 10 bedste rejseråd, efter 10 år på farten blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Hvis du skal på storbyferie til Budapest, så vil jeg virkelig anbefale dig at besøge mindst ét af byens berømte termalbade.

Jeg har rejst utrolig meget i Ungarn, særligt i Budapest, mens på flodkrydstogter men jeg har også kørt landet i bil.

Normalt ser jeg ikke mig selv som det store badedyr, men når det kommer til de ungarske termalbade, så er jeg nærmest blevet besat.

Jeg tror, det er kombinationen af det varme mineralvand, de historiske omgivelser og kontrasten mellem varmt og koldt, som gør oplevelsen så speciel. Mange af badene føles nærmest som små tidslommer, hvor verden udenfor forsvinder for en stund.

I denne guide vil jeg dele mine oplevelser med de to mest kendte termalbade i Budapest, nemlig Gellért Badet og Széchenyi Thermal Bad.

Hvad er Budapests termalbade?

Budapest er bygget ovenpå naturlige mineralkilder, og byen bliver faktisk ofte kaldt for “spaernes hovedstad”.

Det varme vand kommer op fra undergrunden og indeholder forskellige mineraler, som mange mener har en positiv effekt på kroppen. Nogle af kilderne er helt op til 80 grader varme, og gennem flere hundrede år har ungarerne bygget badehuse omkring dem.

Mange af badene stammer helt tilbage fra den osmanniske tid, mens andre er bygget i smuk jugendstil eller nybarok arkitektur.

Det er ikke bare et sted man tager hen for at bade. Det er en del af den ungarske kultur.

Første gang jeg besøgte Budapest

Første gang jeg besøgte Budapest, forelskede jeg mig fuldstændig i byen.

Efter min forelskelse i Budapest kom også kærligheden til deres termalbade. Jeg er normalt ikke typen, der bruger timer i pools eller spaområder, men varmt vand i smukke historiske omgivelser kan åbenbart godt få mig til at ændre mening.

Jeg har været heldig nok til at besøge Budapest flere gange gennem årene, og i den forbindelse har jeg besøgt flere af byens bade sammen min serbiske veninde og ungarske kammerat.

I dette indlæg vil jeg fortælle om mine egne oplevelser samt dele nogle gode råd, så du er bedst muligt forberedt inden dit besøg.

Gellért Baths – det smukkeste bad i Budapest

Jeg har besøgt både Hotel Gellért og det berømte Gellért-bad, som ligger lige på den anden side af den grønne Liberty Bridge.

Det er uden tvivl det smukkeste termalbad, jeg har besøgt i Budapest. Det er helt klar også her de fleste turister kommer.

Jeg besøgte stedet sammen med min serbiske veninde på en varm sommerdag, og vi brugte flere timer derinde. Ud over de varme bassiner tog vi også flere omgange i de kolde pools, hvilket faktisk var overraskende forfriskende i sommervarmen.

Indendørs føles stedet som en tidsboble. Der er mosaikker, søjler, farvede glasvinduer og små skjulte bassiner rundt omkring i bygningen. Jo mere vi gik rundt og udforskede, jo flere små varme bade fandt vi.

Der findes både indendørs og udendørs bassiner, saunaer, dampbad, massageområder og forskellige wellness-behandlinger. Jeg husker især følelsen af bare at sidde i det varme vand og kigge op på de gamle bygninger omkring mig. Det føltes næsten som at være med i en gammel film.

Der er også en lille café inde på området, hvor vi købte snacks og kolde drikke til meget rimelige priser.

Praktisk information om Gellért-badet

Adresse: Kelenhegyi út 4, 1118 Budapest

Åbningstider: Typisk dagligt ca. 09.00–19.00

Hjemmeside: Gellért Baths officielle hjemmeside

Priser: Entrépriser varierer efter sæson og type billet, men ligger typisk omkring 9.000–13.000 HUF for en dagsbillet. Du kan købe en dagsbillet til Gellert badet her.

OBS: Gellért-badet er i øjeblikket lukket for renovering med forventet genåbning i 2028.  

Széchenyi Thermal Bath – Europas største termalbad

Széchenyi-badet er noget helt andet end Gellért.

Hvor Gellért føles elegant og næsten luksuriøst, så føles Széchenyi mere levende og lokalt. Det er her mange af byens egne borgere kommer, og stemningen er mere afslappet.

Jeg besøgte stedet sammen med min ungarske ven Alex på en kold oktoberdag, og det er stadig en af de mest specielle spaoplevelser, jeg har haft.

Vi klædte om i små private omklædningsrum med gamle fliser på væggene og tunge trædøre. Selve bygningen er bygget som en stor hestesko omkring de udendørs bassiner.

Det var koldt udenfor, og dampen fra det varme vand steg op som en stor sky over bassinerne. Det så næsten uvirkeligt ud.

Midt i den store udendørspool hænger et elektronisk ur, som viser klokken, lufttemperaturen og vandets temperatur. Det lyder måske som en lille ting, men det er faktisk ret praktisk, fordi man ikke bør opholde sig alt for længe i det varme vand ad gangen.

En af de ting jeg bedst husker, er synet af den store hvide luftballon i byparken bag bygningen, som langsomt steg op over træerne.

Indendørs findes der endnu flere bassiner med forskellige temperaturer, saunaer, dampbade og små kurbade. Mange lokale sidder også og spiller skak i vandet, hvilket nærmest er blevet et symbol på Széchenyi-badet.

Praktisk information om Széchenyi-badet

Adresse: Állatkerti körút 9-11, 1146 Budapest

Åbningstider: Mandag–torsdag 07.00–20.00, fredag til 22.00, weekend 08.00–20.00 

Hjemmeside: Széchenyi Baths officielle hjemmeside

Priser: Dagsbilletter starter omkring 10.500–15.800 HUF afhængig af tidspunkt og sæson. Du kan købe en dagsbillet til Szechenyi badet her

Gode råd til Budapests termalbade

Husk badetøj og slippers

Du kan godt leje håndklæder og nogle steder også badetøj, men det er både billigere og rarere at medbringe sit eget.

Slippers er især en god idé, fordi gulvene kan være glatte.

Besøg badene tidligt eller sent

Midt på dagen bliver især Széchenyi meget turistet og crowded. Hvis du vil have en mere rolig oplevelse, så kom tidligt om morgenen eller senere på aftenen.

Drik rigeligt med vand

Det varme mineralvand kan være hårdt for kroppen, især hvis du skifter mellem sauna, varmt og koldt vand.

Jeg kan tydeligt mærke, at man bliver mere træt end man tror efter flere timer i badene.

Tag dig god tid

For mig handler termalbade ikke om hurtigt at “nå seværdigheden”. Det handler om at sætte tempoet ned.

Jeg synes faktisk, det bedste man kan gøre, er bare at slappe af, prøve forskellige bassiner og nyde omgivelserne.

Er Budapests termalbade et besøg værd?

Ja. Helt klart.

Selvom man normalt ikke er den store spa-type, så synes jeg stadig, at Budapests termalbade er noget helt særligt. Det er både historie, kultur og afslapning samlet ét sted.

For mig er det blevet en fast del af enhver tur til Budapest. Og hver gang jeg besøger byen, ender jeg næsten altid med at tage mindst én dag i det varme vand igen.

INDHOLD I ARTIKLEN: TERMISKE BADE I UNGARN, GUIDE TIL BUDAPEST, TERMISKE BADE I BUDAPEST, BUDAPEST SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST, REJSEGUIDE TIL FLODKRYDSTOGTER, OPLEVELSER I BUDAPEST, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST UNGARN, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, YOUTUBE VIDEO OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER,

PIN IT!

Indlægget De bedste termiske bade i Budapest, Ungarn blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Landet byder på krystalklart vand, dramatiske bjerge, hyggelige byer og en gæstfrihed, som overrasker de fleste.

Det bedste af det hele er, at Albanien stadig er et relativt billigt land at rejse i, hvilket gør det til en perfekt destination for dig, der vil have meget oplevelse for pengene.

Jeg har selv rejst i Albanien og oplevet, hvor alsidigt landet er. Fra den moderne hovedstaf Tirana til historiske byer og lokale bjergområder – Albanien har virkelig det hele.

I denne guide deler jeg mine bedste rejsetips til Albanien, så du er godt klædt på til din rejse.

• FAQ om rejser i Albanien
• 5 vigtige om Albanien
• Mine bedste rejsetips til Albanien
• Fly og overnatning
• Albansk mad
• Trafik: Bil og bus, tog i Albanien
• Byer og seværdigheder, du bør se i Albanien
• Praktisk til rejsen (tidsforskel, telefon, sprog m.m.)
• Vigtige telefonnumre i Albanien
• Lille albansk parlør

FAQ om rejser i Albanien

Er der stor forskel på Danmark og Albanien?

I princippet er der ikke den store forskel på at være turist i Albanien og i Danmark. Du kan nemt rejse rundt, hæve penge og finde transport, præcis som du er vant til.

Albanien er et fredeligt land, og albanerne er kendt for deres gæstfrihed. Selvom niveauet af engelsk kan variere, især uden for de største byer, oplever de fleste, at folk gør en stor indsats for at hjælpe og forstå dig.

Hvilke byer bør man besøge?

Hovedstaden Tirana er moderne og i udvikling, mens byer som Berat og Gjirokastër giver et mere historisk indblik i landet.

Hvordan kommer man til Albanien?
Du kan flyve til Tirana eller køre i bil gennem Balkan.

Er Albanien et sikkert land at rejse i?
Ja, Albanien er generelt et sikkert og fredeligt land med en meget gæstfri befolkning.

Hvad koster det at rejse i Albanien?
Prisniveauet er lavt, og du får meget for pengene sammenlignet med mange andre europæiske lande.

Kan man drikke vandet i Albanien?
Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen. Køb i stedet flaskevand.

Hvilken valuta bruger man i Albanien?
Man bruger albansk lek (ALL), men euro accepteres nogle steder.

Kan man frit besøge kirker og moskeer?

I Albanien kan både kirker og moskéer besøges, som alle frit og gratis kan besøges. Hvis du under disse besøg oplever igangværende ceremonier eller religiøse praksisser, er det vigtigt, at de ikke forstyrres. Hold dig i stedet pænt i baggrunden og nyd at du får denne oplevelse med dig, som i uplanlagt del af rejsen.

Skal jeg ligge drikkepenge i Albanien?

I Albanien er det almindeligt at give 10% i drikkepenge på restauranter, hvis man har været glad for deres service. Det er dog ikke obligatorisk at give drikkepenge i Albanien. Husk også gerne at efterlade lidt drikkepenge, gerne 2€ pr. dag, til rengøringen på hotellerne.

Prutter man om prisen i Albanien?

I Albanien er det almindeligt at prutte om prisen på markeder, i souvenirbutikker og i taxier (som dog også kan køre på taxameteret). Alle andre steder kan man som udgangspunkt forvente, at der er priser på varerne og at varerne koster den pris.

5 vigtige om Albanien

• I Albanien bruger man kropssproget for ja og nej anderledes end vi kender det i Danmark. Albanerne nikker med hovedet for at sige “nej” og ryster på hovedet for “ja,”.
• Mens kropssproget kan forvirre, så er det heldigvis nemt at sige ja og nej på albansk. Ja = po. Nej = jo.
• I Albanien kan du gå klædt om du ønsker i offentligheden, men respekter at man i alle ortodokse kirker og klostre skal man have dækket skuldre og knæ (begge køn). I moskéerne skal man have dækker skuldre og knæ samt kvinder skal dække deres hår med et tørklæde (ikke en hat eller hætte fra en trøje).
• Hvis du gerne vil tæt på de lokale, så gå en tur om morgen eller om aftenen. Albanerne er kendte for ”xhiro”, som oversættes til ”at gå” og på deres daglige gåture mødes de og får en snak med venner og andre de møder på gaden.
• Albanerne nyder både øl, vin og raki til deres måltider. Hvis du gerne vil skåle med de lokale så sig ”Gëzuar!” og se hvor hurtigt du får dig en albansk ven.

Læs også >> 14 spændende fakta, du (måske) ikke vidste om Albanien

Mine bedste rejsetips til Albanien

Her får du mine vigtigste rejsetips samlet ét sted:

Du behøver ikke visum for at rejse til Albanien, og du kan klare dig fint med kreditkort. Der findes hæveautomater i alle byer.

Offentlig transport består primært af busser og minibusser, som er den mest brugte transportform. Dog skal du ikke regne med faste køreplaner, tingene fungerer lidt mere fleksibelt.

Hvis du tager taxa eller privat transport, så spørg altid om prisen på forhånd, så du undgår misforståelser.

Prisniveauet i Albanien er lavt, og du får meget for pengene. Især service som frisør, tandlæge og skønhedsbehandlinger er markant billigere end i Danmark.

Drik ikke vand fra hanen – køb i stedet flaskevand, som er billigt og let tilgængeligt overalt.

Engelsk tales i varierende grad, men de fleste, især yngre, kan gøre sig forståelige. Mange taler også italiensk.

I Albanien er det mest almindeligt at man først hilser på ældre personer og at man anerkender mænd før kvinder.

Fly og overnatning

Fly: Der er endnu ikke direkte fly fra Danmark til Tirana, men du kan nemt flyve med mellemlanding via f.eks. Beograd, Wien eller München med selskaber som Lufthansa og Austrian Airlines.

Bil: Du kan også vælge at køre til Albanien, hvis du vil kombinere flere lande på samme tur.

Valg af overnatning:

Hotel: God standard og ofte meget prisvenligt.
Hostels: Perfekt til budgetrejsende.
Airbnb: Meget udbredt og ofte med god værdi for pengene.

Læs også >> Guide: Fra Tirana lufthavn til Tirana centrum

Albansk mad

Det albanske køkken er en spændende blanding af middelhavsinspirerede, osmanniske og balkanske smage, hvilket afspejler landets historie og geografiske placering. Det er et køkken, der minder lidt om både det græske, tyrkiske og italienske, men stadig har sin helt egen identitet. Det er karakteriseret ved friske, lokale råvarer, simple men velsmagende retter. Deres desserter er karakteriseret ved at være søde og flot anrettede.

Noget af det, jeg bedst kan lide ved at spise i Albanien, er, hvor hjemmelavet og ærligt det hele føles. Mange retter er baseret på lokale opskrifter, som er gået i arv gennem generationer, og det kan virkelig smages.

Du vil hurtigt opdage, at grøntsager spiller en stor rolle i det albanske køkken. Tomater, peberfrugter, aubergine og squash går igen i mange retter, ofte kombineret med ost, kød eller yoghurt.

En af de mest populære retter er byrek, som er en sprød butterdejslignende tærte fyldt med f.eks. ost, spinat eller kød. Den findes overalt og er perfekt som både morgenmad, frokost eller snack på farten.

En anden klassiker er tavë kosi, som er en ovnret med lam, ris og yoghurt. Den er cremet, mild og utrolig velsmagende og bliver ofte betragtet som en nationalret.

Du bør også prøve fërgesë, en ret lavet på peberfrugt, tomat og ost, ofte serveret rygende varm med brød til. Det er en simpel ret, men virkelig fuld af smag.

Når det kommer til kød, er grillretter meget populære. Du finder alt fra saftige koteletter til forskellige former for kebab og grillede pølser. Mange steder serveres kødet med frisk salat, pommes frites eller brød.

Andre retter, du med fordel kan holde øje med, er:

• Qofte – albanske kødboller, ofte krydret og serveret med salat eller brød
• Speca të mbushura – fyldte peberfrugter med kød og ris
• Musaka – en albansk version af den klassiske ovnret med kartofler og kød
• Ajvar – en smagfuld peberfrugtpuré, der ofte serveres som tilbehør
• Tarator – en kold yoghurtsuppe med agurk, perfekt på varme dage

Til maden drikker mange lokale enten vand, sodavand eller en kop kaffe – og kaffe fylder faktisk rigtig meget i Albanien. Du finder caféer overalt, og det er helt normalt at sidde længe og nyde en espresso eller cappuccino.

Hvis du har lyst til noget stærkere, så prøv den lokale raki, som er en frugtsnaps, der ofte bliver serveret som velkomst eller efter maden. Den kan være stærk, så den skal nydes med respekt.

Alt i alt er det albanske køkken noget af det, der virkelig overrasker positivt. Det er enkelt, smagfuldt og meget autentisk – og en vigtig del af oplevelsen, når du rejser i Albanien.

Trafik: Bil og bus, tog i Albanien

Bil og billeje: Det er nemt at leje bil i Albanien, både fra internationale og lokale selskaber i lufthavnen i Tirana. En mindre bil koster typisk omkring 40–50 € om dagen.

Vejene er blevet markant bedre de seneste år, og der er gode strækninger fra nord til syd. Dog findes der stadig mindre gode veje, og kørestilen er anderledes end i Danmark, så det kræver en vis erfaring bag rattet.

Det er ikke unormalt at se mærker som Mercedes og Audi dominere vejbilledet.

Trafik: Selvom kørestilen kan virke lidt mere livlig, oplever mange, at bilister stopper for fodgængere og generelt følger færdselsreglerne. I myldretiden er det også almindeligt at se politi dirigere trafikken.

Offentlig transport: Busser og minibusser (furgons) er den mest almindelige måde at komme rundt på, men uden faste tidsplaner.

Byer og seværdigheder i Albanien

Tirana: Hovedstaden med caféer, kultur og historie.

Berat: UNESCO-by kendt som “byen med de tusind vinduer”.

Gjirokastër: Historisk bjergby med unik arkitektur.

Ksamil: Smukke strande med krystalklart vand.

Butrint National Park: Arkæologisk område med imponerende ruiner.

Praktiske informationer om Albanien

Indbyggertal: ca. 2,75 millioner

Hovedstad: Tirana

Valuta: Albansk lek (ALL)
1 euro ≈ 99 lek
1 dansk krone ≈ 13 lek

Tidsforskel: Ingen forskel fra Danmark

Sprog: Albansk (mange taler også engelsk og italiensk)

Internet: God dækning i byerne og Wi-Fi er udbredt på hoteller og restauranter

Strøm: 230 V – samme som i Danmark

Politisk situation: Albanien er et stabilt, ungt demokrati og medlem af NATO samt kandidatland til EU

Vigtige telefonnumre i Albanien

• Nødsituationer: 112
• Politi: 129
• Ambulance: 127
• Brandvæsen: 128

Lille albansk parlør

Når du rejser i Albanien, kan du klare dig med engelsk mange steder, men det bliver altid værdsat, hvis du prøver et par lokale ord:

• Tak: Faleminderit
• Undskyld: Më fal
• Hej: Përshëndetje
• Farvel: Mirupafshim
• Ja: Po
• Nej: Jo

Læs også >> Seværdighed: Mamure borgen i Anamur, Mersin

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: REJSEGUIDE TIL TIRANA, ALBANIEN SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I TIRANA, REJSEGUIDE TIL ALBANIEN, OPLEVELSER I TIRANA, GODE RÅD TIL ALBANIEN, ROAD TRIP I ALBANIEN, ALBANIEN REJSE, VIGTIGE TELEFONNUMRE I ALBANIEN, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER.

Indlægget Rejsetips og guide til Albanien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

– men landet gemmer på langt flere overraskelser, end man umiddelbart forestiller sig.

Vidste du for eksempel, at Serbien har sin egen regnskov? Eller at verdens dyreste ost laves her, af æselmælk?

I denne artikel har jeg samlet 15 spændende, sjove og fascinerende fakta om Serbien, som jeg er stødt på under mine rejser, både som turist, som veninde til en serber og som rejseleder på Donau-krydstogter.

Artiklen byder på alt fra konger, der blev munke, og ortodokse juletraditioner, til historiske personligheder, du måske ikke vidste var af serbisk baggrund.

15 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Serbien

Serbien har grænser til mange andre lande

Serbien er en indlandsstat, som ligger i hjertet af Balkanhalvøen og grænser op til hele otte lande. Mod nord støder landet op til Ungarn, mens det mod nordøst har grænse til Rumænien. I øst ligger Bulgarien, og mod syd grænser Serbien til Nordmakedonien. I sydvest deler Serbien desuden grænse med Albanien via den omstridte grænse til Kosovo – et område Serbien ikke anerkender som en selvstændig stat, men som af mange andre lande betragtes som uafhængigt.

Derudover grænser Serbien til Montenegro mod sydvest, Bosnien-Hercegovina mod vest og Kroatien mod nordvest. Sammen danner disse nabolande en kompleks politisk og geografisk ramme omkring Serbien

Serbiens har en regnskov

Serbien har, ukendt for mange, sin egen regnskov, som hedder Vinatovača-regnskoven.

Den serbiske regnskab er et særligt naturreservat med over 350 år gamle bøgetræer. Her er det forbudt at fælde træer, plukke planter og flytte væltede træer. Et unikt sted, uberørt af menneskelig indgriben.

Serben er hindbærrens land

Serbien er i øjeblikket en af de tre største producenter af hindbær i verden, med en årlig høst på 60.000 til 85.000 tons hindbær. Af den høst eksporteres mere end 95 % og kun små mængder sælges friske. I mere forståelige tal svare det til at hvert fjerde kilo hindbær i verden kommer fra Serbien.

Udover hindbær er Serbien den førende eksportør af blommer, svesker, æbler og pærer i Europa.

Europas næste længste flod løber igennem i Serbien

Igennem dele af Serbien løber Donau floden, Europas næste længste flod efter Volga i Rusland. Donau floden er 2857 km lang og 1,5 km på sit bredeste punkt, mens Volga floden i Rusland på 3530 km.

Floden løber gennem Østrig og forbinder 10 andre lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine. Blandt de mange byer langs floden ligger fire nationale hovedstæder: Wien (Østrig), Bratislava (Slovakiet), Budapest (Ungarn) og Beograd (Serbien).

Du kan tage på et flodkrydstogt, som dem jeg er rejselder på også opleve flere af landene på en sammenhængende rejse. Det har jeg skrevet mere om her.

Verdens største kløft, Jernporten, er en del af Serbien

Serbien og Rumænien deler verdens største kløft, Jernporten.

Jernporten grænse mellem Rumænien i nord (Højre) og Serbien i syd (venstre), når man rejser fra Østrig til Rumænien. I mit meget deltajeret rejseblog indlæg “Sejlturen igennem Jernporten på Donau Flodkrydstogt” kan du læse mere om Jernporten og de seværdigheder som befinder sig på strækningen.

Landet er også hjemsted for den næstdybeste kløft i Europa: Drina-flodens kløft i det vestlige Serbien.

De romerske kejsers fødeland

En femtedel af de antikke romerske kejsere blev født på det, der i dag er serbisk jord. Mindst 16 (nogle kilder siger 17 og andre siger 18) romerske kejsere blev født i Serbien, som også kan prale af at have hele syv vigtige romerske arkæologiske steder fra nord til syd.

Den mest bemærkelsesværdige af de romerske kejsere, født på det der nu er serbisk territorium, er uden tvivl Konstantin den Store, den første kejser, der konverterede til kristendommen. Han blev født i år 274 e.Kr. i Naissus, det nuværende Niš i det sydøstlige Serbien.

Serberne fejrer jul i januar

Serberne er ortodiokse og fejre ikke jul i december ligesom vi kender det i Danmark. I Serbien fejere man i stedet julen den 7. januar. Julehøjtid er meget vigtig for serberne, der som regel fejrer den hjemme med familien og spiser enorme mængder mad.

I forbindelse med den serbiske jul, er en af de vigtigste traditioner er česnica (også kendt som Božićna pogača), som er et hjemmebagt brød, der indeholder små genstande som en mønt eller små figurer af træ, som siges at bringe held til den, der finder dem.

Verdens dyreste ost

Ville du nogensinde betale over 7000 kr. for ost? Hvis ja, så kan du gøre det i Serbien.

Her koster ét kilo ost omkring 7000 kr i Zasavica, et særligt naturreservat.

Så hvad gør denne ost så speciel? Jo, denne specielle ost, Pule, er lavet af æselmælk. Æslerne malkes i hånden tre gange om dagen, så mælken kan blive til den kostbare ost, lavet efter en 300 år gammel opskrift.

En anden vigtig faktorer som er med til at presse prisen op, er de sundhedsmæssige fordele. Pule er nemlig rig på C-vitamin og lav på fedt. Så hvis du er til luksuriøse souvenirs, så prøv den!

To skriftsystemer som bruges lige meget

Serbisk er et digrafisk sprog. Det betyder, at serbere bruger to skriftsystemer; det latinske (Latinica) og det kyrilliske (Ćirilica) alfabet.

Takket være internettet er det latinske alfabet blevet det mest populære overtiden, og de fleste serbere foretrækker det. Men hvis du bor i Serbien, er du også nødt til at lære kyrillisk, da det bruges i officielle dokumenter og i skolerne.

Begge alfabeter består af 30 bogstaver. Det latinske alfabet ligner det engelske, men nogle bogstaver adskiller sig, såsom š, ć, č osv. Til gengæld findes bogstaver som w, y, q og x ikke på serbisk. Det kyrilliske alfabet er derimod meget anderledes. For at illustrere det, her er den samme sætning i begge skriftsystemer:

Ifølge min veninde Jelena så skifter skolerne mellem at give tests lavet på de to alfabeter, så eleverne bliver lige dygtige til begge to.

Serbien var den største af de tidligere jugoslaviske delrepublikker.

Før Jugoslaviens opløsning i 1990’erne var Serbien den største og mest indflydelsesrige af de seks delrepublikker, der udgjorde Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. Med både et stort geografisk areal og den største befolkning spillede Serbien en central rolle i det politiske og militære samarbejde i forbundsstaten.

Serbien var hjemsted for landets hovedstad, Beograd, som fungerede som hovedstad for hele Jugoslavien. Derudover havde Serbien en dominerende position i hæren og det kommunistiske parti, hvilket bidrog til både dets betydning og senere spændinger med de øvrige delrepublikker.

Efter opløsningen af Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne blev Serbien først en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien (sammen med Montenegro), og senere, i 2006, en selvstændig republik.

Stefan Nemanja valgte at blive munk fremfor konge

Stefan Nemanja var ikke kun Serbiens første store konge, men også en dybt religiøs mand, der trak sig tilbage som munk på Athos og blev helgenkåret som Sankt Simeon Myrrhstrømmeren. 

Stefan Nemanja levede i 1100-tallet og var grundlægger af den serbiske middelalderstat, kendt som Nemanjić-dynastiet, som skulle blive Serbiens mest magtfulde kongeslægt. Han regerede som storfyrste over Serbien fra ca. 1166 til 1196 og styrkede landet både politisk og religiøst. Han var en stærk forsvarer af den ortodokse kristendom og bekæmpede kætteri i sin tid.

I 1196 overraskede han sit hof og folk ved at abdicere til fordel for sin søn Stefan den Førstekronede og trække sig tilbage til et munkeliv. Han blev munk på Athosbjerget – et ortodokst klosterfællesskab i det nordlige Grækenland, også kendt som Den Hellige Bjerg Athos (Sveti Gora).

Her tilbragte han sine sidste år sammen med sin yngste søn, Sankt Sava, som også blev munk og senere grundlagde den serbiske ortodokse kirke.

Far og søn grundlagde sammen det serbiske Hilandar-kloster på Athos i 1198, som blev Serbiens åndelige centrum og et af de vigtigste klostre for den serbiske ortodokse tradition. Klosteret eksisterer stadig i dag og fungerer som et levende centrum for ortodoks spiritualitet.

Efter sin død i 1199 blev Stefan Nemanja helgenkåret af den serbiske kirke. Hans relikvier blev senere ført tilbage til Serbien og placeret i Studenica-klosteret, hvor de ifølge traditionen udskiller myrra – deraf tilnavnet “Myrrhstrømmeren”.

Nikola Tesla var serber

Selvom Nikola Tesla blev født i det nuværende Kroatien i 1856, var han etnisk serber og er i dag en af Serbiens største nationalikoner. I Beograd er Serbiens største lufthavn opkaldt efter ham, Nikola Tesla Lufthavn, og byen huser også et imponerende Nikola Tesla-museum, hvor du bl.a. kan se hans personlige ejendele og urne!

Sankt Sava-kirken i Beograd er en af de største ortodokse kirker i verden

Sankt Sava-kirken er bygget præcis der, hvor Osmannerriget i 1595 brændte resterne af Sankt Sava, Serbiens skytshelgen. Kirken kan rumme op til 10.000 mennesker og har en kuppel, der er næsten lige så høj som Hagia Sophia i Istanbul!

Byggeriet af kirken begyndte i 1935, men blev afbrudt under Anden Verdenskrig og genoptaget i 1985. I dag står Sankt Sava-kirken som en af verdens største ortodokse kirker og et centralt vartegn i Beograd.

Serbien har et aktivt kloster samfund

Der er et meget aktivt klostersamfund i Serbien, og det spiller en vigtig rolle i landets religiøse, kulturelle og historiske liv. Serbien har utrolig mange ortodokse klostre, hvor mange stadig er i funktion med munke eller nonner, daglige bønner og fællesskabsliv.

Nogle af de mest kendte klostre i Serbien er:

Studenica Kloster (UNESCO): Grundlagt i 1100-tallet af Stefan Nemanja; et af de vigtigste og smukkeste middelalderklostre i Serbien.

Žiča Kloster: Her blev de første serbiske konger kronet. Stadig aktivt kloster med nonnefællesskab.

Sopoćani Kloster (UNESCO): Kendt for sine velbevarede byzantinske freskoer.

Manasija Kloster: Et befestet kloster med en aktiv munkeorden og betydningsfuld for ortodoks teologi.

Kovilj Kloster: – Et moderne og åbent kloster i Vojvodina-regionen med mange unge munke.

Krušedol Kloster: Klosteret blev grundlagt i begyndelsen af 1500-tallet og er begravelsessted for flere serbiske adelige og kirkefolk. Det er stadig aktivt og besøges af både pilgrimme og turister (ses på billederne ovenfor). Læs mere om klosteret her.

Albert Einsteins første kone var serbisk

Hun hed Mileva Marić og var en serbisk fysiker og matematiker.

Født i 1875 i Titel, som dengang lå i Østrig-Ungarn og i dag er en del af Serbien. Hun var en af de første kvinder, der blev optaget på det prestigefyldte Polyteknikum i Zürich – hvor hun mødte Einstein. De blev gift i 1903 og fik tre børn sammen (hvoraf ét døde som spæd). Einstein og Mileva blev skilt i 1919, og hun beholdt forældremyndigheden over deres to overlevende sønner.

Mileva Marić er i dag en national stolthed i Serbien og et symbol på kvinders bidrag til videnskab i en tid, hvor det var ekstremt svært at få anerkendelse som kvinde i akademiske kredse.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM SERBIEN, FAKTA OM SERBIEN, FAKTA OM LANDET SERBIEN, GUIDE TIL SERBIEN, SERBIEN SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL SERBIEN, SAINT SAVA, KLOSTER KULTUR, DOANU FLODEN, OPLEVELSER I SERBIEN, SEVÆRDIGHEDER I BEOGRAD, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, VISIT BEOGRAD, TRAVEL BLOGGER.

Indlægget 15 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Serbien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Alanya byder på både sol og strand, og på tyrkisk natur, historie og kultur, alt sammen samlet i en by.

Den ældre generation af borgere i Alanya kan stadig huske, da byen var en lille landsby, med hovedindkomster fra fiskeri, appelsiner og bananer. Dengang talte de færreste andet end tyrkisk og måske lidt tysk og hverdagen gik sin stille gang ved Middelhavet.

I dag er Alanya en af skandinavernes favorit rejsedestinationer, og over 4 millioner turister besøger hvert år byen. Tyrkiet er kendt for sin gæstfrihed, og i Alanya er den tyrkiske gæstfrihed tydelig.

Størstedelen af byens restauranter har skandinaviske eller engelske menukort, og i den gamle basar hænger kopivarerne tæt få kilometer fra byens historiske varemærke, borgen.

For at gøre denne rejseguide til Alanya, Tyrkiet let og overskuelig for dig, er artiklen inddelt i følgende punkter

• Rejsen til Alanya
• Visum og pas
• På tur rundt i Alanya
• Tyrkisk mad og Alanyas restauranter
• Vejret i Alanya
• Valutaen i Tyrkiet
• Toldreglerne for Tyrkiet
• Forsikring i Alanya og Tyrkiet
• Vaccination og hygiejne
• Påklædning i Alanya
• Kriminalitet
• Demografiske fakta om Alanya
• Alanyas bynavne

Rejsetips og guide til Alanya, Tyrkiet

Rejsen til Alanya

I højsæsonen fra påsken i april til efterårsferien i oktober, har en lang række charterselskaber flere ugentlige flyvninger fra flere af de danske lufthavne til en af Alanyas to nærliggende lufthavne, Antalya og Gazipaşa. Charterselskaberne tilbyder pakkerejser med fly, hotel og lufthavnstransfer inklusiv.

Du kan også selv tilrettelægge din ferie og finde fly med flere ugentlige afgange fra både Pegasus, Sunexpress og Turkish airlines. Flere af dem flyver hele året rundt fra både Sjælland og Jylland.

Visum og pas

Ved ankomsten til Tyrkiet får danske statsborgere et indrejsestempel i passet. Indrejsestemplet giver adgang til 90 visafrie dage og koster ikke noget. Det er dog en forudsætning, at passet er gyldigt i 150 dage ved indrejse.

Ifølge udenrigsministeriet så er danske forlængede pas ikke anerkendt og EU-nødpas anerkendes heller ikke. Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse. Nødpas skal være gyldige i 6 måneder ud over opholdets varighed.

Man må opholde sig i Tyrkiet 90 dage på samlet 180 dage. Ønsker man at blive mere end 90 dage på 180 dage, kræver det man søger en opholdstilladelse, som er en længere proces.

På tur rundt i Alanya

Vejforholdene er gode både i og omkring Alanya. Det er ikke nødvendigt at have bil, for at komme rundt i byen, men det kan være en fordel, hvis man skal udenfor Alanya.

Om morgen og ved eftermiddagstid, kan der være tæt trafik i Alanya centrum. De senere år er der blevet bygget flere nye parkeringspladser og parkeringshuse, for at gøre det let at parkere både i og udenfor byen.

Ønsker man ikke at benytte bil, har Alanya er velstruktureret infrastruktur. Bybusserne i Alanya forbinder hele byen, og stoppestederne er let genkendelige i hele byen. Jeg har lavet en stor guide om alt du skal vide om bybusserne i Alanya her.

Skal man hurtig fra A-B er der også mange taxaer i byen og taxa-knapper på de fleste lygtepæle.

Læs også >> 10 Gode råd til busser (rutebiler) igennem Tyrkiet

Tyrkisk mad og Alanyas restauranter

Alanya byder på en kulinarisk rejse gennem det tyrkiske køkken med saftige kebabretter, frisklavet meze, grillede fisk, tyrkisk morgenmad og søde desserter som baklava og künefe. Byens restauranter spænder fra lokale favoritter til moderne perler med havudsigt.

Hvis du gerne vil have mine restaurant anbefalinger, så se min store oversigt her.

Vejret i Alanya

Alanya har et klassisk middelhavsklima med lange, varme og tørre somre samt milde, våde vintre. Solen skinner det meste af året, og byen har i gennemsnit over 300 solskinsdage om året.

Solen er stærk i sommermånederne, og det anbefales derfor altid at bruge solcreme, drikke rigeligt med vand og søge skygge i dagens varmeste timer.

Sommeren, især juli og august, byder ofte på temperaturer mellem 33 og 39 grader om dagen, og det er ikke usædvanligt, at nætterne også er meget lune.

Vandtemperaturen i havet når helt op omkring 28 grader om sommeren, og badesæsonen strækker sig typisk fra april til november.

Forår og efterår byder på mere behagelige temperaturer, ofte mellem 20 og 28 grader, hvilket gør de perioder ideelle for sightseeing og udflugter i området.

Vintermånederne er milde med temperaturer mellem 10 og 18 grader, men her kan der også forekomme regn.

Læs også >> Oversigt over vejret i Alanya – Årets 12 måneder!

Valutaen i Tyrkiet

Den tyrkiske lira forkortes TL og valutaen er svag sammenlignet med danske kroner og Euro.

Internationale kreditkort modtages næsten overalt og tit også i basarernes butikker. Dog kan du sjældent betale med kort i taxierne og på frugt- og grønt bazaren.

Der er hæveautomater over hele byen. Hvis du ønsker at veksle, så husk at medbringe Euro eller dollars, da danske kroner er svære at veksle og ofte vekles til en virkelig dårlig kurs.

Du får den bedste krus ved at veksle på posthuset (PTT) eller i bankerne. I en del butikker, hoteller og restauranter kan man betale med euro.

Toldreglerne for Tyrkiet

Indrejse til Tyrkiet

– Cigaretter max 200 stk. Cigar max 50 stk. Cigarillos max 100 atk. Pibetobak max 250 gram.

– 1 liter alkohol over 22% eller 2 liter alkohol under 22%

– Lotion og parfume eller parfumer med max 600 ml.

– Gaver op til en værdi af 255,65 €

Indrejse til Danmark

– 200 stk. cigaretter eller 100 stk. cigarillos eller 50 stk. cigarer eller 250 gram røgtobak.

– 1 liter spiritus, med over 22 pct. alkohol eller 2 liter vin, med under 22 pct. alkohol (hedvin), – 4 liter vin og 16 liter øl.

– Der må ikke indføres kød, fjerkræ eller mælkeprodukter.

Hvis du vil have en mere detaljeret liste med toldrejserne for indrejse til Tyrkiet og indrejse til Danmark, så har jeg lavet en udvidet told oversigt her.

Forsikring i Alanya og Tyrkiet

Tyrkiet er IKKE omfattet af den gule- og blå sygesikring, så man skal selv sørge for at tegne en rejseforsikring inden man rejser. For mange forsikringsselskaber er Tyrkiet ”udvidet europa” eller ”hele verden” så husk også at tjekke landet Tyrkiet er inklusiv i din rejseforsikring.

Det er vigtigt at undersøge, om forsikringen også dækker, hvis man skal rafte, cykle, lave vandsport, kører i lejet bil eller bliver indlagt i længere tid.

Læs også >> Hospitaler i Alanya (inklusiv bykort)

Vaccination og hygiejne

Der er ingen grund til særlige vaccinationer før et ophold i tyrkiske turistområder i kortere tid (altså en ferie på 1-2 uger), men det anbefales at være vaccineret for Hepatitis A, for en sikkerheds skyld.

Ligesom alle andre steder i verden, er det i Alanya og vigtigt altid at være opmærksom på egen og andres hygiejne. Pga af de varme temperaturer om sommeren, så spreder bakterier sig hurtigt, så husk at holde hygiejnen høj.

Jeg vil også anbefale at du køber vand på flasker, da de fleste Europæer ikke kan tåle vandet fra hanen i Tyrkiet, da det har en anden bakterieflora. Vand på flaske kan købes overalt og meget billigt. Du kan dog godt bruge vandet fra hanan til at børste tænder i og til at koge vand til kaffe og te.

Påklædning i Alanya

I Alanya og stort set alle andre steder i Tyrkiet kan man klæde sig, som man vil.

Under besøg i moskeer og kirker (for dem er der også flere af i Tyrkiet) bør man dække skuldre, overarme og knæ. I Moskeerne og de ortodokse kirker skal kvinder skal dække håret. Har du glemt tørklæde kan du som regel låne et tørklæde ved indgangen.

*Det er få steder i Tyrkiet, hvor man bør klæde sig mindre frit på, og selv der handler det mest om at være anstændig klædt, som altså ikke at gå i korte shorts og nedringet trøjer. De steder vil være i det østlige Tyrkiet eller afsides liggende landsbyer.

Kriminalitet

Der er meget lidt kriminalitet i Alanya og de tyrkiske myndigheder tager sager om kriminalitet og vold meget alvorligt.

Man forebygger kriminalitet gennem oplysningskampagner i turistområderne og omfattende kamera-overvågning samt synlighed af politi og Bekci på gaderne i Alanya.

Demografiske fakta om Alanya

Indbyggertal: Der bor ca. 361.873 personer i Alanya og forstæder. Ud af dem er 36.465 udenlandske indbyggere.

Sprog: I Tyrkiet snakket deTyrkisk. De fleste lokale i turistområderne taler en del engelsk eller tysk, enkelte også et skandinavisk sprog.

Religion(er): Ca.98% af Tyrkiets befolkning er muslimer. Mange identificerer sig som muslimer, uden at være udøvende på nogle måde. Religion fylder dog meget lidt i gadebilledet i Alanya, men undtagelse af byens smukke moskeer. Der kaldes til bøn 5 gange dagligt, og af respekt slukkes musik normalt mens bønnen er i gang.

Alanyas bynavne

Alanya, der dengang hed Coracesium, blev givet som gave til dronning Kleopatra af hendes elsker, den romerske feltherre Marcus Antonius.

I 1222 regerede Sultan Alaeddin Keykubat byen og navngav den Alaiye, som betyder “Ala´s by”.

Alanya fik sit nuværende navn i 1933, da Tyrkiets daværende leder Kemal Atatürk modtog en mosekode, hvor man fejlagtigt have oversat Alaiye til Alanya. Atatürk kunne bedre lide navnet Alanya og fik derefter lov at omdøbe byen til det nuværende navn.

INDHOLD I ARTIKLEN: ALANYA GUIDE, UNIKKE SEVÆRDIGHEDER I ALANYA, GUIDE TIL ALANYA, ALANYA REJSEGUIDE, FERIE I ALANYA, FERIE I TYRKIET, VALUTA I TYRKIET, DRIKKEVAND I ALANYA, TOLDREGLERNE I TYRKIET, REJSER TIL ALANYA, BEDSTE DANSKE REJSEBLOGS, REJSEBLOGGER OM TYRKIET, DANSK REJSEBLOG, DANSK REJSE VLOG, TWO CULTURES.

Indlægget Rejsetips og guide til Alanya, Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

– rig på historie, arkitektur, kultur og med en hel del overraskelser gemt i brostensgaderne.

Byen er kendt for sine bindingsværkshuse, storslåede katedral, kanaler og ikke mindst sit berømte julemarked. Men vidste du, at Strasbourg har været både fransk og tysk (flere gange), at verdens ældste hvidvin findes her, og at franske soldater med syfilis var med til at navngive det idylliske kvarter “La Petite France”?

Jeg har været rejeleder i Strasbourg flere gange, i forbindelse med, at jeg har sejler på Rhinen og derfor kender jeg en del til byens historie og små fignurligheder.

Hvis du planlægger en tur til Strasbourg, så er her nogle guidetture med fokus på mad og drikke fra min reklamepartner Getyourguide, som med garanti vil gøre din tur endnu mere lækker.

• Strasbourg: Gastronomisk byvandring i den gamle bydel
• Strasbourg: 2-timers gourmetvandretur
• Strasbourg: Den bedste street food-tur med en lokal guideAlsace halvdagstur i vin fra Strasbourg
• Strasbourg: Alsace-vinsmagning i intime omgivelser
• Oplev vinene fra Alsace og en kort introduktion til Strasbourg
• Strasbourg: Privat madtur og vinoplevelse

I denne artikel deler jeg 14 sjove, mærkelige og utroligt spændende facts om Strasbourg, som du (måske) ikke kendte i forvejen.

Læs også >> Seværdigheder og guide til Strasbourg, Frankrig

14 sjove fakta du (måske) ikke vidste om Strasbourg, Frankrig

1: Strasbourg skiftede nationalitet 4 gange mellem 1870 og 1945

Det er ikke uden grund at mange er forvirret over,  om Strasbourg er fransk eller tysk. Faktisk har byen flere gange i historien vekslet mellem de to.

Byen er grundlagt af romerne i 12 f.Kr. under navnet Argentoratum. Byen i det 8. århundrede under merovingisk kontrol, før den blev en del af Det Tysk-Romerske Rige.

I 1262 frigjorde Strasbourg sig fra sin biskops feudale herredømme og blev en fri rigsstad. Erobringen af byen af Ludvig XIV i 1681 markerede et vendepunkt og gjorde Strasbourg til en del af Frankrig.

Men historien sluttede ikke dér. Mellem 1870 og 1945 skiftede Strasbourg nationalitet fire gange. Byen blev en del af det Tyske Kejserrige fra 1870 til 1918, vendte tilbage til Frankrig efter Første Verdenskrig, blev igen annekteret af Tyskland under Anden Verdenskrig fra 1940 til 1944 og vendte endeligt tilbage til Frankrig ved befrielsen.

2: La Petite France bydelen er ikke så romantisk, som den lyder

I Strasbourg er La Petite France  uden tvivl den smukkeste del af byen. Dets idylliske gangbroer, smalle gyder, blomster hængende fra vinduerne på de flotte bindingsværkshuse fra det 16. århundrede, hyggelige restauranter og charmerende udsigter over kanalerne skaber en meget romantisk stemning. Men sådan har det ikke altid været …

I middelalderen led mange franske soldater af den knap så romantiske sygdom syfilis, som de bragte med hjem fra de krige, som de havde deltaget i under de italienske felttog i det 15. århundrede. Og det var næsten umuligt at slippe af med denne seksuelt overførte sygdom.

Soldaterne blev derfor forvist fra de fleste byer, såsom Paris, og de smittede kom derfor til Hospice des Vérolés i Strasbourg. Hospice des Vérolés var et hospital, der var opført specifikt til behandling af syfilis. Sygdommen blev af de omkringboende tyskere kendt som “Den franske syge”.

De smittede soldater måtte dog ikke opholde sig i Strasbourgs bymidte, og mange slog sig derfor ned i det område, der i dag kendes som Petite France.

I middelalderen var Petite France også garvernes distrikt: de ellers naturlige lugte blev blandet med stanken af urin, som garverne brugte til at rense dyreskind under læderfremstillingen.

Læs også >> 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Frankrig

3: Byen er et UNESCO-verdensarvssted

Strasbourgs historiske centrum er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sin velbevarede middelalderlige arkitektur og øen Grande Île, hvor La petite France ligger.

4: Verdens ældste hvidvin på fad

I hjertet af Strasbourgs Civile Hospital gemmer den historiske kælder i Hospices på en enestående hemmelighed: Her opbevares verdens ældste hvidvin på fad, som daterer sig tilbage til 1472 – hvilket gør denne vin ældre end opdagelsen af Amerika!

Kælderen er et vidnesbyrd om hospitalets historie, blev grundlagt i 1395, længe før de berømte Hospices de Beaune.

Denne alsatiske hvidvin, kendt som “Århundredets vin”, er blevet omhyggeligt bevaret i over 550 år Vinen er bevaret i et træfad, er kun blevet smagt tre gange i historien. Sidste gang nogen fik en tår, var i 1944 for at fejre befrielsen af Strasbourg.

 På trods af sin alder har vinen bevaret en unik struktur og en overraskende pH-værdi, hvilket gør den ikke blot historisk, men også videnskabeligt bemærkelsesværdig.

5: Strasbourg Katedral har kun ét spir

Har man været i byen, så kan man ikke undgå at vide at Strasbourg Katedral har et spir og det ene spir har været et symbol på byen i næsten seks århundreder.

Det giver jo så grund til at stille spørgsmålet: hvorfor har katedralen kun ét spir?

Til det er svaret økonomiske begrænsninger men da katedralen allerede var den højeste i kristenheden, var færdiggørelsen af et andet spir ikke en prioritet og det er aldrig blevet prioriteret siden.

6: Katedralen var verdens højeste bygning i 4 århundreder

Fra 1439 til 1874 var Strasbourg katedralen verdens højeste bygning. Med sit spir måler den 142 meter. Denne middelalderlige arkitektoniske bedrift symboliserede ikke blot byens rigdom og magt, men også datidens bygmestres opfindsomhed og fremsyn.

Det unikke spir, som kan ses fra både Vosges-bjergene og Schwarzwald, fungerede som pejlemærke for rejsende. I dag er det den sjette-højeste kirke i verden og den højeste bevarede struktur, som blev bygget i middelalderen.

Verdens højeste kirkebygning er Sagrada Família i Barcelona, ​​som overgik Ulm Minster (161,53 m) den 30. oktober 2025, da dens centrale tårn nåede 162,91 m. Tårnet er beregnet til at nå 172 m, når det er færdigt, hvilket forventes at være i 2026.

7: Der lever bier i katedralen

Strasbourg Katedral har sandsynligvis en af de største bistader i Strasbourg. Bierne bygger deres reder i de såkaldte boulin-huller, som er 12 cm brede huller i stenen, som tidligere blev brugt til at fastgøre træbjælker, der bar stilladset under opførelsen af katedralen.

I dag er disse huller lukket med stenpropper for at holde duer ude. Bierne formår dog at klemme sig igennem for at beskytte sig mod varmen om sommeren og kulden om vinteren. Hold fra Œuvre Notre-Dame, som er ansvarlig for vedligeholdelsen af bygningen, får regelmæssigt biavlere til at fjerne bisværmene og flytte dem til bistader, der er opsat bag og langs siderne af katedralen. Disse bistader, som administreres af foreningen APIterre, producerer honning, der høstes hvert år.

Der findes også andre bistader i Strasbourgs centrum. Blandt andet er der 10 bistader på taget af Galeries Lafayette, som producerer den lækre “Miel de la place Kléber”.

8: Byen med flest broer i Frankrig

Strasbourg er den franske by med flest broer. Med mere end 230 broer over floder og vandløb har byen flere broer end Amiens, Toulouse og Paris. Ser man på hele Eurometropolen, findes der endda over 450 broer, hvilket er flere end Venedig, som har 435.

Blandt de mest ikoniske broer er Pont du Faisan i Petite France, som drejer for at lade Batorama-bådene passere. Derudover findes Pont Saint-Thomas, en af de ældste støbejernsbroer i Frankrig, som blev fredet som historisk monument i 1995. Endelig forbinder Pont du Corbeau bydelen Krutenau med Grande-Île, en bro, der tidligere var stedet for henrettelser.

9: Frankrigs nationalsang La Marseillaise stammer ikke fra Marseille, men fra Strasbourg

I modsætning til hvad navnet antyder, stammer den franske nationalsang „La Marseillaise“ ikke fra byen Marseille, men fra Strasbourg.

I 1792, på højden af krigen mod Østrig (LINK), bad Strasbourgs borgmester Philippe-Frédéric de Dietrich kaptajn Rouget de Lisle, som allerede havde skrevet „L’hymne à la liberté“, om at komponere en krigssang.

Resultatet, „Le Chant de guerre pour l’Armée du Rhin“, blev præsenteret i borgmesterens byhus på 17 rue des Charpentiers. Identiteten på den første opfører er usikker, men sangens gennemslagskraft var øjeblikkelig og dybtgående.

Tre måneder senere tog frivillige fra Marseille sangen til sig på deres vej mod Tuilerierne og omdøbte den til „La Marche des Marseillois“, før den senere fik navnet „La Marseillaise“.

Sangen blev officielt erklæret som nationalsang den 14. juli 1795. Den gennemlevede perioder i skyggen under Kejserdømmet og Restaurationsperioden, men dukkede op igen efter revolutionen i 1830 og blev endeligt Frankrigs nationalsang i 1879.

10: Gutenberg-forbindelsen og trykkekunstens hjemby

Mellem 1434 og 1444 boede Johannes Gensfleisch, bedre kendt som Gutenberg, i Strasbourg, hvor han lagde grundlaget for en af historiens største opfindelser: bogtryk med bevægelige metaltyper.

Et retsdokument fra 1439, som omhandler en sag mellem Gutenberg og arvingerne efter hans afdøde partner André Dritzehn, kaster interessant lys over emnet. Dokumentet, der er rigt på vidneudsagn, omtaler indirekte trykkeelementer såsom forme, smeltet bly, stempler og en trykpresse, der hurtigt blev skilt ad.

Disse spor peger stærkt på, at det var i Strasbourg, at Gutenberg udførte det afgørende forarbejde til sin opfindelse. Han vendte senere gældstynget tilbage til Mainz, hvor han færdiggjorde opfindelsen.

I 1455 afsluttede han trykningen af de første 180 eksemplarer af sin berømte 42-linjers bibel. Tre år senere begyndte en anden trykker fra Strasbourg, Jean Mentel, sin produktion. De to mænd havde tidligere haft til huse i de samme lokaler nær katedralen.

Takket være trykkekunsten blev Strasbourg et vigtigt centrum for udbredelsen af kultur, en af vuggerne for den protestantiske reformation og den rhinske humanisme.

Byen fejrer sin forbindelse med Gutenberg med en statue af ham med på Place Gutenberg. I hånden har han en side fra biblen, hvor der står: ”Og der blev lys” på Fransk. På det Historiske Museum finder man også en replika af hans trykpres.

11: Den første omtale af juletræet er fra Strasbourg

Traditionen med juletræet, et uundværligt symbol på julen, har sine rødder i Strasbourg, længe før den ofte citerede omtale af Sélestat i 1521. Faktisk viser et dokument fra Œuvre Notre-Dame fra 1492, at Strasbourg er den egentlige vugge for denne skik.

På dette tidspunkt blev grantræer opstillet forskellige steder i byen for at fejre fornyelsen midt om vinteren. Træerne blev pyntet med enkle, naturlige dekorationer som æbler og kringler, der bragte farve og liv til årets mørkeste dage.

I det 18. århundrede fandt juletræstraditionen vej ind i hjemmene, hvilket markerede et vendepunkt i fejringen af julen.

12: Det ældste julemarked i Frankrig

Strasbourg har afholdt julemarked, også kendt som Christkindelsmärik, siden 1570. Det gør Strasbourg til det ældste julemarked i Frankrig og et af de ældste i Europa.

Mere end 300 boder sælger hvert år lokalt kunsthåndværk, julepynt og alsatiske kulinariske specialiteter såsom de berømte “bredele”, små julekager, samt gløgg.

Den største attraktion er uden tvivl det store juletræ Grand Sapin på Place Kléber, som symboliserer Strasbourgs festlige ånd og her gjort det i over 20 år. Hvert år kommer træet fra Vosges-bjergene og pyntes omhyggeligt efter et særligt tema.

13: En fransk ambassade … i Frankrig

En ambassade er en diplomatisk repræsentation af et land i et andet land. Den fungerer som et sted for kommunikation og fremme af relationer mellem de to lande. Ambassadøren, som leder ambassaden, fungerer som sit hjemlands officielle repræsentant over for værtslandet.

Strasbourg har en helt særlig situation: byen, som er kendt som et europæisk og internationalt centrum, huser en fransk ambassade, selvom byen er i Frankrig!

Dette skyldes, at Strasbourg er hovedsæde for Europarådet, en mellemstatslig organisation grundlagt i 1949. Hvert medlemsland, herunder Frankrig, udpeger en ambassadør til at repræsentere sine interesser her. Frankrigs faste repræsentant ved Europarådet har derfor en funktion, der svarer til en ambassadørs, selvom han er stationeret i Frankrig.

Siden 1966 har denne ambassadør haft sæde i Villa Oppenheimer, tæt på Parc de l’Orangerie i Strasbourg.

14: Byen er Frankrigs storkehovedstad

I byen bor der rigtig mange storke og derfor er Strasbourg er den uofficielle storkehovedstad i Frankrig. Disse majestætiske fugle med deres karakteristiske sort-hvide fjerdragt har i århundreder været et symbol på Alsace.

I 1970’erne var de tæt på at uddø i regionen. Men takket være et vellykket genintroduktionsprogram har Strasbourg i dag en blomstrende storkebestand.

Man kan se deres enorme reder placeret oven på skorstene og tage rundt omkring i byen. Og hvis du er heldig, kan du endda være vidne til en storkelevering – altså storkeunger.

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM STRASBOURG FRANKRIG, FAKTA OM FRANKRIG, FAKTA OM STRASBOURG, GUIDE TIL FRANKRIG, STRASBOURG SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL FRANKRIG, OPLEVELSER I FRANKRIG, SEVÆRDIGHEDER I FRANKRIG, BYEN MAN SKAL BESØGE I FRANKRIG, OPLEVELSER I STRASBOURG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER

Læs også >> Croissanten: En hyldest til modstand mod Det Osmanniske Rige

Indlægget 14 sjove fakta du (måske) ikke vidste om Strasbourg, Frankrig blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Og alligevel formår byen at overraske mig gang på gang.

Der er noget helt særligt over kombinationen af storslået arkitektur, historie med kant og de små detaljer, man ikke lige lægger mærke til første gang.

Den ungarske hovedstad Budapest er ikke bare smuk, den er også fuld af hemmeligheder, skæve historier og fascinerende fakta.

I forbindelse med mit arbejde som rejseleder når jeg brugt mange dage i Budapest og da jeg altid gerne vil kunne give mine gæster spændende fakta som ikke altid står i rejseguiderne, har jeg gjort mig umage for at finde nogle ekstra spændende ting.

Og jo mere jeg selv har lært om Budapest, jo mere har jeg også rendt byen rundt for at opleve den mumificeret konge og amerikanske præsident med mine egne øjne.

I denne artikel har jeg samlet 10 finurlige, historiske og overraskende fakta om Budapest, som måske kan gøre din næste tur lidt sjovere.

For uanset om du er til ruinbarer, underjordiske hospitaler, helende varme kilder eller musik fesivaler, så har Budapest noget i ærmet.

10 ting du (måske) ikke vidste om Budapest, Ungarn

Den ungarske parlamentsbygning er verdens tredjestørste parlamentsbygning

Den ungarske parlamentsbygning er ikke kun et symbol på national stolthed, men den tredjestørste parlamentsbygning i verden!

Bygningen blev opført i nygotisk stil på Pest-siden ud mod Donau i 1885-1904 af arkitekten Imre Steindl med det engelske House of Parliament som forbillede.

Bygningen rummer hele 691 rum, forbundet af cirka 20 km trapper, gange og en imponerende kuppel, der rager op over Donau.

Det, der gør bygningen endnu mere fascinerende, er dens overdådige indre, som blandt andet inkluderer 40 kilo guld i udsmykningen! Besøgende kan også opleve Ungarns kronjuveler, der opbevares inde i parlamentsbygningen.

Jeg kan varmt anbefale at man tager på en guidet tur i parlamentet, som er den eneste måde man kan få lov at se det indefra. Billetterne på den officielle hjemmeside bliver hurtigt udsolgt, men du er næsten altid garanteret at få billetter her.

Ruinbarerne er en Budapest-original

Budapest er berømt for sine ruinbarer, som er trendy mødesteder og barer, der er indrettet i forladte bygninger eller gårdhaver.

Den første og mest kendte ruinbar, Szimpla Kert, åbnede i 2002 og er siden blevet et symbol på byens kreativitet og pulserende natteliv.

Hver ruinbar er unik og byder ofte på kreativ indretning, musik og en sjov måde at opleve Budapests natteliv.

Hvis du rejser alene i Budapest eller rejser sammen med en ven/kæreste og gerne vil i byen med andre, så er en pubcrawl på ruinbarene en god måde at få sig et par drinks og socialt sammenværd. Jeg har fundet følgende pubcrawls på Getyourguide:

• Budapest: Guidet crawl til ruinbarer med spil og 6 shots (Pris pr. person ca. 190 kr)
• Budapest: Ruin Bar Pub Crawl med adgangsbilletter (Pris pr. person ca. 150 kr)
• Budapest: 5-timers pubcrawl gennem ruinbarer (Pris pr. person ca. 150 kr)

Kædebroen var et banebrydende ingeniørmæssigt vidunder

Széchenyi Kædebroen, der stod færdig i 1849, var den første permanente bro, der forbandt Buda og Pest.

Dens opførelse markerede et vigtigt vendepunkt i Budapests udvikling og blev et symbol på enhed og fremskridt. En af de mest spændende fakta om Budapest er, at broen – selv efter at være blevet ødelagt under Anden Verdenskrig – blev omhyggeligt genopbygget i sin oprindelige form.

En gåtur over Kædebroen byder på fantastiske udsigter over Donau og byens skyline og er derfor et yndet sted for både lokale og turister.

Denne ikoniske konstruktion er et vidnesbyrd om Budapests modstandsdygtighed.

Donau-floden deler og definerer Budapest

Budapest er berømt for at være opdelt i to dele – Buda og Pest – adskilt af den majestætiske Donau-flod.

Denne naturlige opdeling giver byen en særlig karakter: den bakkede Buda er rolig og historisk, mens den flade Pest summer af liv og urban energi. En af de mest markante fakta om Budapest er, at sammenslutningen af disse to områder i 1873 skabte en af Europas mest ikoniske hovedstæder.

Donau danner også en storslået kulisse for mange af Budapests berømte vartegn, herunder Parlamentsbygningen og Buda Slot.

Budapest har verdens ældste elektrificerede undergrundsbane

Budapests metrosystem, der blev indviet i 1896, er den ældste elektrificerede undergrundsbane i det kontinentale Europa og den tredje ældste i verden, kun overgået af London (1863) og Istanbuls Tunnel (1875).

Kendt som Linje 1 eller Millenniumsundergrunden, blev den bygget for at fejre Ungarns 1000-års jubilæum og er i dag optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette er en af de mest imponerende fakta om Budapest og et bevis på byens fremsynede tilgang til infrastruktur i slutningen af 1800-tallet.

Selv i dag har den oprindelige Linje 1 bevaret sin historiske charme, med gule vogne og små, klassiske stationer, der tager passagerer med på en rejse tilbage i tiden. At tage metroen i Budapest handler derfor ikke kun om transport – det er en historisk oplevelse.

Som et lille side fakta, så kan jeg lige nævne at alle EU borgere over 65 år kan kører gratis med Budapests offentlige transport.

Budapest har et underjordisk hospitals museum

Midt under den historiske Buda-borg i Budapest gemmer der sig en af byens mest fascinerende og lidt uhyggelige seværdigheder: Hospital in the Rock (Sziklakórház Atombunker Múzeum). Det er en kombination af hospital, krigsmuseum og koldkrigs-bunker – alt sammen gemt væk i en naturlig grotte dybt under jorden.

Hospitalet blev etableret i 1930’erne som en nødløsning i tilfælde af krig. Det blev for alvor taget i brug under Anden Verdenskrig, hvor det husede sårede soldater og civile under belejringen af Budapest i 1944-45.

De underjordiske gange blev brugt som operationsstuer, sygestuer og ly mod bomber – alt sammen i de trange, fugtige kalkstensgange.

Under den ungarske opstand i 1956 blev det igen aktiveret, og i 1960’erne blev dele af anlægget opgraderet til atombunker i tilfælde af atomkrig under Den Kolde Krig.

I dag er Hospital in the Rock et museum, hvor man kommer på en guidet rundtur gennem de mørke tunneler. Se museets hjemmeside her.

Budapest har statuer af 2 amerikanske præsidenter

Det er et lidt særligt syn at se de amerikansk præsidenter Ronald Reagan og George H. W. Bush midt i Budapest, men det siger meget om Ungarns forhold til den kolde krigs historie og landets skift mod vestlig orientering efter 1989.

En statue af Ronald Reagan står i Liberty Square (Szabadság tér) – tæt på både den amerikanske ambassade og den kontroversielle sovjetiske mindesøjle og forestiller Ronald Reagan i jakkesæt, gående fremad med fast blik – symbol på fremtid, håb og handlekraft.

Reagan blev hædret for sin rolle i at fremme afslutningen på den kolde krig og for at støtte Østeuropas kamp mod kommunismen. Mange ungarere ser ham som en vigtig figur i forhold til opgøret med det sovjetiske styre og genindførelsen af frihed og demokrati i Østeuropa.

George H. W. Bush-statuen står tæt på Ronald Reagan. George H. W. Bush var den første siddende amerikanske præsident, der besøgte Ungarn, hvilket han gjorde i juli 1989, kun få måneder før Berlinmurens fald.

Han talte åbent og støttende om demokrati, frihed og Ungarns fremtid i Vesten, og mange ungarere ser hans besøg som en moralsk opbakning i en skelsættende tid for landet.

Hvis du gerne vil hilse på præsidenterne, ligesom jeg har gjort, så er her google maps til hvor de står.

Budapest er vært for en af verdens største musikfestivaler

Sziget Festival, der afholdes hvert år i Budapest, er en af de største og mest anerkendte musikfestivaler i verden.

Denne ugelange fest samler et mangfoldigt program med kunstnere fra mange genrer – fra rock og pop til elektronisk musik og meget mere.

Festivalen blev grundlagt i 1993 og har siden udviklet sig til en sand kulturel begivenhed, hvor der udover musik også er kunstinstallationer, scenekunst og en levende, farverig atmosfære. Med hundredtusindvis af gæster fra hele verden er Sziget Festival blevet et symbol på Ungarns dynamiske kulturliv og en uundgåelig destination for musikelskere verden over.

Det afholdes hver august i det nordlige Budapest, Ungarn, på Óbudai-sziget, en grøn ø på 108 hektar ved Donau. Du kan finde program og se billetpriser her.

Sankt Stefans Basilika i Budapest har hånden af mumificeret kong Stefan 1.

Budapest bevarer og ærer den mumificerede højre hånd af sin første konge og skytshelgen, Stefan I (Sankt Stefan). Han var den sidste store fyrste over ungarerne og blev kronet som Ungarns første konge i år 1000 eller 1001, og regerede indtil sin død i 1038. Stefan blev helgenkåret i 1083, og da hans lig blev opgravet, fandt man hans højre hånd intakt og mumificeret.

Hånden blev adskilt fra kroppen og opbevaret som en relikvie flere forskellige steder gennem historien, indtil den vendte tilbage til Ungarn i 1945. I dag er den kendt som “Den Hellige Højre” (Szent Jobb) og opbevares i et gyldent relikvieskrin i Sankt Stefans Basilika i Budapest.

Denne relikvie betragtes som Ungarns mest hellige katolske symbol og er et stærkt udtryk for national identitet og stolthed. Hvert år den 20. august, på Sankt Stefans festdag, bæres den hellige hånd i en procession gennem byen.

Hånden siges endda at have mirakuløse kræfter, såsom at helbrede syge og beskytte landet mod fjender. Den Hellige Højre er en unik og fascinerende del af Ungarns historie og kultur.

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM BUDAPEST, FAKTA OM BUDAPEST, FAKTA OM UNGARN, GUIDE TIL BUDAPEST, BUDAPEST SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST, REJSEGUIDE TIL BUDAPEST, OPLEVELSER I BUDAPEST, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST UNGARN, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, YOUTUBE VIDEO OM BUDAPEST, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, DONAU FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT DONAU

PIN IT!

Indlægget 10 ting du (måske) ikke vidste om Budapest, Ungarn blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.