og tager hen til hvor tyrkerne arbejder og lever, når turismen ikke er hovederhverv.

Elmali er en skøn lille by i Antalya regionen, 111 km i sydvestlig retning fra Antalya centrum. Der bor omkring 39.000 i Elmali og hverdag er helt upåvirket af turister, badeferier og skiftende valutaer.

Elmali er en af de tyrkiske byer, som virkelig har gjort sit indtryk på mig. Livet der ligner noget ala det, jeg ser i gamle tyrkiske film hjemme hos mine svigerforældre.

Byens største erhverv er æble produktion, og det er derfra byen har fået sit navn. Elma betyder nemlig æble på tyrkisk og området omkring byen står for 12% af Tyrkiets samlet produktion af æbler.

Vi ankom tidlige om morgen til en tyrkisk serpme kahvalti. Det er den type tyrkisk morgenmad, der består af mange forskellige små retter som f.eks æg, pølse, honning, brød, ost osv.

Om mandagen er der marked i byen og det betyder at folk fra oplandets små landsbyer kommer ind til Elmali for at købe eller sælge sæsonens frugt og grønt.

Historiske og arkæologiske fund omkring Elmalı

Elmalı-sletten har været beboet i årtusinder og rummer nogle af de vigtigste arkæologiske fund i regionen. Særligt området Karataş-Semayük har afsløret en nekropol fra den tidlige bronzealder med over 500 gravbeholdere, hvor de døde blev begravet i store lerkrukker, såkaldte pithosgrave – ofte i fosterstilling og med hovedet mod øst. De voksne er blevet placeret i store beholdere, mens unge mennesker og børn er blevet placeret i mindre beholdere med deres hoveder vendt mod beholderens kanter.  Skeletterne er blevet placeret alene og andre gange 2-5 sammen liggende på deres venstre eller højre side. Flere pithos-beholdere er blevet åbnet flere gange, og nye skeletter er blevet placeret i dem. Mange af gravene indeholder gravgaver som krukker, våben og figurer, og i enkelte tilfælde er der fundet gravstrukturer med tegn på socialt hierarki, såsom gravhuse med trætage.

I Bayındır-landsbyen nær Elmalı er der desuden fundet imponerende tumuli gravhøje med både kremerede og ubrændte begravelser. En af de mest bemærkelsesværdige fund er Tumulus D, hvor en kvinde blev begravet med værdifulde gaver af elfenben, sølv og bronze, dateret til 620-590 f.Kr.

Analyser af skeletter fra området viser, at indbyggerne i bronzealderen generelt var godt ernærede og levede til en alder omkring 30 år, men var også påvirkede af sygdomme som malaria og anæmi. Gravpladserne fortæller ikke kun om døden, men også om hverdagsliv, byggetraditioner og tro. Nogle af pithos-beholderne er dekoreret med symboler som bjerge, hytter og geder, som muligvis afspejler både religiøse forestillinger og dagliglivet for over 3000 år siden.

Elmali Museum – the Mother of Treasure

Byen største seværdighed og must see er at byens flotte museum, som på tyrkisk hedder Elmalı Müzesi. Elmalis museum åbnede i 2011 og er gratis at besøge. Museet er 2400 m2 stort fordelt på 2 etager. Der til har museet en 4000 m2 åben galleri have.

Elmali museet udstiller velbevaret arkæologiske fund fra områder omkring Elmali, herunder Karaburun, Kızılbel og Bayındır Tümülüs.

På udstillingen har man se genskabte gamle grav templer og gravpladser, der virkelig giver en visuel forståelse for områdets ældgamle historie og stolte traditioner.

Det er i dag ikke muligt at se de orginale gravkamrene, da den Tyrkiske regering har lukket dem for offentligheden, af frygt for de skal styrte sammen.

Møntsamlingen the Mother of Treasure

Elmali museet er også kendt for deres store kostbare samling af mønster fra det 5. Århundrede f.Kr. Møntsamlingen som i dag bliver kaldet the Mother of Treasure eller Århundreds skat har en vurderet samlet værdi på 25 millioner dollars.

Skatten blev fundet i 1984 en tv-reparatør sammen med to andre. Skatten bestod af 2000 mønster, som de smuglede ud af Tyrkiet til USA. 1800 af mønstrene blev solgt til William Koch for 3,5 millioner dollars. Da en tyrkisk historieinteresseret journalist havde fået nok beviser på at store dele af skatten var i William Koch besiddelse, anlagde han retssag imod ham, for at få det tyrkiske danefæ tilbage til Tyrkiet, hvor det retmæssigt hørte til. William Koch indgik forlig og Tyrkiet fik en stor del af skatten tilbage i 2002, til stor glæde for mange tyrkere.

Efter besøget på Elmalis museum, spiste vi en lokal frokost, på en ”Ev yemek” (som betyder hjemmelavet mad) restaurant. Den lokale delikatesse i Elmali (som høre til Antalya området) er piyaz, som er en hvid bønnesalat med æg, persille og tomat marineret i eddike. Jeg har spist piyaz mange gange i Alanya, men den smager bare lige lidt bedre i Elmali.

Elmali´s Ömer Paşa Cami

Derefter gik vi en tur ned til byens ældste og største moské Ömer Paşa Cami.

Moskeen blev bygget i 1610. I 1929 kollapsede minareten og fra 1938-1942 blev den genopbygget. Moskeen er bygger i klassisk osmannisk stil og inden i moskeen er loftet pyntet med et overdådig maleri og en gigantisk lysekrone.

Jeg har besøgt et utal af moskéer og vil gerne understrege at man altid som ikke-muslim og turist er velkommen til at besøge moskéerne i Tyrkiet, hvis man følger retningslinjerne, som jeg har skrevet om i denne guide.

Hvis du er kvinde, så prøv og huske at tage et tørklæde med hjemmefra, til at dække håret med, da jeg finder det mest hygiejnisk. Hvis man alligevel har glemt det, så kan de lånes i moskéen

Foran Ömer Paşa Cami moskéen ligger byens gamle Hamam fra 1600 tallet. I nyere tid har den fungeret som koranskole. Efter en renovering i 2015 er bygningerne ikke længere i brug, men til gengæld blevet flot renoveret.

Ved siden af den gamle moske står byens statue af Tyrkiets fader Kemal Mustafa Atatürk. Ham finder man i enhver tyrkisk by med respekt for sig selv. Nogle har en statue, andre har en buste.

Kobber og bolsje shopping

Fra moskéen gik vi op i byens gamle handelsgader, hvor der især handles med kobler, tørret frugt, nødder og slik. Området er meget kendt fra deres kobberproduktion, som er blevet dateret helt tilbage til 2500 f.Kr.

Jeg kunne ikke dy mig for kan en pose med 400 gram bolsjer og en flot tyrkisk pande, som jeg vil bruge, når jeg tager billeder af opskrifter til min side tyrkiskeopskrifter.dk

Derfor skal du besøge Elmali

Elmali har en hjertevarm lokal befolkning og jeg fik et ekstra stor smil af de lokale, da de så mig tager billeder af stort og småt rundt i hele landsbyen.

På mange måder føles Elmali, som at rejse 25 år tilbage i tiden, og det er sagt på den mest positive måde, det kan siges.

Efter besøget i Elmali, tog vi op og besøgte Likya vingården, som ligger lidt udenfor byen. Læs mit indlæg om Likya vingården her.

Indlægget Elmali – Oplevelser i den tyrkiske æbleby Elmali blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det er en ferie, som bliver brugt med familien, ligesom vi i Danmark har fokus på familien til jul.

I dagens indlæg spoler vi tiden tilbage til 2020. Sidste år var Tyrkiet i en “kun” 4 dage lang karantæne under bayram. Dengang virkede det som en evighed, men da vi i år er “velsignet” med 3 uger (!!!) så 4 dage virker pludselig som ingen ting.

Når pulsen falder

Jeg elsker at komme op i landsbyen. Jeg kan næsten mærke hvordan min puls falder, så snart jeg sætter mig i sofaen foran huset.

Det eneste vi laver er at spise, sidde og kigge ud i luften, snakke og sove.

Denne bayram, var præcis ligesådan. Vi ankom den sidste dag i ramadanen, så denne dag blev der ikke spist. Mens jeg gik i seng, blev de andre oppe for at de spise og snakke.

Næste morgen havde jeg masser af tid til mig selv, mens de andre sov længe.

Derefter bagte mig og Fatma de tyrkiske småkager “S-Pasta” mens vi snakkede lidt om livet og grinte en helt masse af mit dårlige tyrkisk.

Til aftensmad lavede jeg dansk mad til familien. De fik bøf med bløde løg, kartofler og brunsovs. De elskede det (eller synes i hvert fald oka om det)

En storm og morgenmad med 80 decibel

Det var en kæmpe storm i løbet af natten og da vores landsby hjem er utrolig gammel og på ingen måder isoleret, kom vinden ind alle steder og der var lyde hele natten. Se videoen hvor jeg viser rundt i landsby huset her.

Næste morgen spiste vi morgenmad med onkel og hans familie. Vi var 9 til morgenmad, og tyrkere er langt fra “stille”. Min decibel måler viste flere udsving på 80 decibel, som ifølge internettet svare til “hårtørrer / larmende restaurant” (se det i videoen).

Manden der bor i et træ

Det er sikkert delen med “manden der bor i et træ” der fik dig til at klikke på dette indlæg og jeg lover, det er ikke “click-bait”.

Manden der bor i et træ hedder Nebbi. I følge ham selv har han boet der i 17 år og har selv valgt det. Han har 2 universitets uddannelser, men jeg fik ikke detaljerne om hvilke, for han var meget optaget af at se fjernsyn mens vi besøgte ham.

Selvom historien om “en mand der bor i et træ” er meget sjov, så er der også lidt negativt til det.

Før Nebbi flyttede ind i træet var der nemlig en barber inde i træet, som var en stor seværdighed, der tiltrak mange turister til byen. At få studset skægget i et træ, var en unik ting at prøve. Pavillonen mellem de to store platan træer var et populært mødested og stemningen var god.

Nebbi er modsat en mand, der samler på skrammel og der lugter utrolig grimt ved hans “hjem”.

Folk er stoppet med at mødes der, fordi Nebbi har sit skrammel alle steder, inklusiv hans seng oppe på 1. salen af pavillonen.

Ved siden af pavillonen har Nebbi lavet et lille marked, men da man tydeligt kan lugte, at Nebbi ikke går meget i bad, så har man heller ikke lyst til at købe små chokolader af ham.

Så mens det er sjovt, at han bor i et træ, så er det ikke helt så romantisk, som det kunne have været.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: GEDEVET, GEDEVET LANDSBY, RAMADAN BARYRAM, TYRKISK LANDSBY, OPLEVELSER I ALANYA, BYER I TYRKIET, LANDSBYER I TYRKIET, BAYRAM I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I ALANYA, ROADTRIP I ALANYA, REJSEGUIDE TIL TYRKIET, REJSEBLOG,VLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVEL BLOGGER.

Indlægget Bayram i Landsbyen og en mand der bor i et træ blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Hjemmet i landsbyen er uden tvivl det mest primitive hjem, jeg nogensinde har været i.

Men hvad der er vigtigt at nævne er, at Safa´s familie ikke er fattige. De her en stor lejlighed i centrum af Alanya og Safa´s far er selvstændig.

Hans familie VÆLGER at tage op og bo i landsbyen omkring 6 måneder af året. Og vi besøger den flere gange om måneden, hvor vi også ofte overnatter (selvom det er trængt med sovepladser, som du kan se i videoen)

Jeg elsker det der med, at de “fravælger” det moderne liv, for bare at være i landsbyen.

I landsby huset er der måde en vaskemaskine og en opvaskemaskine samt et køleskab med fryser, så det er ikke helt “stenalder-agtigt”.

Når jeg tager op i landsbyen, tænker jeg altid, at NU har jeg tiden til at arbejde…. Det sker aldrig. Tiden flyver afsted og en middagslur på altanen er et must.

Læs også >> Du ved, du er i et tyrkisk hjem når:

Hvad laver vi i landsbyen?

Jeg har allerede lavet en video som handlede om, hvad vi laver, når vi er i landsbyen.

Vores nye Youtube kanal og Video facebook side har nu to videoer om landsbyen fordi…..

Fordi vi i 2020 ikke kunne rejse som vi plejede, så derfor havde vi “bare” fokus på at vise vores liv i Alanya.

Der er en masse historier om mit livet i Alanya, som expat og person i et parforhold, som består af to kulturer, som jeg rigtig gerne vil fortælle.

Jeg vil gerne fortælle historier, som virker naturlige. Altså det der er en naturlig del af mit liv, men som andre, som ikke har boet i Tyrkiet, ikke får et indblik i.

Hvis du ikke allerede har “subscribet” til mine kanaler, så håber jeg du vil! Som tak vil jeg tilgengæld kæmpe for at lave spændende videoer, som er værd at se!

Indlægget Se vores landsby hjem indefra (+video) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.