Navnet Aserbajdsjan, tidligere fortolket som “Ildens land” eller “stedet for tilbedelse af ildens gud”, forbinder direkte landet til ildens tilbedelse.

Og når det kommer til ild, så er det brændende bjerg Yanardag et af de Must see steder, som der er i landet.

De lokale har længe betragtet Yanardag, som et unikt naturligt monument og helligt sted i Aserbajdsjan. I dag er stedet også en af landets største seværdigheder, med hundredvis af besøgende hver dag.

Ved dekret fra Aserbajdsjans præsident, hr. Ilham Aliyev, dateret 2. maj 2007, blev området Yanardag erklæret som en statsbeskyttet historisk-kulturel og naturreservat.

Se Yanardag på en guidet tur

Jeg har besøgt Azerbaijan både sammen med Taner som turist og professionelt som rejseleder for en dansk gruppe. Ved begge besøg var jeg forbi Yanardag, det brændende bjerg.

Med Taner gjorde vi det på en guidet tur fra min samarbejdspartner Getyourguide. Det var denne guidet tur vi var på, i tilfælde af du gerne vil på den samme. Turen koster 100 kr.

På turen så vi flere forskellige seværdigheder, blandt andet også muddervulkanerne.

Jeg har også fundet lignede guidet ture, som besøger Yanardag

• Baku: Gobustan, muddervulkan, yanerdag og tempel med frokost
• Baku: Gobustan, muddervulkaner, ildtempel og Yanar Dag-tur
• Baku: Gobustan, vulkaner, ildtempel og Yanardag dagsudflugt

Besøg ved Yanardag

Når man ankommer til Yanardag, så skal man købe billet og på den anden side af billetsalget kommer man direkte hen til ilden. Omkring ilden er der siddepladser ala på et teater, men man kan også gå helt ned til ilden, hvor det er utrolig varmt. Jeg var der så også begge gange om sommeren, så vejret var varmt i forvejen, så ilden gjorde bare det hele mere varmt.

Området der brænder er ikke særligt stort sammenlignet med Yanartas i Tyrkiet (mere om det længere nede), så det at se ilden er hurtigt overstået. Mange vælger at gå over den lille bro og over på heden bag ved ilden, hvor der står et start ”Yanardag” skilt, som man kan tage billeder med . men hvis du spørg mig er turen over på heden spild af tid, da der ikke er noget at se.

Mange overser til gengæld det lille museum som er tæt på billetsalget. På museet er der køligt og forskellige tekster omkring Azerbaijans historie og tilbedelse af ilden igennem zoroastrismen.

Udover ilden, heden og museet er der også en lille souvenir shop, en lille café og toiletter som en del af området.

Historien om Yanardag – Det brændende bjerg i Azerbaijan

Der findes forskellige antagelser om monumentets oprindelse og grundlæggelse.

Den ældste er forbundet med ulven, et totemdyr for de tyrkiske folk (som azarbaijanerne er). Derfor er en hule nær monumentet kendt som “Ulvens Rede” (“Gurd Yuvası”), og ifølge legenden blev ulve, der så den hellige flamme, forvandlet til bevidste mennesker.

Udbredelsen af ilddyrkelse i Aserbajdsjan førte til, at Yanardag blev betragtet som et helligt objekt.

Mennesker, ikke kun fra Aserbajdsjan men også fra nabolandene, kom hertil og tilbad ilden. Som resultat nævner mange rejsende og geografer ildudbruddene i Absheron i deres værker.

Blandt dem er den romerske forfatter Prisk Panniyisky; arabiske og persiske forfattere som Al-Masudi, Al-Istakhri, Al-Balkhi, Qarnati, Al-Hamavi, Abu Dulaf; samt rejsende fra 15.–16. århundrede, herunder italienske og osmanniske som Evliya Çelebi.

Interessant nok blev området Yanardag generelt kendt som Girmeki dalen. De centralasiatiske tyrkere har i dag en “otko girmeki” bryllupstradition. I den bryllupstradition kom bruden, på besøg i mandens hjem for første gang. Derefter slagter hun et får og kaster det på bålet (“otko girmeki” betyder “ildoffer”). På denne måde ofrer hun til flammerne for at få lykke i hjemmet. Det er muligt, at betegnelsen Yanardag-området som Girmeki dalen er relateret til betydningen “at ofre til ilden”.

Selvom islams gradvise udbredelse i Aserbajdsjan fra det 6. århundrede ændrede tidligere tiders religiøse overbevisninger, blev Yanardag stadig anset for et helligt sted.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan (stor oversigt)

Eksistensen af et sted kaldet “Alis sten” i Yanardag, en gammel muslimsk kirkegård og en moské viser, at dette naturfænomen blev et monument for islam.

På samme tid blev det fastslået, at en lille muddervulkan nær Yanardag udsendte svovlgas. Vandet var ikke drikkeligt, men det blev brugt til behandling af hudsygdomme. Kilden blev kendt som “Gotursu-kilden” blandt lokalbefolkningen. Man behandlede også dyr, som kameler og heste, med hudproblemer i Gotursu-kilden.

Efter at Aserbajdsjan blev en del af det Russiske Imperium i det 19. århundrede, blev Yanardag repræsenteret i våbenskjoldene for både Det Kaspiske Havs Region og Baku. Da symbolet for den kaspiske provins blev vedtaget i 1843, blev der i øverste venstre felt skrevet: “ild, der bryder frem fra jorden og brænder.” Den samme beskrivelse blev gengivet i Bakus emblem i 1843.

Yanerdag vs Yanartas – Det brændende bjerg mod den brændende sten

I Tyrkiet har jeg flere gange besøgt, skrevet om og sågar lavet en video om Yanertas, som ligger i Antalya regionen, tæt på ferieområdet Olympos. Noget af det jeg gang på gang nævner er, at jeg ikke forstå det ikke er en mere populær seværdighed.

Yanartas, som betyder brændende sten er nemlig et bjerg, hvor der er ild som kommer op ad jorden flere steder fordelt over et forholdsvist stort område. Det kræver gode ben at komme op på bjerget, men det er hele turen værd. Bjerget er også forbundet om myten med kimæren og Bellerofonte, som du kan læse her.

Personligt synes jeg Yanartas er en meget større seværdighed end Yanardag i Azerbaijan, men Yanardag er alligevel en af Azerbaijans mest populære seværdigheder.

Yanardag betyder brændende bjerg. Det er næsten komisk, for Yanardag er kun 1 område hvor det brænder op ad en sten, mens Yanartas, som betyder brændende sten, er et bjerg, hvor der er ild mere steder. Spurgte du mig, så burde de to stedet bytte navn.

INDHOLD I ARTIKLEN: BRÆNDENDE BJERG, AZERBAIJANS ILDBJERG, YANARTAS, BJERG MED ILD I, FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, OPLEVELSER I BAKU, FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM BAKU, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM ADSERBAIJAN, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Yanardag – Det brændende bjerg i Azerbaijan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Mens nogle af dem er verdenskendte og i stort at alle rejsebrochurer, så er andre af dem steder jeg har fundet via lokal / instagram / tilfældigheder.

At finde de unikke steder i Tyrkiet, er nærmest blevet en personlig mission. Jeg vil gerne finde og videreformidle at disse steder findes.

Det er derfor jeg nu har samlet Tyrkiets unikke seværdigheder i dette blog indlæg, som løbende bliver opdateret, hvis jeg synes nye steder fortjener at komme på oversigten.

MEN jeg har også lavet en liste på min youtube som hedder “Unique places in Turkey”. Min Youtube kanal Two Cultures “mission no 1” var at vise folk steder fra Tyrkiet, som normalt ikke bliver vist.

Stort set alle stederne på denne liste har jeg allerede lavet rejse vlogs (videoer) om og jeg vil i hvert indlæg linke til videoen, så du kan få lov at se meget mere om stederne, end bare de billeder, der er i dette indlæg.

De mest unikke steder i Tyrkiet

Cappadocia – Det utrolige vulkan landskab

Du finde ikke et sted i Tyrkiet, der er mere unik og utrolig uvirkelig end Cappadocia, kendt som Kappadokien på dansk.

Før solopgang stiger de farverige luftballoner til vejret og himlens farvespil bliver ubeskriveligt når man står og kigger på de mange luftballoner, som hænger i himlen i forskellige højder og afstande mens solen står op i baggrunden. Endnu mere unik er det at være oppe i luftballonerne, en oplevelse som jeg har skrevet om i dette indlæg.

Cappadocia er en gigantisk område dækket af tuf. I de store stykker tuf er der igennem tiden blevet bygget huse og forretninger og folk boede i dem både over og under jorden. På engelsk er disse huse kendt som “Fairy chimney” som oversat til dansk betyder Fe skorstene.

I Cappadocia kan du også opleve gigantiske underjordiske byer, den røde flod, et hårmuseum og Tuf kirker med utrolige freskoer.

Se videoen om Det Brændende bjerg her

Læs mine rejseblog indlæg om Cappadocia her

Det brænde bjerg i Olympos, Antalya

Det brændende bjerg er utrolig unikt men det kræver også en god kondination at få mulighed for at se det. Du skal nemlig gå 1000 meter op via en sti i skoven, for at nå op til den del af bjerget, som brænder.

På tyrkisk hedder bjerget Yanartaş, som betyder brændende sten. På Yanartaş har der i flere århundred været en udledning af en blanding af methane, nitrogen og oxygen, som har sivet ud ad bjerget. Når de kommer i kontakt med ilt, skabet det flammer og de flammer kommer direkte ud af bjerget.

På bjerget kan man se, hvordan flammerne igennem tiden har slukket og antændt forskellige steder på bjergtoppen.

Bjerget blev i antikken brugt til at navigere skibende i vandet. I dag er bjerget en del af Likya vejen (Lycian way) som er en 500 km lang vandre rute mellem Antalya og Fethiye.

Se videoen om Det Brændende bjerg her

Læs mit rejseblog indlæg om Det Brændende bjerg her

Tazi Kanyon i Manavgat

Jeg ved ikke ,hvorfor det at stå på toppen af en kløft et så sindsygt imponerende, men det er det.

Tazi Kanyon kan nok ikke måle sig med Grand Canyon i USA, men det betyder ikke, at det ikke er en super unik oplevelse i Tyrkiet.

Tazi Canyon ligger i Manavgat, tæt på området hvor man kan prøve River Rafting. Her kan du beundre naturen i sin reneste og smukkeste form samt tage nogle meget misundelsesværdige billeder til dine sociale medier.

Læs mit rejseblog indlæg om Tazi Canyon her

Ani – Et museum helt ud til den tyrkiske-armenske grænse

Der er mange grunde til at Ani er super spændende rent historisk men når jeg tænker tilbage på Ani, så er det faktisk det faktum, at vi stod helt op ad den Armenske grænse, som var mest unikt.

Armenien og Tyrkiet har ingen åbne grænseovergange imellem sig og sådan har været i mange år. Der er en blodig historie mellem de 2 lande.

Og måske derfor er det så unikt at stå helt op ad Armenien, på den tyrkiske side. De 2 lande er adskilt af en flod, EN FLOD!

Jeg kunne intet hegn, vagtposter eller noget som helt se nogle steder ind i det forholdsvis flade landskab foran os. Og alligevel er der ingen lovlig måde at komme over.

Når det er sagt, så vil jeg også gerne understrege at Ani byen også er sindssyg unik. Det var engang en af verdens største byer, der er nogle utrolige historiske kirker bygget af basaltsten og du kan stadig se de antikke freskoer på nærmeste hold, læs mere om det i min artikel om Ani, som er linket nedenfor.

Se videoen om Ani ved den tyrkiske-armenske grænse her

Læs mit rejseblog indlæg om Ani´s historie her

Pamukkale – Det hvide bomulds slot

Pamukkale i Denizli er som regel side om side med Cappadocia i rejsebrochurerne om Tyrkiet, som de to mest unikke steder i landet. Og det er også sandt: Cappadocia og Pamukkale er de mest unikke steder i Tyrkiet.

Men mens Cappadocia er et gigantisk område med Tuf, så er Pamukkale et bjerg, hvor den ene side er hvid som sne og det øvrige område er historiske ruiner af byen Hierapolis.

Det er naturligvis den hvide del af Pamukkale som er mest unikt. Pamukkale betyder Bomulds slot og selvom det ikke lignet et slot, så ligner det med sikkerhed bomuld. Området er blevet hvidt fordi det kalkholdige vand bobler op ad jorden med en temperatur på 35 grader og løber ned ad bjergets skråninger. Vandet fordamper og kalcium-karbonatet bliver tilbage og med iltens hjælp, bliver hærdet til hvide belægninger, hvilket skaber de ikoniske og helt unikke kalkterrasser.

Man kan bade i de menneskelavet bade langs gangstien og nyde udsigten over til de originale bade, som blev spærret af for omkring 30 år siden, for at beskytte dem.

Der er indgange både ved toppen og ved bunden af bjerget og personligt har jeg besøgt stedet 9 gange og syntes det var lige utroligt hver gang.

Se videoen om Pamukkale her

Læs mit rejseblog indlæg om Pamukkale her

Isparta´s lavendel marker

Der er en kort sæson, hvor det er muligt at tage til Isparta og se de smukke lilla lavendel marker.

Jeg synes personligt, at det er en unik seværdighed i Tyrkiet, men jeg indrømmer også gerne, at denne seværdighed ikke bidrager med meget mere end et smukt sted og muligheden for at tage nogle vidunderlige billeder til f.eks instagram. Her er ikke historie eller kultur, der er bare smukke blomster.

I Isparta er lavendel markederne inddelt i halvstore firkanter / marker. De er ikke kilometer lange ligesom i Frankrig men det er lange nok til man ikke går 2 gange frem til tilbage. Her vil de lokale gerne man kommer og tager smukke billeder, så nogle steder er der f.eks stillet et gyngestativ, en cykel og en dør op, som står gratis til rådighed, så man kan tage unikke billeder i unikke omgivelser.

Se videoen om Lavendel markerne i Isparta her

Læs mit rejseblog indlæg om Isparta´s lavendel marker her

Göbekli Tepe – Verdens ældste tempel

Hvis du elsker at se unikke historiske steder, så er dette en af de mest unikke “kronjuveler” i verden. D.D kan intet hamle op med, hvor unik Göbekli Tepe i Urfa er.

Göbekli Tepe er den ældste kendte, menneskeskabte, religiøse struktur i verden. Stedet er fra omkring 10.000 år f.Kr (yngre stenalder). Til sammenligning er pyramiderne fra 2550 f.Kr. og Stonehenge fra omkring 3000 f.Kr. – 2000 f.Kr.

Oversat til engelsk betyder navnet “Potbelly tepe”, som på danske vel er “ølmave bakke”. Sjovt navnet til et meget seriøst sted.

Man kan kun gætte på, hvorfor Göbekli tepe blev bygget. Da der hverken findes noget nedskrevet (fordi det er længe før man begyndte at skrive) eller ligene fra den tid i vores historie. På denne tid i historien var der mammutter, simple stenværktøjer og folk levede en “Jægere og samlere” tilværelse, da man endnu ikke var begyndt at bosætte sig fast.

Man tror stedet er blevet bygget til -og havde en religiøs funktion af 2 grunde. 1: der er ikke fundet nogle tegn på beboelse, hverken der hvor man har udgravet eller i nærheden. Der er også langt til det nærmeste drikkevand, så der er faktisk meget mystik omkring hvordan dem, der byggede stensymbolerne fik mad og drikke. 2: Der er forskellige dyresymboler på de udgravede sten, som giver grund til at tro, det havde en religiøs betydning.

Se videoen om Göbekli tepe her

Læs mit rejseblog indlæg om Göbekli tepe her

Bozcaada – Den græske følelse på en tyrkisk ø

Den tyrkiske ø Bozcaada er i virkelig en unik perle i Tyrkiet, som mange udenlandske turister sjældent høre om.

Den bedste måde at beskrive øen på, ved at sige, at den har følelsen af en græsk ø, men med tyrkiske priser. Der er den der unikke “ø-stemning” som er svær at sætte ord på og overalt vi gik, hilste de lokale på os, mens vi gik rundt i de små super søde gader.

Man skal tag til Bozcaada for stemningen, for øen´s eneste officielle seværdighed er borgen, som tager ca. 30 minutter at se.

Øen er en gammel græsk ø og også kendt med navnet Tenedos. Det er nu Tyrkiets 3. største ø og et sted mange fra Istanbul og Canakkale tager på ferie.

Det er super hyggeligt at kører rundt på øen, som har et utal af vindrue- og oliven platager. Stort set alle husene på Bozcaada er små 1-etagers sten huse som ligger romantisk fordelt i landskabet. På Bozcaada er der også mange vidunderlige strande, som man kan bade på.

Se videoen om Bozcaada her

Sille – Gammel græsk landsby midt i Tyrkiet

Landsbyen Sille er en af de små unikke seværdigheder i Tyrkiet, som jeg fandt ved en tilfældighed og siden har jeg været i den lille landsby 3 gange.

Det var engang en græsk landsby, men Louisiana traktaten gjorde at for omkring 100 år siden blev græskerne i Tyrkiet og tyrkerne i Grækenland byttet rundt (google selv Louisiana traktaten hvis du vil have en mere politisk forklaring)

Tyrkerne har taget sig godt af landsbyen siden græskerne flyttede og tyrkiske og græske gravsten, som står side om side bevidner om, at der har været et stærkt forhold mellem de 2 kulturer.

Landsbyen var en af de første kristne centre i verden og store religiøse personligheder som Sankt Paul og Mevlana har i deres levetid besøgt den charmerende landsby.

I Sille kan man se søde små huse, der virker som om de kan falde sammen indenfor minutter, en utrolig historiske katolsk kirke og en klippevæg af tuf, som jeg plejer at kalde mini Cappadocia, fordi det er ligesom i Cappadocia.

Læs mit rejseblog indlæg om Sille landsbyen her

Kekova og den sunkne by

Området omkring Kekova er så smukt, det er svært at tro ens egne øjne.

Kekova bugten blev erklæret for særligt beskyttet område af det Tyrkiske Miljøministerie i 1990 og det der gør Kekova unikt er, at man kan se ruinerne af en antik romersk by under vandet. Del er byen endte nemlig under havets overflade efter et jordskælv i det 2. århundred.

Man ankommer til havnen i Ücagiz og derfra tager man så på en daglang bådtur. Bådene sejler forbi den sunkne by og over til en lille beboet ø Kaleköy. På Kaleköy øen bor ca. 12 familier, i alt ca. 100 indbyggere og Simena Slottet.

Inde på Simena slottet er der et lille teater. Teateret er hugget direkte ind i klippen, det er 16 m i diameter og det har max kunne indeholde 300 personer. Teateret er det mindste som et blevet fundet i Likya området.

Omgivelserne og personerne som bor i Kekova området er super unikke og jeg kan varmt anbefale alle at tage dertil!

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: UNIKKE STEDER I TYRKIET, UNIKKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, REJSER TIL CAPPADOCIA, DET BRÆNDENDE BJERG I TYRKIET, TYRKIET UNIKKE STEDER, PAMUKKALE TYRKIET, BOZCAADA, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I ISPARTA, LAVENDEL MARKER I TYRKIET, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, GOBEKLI TEPE, GÖBEKLİ TEPE, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget De mest unikke steder i Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Alligevel får det ikke særlig meget omtale, sammenlignet med Cappadocia og Pamukkale, der også er unikke naturfænomener i Tyrkiet.

Det undre mig faktisk en del, for et bjerg, hvor der helt uden menneskelig indblanding kommer flammer op fra jorden, er da noget alle burde vide, er det ikke?

Yanartaş er det tyrkiske navn for stedet, og Yanar betyder brænd mens taş betyder sten. Oversat er navnet brændende sten, hvilket er utrolig passende.

Skal du på ferie i Olympos? Så læs min artikel Olympos – Et hippie paradis ved Middelhavet

På bjerget kommer der flammer op fra undergrunden, på grund af bjergets store indhold af metan. I gamle dage blev flammerne brugt som et naturligt fyrtårn for skibene i Middelhavet foran bjerget, men i dag bliver flammerne brugt til imponere den der tager den 1000 meter lange tur op ad bjerget.

På mit 3. besøg op til Yanartaş lavede vi denne video om stedet til vores video kanaler, som hedder Two Cultures. På facebook er Two cultures her og på Youtube kan du findes vores kanal her.

3. gang og første gang i sollys

Mit tredje besøg på det brændende bjerg blev i sollys. De 2 andre gange jeg har besteget de 1000 meter op til bjerget har været efter solnedgang, i mørke med en lommelugte.

Der er flere gode grunde til at gøre det om aftenen. Det største grund er at stemningen fra flammerne, som steger op fra bjerget er meget mere intens efter mørkets frembrud. Hver lille flamme bliver helt tydelig i mørket.

Men det er også svære at se hvor man går, når det er mørkt. En lommelygte er et must for der er intet elektronisk lys at se i skoven.

Det er faktisk meget unikt at være et sted, for man kan ingen steder se lysforurening. Jeg ved der kun er få stedet tilbage i verden, hvor man kan opleve det.

Det er en forholdsvis hård tur op. Der er gamle trappetrin på vejen derop, men med mine små ben er hvert trin i knæhøjde og det er for hårdt at gå op ad. I stedet går jeg på de små menneskelavet stier ude på kanten af trapperne.

Fordelene ved at gå op i dagslys

Den eneste vej op til de evige flammer foregår til fods, og det er en gåtur på ca. 30 minutter.

Turen blev ikke nemmere af at gøre det ved højlys dag. Trappetrinene er stadig lige højde og i dagslyset kunne jeg også se hvor mange flere trappetrin, der ventede mig længere fremme.

Men det var en fordel at kunne se, hvor man går, for i mørket går alt min energi på at sikre mig, at jeg ikke falder.

Jeg var i tvivl om det var muligt tydeligt at se flammerne i dags timerne, men det kan jeg bekræfte, at det er det.

Der var også mange flere ruiner af bygninger end jeg troede og freskoer på nogle af bygningerne, som af naturlige grunde er nemmere at se i dagtimerne.

Jeg er faktisk forbavset over, hvor hyggeligt det var i dagtimerne og hvis du planlægger at besøge det brænde bjerg i Olympos med børn eller folk som er usikre på benene, så anbefaler jeg klart at gøre det i dagtimerne.

Den antikke myte om de evige flammer

Det brændende bjerg er bare en helt unik seværdighed i Tyrkiet, det er også et sted som har nogle fantastiske myter bliver fortalt.

Den antikke myte om de evige flammer er også historien om kimæren, der var et ildsprudende uhyre med løvehoved, gedekrop og slangehale, og hans død. Kimæren er kendt for afbrænde landsbyer og slå mænd og kvæg ihjel.

Myten lyder således: Bellerofonte slog sin bror ihjel, og levede derefter i eksil hos kongen af Argos. Kongen af Argos’ hustru så sig dog sur på Bellerofonte, da han afviste hendes tilnærmelser. Derfor påstod hun, at han havde forsøgt at voldtage hende.

Kongen af Argos ønskede dog ikke at slå Bellerofonte ihjel, og derfor sendte han ham hen til kongen af Lykien for at blive dræbt. Af kongen fik opgaven at dræbe kimæren.

Mod alle odds lykkedes det ham, i samarbejde med sin tæmmede pegasus-hest at slå kimæren ihjel. Der er to forskellige historier på, hvordan Bellerofonte bekæmpede kimæren.

Den ene historie går på, at han bekæmpede kimæren med sit bly spyd, som han fik anbragt i kimærens mund, hvorefter det smeltede og kvalte monsteret.

Den anden historie går på, at kimæren angreb Bellerofonte og pegasus-hesten, og de fløj derefter op i himlen. Da de kommer tilbage ned mod jorden rammer Bellerofonte kimæren med sin lanse, og begravede kimæren under jorden. Det lykkes dog aldrig for Bellerofonte at slukke de evige flammer i Chimerabjerget.

Lidt mere teknisk omkring hvorfor det brænder

Der er naturligvis også en mere naturlig og teknisk forklaring på, hvorfor bjerget kan brænde.

Det skyldes en stor cocktail af forskellige natur gasser inde i bjerget. De mange naturgasser er:

02                  9.94%

N2                 32.64%

CO2               0.05%

C1                 57.57%

C2                 0.16%

C3                 0.05%

iC4                 0.03%

NC4               0.04%

iC5                 0.03%

Nc5               0.03%

CH4               -11.64%

Læs også >> Rejseguide og Seværdigheder i Kemer, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I TYRKIET, REJSER TIL OLYMPOS, DET BRÆNDENDE BJERG, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, HIPPIE BY TYRKIET, BJERG DER BRÆNDER, OPLEVELSER I KEMER, GODE REJSERÅD, REJSEBLOG, YANARTAS, UNIKKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, REJSETIPS, REJSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM ALANYA, ALANYA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Yanartaş – Det brændende bjerg, som rent faktisk brænder! blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.