Fakta derfor én til at spærre øjnene lidt ekstra op og sige “wow det var specielt“.

Der findes også en del lumre fakta om Grækenland, som jeg også har samlet på min liste.

Græsk historie går mange tusind år tilbage i tiden og igennem tiden har der boet og eksisteret en masse forskellige folkeslag, som alle gjorde tingene på deres helt egen måde.

I dag gør de fleste lande i Europa tingene på den samme måde, så det er spændende, hvordan der har været så mange forskellige leve måder, tankegange og måder man har vist kærlighed og styrke på.

Jeg elsker at rejse i Grækenland og med disse 30 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland, så bliver din rejse måske også lidt ekstra underholdende.

Læs også >> Rejseguide: 13 ting du skal lave i Athen

30 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland

1. Der er omkring 6000 øer, der høre til Grækenland, men det er “kun” 227 af dem, der er beboet. Det mest kendte øer er Santorini, Rhodos, Lesbos og Kreta.

2. Alle græske statsborgere over 18 år skal stemme ved hvert valg. Det er altså ulovligt ikke at møde op, når der skal stemmes.

3. Grækenland har en af de længste kystlinjer i verden. I alt har Grækenland 13,676 km kystlinje.

4. Der er omkring 200 solskinsdage om året i Grækenland. Nogle af de græske øer har op mod 300 solskinsdage om året.

Læs også >> 5 spørgsmål, som udenlandsdanskere er røv trætte af

5. Grækenland har mere end 100 arkæologiske museer. Det mest berømte er utvivlsomt det arkæologiske museum i Athen (National Archaeological Museum)

6. Grækenland ligger nr. 19 på listen over de lande, der lever længst. De deler pladsen New Zealand. Græskerne bliver i gennemsnit 82,5 år gamle. Kvinder bliver 85 år gamle og mænd bliver 80 år gamle.

Læs også >> 10 gode råd til Road trip i Grækenland (fastlandet)

7. Der er meget få plejehjem i Grækenland og mange fordomme forbundet med at bo på plejehjem. Det er helt almindeligt, at flere generationer bor sammen i Grækenland og at den yngre generation passer på den ældre.

8. I det antikke Grækenland holdt byen Megara deres egen festival ala de Olympiske Lege, hvor der var en kyssekonkurrence – kun for mænd. Jeg har ingen fakta fundet på, hvordan man vandt.

9. Grækenland havde et affaldssystem allerede 500 år f.kr.

10. Slaverne var en vigtig del af det gamle Grækenland. De klarede husarbejdet, arbejdede i marken, på skibene og de var endda politi!

11. En undersøgelse viser at grækerne har sex 164 gange om året. En af højeste i verden.

12. Den allerførste nøgen scene i europæisk filmhistorie var i en græsk film fra 1931.

Læs også >> Mykene – Agamemnon og kupplegrave

13. Linken park (rockbandet) har navngivet en af deres albums Meteora, som ligger i Grækenland. Området er et af de ældste beboede områder i menneskets historie.

14. The monastery of Holy Trinity / Hellig treenigheds klosteret i Meteora var film lokation for James Bond-filmen ”For Your Eyes Only” fra 1981.

15. Det er forbudt at have højhælede sko på, ved de arkæologiske steder i Grækenland.

16. 98% af den samlede befolkning er etniske grækere. Resten af befolkningen som bor i Grækenland er mindretal, hovedsageligt fra Albanien, Armenien, Bulgarien.

17. Det højeste bjerg i Grækenland er Mount Olympus, som er 2917 meter højt.

18. I marts 2020 fik Grækenland deres første kvindelig præsident. Hun hedder Katerina Sakellaropoulou.

Læs også >> 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland

19. Grækenland har et civilretligt system baseret på romersk lov.

20. Det antikke græske alfabet er det ældste skriftsprog, der stadig bruges i dag.

21. Grækenland er det eneste land i verden, der årligt har dobbelt så mange turister, som den faktiske befolkning.

22. De olympiske lege opstod i den græske by Olympia i år 776 f. Kr. Det atletiske udøvere konkurrerede fuldstændig nøgne, fordi det gjorde dem lige værdige. Læs mere om Olympia i Grækenland i min guide her.

23. I antikken mente grækerne at evnen til at danse var opfundet af guderne. Denne evne blev kun givet som gave til udvalgte dødelige ved religiøse ceremonier.

24. Det græske køkken har ikke forandret sig særligt meget de sidste 2000 år. Grækerne spiser stadig stort set det samme som dengang.

25. De gamle grækere sad ikke ned når de spiste, de lå på siden.

26. I det 17. århundrede fandtes der over 300 kaffebarer alene i Thessaloniki. I det 18. århundrede var kafeneio blevet en veletableret græsk institution, som dannede ramme om socialt samvær. Læs mere om græsk kaffe her.

27. Kristendommen voksede gradvist i Grækenland mellem det 4. og 6. århundrede e.Kr. Kristendommens blev stadfæstet i år 529 e.Kr., da kejser Justinian forbød undervisning i filosofi og lov i Athen. Mange templer, herunder dem på Akropolis, blev omdannet til kristne kirker. Bl.a. blev Parthenon til en kristen domkirke, og det ældre marmortronefund (Acr. 1366) blev måske overført dertil som bispesæde.

Læs også >> 5 gode råd du skal vide, før du besøger Akropolis, Athen

28. Rotundaen i Thessaloniki blev i slutningen af 1930’erne udgravet af danske arkæolog E. Dyggve i samarbejde med det Tyske Arkæologiske Instituti.

29. Oldtidens grækere brugte farver på statuerne som et middel til at udtrykke forskellige egenskaber: lyst hår på guder signalerede styrke; mørk hud på krigere og atleter signalerede dyd og tapperhed; hvid hud på korai-statuerne udtrykte ungdommens skønhed og glød.

30. Masker var en vigtig del af teaterudstyret i Grækenland, hvorigennem dramatikeren forsøgte at hjælpe publikum med at forstå stykket og karakterernes personlighed. Skuespillernes ansigtsudtryk var ikke altid synlige på grund af afstanden til publikum, og derfor udvikledes konventioner, som straks kunne genkendes af tilskuerne. Ældre mænd havde for eksempel altid skæg, mens unge mænd normalt var glatbarberede. Kvinder havde hvid hud, mens mænds hud var mørkere. Vrede blev for eksempel vist med hævede øjenbryn, sorg med sænkede.

Læs også >> 5 fordele ved at være camping barn

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: HISTORISKE FAKTA OM GRÆKENLAND, GUIDE TIL GRÆKENLAND, FAKTA OM GRÆKENLAND, SPÆNDENDE FAKTA OM GRÆKENLAND, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, FAKTA OM ATHEN, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, VISIT GREECE, VISIT GRÆKENLAND.

Indlægget 30 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det er hjemsted for Agamemnon som startede Troja krigen og kupplegravene, som er både unikke i deres design og historie.

Stedet er også kendt under navnet Mycreane og Mikini, men sådan går det jo ofte, når en by er over 6000 år gammel.

Læs også >> 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland

I dette rejseblog indlæg vil jeg gerne fortælle dig om Mykenes fortid, om de forskellige seværdigheder og hvordan du kan booke en tur til Mykene fra Athen.

For at gøre indlægget nemt for dig, har jeg inddelt det i følgende kategorier:

• Besøg Mykene fra Athen
• Kort om den mykenske civilisation
• Da Mykene kom på kortet (igen)
• Tholos gravene i Mykene
• The Treasure of Atreus
• Clytemnestra graven og Aegist graven
• Kammergravene i Mykene
• Igennem den historiske løveport
• Gravcirkel A i Mykene
• Mykene arkæologisk museum
• Gode råd til at besøge Mykene
• Praktisk information om Mykene i Grækenland

Besøg Mykene fra Athen

Du kan enten leje en bil eller tage på en guidet tur til Mykene. Stedet er næsten umuligt at komme til med offentlig transport. Hvis det hele skal være nemt, så vil jeg anbefale dig at tage på en guidet tur fra Athen til Mykene.

Jeg har fundet følgende guidet turer til Mykene fra Athen på Getyourguide (reklamelinks):

• Fra Athen: Mykene, Epidaurus og Nafplio heldagstur – Pris pr. person ca. 209 kr. (ofte udsolgt, så book i god tid)
• Billet til det arkæologiske område i Mykene og valgfri SG-lydtur – Pris pr. person ca. 194 kr. (vurderet som bedstsælgende billet)
• Athen: Dagsudflugt til Mykene, Epidaurus og Nafplio med audioguide – Pris pr. person ca. 220 kr.
• Athen: Korinthkanalen, Mykene og Nafplio dagstur – Pris pr. person ca. 217 kr.
• Fra Athen: Dagstur til Mykene, Nafplion og Epidaurus – Pris pr. person ca. 209 kr.

Kort om den mykenske civilisation

Den mykenske civilisation (1600–1100 f.Kr.), er opkaldt efter sit største centrum, Mykene på Peloponnes, i Grækenland. Dens indflydelse spredte sig fra Lilleasien, Mellemøsten og Egypten til det vestlige Middelhav og det nordvestlige Europa. Den tidligere minoiske civilisation på Kreta, som havde sin storhedstid i det 16. århundrede f.Kr., havde stor indflydelse på udviklingen af den mykenske kultur, og tilsammen udgør de, de to første store europæiske civilisationer.

Oprindelsen til den mykenske civilisation er kendetegnet ved fremkomsten af en krigerklasse i det 16. århundrede f.Kr.

Fra det 15. århundrede f.Kr. udvidede den mykenske dominans sig til størstedelen af det græske fastland, Kreta og gradvist hele det Ægæiske område.

Civilisationen nåede sit højdepunkt i det 14. og 13. århundrede f.Kr. (den såkaldte mykenske Koine).

I de store paladser i Mykene, Tiryns og Pylos på Peloponnes samt i Theben i Boiotien, fandtes en centraliseret magtstruktur, med kongen i toppen. Her blev arkiver ført på lertavler med skriftsystemet Linear B, den tidligste græske skrift.

Dette centraliserede paladsadministrative system faldt sammen i slutningen af det 13. århundrede f.Kr., traditionelt kort efter Den Trojanske Krig, som var et fælles foretagende blandt mykenske stormænd.
Mulige årsager til dette sammenbrud inkluderer: sociale omvæltninger, økonomisk svækkelse pga. folkevandringer (de såkaldte “havfolk”), ødelæggelsen af centre i Lilleasien og Mellemøsten og/eller kraftige jordskælv, som dokumenteret ved arkæologiske udgravninger.

Udover at have overlevet vind og vejr i mange tusind år, så har det så sent som i 2020 også overlevet en stor skovbrand, som har strakt sig helt ind over de antikke ruiner. Mange planter og træer har fået en sveden overflade men intet arkæologisk vigtigt er gået tabt.

Der er fundet spor, der tyder på at der har boet folk her fra omkring den sene bronze alder og frem til 11.-12. århundred.

Mykene har været på Unescos verdensarvsliste siden 1999.

Da Mykene kom på kortet (igen)

Det var Heinrich Schliemann, der fik sat Mykene tilbage på bykortet. Henrich Schliemann var kendt som en stor amatør arkæolog, hvis fokus var at finde kostbarheder, om det så betød at fjerne en mur eller lignede undervejs, så gjorde han det.

Mildt sagt, han ødelagde en del på sin vej og hans fokus med udgravningerne var social status og økonomisk gevinst. 

Da han fandt Agamemnon dødsmaske af guld, løfte han den op og kyssede den (øhh det gør man altså ikke med historiske vigtige arkæologiske fund?).

Læs også >> Madguide: 30 + retter, du smage i Grækenland

Det var hans teori, at det var Agamemnon, ud fra historiske beskrivelser af Agamemnon. Intet teknisk dokumenterede det samme.

I et telegram til Kong Georg I skrev Heinrich Schliemann:

Deres Majestæt,
Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at jeg har opdaget gravene, som ifølge Pausanias tilhører Agamemnon, Kassandra og deres kammerater, der blev myrdet af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos under en fest.

Gravene er omgivet af en dobbelt stenkreds – noget, der kun kunne være rejst for personer af høj rang.
Inde i gravene har jeg fundet fantastiske skatte og antikke genstande af massivt guld. Disse fund alene er nok til at fylde et stort museum, som vil blive verdensberømt og tiltrække utallige udenlandske besøgende til Grækenland.

Da jeg arbejder af ren kærlighed til videnskaben, gør jeg intet krav på skattene, men overdrager dem gerne fuldt ud til Grækenland.
Må disse skatte danne grundlaget for en uvurderlig national rigdom.

Det vidste sig også senere at årstallene for Agamemnon død og hvornår masken er lavet ikke passer sammen. Alligevel har guld masken beholdt navnet som Agamemnons dødsmaske. Der er en kopi på museet i Mykene, mens originalen er i Athen.

Udgravninger ved Mykene varede kun nogle uger og efter udgravningerne skrev Heinrich Schliemann bogen “Mykene” på kun 8 uger, som gjorde han utrolig rig. Bogen blev udgivet på engelsk, tysk og fransk. I 1877 blev den kåret om årets bog i USA.

Tholos gravene i Mykene

Mens Heinrich Schliemann og hans store team af arkæologer udgravede Mykene, fandt de flere grave blandt andet kuppelgravene også kendt som Tholos gravene. I dag kan man stadig se kuppelgravene Clytaemnestras grav, The Treasure of Atreus (Atreus’ skatkammer) og Grav af Aegist, som oprindeligt var dekoreret med grøn serpentin og rød marmor. Gravene er navngivet efter medlemmer af Atreidernes slægt, som vi kender fra græsk mytologi og antik tragedie.

Ni kongelige tholosgrave, med gravkamre udformet som en bikube, blev opført i nærheden af Mykenes citadel i det 15. og 14. århundrede f.Kr.

Tholos gravene blev desværrer plyndret allerede i oldtiden, men deres betegnelse som “skatkamre” vidner om de rigdomme, de engang rummede.

For mig er det absolut kuppelgravene, som gør turen til Mykene det hele værd. Kuppelgrave findes også andre steder rundt på den græske halvø Peloponnes, men kuppelgravene i Mykene giver byens historie lidt ekstra visuelt liv. For ikke at tale om, hvor utrolig smukke de er.

The Treasure of Atreus

Kuppelgraven The Treasure of Atreus, ligger ca. 200 meter fra de øvrige ruiner. The Treasure of Atreus er den bedst bevaret grav med sit store intakte loft, som består af 33 stencirkler. The Treasure of Atreus er bygget omkring 1350 og 1250 f.kr og står stadig intakt i dag.

Der er en 35 meter lang og 6 meter bred indgang op til graven. Døren er 5,5 meter høj og over døren ligger en 120 tons stor sten. Indeni er graven 14,5 meter bred og 13 meter høj. Et utroligt syn!

Du kan starte din tur her og samtidig springe en eventuel kø over oppe ved Akropolis (by) delen af Mykene. Du kan købe din billet ved The Treasure of Atreus og se den først. Derefter kan du gå ind i Akropolis delen med samme bilet.

Clytemnestra graven og Aegist graven

Til højre for indgangen ligger Clytemnestra graven og Aegist graven.

Clytemnestra graven, tror man var graven, hvor Agamemnons kone var begravet, men der ingen beviser for at det er sandt. Hendes navn var Clytemnestra, så derfor har graven fået navnet Tomb of Clytemnestra / Clytemnestra grave.

Aegist graven er bygget i begyndelsen af 15. årh. f.kr. Den er modsat The Treasure of Atreus bygget af en masse småsten med rå overflade. Ligesom med de to andre kuppelgrave, så kan du gå ind i graven.

Kammergravene i Mykene

Kammergrave, udgravet i bakkerne omkring Mykenes akropolis, var familiegrave for både højtstående embedsmænd og almindelige borgere. De dateres primært til paladsperioden i det 14. og 13. århundrede f.Kr.

De fleste blev fundet intakte, og deres mange gravgaver (sølv-, bronze- og stenkander, guldringe og segl med halvædelstene, smykker i guld, glas og fajance, bronzebladevåben, lervaser og figurer) giver rige oplysninger om det mykenske samfund, social lagdeling, religiøse forestillinger og udenlandske kontakter.

Igennem den historiske løveport

Går man lige ud, via stien fra indgangen, så kommer man op til løveport. Løveporten er 3.10 m bred og 2.95 m høj. Den er historisk vigtig, fordi den er eneste overlevende monument fra græsk bronzealderen, der har et ikonografisk motiv.

Løveporten i Mykene viser to løver med for porterne på et podie. Den er beskrevet af Homér. Betydning af løverne er gået tabt i historien, men måske var det et våbenskjold eller et symbol på magt. Historikere tror løverne har været dækket med kostbarheder, ala diamanter og guld.

Når man går ind i igennem løveport i Mykene, så er man i den centrale del af den gamle Mykene Akropolis. Her boede de royale og de rige.

Læs også >> Meteora – Svævende klostre og det smukkeste sted i verden

På toppen af bakken, ca. 5 stejle minutter opad, kommer man op til det, der engang var slottet. Nu er det hele ruiner, men på toppen ad bakken får du en tydelig opfattelse af, hvor stort Mykene har været.

Gravcirkel A i Mykene

Går du fra løveporten til højre, så kommer du over the “grave circle A”. I “grave circle A” fandt arkæologer 6 skaftgrave med 19 skellet i. Man tror på skeletterne af været af kongelige eller højtstående i samfundet, pga grav pladsens placering.

Opdagelsen af Gravcirkel A i 1876 af Heinrich Schliemann vakte opsigt i hele verden med sine dramatiske fund. Den bragte en stor og hidtil ukendt civilisation frem i lyset og banede vejen for studiet af græsk forhistorisk arkæologi.

Gravene i Gravcirkel A omfattede i alt nitten begravelser: ni mænd, otte kvinder og to spædbørn. De afdøde var placeret på ryggen, som regel i en øst-vestlig retning. Keramikfundene fra Grav I, II, III og VI indikerer en datering fra slutningen af den mellemhelladiske periode til den senhelladiske IIA-periode, dvs. fra det 16. til begyndelsen af det 15. århundrede f.Kr.

Den fantastiske rigdom blandt gravgaverne afslører de afdødes høje sociale status: smykker og vaser af guld og sølv, overdådigt dekorerede sværd og andre bronzeobjekter, genstande lavet af importerede materialer som rav, lapis lazuli, fajance og strudseæg, samt en lille men karakteristisk gruppe keramiske kar. Alt dette bekræfter Mykenes betydning i denne periode og retfærdiggør Homers betegnelse af Mykene som “rig på guld.”

Mykene arkæologisk museum

Til højre for indgangen, godt gemt via små stier og en tur ned forbi toilettet ligger det arkæologiske museum. Det er gratis at besøge / du har indgang til der i forbindelse med det øvrige Mykene.

Der mest bemærkelsesværdig på museet er en kopi af Agamemnons dødsmaske. På trods af man har tekniske beviser for det ikke er Agamemnons dødsmaske (alligevel, fordi amatør arkæologen bare navngav ting, han synes lignede noget uden tekniske data) så har masken altså beholdt navnet siden den blev fundet.

Den originale Agamemnons dødsmaske (som ikke er af Agamemnon) er udstillet på der arkæologiske museum i Athen.

Derudover er der udstillet en masse smykker, krukker og andre arkæologiske fund, som giver liv til, hvordan byen engang har set ud.

Gode råd til at besøge Mykene

Hvis du gerne vil besøge Mykene, så får du her et par gode råd fra mig.

• Sæt dig ind i historien omkring Agamemnons og Heinrich Schliemann. Når du forstår dem, så får du meget mere ud af Mykene.
• Kom tidligt på dagen. Omkring middag kommer alle turbusserne fra Athen, så prøv at være der før dem.
• Der er ikke meget skygge ved Mykene, så en hat, vand og solcreme er en god idé.
• Besøg ruinerne først også museet. På den måde får du mest ud af din oplevelse.
• Husk det er forbudt at have højhælet sko på, på arkæologiske museer i Grækenland.
• Hvis du har mulighed for det, så book en lokalguide. Du vil få så meget mere ud af dit besøg med en lokalguide som fortæller om området.

Praktisk information om Mykene i Grækenland

Entré: Voksen: 20 €. Pensionister og studerende: 10 €.

Website: archaeologicalmuseums.gr

Telefon: +30 27510- 76585

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen

Åbningstider for Mykene

Adresse: Μυκήνες 212 00

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: MYKENE, MYKENE GRÆKENLAND, OPLEVELSER I GRÆKENLAND, MUSEER I GRÆKENLAND, MUSEUM I GRÆKENLAND, MYKENE MUSEUM SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, GUIDE TIL MYKENE, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Mykene – Agamemnon og kupplegrave blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Aldrig har jeg oplevet et sted, som har fortryllet mig, overrasket mig og samtidig fuldstændig taget pusten fra mig.

Jeg har rejst i over 30 lande og set utallige unikke steder i verden, men intet har endnu slået oplevelsen af at besøge Meteora i Grækenland.

Under mit sidste besøg klatrede jeg op på en af de unikke klipper og sad i stilhed der og kiggede på landskabet. Jeg husker, at jeg tænkte “Jeg får aldrig lyst til at rejse mig igen” men samtidig vidste jeg godt, at det ikke var en mulighed at blive siddende forevig. Jeg endte med at sidde på klippen i 2 timer, men det føltes kun som to blink med mine øjne.

Jeg har været velsignet i mit arbejde som rejseleder i Grækenland og dermed også fået lov til at arbejde i Meteora. Igennem mit arbejde har jeg set og været i Meteora 8 gange over de sidste 5 år.

I dette rejseblog indlæg vil jeg gerne fortælle dig om stedets fortid, om de forskellige klostre i Meteora og hvordan du kan booke en tur til Meteora fra Athen.

• Hurtige fakta om Meteora
• Gode råd og vigtig information til Meteora
• Sådan blev Meteoras landskab skabt
• Grotterne i klippevæggene – Fra eremit til klostersamfund
• De tilbageværende klostre
• Agios Nikolaos klosteret
• Grand Meteoro klosteret
• Varlaam munkekloster
• Nonneklostret Agios Stéfanos
• Roussanou-klostret (St. Barbara klosteret)
• Agia Triada klosteret (Hellig treenigheds klosteret) (James Bond Klosteret)
• Besøg Meteora fra Athen

Besøg Meteora fra Athen

Du kan enten leje en bil eller tage offentligtransport fra Athen til Meteora. Men hvis det hele skal være nemt, så vil jeg anbefale dig at tage på en guidet tur fra Athen til Meteora.

Jeg har fundet følgende guidet turer til Meteora fra Athen på Getyourguide (reklamelinks):

En dagsturer fra Athen

• Athen: Dagsudflugt til Meteora-klostrene med huler og frokost (Pris. pr. person ca. 500 kr.)
• Athen: Meteora-tur med lokal guide og græsk frokost (Pris. pr. person ca. 480 kr.)
• Athen: Meteora-klostre og -grotter Dagsudflugt og mulighed for frokost (Pris. pr. person ca. 500 kr.)

To dagesturer fra Athen

• Athen: 2-dages dagsudflugt til Meteora med guidede ture og hotel (Pris. pr. person ca. 780 kr.)
• Athen: 2 dage i Meteora med 2 guidede ture og hotelophold (Pris. pr. person ca. 780 kr.)
• Fra Athen: Delphi og Meteora 2-dages guidet tur (Pris. pr. person ca. 1.600 kr.)

Hurtige fakta om Meteora

• Meteora er det andet mest besøgte sted i Grækenland efter Akropolis i Athen.
• Meteora er det andet helligste sted i Grækenland efter Athos bjerget. Det tredje mest hellige sted er Ioannina.
• Der bor stadig munke og nonner i de seks tilbageværende klostre i Meteora.
• Lignede klostre samfund er bygget i Georgien og i Tyrkiet. Disse klostre kan stadig ses i dag.
• I Grækenland er der kun to steder på Unesco mix listen. Det er Athos bjerget og Meteora, som begge optaget i 1988.
• Dele af Tintin på Skattejagt er filmet i Meteora. Det er den film hvor Kaptajn Haddock har arvet og Haddock og Tintin ankommer til Istanbul for at gøre krav på arven. P.g.a et foto i en gammel avis ender de i Grækenland.
• Rock bandet Linkin park har navngivet et album efter Meteora.
• Under Anden Verdenskrig blev stedet bombarderet og mange kunststykker stjålet.
• 1922 kom der veje til biler og trapper op til klostrene. Før det var vejene og klostrene svært til fremkommelige.
• Meteora ligger i Thessaly regionen.
• Området er populært til vandreture og klatring, såvel som turister, der ønsker at besøge de smukke klostre.

Gode råd og vigtig information til Meteora

• Det er ikke tilladt at fotografere alle steder, så respektere det.
• Hold øje med hvor du går, terrænet er ujævnt mange steder.
• Under besøget skal skuldrene være tildækket og lange bukser eller nederdele skal bæres. Man behøver ikke tørklæde til håret, men nederdel til kvinder er et must. 
• Alle klosterne i Meteora har hul-toiletter, selvom jeg har oplevet nogle få toiletter er skiftet ud med ”europædiske” toiletter over årene. Forvent dog som udgangspunkt at det er hul-toiletter og planlæg dine toilet-pauser derefter.

Sådan blev Meteoras landskab skabt

For 60 millioner år siden, i den “cenozoic periode” var det der i dag hedder Meteora en del af havbunden og under vand.

Sand, døde dyr, sten osv. blev presset sammen til sandsten på havbunden. Jorden ændrede sig og havet forsvandt. Vind og vejr formede floderne i området og kun det hårdeste materiale blev tilbage. Til sidst forsvandt floden og klipper på op til 600 meter stod tilbage.

Klipperne består af sandsten og de har altid haft en dragende effekt på mennesket. Først boede her eremit munke. Med tiden slog enebo munkene sig sammen og byggede 24 klostre på toppen af de utilgængelige klipper.

Området fik navnet Meteora som oversat til dansk betyder ”svævende i himlen”, fordi det ligner at klostrene hænger i mellem himmel og jord.

Grotterne i klippevæggene – Fra eremit til klostersamfund

Grotterne i klippevæggene blev i perioden fra det 9. til det 11. århundrede hjem for religiøse eneboere, der trak sig tilbage fra verden for at leve i fred, stilhed og bøn. Disse mænd bosatte sig i utilgængelige huler højt oppe i klipperne og byggede primitive stiger, som de brugte til at klatre op og ned ad de stejle vægge. Mange af grotterne ligger over 550 meter over havets overflade, og deres afsides placering gjorde det muligt for eneboerne at undgå både nysgerrige besøgende og potentielle fjender, heriblandt osmannerne.

De religiøse mænd kom sjældent ned fra deres skjul, og deres overlevelse var afhængig af lokalbefolkningens velvilje. Venlige sjæle fra nærliggende landsbyer donerede mad, vand og fornødenheder, som blev hejst op i grotterne med spande og snore. Det var et liv i ensomhed og enkelhed, hvor forbindelsen til Gud og stilheden var i centrum, højt hævet over verdens larm og uro.

Det var ikke planen der skulle være et socialt samfund her, men mange menneskers søgen mod gud gjorde at det til sidste endte med at være et socialt samfund.

På et tidspunkt blev nogle af de religiøse eneboere trætte af det isolerede liv i grotterne og begyndte at danne små fællesskaber. De grundlagde klostre, hvor de kunne leve sammen som munke i et åndeligt fællesskab. Disse ortodokse munke bosatte sig i klostrene for at komme tættere på Gud og føre et liv i bøn og enkelhed, langt væk fra verdens materialisme og distraktioner. Deres hverdag var præget af stilhed, faste rutiner og et fokus på det spirituelle.

Klosterlivet var simpelt, men krævede stor disciplin og hengivenhed. I takt med tidens gang blev nogle af klostrene både større og mere imponerende i arkitektur, men samtidig bevarede de deres asketiske livsstil.

Omkring det 17. århundrede, under den osmannisk-tyrkiske besættelse, oplevede klostrene en stor tilbagegang. Mange munke forlod de hellige bygninger, og flere klostre blev forladt. Senere blev nogle af dem dog genopbygget og beboet af nonner, som videreførte traditionerne og det religiøse liv.

Adgangen til klostrene var ikke nem. Pilgrimme og besøgende blev ofte hejst lodret op ad klippesiderne i net eller kurve – en både dramatisk og nervepirrende oplevelse. Ifølge en berømt historie spurgte en pilgrim engang en munk, hvor ofte rebet, de blev hejst op i, blev skiftet. Munken svarede tørt: “Kun når det går i stykker.” Det siger en del om både tilliden til Gud – og måske også tålmodigheden og humoristiske sans i klosterlivet.

De tilbageværende klostre

Engang var der 24 klostre på Meteoras klipper og i alt 41 klostre i området tæt på.

I dag er der kun 6 tilbage. 4 af den er munke klostre mens de 2 af dem er nonneklostre.

De tilbageværende 6 klostre kan alle besøges og de koster alle de samme i entré: 3€. Hvis du gerne vil besøge ét bestemt kloster, så tjek åbningstiderne, for de har alle mindst en ugentligt lukke dag.

Jeg selv har besøgt 4 af kosterne; Grand Meteora, Vaarlam, St. Stefano og St. Nikolaus.

Nedenfor kan du læse om alle 6 klostre i Meteora

Læs også >> Rejsetips og guide til Grækenland (Athen og fastlandet)

De tilbageværende 6 klostre i Meteora

Agios Nikolaos klosteret

Agios Nikolaos-klosteret er det lavest beliggende munkekloster i Meteora-området og ligger i behagelig gåafstand fra landsbyen Kastraki. For at nå klosteret skal man bestige 140 trin, og entreen koster 3 €. Klosteret har normalt åbent indtil kl. 17.00, men det er en god idé at dobbelttjekke åbningstiderne på selve dagen.

Klosteret blev grundlagt i det 14. århundrede og rummer smukke freskoer, som blev malet i 1527. Klosteret er dedikeret til Sankt Nikolaus, som mange kender som den historiske figur bag julemanden. Den ægte Sankt Nikolaus blev begravet i Myra (nutidens Demre i Tyrkiet), men hans relikvier blev senere stjålet og ført til Bari i Italien, hvor de stadig opbevares i dag.

Fra Agios Nikolaos-klosteret har man en unik udsigt op mod klippevæggene, hvor man kan se resterne af et af de forladte og nu ødelagte klostre, som engang var en del af det spirituelle fællesskab i Meteora.

Grand Meteoro klosteret

Grand Meteoro, også kendt som Det Store Meteorkloster, er det største og ældste af klostrene i Meteora og et absolut højdepunkt på ethvert besøg i området. Navnet betyder “storheden, der svæver i luften”, hvilket passer perfekt til klosterets majestætiske placering på en høj klippetop med 146 trin op til indgangen.

Klosteret blev grundlagt i 1336 og blev hurtigt det vigtigste blandt de oprindelige 24 klostre i Meteora-området. Byggeriet af selve klosteret siges kun at have taget 25 dage, men det var efter hele 22 års arbejde med at få materialer fragtet op ad den stejle klippe.

En af de mest interessante detaljer ved Grand Meteoro er det gamle køkken, som tidligere brændte, men i dag står åbent for offentligheden. Her kan man se den oprindelige ovn til venstre, et bålsted lige fremme og en cisterne til højre, som blev brugt til at opsamle regnvand. Det er en fascinerende måde at få indblik i livet som munk i gamle dage. Efter branden blev køkkenet åbnet som et museums rum og et nyt køkken blev bygget til munkene et andet sted i klosteret.

I forrummet til klosterkirken finder man imponerende freskoer, der viser historier om martyrer. Her er der ingen årstal angivet, hvilket er helt bevidst, da det ikke handler om hvornår det skete, men om moralen i fortællingerne.

Grand Meteoro adskiller sig også fra andre klostre ved at have ansatte, der tager sig af den daglige drift.

I dag bor der kun omkring 3–6 munke i Grand Meteoro, og klosteret er faktisk ikke særlig populært blandt munke, netop på grund af dets store tiltrækning på turister. Alligevel er det et uundgåeligt stop, når man besøger Meteora, både på grund af dets størrelse, historie og arkitektur.

Læs også mit separate blogindlæg om Grand Meteoro klosteret her.

Varlaam munkekloster

Varlaam-klosteret er det næststørste kloster i Meteora og samtidig det højest beliggende. Det ligger tæt på Grand Meteoro og er kendt for både sin dramatiske placering og sin fascinerende historie. Klosteret blev oprindeligt grundlagt i det 14. århundrede af en munk ved navn Varlaam, som levede som eneboer på toppen af klippen. Efter hans død blev stedet forladt og stod øde hen i omkring hundrede år.

I begyndelsen af det 16. århundrede, nærmere bestemt i 1517, ankom to brødre fra byen Ioannina, som regnes for den tredje helligste by i Grækenland. De begyndte at genopbygge klosteret, og selvom det kun tog 20 dage at opføre selve bygningerne, havde det forud krævet 22 års slid at få byggematerialerne transporteret op ad den stejle klippe. I dag bliver de to brødre hyldet som klosterets egentlige grundlæggere.

Adgangen til Varlaam var i begyndelsen ekstremt krævende. Munke og besøgende måtte klatre ad smalle stier og hoppe fra stige til stige, direkte op ad klippevæggen. For at lette adgangen byggede munkene i 1517 en form for “elevator”, som bestod af et stort net af reb, som blev brugt til at hejse både mennesker og materialer op. Rebet blev kun skiftet ud, når det knækkede, hvilket tilføjede en vis spænding til turen op.

I dag er adgangen heldigvis langt mere sikker via trapper og en solid bro, som er bygget ind i klippen.

Inde i klosteret kan man se en enorm tønde, der blev brugt til opsamling af regnvand. Tønden rummer hele 12.000 liter. Det siger noget om de barske levevilkår og den nødvendige selvforsyning, der prægede livet i klosteret.

Varlaam er og har altid været et munkekloster. Tidligere boede her op mod 35 munke, mens der i dag er omkring syv tilbage. På trods af den mindre befolkning i dag, er klosteret stadig fuld af liv, historie og spiritualitet.

Nonneklostret Agios Stéfanos

Agios Stéfanos-klosteret er det mest tilgængelige af klostrene i Meteora og et af de mest besøgte, fordi man kun skal krydse en lille gangbro for at komme ind, i modsætning til de andre klostre, der kræver mange trappetrin.

Det er et nonnekloster, og i dag bor der omkring 30 nonner, hvilket gør det til et af de mest aktive klostre i området.

Klosterets historie går tilbage til det 12. århundrede, hvor en eremit slog sig ned på klippen. I det 15. århundrede blev det egentlige kloster opført, bygget op omkring en lille kirke, der allerede eksisterede.

Klosteret blev under 2. verdenskrig stærkt beskadiget af tyske tropper, som mistænkte, at græske modstandsstyrker gemte sig her. Mange værdifulde freskoer gik tabt, men heldigvis blev nogle af klosterets vigtigste relikvier reddet.

Af de tilbageværende freskoer er der særlig en fresko i kirken skiller sig ud. Den viser en helgen fra Alexandria stående over skelettet af Alexander den Store. Nogle mener, at det er et tegn på, at Alexander den Store, hvis grav man ikke kender, måske er begravet netop her. En myte, der bidrager til stedets mystik.

Den nuværende hovedkirke blev opført i det 19. århundrede og er stadig i brug i dag. Der arbejdes løbende på at færdiggøre freskoerne inde i kirkerummet. En af klosterets mest hellige skatte er kraniet af Sankt Charalambos, som blev skænket af Valakiets (en historisk region i det sydlige Rumænien) hersker Vladislav. Relikviet opbevares i dag i kirken og er et vigtigt pilgrimssted.

Overfor kirken ligger et lille museum med de hellige relikvier. Nonnerne passer selv museet og det er ikke tilladt at fotografere.

Klosteret er særligt kendt for sine velholdte grønne områder, smukke blomster og fine græsplæner.

I modsætning til mange andre kvindeklostre benytter Agios Stéfanos sig af mandlige arbejdere, som hjælper med vedligeholdelse og praktiske opgaver.

Roussanou-klostret (St. Barbara klosteret)

Roussanou-klostret, også kendt som St. Barbara-klosteret, er et af de mest iøjnefaldende klostre i Meteora – ikke mindst fordi bygningen dækker hele overfladen af den klippe, den hviler på. Dets dramatiske placering og unikke arkitektur gør det til et af de mest fotograferede og elskede klostre i området.

Klosteret blev oprindeligt grundlagt i 1288, men blev forladt og genopbygget i midten af 1400-tallet. Frem til 1897 var adgangen til klosteret begrænset til rebstiger og net, hvilket gjorde det svært tilgængeligt, men også let at beskytte. I dag er det dog nemmere at besøge, da det ligger lavere end mange af de andre klostre i Meteora og har trapper og gangbro til rådighed.

Indvendigt finder man smukke freskoer fra det 15. og 16. århundrede, der viser scener fra bibelske fortællinger og helgeners liv. Klosteret blev oprindeligt grundlagt af munke, men led stor skade under 2. verdenskrig, hvor det blev beskadiget af tropper under konflikten. I 1988 blev klosteret genopbygget og omdannet til et nonnekloster, som det stadig er i dag.

Roussanou er viet til Den Hellige Santa Barbara, en kristen martyr fra begyndelsen af 300-tallet, der ifølge traditionen blev dræbt af sin egen far, fordi hun nægtede at give afkald på sin tro på Jesus Kristus. Hendes historie, præget af mod og trofasthed, gør hende til et stærkt symbol for de nonner, der i dag lever og arbejder i klosteret.

Agia Triada klosteret (Hellig treenigheds klosteret) (James Bond Klosteret)

Agia Triada-klosteret, også kendt som Hellig Treenigheds Klosteret, er et af de mest ikoniske og dramatisk beliggende klostre i Meteora.

Klosteret blev grundlagt i det 15. århundrede og rummer smukke freskoer fra det 18. århundrede, som stadig kan ses den dag i dag.

Byggeriet af klosteret var et kæmpe arbejde. Det tog hele 70 år at få transporteret byggematerialerne op ad den stejle klippe, før man overhovedet kunne begynde at bygge. I dag er det stadig ikke helt nemt at komme op: besøgende må tage en trappe med 140 trin, mens munkene og gæster med særlige tilladelser kan benytte en lille elevator, der er installeret i klippevæggen ved parkeringsområdet.

Klosteret blev verdenskendt, da det indgik i James Bond-filmen “For Your Eyes Only” fra 1981. I filmen spiller Roger Moore agent 007. Scenerne på klippen, hvor Bond klatrer dramatisk op og næsten falder i døden, blev optaget direkte på stedet. Men selvom filmholdet ønskede at optage inde i klosteret, nægtede munkene at give tilladelse. De var så utilfredse med optagelserne, at de hængte beskidt vasketøj og farvestrålende stofstykker ud af vinduerne for at sabotere filmoptagelserne. Derfor blev alle indendørs scener i filmen i stedet genskabt i et studie.

Scenen, hvor Bond hænger i snørebåndene og kæmper for at komme op ad klippen, er en af filmens mest nervepirrende og uforglemmelige øjeblikke og den viser Meteoras spektakulære landskab fra sin mest dramatiske side. Selvom munkene ikke var begejstrede for filmoptagelserne, blev Agia Triada klosteret for evigt en del af filmhistorien, og fans af James Bond kommer stadig til Meteora for at se landskabet med egne øjne.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: METEORA, METEORA GRÆKENLAND, METEORA KLOSTRE, KLOSTRE I METEORA, KLOSTRE I GRÆKENLAND, REJSEGUIDE TIL METEORA, OPLEVELSER I METEORA, SEVÆRDIGHEDER I METEORA, SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, GRÆKENLAND, KALABAKA, KALABAKA GRÆKENLAND, DE STORE METEORA KLOSTRE, ORTODOKSE KLOSTRE I GRÆKENLAND, UNESCO METEORA, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, FAKTA OM METEORA, BLOG OM METEORA, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, VISIT GREECE, VISIT GRÆKENLAND.

Indlægget Meteora – Svævende klostre og det smukkeste sted i verden blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Alligevel er det græske køkken internationalt set meget undervurderet.

Græsk mad minder meget om tyrkisk mad, fordi de to lande historisk set har været vinklet ind i hinanden i århundreder. En evige uafsluttet krig om hvem der oprindelig “ejer” tzatziki, musaka og baklava findes stadig den dag i dag. Teknisk set ville jeg ønske de kunne forstå, at de begge ejer det, for de har lavet dem sammen.

Den store forskel på det tyrkiske og græske køkken er at grækerne spiser svinekød – og de er virkelig gode til at tilberede svinekød! Derudover har de lavet deres egne twist på retterne, som de har tilfælles med Tyrkiet.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Jeg vil i denne guide hjælpe dig, til at forstå, hvad de forskellige græske retter hedder og indeholder samt give dig en liste med mine favorit retter i Grækenland, så du også kan smage dem!

Jeg har lavet noter ved de retter der er vegetariske, som en lille ekstra hjælpende hånd.

(beklager kvaliteten af nogle af billederne, de er taget på restauranter, og derfor ikke alle sammen lige gode)

Hvis du gerne vil opleve græsk mad sammen med en lokal, så kan jeg give mine varmeste anbefalinger til at tage på en guide mad-tur, som kaldet Street food tour. Jeg har selv været på flere i Athen og synes det er en skøn måde at få smagt en masse. Du kan finde madturer i Athen her.

For at gøre oversigten mere overskuelig, kan du her se hvilke retter der er på listen

Græske forretter / hovedretter

• Moussaka
• Pastitsio
• Feta Me Meli (indbagt feta)
• Dolmadakia (fyldte vindrueblade)
• Keftedes / Soutzoukakia (græske kødboller)
• Souvlaki – Græsk kebab
• Gyros – Græsk gade kebab
• Yemista (fyldte grøntsager)
• Choriatiki (græsk salat)
• Fisk og skaldyr
• Tiropita – Græsk oste tærte lavet af filodej
• Tzatziki (græsk yoghurt dressing)
• Taramasalata (Fiskerogns dip)
• Melitzanosalata (Aubergine dip)
• Fava – Græsk gule flækærte dip
• Meze (små græske retter)
• Andre græske lokalretter og hvad de indeholder

Græske desserter

• Baklava
• Yiaourti Me Meli (Yoghurt med honning)
• Loukoumades – Græske dounut huller
• Revani – Græsk semulje kage
• Trigona Panoramatos (Thessaloniki dessert)
• Pasteli (græsk kage af honning og sesam)

Græske drikkevare

• Alfa (græsk øl)
• Mythos (græsk øl)
• Ellinikós kafés (Græsk kaffe)
• Ouzo (græsk alkohol)

Læs også >> 25 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland

Det skal du smage i Grækenland

Moussaka

Moussaka er en legendarisk, traditionel græsk ret, der er cremet og saftig. Moussaka serveres på næsten alle taverner (restauranter) i Grækenland.

I Moussaka bruges tomatsauce til at tilberede hakket oksekød, der efterfølgende er inddelt i lag med auberginer, kartofler og cremet bechamelsauce.

Retten kan spise både sommer og vinter – både til frokost og aftensmad og er en ret der oftest serveres uden tilbehør, da den er nok i sig selv!

Pastitsio
Pastitsio er en variant af mousakka, som serveres med pasta med pasta indeni

Feta Me Meli (indbagt feta)

Feta er pakket ind i filodej og derefter ovnbagt, til de er helt sprøde.

I nogle tilfælde bliver Feta Me Meli overhældt med honning. Kombinationen af det saltet feta ost og den sød honning smager super lækkert!

° Feta Me Meli er vegetariske

Læs også >> Min guide: De 10+ bedste restauranter i Alanya

Dolmadakia (fyldte vindrueblade)

Dolmadakia er små ruller, lavet af drueblade og forskellige former for fyld.

De fleste Dolmadakia er fyldt med hakket lam eller oksekød (og nogle gange begge dele) og risfyldning. Traditionelt serveres de som forretter med citron til og de smager himmelsk.

° Nogle Dolmadakia bliver tilberedt uden animalske produkter.

Keftedes / Soutzoukakia (græske kødboller)

Grækenland laver nogle fantastisk velsmagende kødboller, som på græske hedder Keftedes eller Soutzoukakia.

Det hakkede kød tilberedes sammen med rødløg, frisk persille, et strejf af mynte og tørret oregano og bliver derefter griller, stegt eller kogt.

Ofte bliver der serveret en let tomatsovs sammen med kødbollerne.

Souvlaki – Græsk kebab

Souvlaki er en populær græsk fastfood, som består af små stykker grillet kød på spyd.
Det spises normalt direkte fra spyddet, mens det stadig er varmt.

Det kan serveres med pitabrød, pommes frites, citron og saucer, men selve souvlakien spises ofte alene, mens tilbehøret nydes bagefter.

Det kød, man oftest bruger i Grækenland, er svinekød, men kylling bruges også.

Ordet souvlaki er en formindsket version af det middelaldergræske ord souvla, som betyder “spyd”, selv lånt fra det latinske subula.

‘Souvlaki’ er det almindelige ord i Hellenisk Makedonien og det nordlige Grækenland,
mens det i det sydlige Grækenland, især omkring Athen, ofte kaldes ‘kalamaki’, som betyder “rør”.

Gyros – Græsk gade kebab

Der findes forskellige former for græsk kebab. De smager alle himmelsk og de er perfekte som en nem og hurtig frokost mens du f.eks udforsker Athen.

Gyros er en af de mest populære og elskede retter i det græske gadekøkken – en klassiker, som mange turister smager på deres første dag i Grækenland. Navnet “gyros” betyder “drejning” på græsk og refererer til den måde, kødet tilberedes på: det grilles langsomt på et lodret roterende spyd, lidt ligesom tyrkisk döner eller mellemøstlig shawarma.

Traditionelt laves gyros med svinekød i Grækenland, men det er også almindeligt med kylling, og nogle steder tilbydes okse- eller lammekød. Kødet marineres i en blanding af krydderier som oregano, timian, hvidløg og citron, før det grilles og skæres i tynde, saftige skiver.

Den klassiske servering af gyros foregår enten i en tallerken med pommes frites, salat og brød, eller mere populært i en pita – hvor det pakkes ind sammen med tomat, løg, tzatziki og ofte også et par pommes frites indeni.

Gyros er ikke kun mad – det er en del af den græske hverdagskultur. Den er billig, mættende og fuld af smag, og man finder den på næsten hvert et gadehjørne i hele landet.

Yemista (fyldte grøntsager)

Yemista er en traditionel græske opskrift på fyldte tomater, peberfrugter eller auberginer. Udover at være super velsmagende, så er det også en farverig ret.

Fyldet kan enten være med ris og forskellige urter eller med hakket kød. Der er findes utallige variationer af Yemista, men min favorit er peberfrugter med ris, krydderurter og tomatsovs.

° Nogle Yemista bliver tilberedt uden animalske produkter.

Choriatiki (græsk salat)

Jeg tror aldrig, jeg vil kunne få nok af den verdensberømte græske salat.

Choriatiki er lavet af tomater, oliven, agurk rødløg og et stort stykke fetaost. Som dressing servere de fleste restauranter eddike, salt, peber og olivenolie sammen med salaten.

Mange grækere spiser denne form for salat hver dag og den er altid lavet af friske grøntsager.

° Er du vegetar eller veganer, er dette en af de retter, du med stor fornøjelse kan spise i Grækenland. Veganere skal naturligvis bede om ikke at få ost og yoghurt i deres salat.

Fisk og skaldyr

Grækenland har en af de længste kystlinjer i verden. I alt har Grækenland 13,676 km kystlinje.

Derfor er de også et paradis for frisk og skaldyr. Prøv f.eks grillet fisk, paneret blæksprutte eller kogte blåmuslinger.

Rejser man langs kysten kan man se friske blæksprutter hænge ude foran restauranterne eller finde en montra med fiske fisk på is, som man kan udvælge og få serveret frisklavet og utrolig lækre til frokost eller aftensmad.

Tiropita – Græsk oste tærte lavet af filodej

Tiropita er et lagdelt græsk wienerbrød, lavet med lag af smørsmurt filodej og fyldt med en blanding af ost og æg.

Tiropita kan også laves i en stor bradepande og skæres ud i portionsstykker efter bagning. Den individuelle version sælges i bagerier over hele Grækenland, hvor den er en populær morgenmad og snack.

Alternativer til tiropita er spanakopita (en tærte med spinat) samt bougatsa (en tærte med vaniljecreme)

Tzatziki (græsk yoghurt dressing)

Tzatziki er en af de mest klassiske græske retter og en ret, som jeg ikke tror kræver den store introduktion.

I Grækenland kan du få Tzatziki både med og uden agurk. Retten består af yoghurt, salt, hvidløg og nogle gange også dild.

° Er du vegetar, så kan du med lethed nyde Tzatziki.

Taramasalata (Fiskerogns dip)

Taramasalata er en klassisk græsk dip og personligt er det min favorit dip i Grækenland.

Den laves af tarama, som er saltet og røget fiskerogn, typisk fra torsk eller multe, der blendes sammen med enten daggammelt brød eller kartoffelmos, olivenolie, citronsaft og nogle gange løg eller hvidløg. Resultatet er en silkeblød, luftig og let syrlig dip med en karakteristisk smag af hav og røg.

Taramasalata spises ofte sammen med friskbagt brød, pitabrød eller rå grøntsager, og den er især populær under “Kathara Deftera” (Ren Mandag), som markerer starten på den ortodokse fasteperiode før påske. Fordi den ikke indeholder kød eller mejeriprodukter, passer den ind i fastetraditionen.

Melitzanosalata (Aubergine dip)

Melitzanosalata er navnet på græsk auberginedip. Navnet kommer af “melitzana” (aubergine) og “salata” (salat), men i virkeligheden er det en dip eller spread – ikke en klassisk salat.

Den laves af bagte eller grillede auberginer, som bliver most og blandet med olivenolie, citron- eller eddikesaft, hvidløg, og ofte også persille, løg eller yoghurt, afhængigt af region og opskrift. Når auberginerne bages eller grilles over åben ild eller på grill, får de en røget smag, som er kernen i den autentiske version.

Melitzanosalata serveres typisk som en del af et meze-bord – sammen med retter som tzatziki, taramasalata og hummus – og spises med friskbagt brød eller pita. Den passer også fantastisk som tilbehør til grillet kød eller fisk.

Fava – Græsk dip med gule flækærter

Græsk fava er en traditionel og elsket ret i det græske køkken – især på øen Santorini, hvor den siges at have sin oprindelse.

På trods af navnet har den intet med favabønner (hestebønner) at gøre! Græsk fava laves i stedet af gule flækærter. Fava minder om hummus i konsistens, men har sin helt egen smag og historie.

Fava tilberedes ved at koge flækærterne møre sammen med løg, olivenolie, og ofte lidt laurbærblad og citron, og så moses det hele til en silkeblød, cremet masse. Den serveres oftest lun eller stuetempereret og toppes med lidt ekstra olivenolie, rødløg i skiver, kapers og nogle gange oliven.

Da retten er både vegansk og proteinrig, populær under fasten i den ortodokse tradition og lækker som en meze ret.

Meze (små græske retter)

Grækenland er et mekka for Meze, som er små retter ala den spanske tapas. Der findes et utal af græske meze retter, så det er bare med at komme igang.

Tzatziki, Feta Me Meli og Dolmadakia er bare nogle af de mange græske meze retter.

° Som veganer og vegetar kan du spise flere af de græske meze retter.

Græske desserter

Baklava

Baklava findes i alle middelhavslandene og store dele af Mellemøsten, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at smage det i Grækenland.

Baklava i Grækenland indeholder nødder, filodej og smør. Efter bagning hældes sød sirup over dem, så siruppen bliver absorberes af de sprøde lag af filodej.

Baklava er en af mest populære græske desserter. Den er super lækker med sin udsøgte smag og flaky skorpe.

° Er du vegetar eller veganer, så kan du nyde Baklava. Som veganer bør du tjekke om, der er blevet brugt smør eller honning i desserten.

Yiaourti Me Meli (Yoghurt med honning)

Der findes nok ikke en simplere græsk ret end Yiaourti Me Meli. Det er helt simpelt yoghurt med honning og i nogle tilfælde valnødder.

Selvom retten er simpel, så er den også virkelig lækker. Når jeg er i Grækenland spiser jeg Yiaourti Me Meli til morgenmad men nogle steder er den også en græsk dessert.

° Er du vegetar, så kan du spise Yiaourti Me Meli

Loukoumades – Græske dounut huller

Loukoumades er en typisk græsk gade-dessert, meget populær både i og uden for Grækenland.
Disse enkle dejkugler bliver friturestegt og pyntet med honning, sesamfrø og tørret frugt.

Oprindelsen af Loukoumades er utroligt gammel: Nogle legender fortæller, at friturestegte honning-donuts blev givet som belønning til vinderne af de første Olympiske Lege i år 776 f.Kr.

Den første skriftlige omtale af en sød dessert, der minder om Loukoumades, stammer fra den græsk-sicilianske digter Archestratus, som levede i det 6. århundrede f.Kr. Han beskrev donuts, der blev dyppet i en honningsirup, som dengang blev kaldt Enkrides.

Det græske navn loukoumádes stammer fra det arabiske ord luqma, som betyder “bid”, “mundfuld” eller “lille stykke”.

Revani – Græsk semulje kage

Revani er en meget populær dessert, der er nøddeagtig og kornet med noget citronsmag. Denne fugtige kage sødes af simpel sirup smagfuld med appelsinskal.

Dette er ikke alt for søde desserter men den er virkelig god og lækker.

(Kagen findes også i det tyrkiske køkken, du kan se opskriften på kagen her).

Trigona Panoramatos (Thessaloniki dessert)

Trigona Panoramatos er en berømt dessert fra Thessaloniki i det nordlige Grækenland.

Det er en sprød trekantet filodej, der bliver bagt og derefter gennemvædet i sirup, så den får en lækker karamelliseret kant. Efter afkøling bliver den fyldt med en tyk og cremet vanilje- eller flødecreme, ofte baseret på mælk, æg og majsstivelse.

Navnet kommer fra “Trigona” = trekanter og “Panoramatos” = fra Panorama, en forstad til Thessaloniki, hvor desserten oprindeligt blev skabt.

Den er både knasende, sød og cremet, og bliver typisk serveret som “street food”-dessert med lange køer foran butikkerne som sælger dem.

Pasteli (græsk kage af honning og sesam)

Græske pasteli er kendt som de originale powerbar i Grækenland. Ud over honning og sesam bruges forskellige nødder som valnødder, mandler eller pistacienødder til at give mere variation.

Pasteli passer meget godt som et akkompagnement til te. Det kan også spises som slik eller frokostbuffet og energibooster.

Græske drikkevare

Alfa (græsk øl)

Alfa øllen er en af de ældste ølmærker i Grækenland og den første øl med græsk navn. Det er en blond lys lager øl. Brygget med en traditionelle opskrift over hele Grækenland med 100% græsk byg.

Hvis du gerne vil smage en lokal græsk øl i Grækenland, så skal du spørge efter en Alfa øl!

Mythos (græsk øl)

Mythos er en af Grækenlands mest kendte øl og et populært valg blandt både lokale og turister. Det er en lys lagerøl med en alkoholprocent på cirka 5 %, og den har en frisk, let bitter smag med en mild, let sødlig maltprofil.

Mythos blev lanceret i 1997 af Mythos Brewery, som dengang var en del af den græske vinproducent Boutari Group. Øllen blev hurtigt populær i hele landet og er i dag nærmest et nationalt ikon. I 2008 blev bryggeriet en del af Carlsberg Group, hvilket har hjulpet med at gøre Mythos kendt og tilgængelig i mange andre lande.

Ellinikós kafés (Græsk kaffe)

Græsk kaffe er dybest set den samme ting som tyrkisk kaffe. Men nu er du i Grækenland, ikke Tyrkiet, så nu er det græsk kaffe.

Ligesom tyrkisk kaffe fremstilles græsk kaffe med en fin malet kaffe . Det koges i en høj, smal gryde kendt som en briki, cezve eller en ibrik. Kaffen serveres i små kopper og skal drikkes langsomt.

Der er tre forskellige smagsvarianter af Ellinikos som Vari Glyko, hvilket betyder stærk og næsten honningsød, Metrios betyder medium sødme og Sketos betyder uden sukker.

Det afslappede tempo som græsk kaffe skal drikkes i, gør den ideel til sociale sammenkomster. Det er ikke ualmindeligt at se folk snakke over en græsk kaffe på et lokalt cafeteria.

Kort om græsk kaffes historie

Grækenlands forhold til kaffe begyndte under det Osmanniske Rige. Den første kaffebare, eller kafeneio på græsk, åbnede så tidligt som i 1475 i Konstantinopel (nu Istanbul).

I det 17. århundrede fandtes der over 300 kaffebarer alene i Thessaloniki. I det 18. århundrede var kafeneio blevet en veletableret græsk institution, som dannede ramme om socialt samvær.

Historisk set blev grønne kaffebønner ristet i en pande over åben ild og derefter håndmalet i selve kaffebarerne.

Kafekopteia begyndte at dukke op i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.
Disse var specialiserede butikker til maling og ristning af kaffe – ordet kafekopteio betyder bogstaveligt “kaffeskærer” – og de solgte også traditionel græsk eller “ibrik”-kaffe. Det var sådan de fleste mennesker drak kaffe indtil 1950’erne, hvor filterkaffe og instantkaffe blev introduceret.

I 1960’erne blev en iskold version af instantkaffe dog introduceret: frappé. Det blev hurtigt en national favorit.

Traditionelle kafeneio-butikker forblev, men nye, mere moderne caféer – eller kafeteriaer – begyndte at dukke op. De tiltrak unge grækere, som ønskede at socialisere og følge med i amerikansk og europæisk populærkultur.

Ouzo (græsk alkohol)

Sandsynligvis den mest berømte græske spiritus af dem alle er Ouzo.

Det har en stærk smag af anis og har normalt lavet med 38%, 40%, 42% eller 49% i alkoholprocent.

Nogle drikker det sammen med vand, så drikken får en mælkehvid farve, kendt som løvemælk. Ouzo og Raki er den samme alkoholiseret drik, men græskerne har med tiden ændret navnet fra Raki til Ouzo.

Lille sjov fakta om Ouzo: Indenfor 1632 km2 på Lesvos er der omkring 20 destillerier, som tilsammen er ansvarlig for over 50% af Grækenlands Ouzo produktion. Sammen med Retina, Ouzu er en drik der symboliserer Grækenland.

Andre græske lokalretter og hvad de indeholder:

Tirokroketes: Grillede osteboller.

Saganaki: Grillet ost.

Avgolemono: Græsk kyllinge suppe med ris og citron.

Spanikopita: Græsk spinat tærte lavet af filodej.

Kataifi: Baklava med “spaghetti terne”

Bougatsa: Sød tærte lavet af phyllo wienerbrød og semolina vanillecreme.

Galaktoboureko: Galaktoboureko er en fantastisk græsk dessert med sprød perfektion. Denne ældgamle græske dessert er lavet af sprød phyllo drysset med smeltet smør. Grækerne bruger den mest cremede vaniljesaft og duftende sirup for at øge smagen af denne mad med mange folder.

Tomatokeftedes: (Santorini Tomato Fritters) Tomaotokeftedes eller tomatfrittere er traditionel meze og hovedretter vegetarisk mad i Santorini og Syros. Korrekt dræning af tomat er afgørende for tilberedningen af denne lækre madvare. Disse fritters har ru kanter med bidder af mynte, tomat og løg.

Amygdalota: En glutenfri mandelkage, der er meget populær i Grækenland og passer perfekt til en varm kop græsk kaffe. Denne lille kage kan variere lidt i forskellige dele af Grækenland, men mandler er den dominerende ingrediens i hele regionerne.

Halvas: Halva er en fantastisk kombination af fire ingredienser: olie, semulegryn, sukker og vand. Halva er med enkle ord semuljebudding, der er sødet af sirup og besat med nødder.

Læs også >> 6 retter du skal smage i Polen

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE I GRÆKENLAND, GRÆSKE LOKALRETTER, DET SKAL DU SMAGE I GRÆKENLAND, REJSEBLOG, MAD I GRÆKENLAND, GRÆKENLAND REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER I GRÆKENLAND, MADGUIDE TIL GRÆKENLAND, GRÆSK MAD, DANISH TRAVEL BLOG, MAD FRA GRÆKENLAND, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, VISITGREECE.

Indlægget Madguide: 30 + retter, du skal smage i Grækenland blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Olympia´s historie er lang – og der blev bygget i langt det meste af den tid, helligdommen i Olympia var aktiv.

Stedet blev brugt til at tilbede den græske gud Zeus og fra 776 f.Kr til 394 e.Kr blev der koldt de antikke olympiske lege i Olympia.

Vi ved næsten alle sammen, hvordan det moderne OL foregår, men hvor meget ved du egentlig om antikkens olympiske lege?

I dette rejseblog indlæg har jeg samlet 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland.

Statuen af Zeus

I et tempel ved Olympia stod en 12 meter statue af guden Zeus, lavet af guld og elfenben. Statuen var en af verdens 7 underværker fra den antikke tid (Seven Wonders of the Ancient World)

Antikkens olympiske lege var kendt for sine atletiske konkurrencer og siges at have været en festival til ære for Zeus.

Om det er den faktiske oprindelse er ukendt på grund af en stærkt sammenfiltret historie med mytiske historier om guderne.

Læs også >> Epidauros: Verdens smukkeste antikke teater

Afholdt om sommeren hvert 4. År

I en periode på 1000 år, fra 776 f.Kr til 394 e.Kr blev antikken olympiske lege afholdt hvert 4. år om sommeren.

Først var der kun én disciplin

I starten af antikken olympiske lege var den eneste konkurrence et løb på ca. 190 meter.

Senere kom andre discipliner som brydning, længdespring og hestevæddeløb til. I dag er der over 26 discipliner ved OL.

De have ingen tøj på

Deltagerne løb uden en travl på kroppen (nøgne). De gjorde de som en hylst til guderne og for at alle løberne var “lige”.

Men hvis sommeren dengang var ligeså varme i Grækenland, som de er nu, så forstår jeg så også godt de løb nøgne.

Men en lille snor om de ædlere dele

De havde ikke tøj på, men nogle af deltagerne have bundet en læder snor rundt om forhuden og derefter rundt om livet, så kronjuvelerne var på plads under løbet.

De trænede kun 1 måned

Forud for de antikke olympiske lege mødes atleterne 1 måned før legene skulle afholdes. Dermed sagt de kun havde 1 måned til at træne i!

Hvornår er der gået 4 år?

En olympiade, som referer til en periode på 4 år, blev brugt som et mål på år af de gamle grækere.

Idéen blev udtænkt af Ephorus, hvilket gjorde det mulig at afgøre, hvornår de næste lege skulle afholdes.

Tidligere havde hver græsk stat (som der var omkring 1500 af) deres egen anden metode til tidsmåling, hvilket førte til stor forvirring.

Kokken løb hurtigst

Under de første olympiske lege i 776 f.Kr. vandt en mand ved navnet Coroebus det allerførste løb.

Ved siden af din karrierer som løber var hans arbejde kok og bager.

Din præmie er en olivengren

Da Coroebus  vandt det første løb, fik han ikke en guldmedalje, som det er normen i dag.

Han fik i stedet en olivengren, som mest af alt var et symbol, mere end en præmie. 

Læs også >> Rejseguide: 13 ting du skal lave i Athen

En stiv start position

I dag har professionelle løbere finpudset den perfekte start position til et løb, men sådan var det ikke i det antikke Grækenland.

De 20 løbere som skulle deltage i sprintløbet stod i en fuldt oprejst stående stilling med armene strakt foran dem, inden løbet startede.

Hvis løbet blev dømt uafgjort, så skulle det løbes igen.

Kun grækere kunne deltage

I Antikkens olympiske lege var der kun frie mænd, der kunne tale græsk, som kunne deltage.

Selvom det var meget begrænset, hvem der kunne deltage, så kom folk fra nær og fjern for at overvære konkurrencerne.

Når der var OL, så var der våbenhvile

Under legene var hele Grækenland under en våbenhvile. Der kunne ikke være nogen brug af dødsstraf, ingen krige eller kampe. Dette var for at sikre konkurrenters og tilskuers sikkerhed på vej til Olympia.

Mens dette generelt blev overholdt, findes der historier om mindst én overtrædelse af den spartanske hær, hvilket resulterede i en stor bøde og et forbud mod at deltage i konkurrencerne det år.

Konkurrence i kunst

I modsætning til i dag var kunst også en stor del af antikkens olympiske lege.

De mest berømte kunstnere fra hele Grækenland deltog i kunstkonkurrencerne. Disse kunstnere stræbte efter at fange den harmoniske naturlige bevægelse af menneskekroppen i deres værker.

Læs også >> 10 gode råd til Road trip i Grækenland (fastlandet)

Løb som en kriger

Den sidste løb disciplin, som blev føjet til antikkens olympiske lege, var Hoplitodromos (“Hoplite-løbet”) i 520 f.Kr.

Løbet var baseret på krigstaktikken, der gik ud på at overraske fjender ved at løbe i fuld hastighed i fuld rustning efter dem.

Så ja, løbet involverede mænd, der løb i fuld fart i rustning.

Historier fortæller at løberne tit faldt over sig selv og hinanden, så løbet har med sikkerhed været sjovt at overvære.

Boksning bliver tilføjet

Boksning blev tilføjet ved de 23. spil i 688 f.Kr. Der var ikke noget pointsystem i denne begivenhed – i stedet sluttede kampen, da en mand blev fuldstændig slået ud.

Kun de rigeste kunne deltage i hestevæddeløbet

De mest prestigefyldte begivenheder til de Olympiske lege var hestevæddeløb og vognløb, da kun de rigeste var i stand til at konkurrere, for det var kun dem, der havde råd til en hest og en vogn.

Nero, den romerske kejser, konkurrerede i vognløbet ved antikkens olympiske lege i 67 e.Kr.

Han blev kastet fra sin hest og ude af stand til at afslutte løbet, men blev stadig erklæret som mester, for de mente jo logiske set, at hvis han bhavde afsluttet løbet, ville han naturligvis have vundet.

Jep, det var faktisk den officielle grund til, at han vandt, selvom han ikke afsluttede.

100 okser blev ofret til Zeus

De antikke lege varede oprindeligt 5 dage.

De første tre var til sportsbegivenhederne, hvor de andre to dage blev brugt til ritualer og fest.

På den sidste dag deltog alle deltagere i en fest, hvor 100 okser blev spist. Okserne var blevet ofret den første dag som en gave til Zeus.

Ingen gifte kvinder

Kvinder fik forbud mod at deltage / overvære i legene.

Da flammen bliver tilføjet

Selvom flammen til det moderne OL bliver tændt i Olympia, så er traditionen ikke fra de Antikke olympiske lege.

I 1928 brændte en flamme fra et tårn i Amsterdam og ligeså i 1932 i Los Angeles. Men det var først i 1936, forud for OL i Berlin, at en flamme først blev tændt under en lysceremoni i det antikke Olympia, Grækenland.

Det blev faktisk opfattet som en form for nazistisk propaganda under OL i Berlin i 1936 for at vise den ariske race overlegenhed.

Alligevel blev det en tradition.

Kilde: listverse.com og factinate.com

INDHOLD I ARTIKLEN: HISTORISKE STEDER I GRÆKENLAND, OLYMPIA, OLYMPIA GRÆKENLAND, DE ANTIKKE OLYMPISKE LEGE, OL I GRÆKENLAND, GUIDE TIL GRÆKENLAND, FAKTA OM GRÆKENLAND, DE ANTIKKE OL, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.

Indlægget 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Du ved næsten med sikkerhed, hvordan det ser ud. Men hvor meget kender du til stedet historie?

Jeg har fundet en masse små sjove / fakta frem om det verdenskendte Parthenon og Akropolis, som måske / måske ikke vil forbavse dig.

Min viden har jeg fra bøger om Grækenland, mit job som Rejseleder i Grækenland og historisk læsning på nettet.

Læs også >> Rejseguide: 13 ting du skal lave i Athen

Personligt elsker jeg, at dykke med i de små skæve fakta om historiske steder, for det er de små sjove ting, som gør historien mere levende og som gør oplevelsen at se det i virkeligheden, endnu mere unik.

Og jeg elsker ligeså meget at dele min viden, så hvis du synes at denne rejseartikel er interessant, så tjek også mine artikler 25 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland, 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland og 13 ting du (måske) ikke vidste om Rijksmuseum i Amsterdam.

Husk også at du kan hyre mig som Rejseleder i Grækenland. Kontakt mig her for mere information.

11 spændende fakta om Akropolis, Athen.

Hvad er Akropolis og hvad er Parthenon

Lad os starte med basis viden, som forvirre mange (jeg bebrejder dig ikke, at du er forvirret).

Mange har svært ved at skelne imellem eller præcis huske, hvad er Akropolis og hvad er Parthenon. Er det to navne for det samme sted, eller er det to forskellige ting?

Akropolis er den høje bakke i Athen, som Parthenon står på…

Kort sagt: Akropolis er bakken, og Parthenon er den gamle struktur, som er på billedet ovenfor, der oprindelig var et tempel til gudinden Athena.

Parthenon er mest populær

Parthenon er den mest populære bygning i Akropolis, men den er langt fra den eneste imponerende bygning på bakketoppen.

De øvrige bygninger inkludere Erechtheion, Propylaea og Temple of Athena Nike. Andre strukturer, såsom Dionysos-teatret og Odeon of Herodes Atticus (også et teater), er også på området, dog lidt længere nede af bakken.

Du kan gratis se Akropolis

…. Men kun 6. marts, 18 april, 18 maj, den sidste weekend i september (European Heritage Days), 29 oktober og hver første søndag fra 1. november til 31. marts.

Alle andre dage koster det 20 € pr. person over 25 år at komme ind. “Børn” under 25 år (som er EU borger) er gratis. I kan enten købe en billet online, som så skal ombyttes til en “rigtig” billet ved billetkontoret eller købe deres billet direkte i billetkontoret.

Det er over langt over 2.000 år gammelt!

Hvor gammel er Parthenon? Historiebøgerne siger, det blev bygget i 447 f.Kr.

Parthenon (templet til Athena) blev bygget i 447 f.Kr. og stod færdig efter 9 år. Derfra tog det yderlige 6 år at dekorere strukturen (hvoraf dele af det er i England nu, mere om det længere nede).

Athena lavet af guld og elfenben

Da Akropolis stadig var blev brugt som helligdom, stod der er en 12 meter høj statue af gudinden Athena, lavet af guld og elfenben.

Tog 9 år at lave og stod i ca. 1000 år. Den blev flyttet til Constantinople (Istanbul) og efter noget tid ødelagt der.

Men du kan se en kopi i USA

Selvom Athena statuen i Akropolsg endte sine dage med at blive ødelagt i nutidens Tyrkiet, så er der stadig mulighed for at se, hvordan statuen formentlig har set ud – det kræver bare en lang rejse fra Grækenland.

I Nashville, Tennessee, i USA kan man se en replika i Centennial Park, som blev lavet i 1897. 

Mange artefakter fra Akropolis er på The British Museum i London

Thomas Bruce, 7. jarl af Elgin (også kendt som Elgin Marbles), fjernede adskillige artefakter fra Parthenon fra 1800 til 1803.

Kan fik dem fragtet fra Grækenland til England, fordi han synes, de hørte bedre hjemme der, end hvor de var fra?

Artefakter og skulpturerne blev derefter solgt til The British Museum i London, som stadig udstiller dem i dag.

Den græske regering forsøger aktivt at få skulpturerne returneret til Grækenland. Englands svar har tidligere været, at Grækenland ikke “havde plads til dem” og det er blandt andet en af grundene til at det nye (meget smukke) Acropolis museum blev bygget.

På øverste etage, med direkte udsigt over til Akropolis, har græskerne nu opsat de skulpturere fra toppen af Parthenon, som de har, og nydeligt efterladt tomme pladser der, hvor skulpturerne er i England. På den måde har grækerne også gjort det klart og tydeligt, at de nu er plads til at England returnere grækernes kulturskatte tilbage til dem.

Marmoret blev fragtet 16 km

Det marmor, der er blevet brugt i bygningerne på Akropolis blevet fragtet dertil. Bjerget, det er hugget ud af ligger 16 km væk fra Akropolis.

Det er vigtigt at huske, at der dengang ikke var hverken lastbiler eller andet moderne udstyr til rådighed, så det er været ekstremt hårdt arbejde, at få marmoret til Akropolis.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Grækenland

Der er glat, at gå på stierne i Parthonen

Hundredvis af år og millioner efter millioner af turister har gjort, at stenstierne, som fører rundt i det store friluftmuseum Parthonen er blevet utrolig glatte.

Jeg har heldigvis ikke besøgt stedet på en regnvejrs dag og ønsker det ærligt talt heller ikke. Selv på en varm og tør dag, så kræver det godt fodtøj ikke at ende som skøjte prinsesse på Parthonens stier.

Parthonen har været en moské

Det er måske svært at forstille sig i det moderne katolske Grækenland, men for ikke så længe siden, var Grækenland faktisk under osmannernes styre. Osmannerne var muslimer og de elskede at bygge moskéer eller at lave hellige bygninger som f.eks kirker og templer om til moskéer.

Og med det sagt, så kan jeg fortælle at i 1458 bliver Parthenon lavet til en moské. 

Det har også været en kirke og naturligvis et tempel igennem sin lange levetid.

I Nicosia på Cypern kan du se et katolsk kirke, som blev lavet til moské af osmannerne.

Læs også >> De 3 hyggeligste landsbyer i Grækenland

Parthenon blev sprængt i luften

I slutningen af 1600’erne kæmpede venetianerne og tyrkerne om Athen.

Akropolis blev brugt som et militært punkt på grund af dets høje position.

Der var opbevaret sprængstoffer i Parthenon. Det blev ramt af en kanonkugle, da venetianerne belejrede området i 1687, hvilket fik det hele til at springe i luften.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM AKROPOLIS, REJSEGUIDE TIL ATHEN, OPLEVELSER I ATHEN, TING DU SKAL LAVE ATHEN, SPÆNDENDE FAKTA OM AKROPOLIS, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, SEVÆRDIGHEDER I ATHEN, FAKTA OM ATHEN, PARTHENON, PARTHENON AKROPOLIS, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM ATHEN, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, VISIT GREECE, VISIT GRÆKENLAND.

Indlægget 11 spændende fakta om Akropolis, Athen blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Korinthkanalen vil med sikkerhed tage pusten fra enhver med sine 80 meter høje lodrette klippevægge og synet at gigantiske skibe, som sejler igennem den smalle kanal.

Og er man til adrenalin i blodet, så kan man også bungy jumpe ned i kanalen!

Det tager ca. 1 time i bil fra Athen og det er en uundgåelig vej, hvis man skal over på den græske Peloponnes halvø.

Fra kanalen til Epidauros teateret er der ca. 1 times kørsel. Læs mere om Epidauros teateret her.

Frokost ved Korinthkanalen

Den bedste udsigt over kanalen, får du fra broen ved “Corinth Canal Footbridge“, hvorfra du har udsigt ud til udmundingen af kanalen og den gamle Korinthkanal bro, hvorfra der tilbydes bungy jump. Du kan se det, der er at se på 5-10 minutter.

Så hvorfor ikke benytte tiden til at spise en frokost ud til en smukke kanal og få endnu mere ud af din tur til Korinth.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Grækenland

Hvis du køre ud mod kysten, i retning mod “Submersible bridge” af Korinthkanalen, så finder du nemt flere græske restauranter, som ligger helt ud til kanalen. Herfra kan du i ro og mag sidde og se på, mens at den lille bro, bliver sænket under vandet, når skibe skal igennem og derefter hævet op ad vandet igen, så biler kan køre over den.

Når broen hæves, så ligger der nogle gange levende fisk på broen, som restauranterne enten henter eller smider ud i vandet igen.

Vandet i kanalen er en smuk turkisblå farve og er i stor kontrast til de sandfarvet klippevægge.

Læs også >> Det græske fastland – 12 steder du skal se!

Korinthkanalens historie

Troels Kløvedal har sejlet igennem kanalen flere gange og har man adgang til TV play, så kan du der se Nordkaperen i Grækenland, hvor han sejler igennem kanalen.

I århundreder før kanalen blev lavet, var der en drøm om at lave kanalen. I år 600 f.Kr. var der planer om at udgrave en kanal. Men det var et umuligt projekt uden dynamik, som ikke fandtes dengang.

Grækenlands regering hyrede i 1830 en franske ingeniører til udgravnings arbejdet af en kanal, men grundet manglende økonomiske ressourcer standsede projektet igen.

I 1882 indledtes udgravningerne på ny under den ungarske ingeniør Stephan Türr. Efter konkurs mellem 1889-90 overtog den græske finansmand Andreas Singros arbejdet og fuldførte kanalbyggeriet D. 25 juli 1893. Siden da er den blevet udvidet yderlig.

I dag forbinder kanalen Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt. Kanalåbningen afkortede sejladsen fra Det Joniske Hav til Piræus med 200 sømil, hvilket har meget at sige, når krydstogtskibe og fragtskibe skal rundt i verden.

I oldtiden, før Korinthkanalen blev bygget, blev fragt og mindre skibe trukket over land via et slæbespor, som du stadig kan se den dag i dag. Moderne skibe er så store, at det aldrig ville være muligt at gøre i dag, så godt kanalen er blevet bygget.

Korinterkanalen er 6,3 km lang, 25 meter bred, 8 meter dyb og har op til 80 meter høje klippevægge.

Dette smukke sted indgår også i mit indlæg Det græske fastland – 12 steder du skal se!

INDHOLD I ARTIKLEN: KORINTHKANALEN, KORINTH KANAL, DET GRÆSKE FASTLAND, GRÆKENLAND, OPLEVELSER I GRÆKENLAND, KANALER I GRÆKENLAND, BYER I GRÆKENLAND, SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, DE SMUKKESTE STEDER I GRÆKENLAND, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, VISITGREECE, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Korinthkanalen – Historie og god en frokost blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Steder du måske aldrig har hørt om, steder du har hørt om i historie undervisning eller steder du allerede drømmer om at se.

I denne oversigt kommer jeg med mine 12 bud på steder, du skal se i det græske fastland.

Nogle af stederne ligger tæt på hinanden, mens andre er langt fra hinanden. Det græske fastland er forholdsvis stor, men i alle afkroge af landet er der historie, søde små landsbyer, lækre lokal retter og pisse søde grækere!

Læs også >> 25 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Grækenland

Det græske fastland – 12 steder du skal se!

Athen

Den græske hovedstad Athen er naturligvis et must at se i det græske fastland. Selvom Athen er hovedstaden, så er byen en overskuelig størrelse med metro- og bus forbindelser, som forbinder hele byen. Der er en god blanding af seværdigheder, shopping og restauranter i Athen.

Og man kan ikke tage til tur til Athen uden at se Akropolis indefra, som er byen utvivlsomt største seværdighed. Husk også at besøge Akropolis museet.

Læs mine rejseguide om oplevelser i Athen her.

Thessaloniki – Grækenlands anden største by.

Grækenlands anden største by er Thessaloniki og det er en fed by at holde ferie i. Med en bil er det nemt at komme rundt i byen, men har man ikke bil, så er der ikke mindre end 75 forskellige buslinjer i Thessaloniki.

Byen er kendt for sine festivaler, musik-, film- og teaterbegivenheder.

P.g.a det store antal universitets studerende er det en by med masser af moderne liv kombineret med historiske steder.

Olympia – De antikke olympiske lege

Olympia er et stort open air museum, hvor du kan se ruinerne fra antikkens olympiske lege. Der er også et stort indendørs museum, som du bør besøge.

Jeg synes Olympia er utrolig fascinerende og jeg har allerede skrevet indlægget 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland.

Korinthkanalen

Tag på en dagtur til Korinthkanalen når du er på Road trip i Grækenland eller gør det som et stop på vej til Nafplio og Epidauros.

Korinthkanalen vil med sikkerhed tage pusten fra enhver med sine 80 meter høje lodrette klippevægge og synet at gigantiske skibe, som sejler igennem den smalle kanal.

Langs kanalen ligger der også flere restauranter, hvor du kan nyde din frokost.

Epidauros – Grækenlands smukkeste antikke teater

Hvis du vil se det smukkeste antikke teater i Grækenland, så skal du en tur til Epidauros, som ligger på Argolid-halvøen ved Den Saroniske Golf.

Udover det store smukke teater, som stadig bruges til forestillinger, så er der også nogle fantastiske ruiner og en sødt lille arkæologiske museum.

Læs mere om Epidauros i dette rejseblog indlæg.

Nafplio – Grækenlands tidligere hovedstad

Hvis du gerne vil ud til vandet og nyde en af Grækenlands rolige småbyer, så besøg Nafplio. Byen ligger ca. 2 timers kørsel fra Athen.

Nafplio er en havneby på halvøen Peloponnes i det sydlige Grækenland og en af de smukkeste byer i Argolis-området med en stor antik borg. Nafplio indgår i min oversigt over De 3 hyggeligste landsbyer i Grækenland, så læs mere der.

Nafpaktos – Tidligere Lepanto

Denne græske landsby Nafpaktos, er ligesom Nafplio, en super hyggelig by til at par overnatninger. Smukt placeret ud til lækre sand strande og græsk byliv. Den store forskel på Nafpaktos og Nafplio er helt simpelt deres geografiske placeringer.

Nafpaktos ligger i Vestgrækenland tæt ved Rio-Antirio-broen og er historisk set kendt for Søslaget ved Lepanto i 1577.

Nafpaktos indgår også i min oversigt over De 3 hyggeligste landsbyer i Grækenland, så læs mere der.

Sparta – Krigernes by

Jeg vil vædde med, næsten alle har hørt om Sparta enten fra historie timerne eller fra de utal af film og serier, der er lavet om Sparta.

Derfor anbefaler jeg også alle at besøge byen, som i dag er en rolig men moderne græsk by med fantastisk stemning.

Meteora – Et af de smukkeste steder i verden

Meteora er utvivlsomt et af de smukkeste steder, jeg har set i verden (og jeg har set en del, hvis jeg selv må sige det).

I Meteora kan man opleve 6 klostre, som står på toppen af stejle bjerge. Udsigten er som et eventyr og alle klostrene er åbne for turister.

Indeni klostrene bor der stadig munke eller nonner. Der er 4 munke klostre og 2 nonne klostre.

Delfi – Verdens navle

Et par timers kørsel fra Athen ligger Delfi, kendt som verdens navle i græsk mytologi.

Stedet historie er SÅ interessant og både det indendørs- og udendørs (ruinerne af byen) museum er at MUST SEE, når man besøger Grækenland.

Ioannina – Pamvotidis-søen og Ali Pasha

Ioannina er en byen, som indeholder Europas anden største sø; Pamvotidis-søen og den eneste ø i Grækenland, som ikke har et navn.

Byen ligger i den nordvestlige del af Grækenland og byen har flere skønne seværdigheder, som f.eks Ioannina borgen og Ali Pasha museet.

Ioannina indgår også i min oversigt over De 3 hyggeligste landsbyer i Grækenland, så læs mere der.

Mykene – Agamemnon og kupplegravene

Spændende og historiske Mykene er en af Grækenlands vigtigste arkæologiske steder.

Det er hjemsted for Agamemnon, som startede Troja krigen og kupplegravene, som er både unikke i deres design og historie.

Jeg har lavet et stor indlæg om Mykene, som du kan læse her.

INDHOLD I ARTIKLEN: DET GRÆSKE FASTLAND, NAFPLIO, NAFPAKTOS, MYKENE, MYKENE GRÆKENLAND, OPLEVELSER I GRÆKENLAND, MUSEER I GRÆKENLAND, BYER I GRÆKENLAND, SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, GUIDE TIL DELFI, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, METEORA, DE SMUKKESTE STEDER I GRÆKENLAND, BLOG OM AT REJSE, OLYMPIA, SPARTA, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, VISITGREECE, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Det græske fastland – 12 steder du skal se! blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.