Cyperns køkken er præget af smagsindtryk fra Tyrkiet, Grækenland, Libanon, Syrien, Frankrig, Italien og Armenien.

Retter fra inspirationslandene er med tiden blevet kombineret med lokale råvarer og traditioner, hvilket har skabt et unikt og karakteristisk køkken.

Det gastronomiske udtryk på Nordcypern er en kombination af autentiske traditioner og moderne elementer. Der lægges stor vægt på friske råvarer, og retterne er både farverige og visuelt indbydende.

Det nordcypriotiske køkken er et stort udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Mange retter tilberedes over kul eller åben ild, hvilket giver en karakteristisk røgaroma og smag. Olivenolie spiller en vigtig rolle i madlavningen og bruges i rigelige mængder – især i salater og grønsagsretter, og er også med til at sætte sit unikke præ på den lokale smag – særligt fordi olivenolie produceres lokal på Nordcypern.

Hvordan adskiller det tyrkisk-cypriotiske køkken sig fra det tyrkiske fastlandskøkken?

Selvom det tyrkisk-cypriotiske køkken og det tyrkiske fastlandskøkken deler mange ligheder på grund af historiske og kulturelle forbindelser, er der visse geografiske og kulturelle faktorer, der giver dem hver deres særpræg.

Mens det tyrkiske fastlandskøkken er præget af mange forskellige regionale madtraditioner fra et stort land, lægger det tyrkisk-cypriotiske køkken, som jo er en ø, større vægt på fisk og skaldyr, såsom Balık Tava (stegt fisk) og Kalamar Tava (stegt blæksprutte).

Derudover betyder Cyperns mildere klima, at ingredienser som halloumi-ost og jute-blade, der bruges i retter som Pilavuna og Molohiya, er mere udbredte i det tyrkisk-cypriotiske køkken.

Desuden viser retterne ofte en unik blanding af middel- og mellemøstlige smagsindflydelser, hvilket afspejler øens rige og varierede historie.

Forretter & snacks:

Börek

Bagning har altid været populært i den tyrkisk cypriotiske kultur, og en af de favoritter, som landsbyens kvinder nyder at lave, er börek, som er et super lækkert bagværk.

Der findes mange varianter af börek, og en af de mest populære er med ost og hakket kød. Den findes også med kartoffel. For at lave börek fremstilles en dej, som rulles meget tyndt ud. Derefter fyldes den med forskellige ingredienser og steges, indtil den er gylden og sprød.

Pilavuna

Pilavuna laves af en blanding af revet talar-ost, gær, æg og mælk, hvortil der tilsættes rosiner. Dejen får lov til at hæve og formes derefter i en tyndt udrullet dej, hvor den foldes på en måde, så toppen er åben og kan udvide sig. Når dejen er færdighævet, bages den i ovnen.

Pilavuna bages stadig på traditionel vis i landsbyer, men er så populær, at den i byområder masseproduceres med moderne teknologiske metoder og i dag kan findes i supermarkeder.

Hellim ost – Halloumi ost

Hellim / Halloumi osten, som er en velkendt traditionel specialitet fra Cypern, er næsten blevet øens signaturret. Halloumi var tidligere meget vigtig som en metode til at konservere overskydende mælk før køleskabets tid og blev en af grundpillerne i køkkenet. Halloumi fremstilles af gedemælk, fåremælk eller en blanding af de to. Traditionelle metoder til fremstilling af halloumi er i dag blevet erstattet af moderne teknikker under hygiejniske mejeriforhold. På dansk kendes osten som grillost, da den ikke smelter som andre oste.

Halloumi bruges som mezze, i fyldte squashblomster, i “hırsız kebab” (langtidsstegt lammeskulder), stegt med æg, tilsat i tarhanasuppe og spises sammen med cantaloupe-melon, vandmelon og tomater, i pitabrød, omeletter, sammen med forskellige varme forretter, i pirohu, i “makarna-bulli”, i halloumi-börek, som canapé, i sandwiches og ovnbagt på brød.

Mezze retter

Mezze retter har en særlig plads i det nordcypriotiske køkken. De små retter serveres som forretter og deles ofte ved bordet, ala spansk tapas.

De mest kendte mezze, du kan blive tilbudt, er: cacık/ tzatziki (agurk og hvidløg i yoghurt), stegte squash, stegte auberginer, pilaki (bønnesalat i olie), fyldte peberfrugter, revet gulerod og agurk med citron, syltede grønne bønner, fyldte tomater, hummus, yoghurt, sorte oliven, çakistes (grønne oliven), hvid ost, halloumi med tomater, kold fisk, nor-ost (en blød hvid ost), kolde kødretter, samarella, blandet salat, kaperssalat, auberginesalat, puré af hvid ost, sigara böreği, stegt halloumi, tahinidip, syltede rødbeder og kartoffelsalat med olivenolie.

Personligt vil jeg anbefale at du prøver følgende mezze retter på Cypern:

• Cacik / tzatziki
• Stegte auberginer
• Stegt halloumi
• Sigara böreği

Hovedretter i det Nordcypriotiske køkken

Hovedretterne består ofte af kebab, grillet kød, ovnretter og fyldte grøntsager. Kød tilberedes traditionelt over trækul og serveres med ris, kartofler eller friskbagt brød.

Pasta- og ovnretter er også populære og tilberedes ofte med ost, grøntsager og krydderurter.

Her er nogle eksempler på lokale nordcypriotiske retter:

Dolma

Dolma er fyldte grøntsager, ofte vindrueblade, hvidkål eller peberfrugter fyldt med ris eller bulgur og kød med krydderier. Min personlige favorit er fyldte vindrueblade med ris og kød.

Köfte – kødboller

Köfte er krydrede kødboller eller frikadeller, som serveres både som hovedret sammen med ris og salat. Köfte er også en populær tyrkisk ret, og jeg har tidligere skrevet historien om hvordan man forventer at de svenske köttbullar er blevet opfundet med inspiration fra de tyrkiske köfte kødboller. Læs mere om den historie her.

Şeftali Kebabı

En lækker kebab i form af små pølselange kødbolle, som er unik for Cypern, og som alle der besøger Nordcypern bør sørge for at smage.

Şeftali kebab betyder ”fersken kebab” men det har fået sit navn fra den lyserøde farve, som når kebaben grilles, dækker overfladen som skindet på en fersken. Den er lavet af caulfedt, eller omentum, den membran, der omgiver maven på et lam, for at indpakke ingredienserne i stedet for pølsetarm.

Traditionelt set spises den sammen med salat og bulgur eller ris.

Sulu yemek – Gryderetter med kød og grøntsager

Kombinationen af kød og grøntsager er central i mange traditionelle retter. Friske råvarer og aromatiske krydderier giver retterne deres karakteristiske smag.

Gryderetter med kød og grøntsager er kendt som Sulu Yemek, som oversat til dansk betyder ”Vand mad” men nok nærmere skal forstås som mad lavet med vand – som gryderetter jo er.

Der findes et væld af cypriotiske gryderetter, mine favoritter er Molohiya (en traditionel grønsagsret lavet af cypriotiske grønne blade, ofte tilberedt med kød) og kuru bakla (bønner i tomatsauce).

Lahmacun

Lahmacun er en skøn blanding af hakket lammekød og friske tomater, kombineret med krydderier, også smørt i et tyndt lag over en fladbrødsbund, der derefter bages kort.

Man spiser den varm, men lidt citronsaft og frisk persille. Derefter rulles den sammen, og så har du den perfekte “to-go” snack. Lahmacun er en billig ret, som ofte serveres på de lokale caféer. Retten findes også i madkulturerne i Tyrkiet og Armenien.

Fırın Makarna

Navnet på retten betyder oversat til dansk ”ovn pasta” og det er præcis hvad retten er – altså pasta bagt i ovnen. Den kogte pasta bliver toppet med en fyldig halloumi-ostesauce og derefter bagt i ovnen, indtil den er gylden på toppen – lidt ala en lasange.

Fırın Makarna er min mands Taners livret på Cypern og han laver den også ofte hjemme hos os selv.

Manti på Cypern

Manti er en af de retter, jeg blev virkelig glad for at spise på Cypern, særligt i den tyrkisk-cypriotiske del af øen. Retten minder lidt om små fyldte pastapuder og bliver ofte kaldet tyrkiske ravioli.

De små dejpakker er typisk fyldt med krydret hakket kød og serveres med yoghurt, smeltet smør som er kryddret med paprika. Flere steder får man også tomatsauce eller tørret mynte på retten.

Manti er den slags ret, som både føles tung og comfort-food-agtig, men samtidig frisk på grund af yoghurten. Jeg synes især det fungerer godt som frokost eller aftensmad efter en lang dag med sightseeing.

På Cypern finder man ofte hjemmelavet manti på mindre lokale restauranter, hvor familierne selv laver de små dejpakker fra bunden. Det tager tid at lave, og det kan man godt smage. De hjemmelavede versioner er langt bedre end de færdiglavede. Mit favorit sted at spise det er Manti Sofrasi, som ligger tæt på Atatürk statuen.

Pirohu

Pirohu er en cypriotisk ret, der minder om ravioli eller manti. Pirohu laves af en ret tykt udrullet dej. Små portioner ostefyld placeres på den ene halvdel af dejpladen, som derefter foldes over som et låg.

Pirohu skæres ud med en tyrkisk kaffekop som udstikker og koges i vand. De kogte pirohu drænes og tages op med en hulske, hvorefter de lægges i lag, hvor hvert lag drysses med revet halloumi og tørret mynte. Ved siden af retten serveres cypriotisk yoghurt.

Det er en populær ret at lave derhjemme, men den findes også på de fleste autentiske cypriotiske restauranter. Min favorit er Kibris Evi restauranten, som ligger lige ved siden af borgen på Girne havn. Her kan man sidde på en lille balkon med udsigt over havnen mens man spiser pirohu.

Frisk havaborre og ørred

Noget af det jeg virkelig elsker ved at spise på Cypern, er den friske fisk. Mange restauranter får fisk leveret samme dag, og særligt langs kysten finder man masser af små restauranter, hvor dagens fangst står udstillet på is.

De mest populære fisk er havaborre og ørred, som begge bliver grillet hel og serveret med citron, salat og forskellige små mezze-retter. Kødet er lyst, mildt og saftigt, og den passer perfekt til varme sommeraftener ved havet.

Noget af det bedste ved fiskeretter på Cypern er egentlig enkeltheden. Der er sjældent alt muligt ovenpå fisken. Fokus er på den friske smag, god olivenolie, citron og friske råvarer. Det fungerer bare.

Kleftiko

Kleftiko er dette en traditionel tyrkisk ret, hvor lam marineres i olivenolie, hvidløg, løg og krydderurter og langsomt tilberedes i bagepapir eller folie, så alle safter og smage bevares.

Retten kaldes også for Kup Kebab og mere lokalt for “Hırsız Kebabı” (tyvenes kebab). Navnet kommer fra tiden hvor lam eller geder i bjergene blev stjålet fra deres flok og derefter tilberedt af tyvene i timevis i improviserede underjordiske ovne, som blev forseglet med mudder for at skjule lugt og røg og dermed undgå at blive opdaget.

Hemmeligheden bag denne berømte ret er den langsomme tilberedning, indtil kødet nærmest falder fra benet.

Denne lokale favorit laves som regel med lammekølle, som bliver meget mør ved tilberedning. Selvom den magre kølle ser imponerende ud og egner sig bedre til hurtigere tilberedning og servering rosa, har den mere fedtholdige og seje lammeskulder bedst af langsom tilberedning, hvor den bliver saftig og smagfuld.

Retten serveres næsten altid med cypriotiske ovnkartofler, og nogle foretrækker at tilberede grøntsagerne sammen med kødet for at opnå den autentiske smag og aroma.

Krydret med oregano og laurbærblade, og med lidt syre fra friskpresset citron, som balancerer fedmen fra kødet og kartoflerne, gør retten det svært ikke at tage en portion mere.

Bidda Badadez

Bidda Badadez er et cypriotisk fladbrød med sprøde, gyldne kartofler indeni. Fladbrødet laves af mel, vand og salt og tilberedes over ild på en træfyret varmekilde.

Kartoflerne steges i olie på komfuret, indtil de er gyldne og sprøde, hvorefter de pakkes ind i fladbrødet. Bidda badadez finde med forskellige former for fyld som salat, kyllingekød, oksekød og/eller halloumi ost.

Desserter i det Nordcypriotiske køkken

Baklava

Ingen kulinarisk rejse i Nordcypern er komplet uden at prøve baklava. Den sød kage er lavet af lag af filodej fyldt med nødder og gennemvædet i sirup.

Det er den perfekte dessert til at stille din søde tand og en fantastisk måde at afslutte et måltid på.

Og hvis du synes navnet lyder bekendt, så er det det nok også. Baklava findes nemlig i mange andre kulturer, som f.eks den græske, azerbaijanske, armenske og tyrkiske.

Turkish Delight

Turkish Delight, som også bliver kaldt lokum, er en af de mest klassiske søde specialiteter på Cypern.

Den traditionelle søde snack er lavet af sukker og stivelse, hvilket giver den helt særlige bløde og næsten geleagtige konsistens. Mange varianter indeholder pistacienødder, hasselnødder eller valnødder, mens andre er smagt til med rosenvand, citron eller granatæble.

På Cypern bliver Turkish Delight ofte serveret sammen med kaffe eller te, og mange køber det også med hjem som souvenir.

Det absolut bedste Turkish Delight fås hos Petek i Famagusta, hvor der er et kæmpe udvalg i mange forskellige prisklasser.

Drikkevare på Nordcypern

Drikkevarer spænder fra traditionelle varme drikke til forfriskende kolde drikke. Tyrkisk kaffe og lokale specialiteter indtager en central plads i madkulturen.

Cypriotisk/Tyrkisk kaffe

Cypriotisk kaffe, som er det samme som Tyrkisk kaffe, kom til Cypern under den osmanniske periode og spiller stadig en vigtig rolle i øens kultur.

Kaffen er en uundværlig del af hverdagen på Cypern og fungerer som det centrale element i socialt samvær efter morgen-, middags- og aftensmåltider. Du vil få tilbudt kaffe i private hjem, og på enhver restaurant. Når du har drukket kaffen, kan du spå din fremtid ud fra kaffegrumset, med hjælp fra denne guide.

Til tyrkisk kaffe tilsættes afmålte mængder kaffe og sukker i en “cezve”, en lille kande specielt lavet til dette formål. Der tilsættes koldt vand, og det opvarmes over meget lav varme, mens der røres konstant, indtil det begynder at koge. En lille smule af skummet hældes i hver kop, og cezven sættes tilbage på varmen, indtil det koger igen. Lidt mere kaffe hældes i kopperne, og cezven varmes op en sidste gang, før den færdige kaffe til sidst hældes i kopperne og serveres rygende varm.

Tyrkisk kaffe serveres enten let sødet, middel sød, meget sød eller uden sukker.

Brandy Sour

Det menes, at brandy sour første gang blev opfundet på Cypern i 1947 til Kong Farouk af Egypten. Historien fortæller, at kong Farouk, som opholdt sig på øen, gerne ville drikke cypriotisk brandy, men som muslimsk konge ikke ønskede at blive set drikke alkohol. Hotellets kok forstod situationen, gik i gang og skabte en drink, der lignede en uskyldig frugtcocktail og sådan opstod den første cypriotiske Brandy Sour.

Det, du får serveret på Cypern, når du bestiller en brandy sour, er meget anderledes og langt mere spændende end det, du får andre steder i verden. Glassets kant dyppes i citronsaft eller granatæblesirup og derefter i sukker. Brandy og et par dråber angostura bitter hældes i glasset over is, hvorefter det fyldes op med lemonade og danskvand. Cocktailen røres grundigt med en barske og serveres med en skive citron.

Raki

Raki er en anis-smagende drik, som tyrkisk-cyprioter kalder “løvens mælk”.

Det er den foretrukne spiritus til at fejre enhver lejlighed eller til at dulme sorgen ved et jobtab eller et brud.

Raki fremstilles af forskellige frugter afhængigt af regionen, men de mest almindelige er druer, figner og blommer.

Da den er ret stærk, typisk med en alkoholprocent på 40–50 %, fortyndes den ofte. Den kan drikkes med vand, ren (sek), med sodavand eller mineralvand i.

Den bedste måde at drikke raki på er i flade, cylindriske glas med isterninger i. På grund af anisindholdet skifter raki farve og bliver mælkehvid, når der tilsættes vand. Et glas rent vand ved siden af hjælper med at rense ganen, så man bedre kan nyde den karakteristiske smag.

Raki serveres på næsten alle restauranter, men forbindes især med cypriotiske tavernaer, også kaldet meyhanes. Den nydes typisk sammen med kolde mezze, kød eller især frisk fisk.

Zivaniya

Zivania er en traditionel cypriotisk brændevin, som bliver destilleret af presserester fra vinfremstilling. Efter druerne er blevet presset til vin, bruges resterne til at fremstille den stærke alkoholiske drik, som på Cypern kaldes Zivania eller Zivanoya.

Drikken er farveløs og kendt for sin høje alkoholprocent, som kan komme helt op omkring 45 %. Smagen er kraftig, men samtidig har den en let duft af rosiner fra druerne.

Traditionelt vurderede man alkoholprocenten ved at sætte ild til drikken – jo bedre og mere stabil flammen var, jo stærkere var alkoholen.

Cay

Cay betyder te og te fylder overraskende meget på Cypern, særligt i den tyrkisk-cypriotiske del af øen, hvor tekulturen minder meget om den, man kender fra Tyrkiet.

Næsten uanset hvor man går hen, ser man lokale sidde med små glas sort te foran sig. Teen serveres ofte i de klassiske tulipanformede glas og drikkes hele dagen, både til morgenmad, efter maden eller som en hyggelig pause i løbet af dagen.

Ayran

Ayran er en utrolig populær drik på Cypern, især i sommermånederne hvor temperaturen ofte er meget høj. Drikken er lavet af yoghurt, vand og salt, og serveres iskold. Selvom det måske lyder lidt specielt første gang man hører om det, så er det faktisk noget af det mest forfriskende man kan drikke i varmen.

På mange lokale restauranter bliver ayran serveret sammen med kebab, grillretter og andre salte retter, fordi den passer perfekt til den krydrede mad.

Flere steder bliver den også lavet frisk, hvilket giver en mere cremet og naturlig smag end de færdiglavede versioner fra supermarkedet.

Lemonade på St. Hilarion

Oppe på St Hilarion slotte lidt udenfor Girne kan du få en meget lækker og unik lemonade for 2,5€. Først skal du naturligvis af de mange trapper op til niveau 2, hvor du under kirken finder den lille cafe.

Lemonaden er unik fordi den er lavet med saften fra skrællen fra citronerne, ikke fra citron saften, som normal lemonade. Lemonaden kan nydes ude på den lille balkon, hvor der er en helt fantastisk udsigt ud over Girne by og Middelhavet.

Læs også >> 6 retter du skal smage i Polen

INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE PÅ NORDCYPERN, NORDCYPRIOTISKE LOKALRETTER, DET SKAL DU SMAGE PÅ NORDCYPERN, REJSEBLOG, MAD PÅ NORDCYPERN, NORDCYPERN, LEFKOŞA MADGUIDE, DET SKAL DU SMAGE I LEFKOŞA, REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER PÅ NORDCYPERN, MADGUIDE TIL NORDCYPERN OG LEFKOŞA, NORDCYPRIOTISK MAD, DANISH TRAVEL BLOG, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN

Indlægget Det Nordcypriotiske køkken – Traditionel madkultur i Nordcypern blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

– et land hvor Atlanterhavet, landbrød, olivenolie og ildstærk chili mødes i både rustikke gryder og sprøde snacks.

Jeg rejste til Lissabon, Portugal på en solorejse og på et budget. Før afrejse havde jeg lavet en masse research omkring hvilke retter jeg ville smage og det er de retter, som jeg har smagt og kunne lide, som fremgår i denne oversigt. Det vil sige der er fokus på billig og simplere retter, frem for store festmåltider og kompliceret hovedretter. Den type retter findes der også i det portugisiske køkken, men jeg har ikke smagt mange af de retter.

Kort om det portugisiske køkken

Det portugisiske køkken består af solide retter lavet med kød, fisk og skaldyr, bælgfrugter og grøntsager. Det er et middelhavsinspireret køkken, der bruger et bredt udvalg af krydderier, mange af dem fra Portugals tidligere kolonier.

Nogle af de mest fremtrædende krydderier i portugisisk mad er piri-piri, paprika, nellike, allehånde og spidskommen. Hvidløg og løg bruges også flittigt, ligesom krydderurter som laurbærblad, oregano, rosmarin og koriander.

Olivenolie bruges som base i mange portugisiske retter, enten til at tilberede maden eller som smagsgiver. Brød er en fast bestanddel af det portugisiske middagsbord, og vin er den traditionelle portugisiske drik til maden, selvom jeg i min oversigt kommer med et par eksempler, på andre drikkevare, som er værd at prøve.

Food tours i Lissabon

Food tours i Lissabon er en af de bedste måder at få en ægte smagsoplevelse af Portugal. På en guidet madtur besøger du lokale tascas, pastelerias og markeder, hvor du smager alt fra pastéis de nata til petiscos, frisk fisk og regionale specialiteter – ofte ledsaget af vinho verde eller ginja. Særligt populære ture arrangeres af Inside Lisbon tours (Lissabon: Mad og vin tur med en lille gruppe fra omkring 450 kr.) og Devour Tours ( Lissabon: Smag og traditioner Guidet madtur for 470 kr pr. person). Turene giver både historie og mæt mave – og anbefales til alle, der vil spise sig klogere på byen.

Pastel de nata og Pastéis de Belém – Cremet æggetærte

Man kan ikke tale om portugisisk mad uden at nævne landets mest berømte specialitet – pastel de nata.

Disse små æggetærter, pastéis de nata, er lavet med en sprød og flagende butterdejsbund, som fyldes med en rig og cremet æggecreme baseret på æggeblommer, sukker, mælk og vanilje. Overfladen bages til perfektion med let karamelliserede top. Traditionelt drysses tærterne med kanel eller flormelis lige inden servering, min favorit er flormelis!

Historien bag pastel de nata går helt tilbage til det 17. århundrede, hvor munkene i Jerónimos-klosteret i Lissabon begyndte at udvikle bagværket. På den tid blev æggehvider brugt til at stive tøj, hvilket skabte et konstant overskud af æggeblommer i klosteret. For at undgå madspild begyndte munkene at bruge blommerne i kager og tærter – og blandt disse eksperimenter opstod pastel de nata, som hurtigt gik fra at være klosteropfindelse til national bagværksskat. I dag er tærterne ikke kun elsket i Portugal, men også i Vesteuropa, Asien og i tidligere portugisiske kolonier som Macau og Brasilien.

Du bør også smage den næsten identiske (men ikke helt) Pastéis de Belém. Her holder man fast i den originale klosteropskrift, som siges at have været uændret i over 180 år. Pastéis de Belém skiller sig særligt ud på én ting: deres ekstra sprøde og delikate skorpe, som giver den velkendte tærtetype et næsten knasende elegant udtryk, der føles som lidt mere end “bare endnu en nata”.

Bacalhau – Tørret og saltet torsk

Torsk, eller bacalhau, er ikke bare en fisk, det er en national besættelse i det portugisiske køkken. Portugals forhold til torsk går århundreder tilbage, helt til opdagelsesrejsens tidsalder, da portugisiske sømænd nåede Newfoundland og opdagede denne store fisk.

Søfolkene saltede og tørrede torsken for at konservere den på de lange rejser til Asien og Amerika.

Selvom bacalhau betyder ”torsk”, henviser ordet i madkultur specifikt til tørret og saltet torsk. Denne metode har været brugt i over 500 år for at konservere fisken og den giver også en dybere smag.

Der siges at findes over 1.000 opskrifter på bacalhau i Portugal. Hvis du vil hav min personlige favorit, så prøv bacalhau à brás. Bacalhau à brás laves med strimler af saltet torsk, løg og kartoffelstrimler, som blandes med røræg.

Sammen med pastel de nata er bacalhau måske den mest kendte ret i Portugal.

Bifanas – portugisisk svinesandwich

Bifanaen er en simpel men uimodståelig klassiker, som alle der rejser i Portugal skal spise. Den er en af de mest ikoniske portugisiske retter, ifølge de lokale jeg snakkede med.

En bifana i den klassiske version består af svinekød, hvidløg, paprika og hvidvin som bliver serveret i en luftig sandwichbolle. Men mange steder tilføjer tomater, peberfrugter, løg, ost eller et spejlæg.

Min bifana var fra O trevo, som var et sted jeg havde fået anbefalet og som jeg gerne vil anbefale til dig. Det var tydeligvis et sted de lokale kom og jeg fik en enorm bifana (nok til to måltider) for kun 3 €! Hver dog opmærksom på de kun tager kontanter.

Prego – Hvidløgsbøf sandwich

Hvis du mener, at ”grænsen ikke findes”, når det gælder hvidløg, så må du ikke forlade Portugal uden at prøve prego – en ikonisk og meget mættende sandwich lavet med mørt, grillet oksekød, der er marineret og penslet med en kraftig hvidløgs-marinade.

Den serveres traditionelt i en papo seco eller en anden portugisisk brødbolle, sprød udenpå og luftig indeni, og i sin mest autentiske form består den kun af oksekød og hvidløg og netop enkelheden er dens styrke.

Nogle steder tilføjes variationer som sennep eller spejlæg, som giver ekstra kant eller fylde, men den klassiske udgave ”blot kød og hvidløg” står som det bedste valg, hvis du spørger mig.

Navnet har faktisk også en humoristisk forklaring: Prego betyder ”søm” på portugisisk, og henviser til, hvordan hvidløgssmagen bliver ”banket” ind i kødet. Hakket hvidløg lægges på bøffen og hamres bogstaveligt talt ind med en kødmørner, så smagen sætter sig.

Det mest fascinerende er måske ikke smagen alene, men kulturen omkring den: i Portugal spises prego lige så ofte som snack efter et måltid, som et afsluttende punktum eller, som mange lokale siger, som en slags ”dessert”. Mærkeligt nok bestilles den ofte efter et overdådigt skaldyrsmåltid på en cervejaria. Årsagen er ikke helt klar, men en populær teori går på, at den ”fylder op” efter et dyrt måltid, ala en hotdog efter en gourmet middag.

Croquettes – Portugisiske kroketter

Croquettes er en populær snack eller tilbehør og en af de bedste ting, du kan spise i Portugal.

Portugisiske croquettes kan fyldes med mange ingredienser, men den mest traditionelle er croquete de carne som er en oksekøds-croquette.

De kan også fås med okse- og svinekød, blæksprutte tilberedt i sit egent blæk eller friterede saltet torskeboller. Indersiden af en croquete de carne minder om en ragout med trevlet kød.

Udseendemæssigt mindede de mig om de tyrkiske icli köfter (kibbeh) og hvis du har det på samme måde, så lad mig nu nævne, at smagsmæssigt er de vidt forskellige.

Polvo à Lagareiro – Blæksprutte i olivenolie

Polvo à lagareiro er en portugisisk klassiker: blæksprutte tilberedt i olivenolie, som normaltvis serveres med små kartofler og salat. Portugiserne ved virkelig, hvordan man tilbereder blæksprutte så den er så mør, at man kan skære den med en ske.

Jeg kan varmt anbefale at tilføje polvo à lagareiro til listen over portugisiske retter, du skal prøve.

Jeg selv smagte det på restaurant/shop Sol e pesca, som du kan flere mere om i næste punkt.

Conservas – Portugisiske dåsefisk

Conservas er betegnelsen for portugisiske gourmet-dåsefisk. En traditionsrig disciplin, der også deles med Spanien, og som i dag regnes som blandt Portugals bedste spiselige souvenirs.

Her er det ikke “bare” dåsevarer, men et stykke fint madhåndværk: Fisk og skaldyr som torsk, muslinger, blæksprutte, squid og knivmuslinger dampes eller steges let, lægges på dåse og varmebehandles for at sikre holdbarhed.

Det, der for alvor løfter conservas til delikatesse, er dog líquido de cobertura – den smagsgivende væske, der tilsættes dåsen for at forhindre, at fisken tørrer ud, og samtidig forstærke dens karakter. Hver type fisk får sin egen ledsagende væske, nøje udvalgt for at fremhæve både tekstur og smag, og slutresultatet pakkes bag farverige, kunstnerisk designede etiketter, der gør dåserne lige så gavevenlige som de er velsmagende.

I Lissabon findes butikker, der udelukkende er dedikeret til conservas, og her testede jeg mine egne favoritter. Dåserne, jeg smagte, kom fra den ikoniske conserva Sol e pesca på den berømte pink street. Stedet er både shop og restaurant, hvor du kan spise de dåser du køber sammen med lækkert friskbagt brød.

Der hersker helt sikkert en særlig stolthed om produktionskvaliteten af disse dåsefisk. Blandt Portugals bedste producenter er målet ofte at konservere fisken senest dagen efter fangst for at låse friskheden og de gode havsmage inde længst muligt.

Chamuças – Portugisiske samosa

Chamuças er den portugisiske version af den indiske samosa, en populær, trekantet friturestegt snack, der typisk er fyldt med krydret kød (okse, kylling, lam) eller grøntsager. De er et fast indslag i caféer og bagerier i Portugal og portugisisktalende regioner som Goa, Mozambique og Angola. 

Oprindeligt stammer konceptet fra Centralasien (hvor de kaldes samsa), men portugisiske handlende introducerede deres version af den trekantede, fyldte dejpakke til Indien og andre dele af Sydøstasien via deres handelsruter og kolonier i det 16. århundrede. I Goa, hvor portugisisk indflydelse var stærk, blev kød som svinekød og oksekød indlemmet i fyldet, hvilket adskiller dem fra mange vegetariske indiske varianter.

Portugisisk oste

Når man taler om Portugals gastronomi, er ost en overset superstjerne. Landets osteproduktion er dybt forankret i regionale traditioner og spænder fra silkeblød fåreost til faste, lagrede varianter modnet i Atlanterhavsvinde. I centrum står klassikere som den ikoniske Queijo da Serra da Estrela, fremstillet af rå fåremælk og koaguleret med tidselblomst, der giver osten en uforlignelig cremet kerne og et let urtepræg.

I Setúbal-området finder man den prisbelønnede Queijo de Azeitão, mens Azorerne byder på den markante, letkrydrede Queijo São Jorge, en fast ost med skarphed og karakter. Ostene dukker naturligvis op som en del af et lokalt tapasbord – de såkaldte petiscos – eller serveret helt enkelt på små tasca-restauranter og i de klassiske meyhane-lignende taverner, hvor god ost ofte nydes med et glas robust rødvin.

Ginjinha – Portugisisk kirsebærlikør

Ginjinha, også bare kaldet ginja, er en traditionel portugisisk surkirsebærlikør med rødder tilbage til det 19. århundrede.

Ifølge legenden blev drikken skabt i Lissabon af den galiciske munk Francisco Espinheira, som eksperimenterede med at lægge ginjabær i aguardente, en lokal brændevinstype, og tilsætte sukker, vand og kanel for at få en sød, krydret og aromatisk likør.

Den bedste måde at prøve ginjinha er med et stop hos A Ginjinha, en ikonisk og meget lille bar med kun ståpladser, der kan føres helt tilbage til 1840 og drikkens oprindelse. Du finder A Ginjinha over hele Lissabon by.

Likøren serveres typisk i et lille glas, eller i et spiseligt chokoladebæger med et kirsebær i bunden.

Den søde likør er det perfekte punktum efter et godt portugisisk måltid, og en fast del af byens gastronomiske identitet.

Licor Beirão

Licor Beirão er Portugals mest populære spiritus — en sød, ravfarvet likør lavet efter en hemmelig opskrift med 13 forskellige aromatiske frø og urter. Den nydes ofte som en digestif, enten ren eller med is, og den fungerer også som en alsidig ingrediens i cocktails.

Tænk på en lettere og mere urteagtig version af Grand Marnier, hvis karamel- og appelsinaromaer gør den perfekt til at give desserter ekstra smag.

Likøren opstod oprindeligt som et medicinsk middel mod maveproblemer på et apotek i Lousã, Portugal, i det 19. århundrede. Den blev senere opkøbt af José Carranca Redondo i 1940, som gjorde den landsdækkende berømt.

Den produceres og tappes stadig på den familjeejede ejendom Quinta do Meiral i Lousã.

Super Bock øl

Super Bock er et kendt portugisisk ølmærke, der produceres af Super Bock Group. Super Bock er ikke bare en øl – det er et portugisisk nationalikon. Brygget siden 1927 i byen Leça do Balio nær Porto, er Super Bock den mest solgte øl i Portugal og har i årevis været en favorit blandt både lokale og turister.Deres mest kendte produkt er en Pale Lager, men de producerer også andre varianter som f.eks. en Stout.

Super Bock Original er den eneste portugisiske øl med 37 guldfalmedaljer i træk, så den er værd at smage

Endnu flere portugisiske retter, du bør smage

Piri‑Piri sauce

Portugals ikoniske chili-sovs, gjort berømt i kyllingeretter på grillbarer og takeaway-steder. Stærk, syrlig og aromatisk med hvidløg, citron og chili – perfekt som dip eller sauce til grillede og friterede retter.

Caldeirada

En klassisk portugisisk fiskestuvning fyldt med havets bedste fangst. Simrer i tomat, hvidvin og urter med kartofler som base. Forvent at hver region og restaurant har sin egen fortolkning.

Caldo verde

En enkel, men elsket portugisisk suppe lavet på blendede kartofler, løg og grønkål, toppet med tynde skiver af krydret pølse. Cremet, varm og let røget i smagen, ofte serveret som starter eller natmad.

Cozido à Portuguesa

Portugals svar på en fest gryderet: en solid kød- og pølse-stuvning serveret med kål, gulerødder, kartofler og ris. En hyggelig, temlig tung familie-ret med masser af tekstur.

Choco Frito

Sprøde friterede strimler af blæksprutte/kuttlefish, marineret i hvidløg og citron med olien. Kendt især i kystbyerne. snack-venlig mad der serveres med en frisk dip ved siden af.

Açorda de camarão

En brødbaseret ret med rejer, koriander, hvidløg og bouillon. Det lyder simpelt, men smager intenst og silkeblødt. Komfortmad på ske med fylde fra brødet og sødme fra rejerne.

Açorda med camarão

Grundretten er lavet på opblødt landbrød, olivenolie og koriander, men med rejer (camarão) bliver den ekstra luksuriøs. Cremet, krydret og dybt aromatisk – meget portugisisk i både smag og sjæl.

Baba de Camelo

En populær dessertklassiker med karamelsmag og mousse-lignende konsistens. Luftig men fyldig og ofte toppet med knuste kiks eller nødder.

Caramel Flan

Portugals simple, men dekadente karamel-budding. Serveres iskold med mørk karamel, der løber som en sovs over den cremede flan.

Læs også >> 6 retter du skal smage i Polen

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE I PORTUGAL, PORTUGISISKE LOKALRETTER, DET SKAL DU SMAGE I PORTUGAL, REJSEBLOG, MAD I PORTUGAL, PORTUGAL. LISSABON MADGUIDE, DET SKAL DU SMAGE I LISSABON, REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER I PORTUGAL, MADGUIDE TIL PORTUGAL OG LISSABON, PORTUGISISK MAD, DANISH TRAVEL BLOG, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN

Indlægget Madguide: 10+ retter, du skal smage i Portugal blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Georgisk mad er fyldt med farver, smag og historie.

– og én af mine personlige favoritter er de traditionelle pkhali-forretterne.

Pkhali er en smagfuld vegetarisk ret, hvor grøntsager, typisk rødbede, spinat og auberginer kombineres med valnødder, krydderurter og hvidløg til en lækker, cremet og krydret blanding.

I denne artikel deler jeg mine opskrifter på tre af de mest populære varianter: spinat-pkhali, rødbede-pkhali, aubergine og valnødde-pkhali.

Gå direkte til opskriften

• Rødbede pkhali
• Spinat pkhali
• Aubegine og valnødde pkhali

Selvom det er tre forskellige opskrifter, serveres de næsten altid samlet – både i georgiske hjem og på traditionelle restauranter. Derfor har jeg samlet dem i én artikel, så du nemt kan skabe din egen autentiske pkhali-tallerken derhjemme. De er perfekte som forret, som del af en buffet eller bare som en sund og velsmagende snack.

Note til krydderier: I opskrifterne skal du bruge bukkehornskløver pulver og morgenfrue. Hvis du ikke har disse krydderier, kan du erstatte med mild koriander og et strejf timian for en lignende smagsprofil.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Georgiens lækre forretter

Georgiske Pkhali-forretter er ikke bare en fryd for smagsløgene – de er også en hyldest til landets rige madtraditioner og kærlighed til friske, naturlige ingredienser. Når du samler rødbede, spinat og valnødde-pkhali på ét fad, får du ikke bare variation og farver, men også et lille indblik i den georgiske gæstfrihed og kulinariske arv.

Disse retter er nemme at lave, kan forberedes i god tid og passer perfekt til både hverdag og fest. De egner sig også godt til vegetarer og kan serveres med friskbagt brød, syltede grøntsager eller blot som en del af et større georgisk måltid.

Jeg håber, du har fået lyst til at prøve kræfter med pkhali – og måske endda dele dem med venner og familie, ligesom man ville gøre det i et georgisk hjem.

Velbekomme – eller som man siger i Georgien: გემრიელად მიირთვით! (gemrielad miirtvit!)

Læs også >> Opskrift på Georgisk ostebrød – Megrelian Khachapuri

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: GEORGISK MAD, GEORGISKE OPSKRIFTER, MAD FRA GEROGIEN, UDENLANDSKE OPSKRIFTER, MADBLOG, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, KAUKASUS MAD, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, GEORGISK PKHALI, SPINAT PHKHALI, RØDBEDE PHKHALI, RETTER MED VALNØDDER, FORRET OPSKRIFTER FRA GEORGIEN, GEORGISKE FORRETTER

Indlægget Opskrifter på Georgisk rødbede, spinat og valnødde pkhali forretter blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Den georgisk delikatesse, Khinkali, er en vidunderlig dumpling, der kombinerer en saftig kødfyldning med en smagfuld bouillon.

De er både en kulinarisk oplevelse og en vigtig del af den georgiske madkultur.

Jeg smagte dem første gang under min første rejse til Georgien og siden har jeg spist utallige af dem, med alle former for fyld og det er en af de retter, som jeg aldrig får nok af, når jeg rejser i Georgien.

Med tiden blev min kærlighed til de georgiske khinkalis så stor, at jeg har deltaget i et madlavningskursus i Tbilisi, for at lærer at lave dem fra bunden. Denne opskrift er fra det madlavningskursus, så du selv kan prøve kræfter med at lave dem derhjemme – og få en bid af Georgien i dit eget køkken.

Hvis du er i Tbilisi og gerne vil til samme madlavningskursus som jeg var til, så kan du finde det her på Getyourguide (reklamelink, men husk at booke i god tid, da den ofte er udsolgt)

Husk også at læse nederst i artiklen, hvordan man spiser de georgiske khinkali dumplings, som de lokale gør.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Opskrift på klassisk georgisk dumpling – Khinkali

Til: 20 stk. Tid: 3 timer. Kategori: Hovedret Land: Georgien

---

INGREDIENSER

---

Dej

• 12 dl mel
• 3 dl lunkent vand
• 1 teskefuld salt

Du kan også bruge færdige dumpling-dejplader

Fyld:

• 500 g hakket kød (okse, lam, svin eller en blanding)
• 1 stort løg
• 2 tsk chiliflager eller pulver
• 2 tsk salt
• 2 tsk peber
• 2 tsk spidskommen
• 1 bundt friske koriander

TIL ANRETNING:

Serveres som hovedret til et georgisk måltid eller som en del af en georgisk supra. Khinkali er en ret i sig selv.

---

FREMGANGSMÅDE

---

Forbered dejen:

Hæld vand og salt i melet og ælt det godt. Dejen skal være fast.

Dæk dejen og stil den i køleskabet i 2 timer. Ælt den derefter igen og lad den hvile yderligere 1 time.

Tag dejen ud, rul den ud til ca. 1 cm tykkelse, og skær den i 20 portioner.

Rul hver portion ud til en cirkel på 13-15 cm i diameter. Du skulle gerne få mindst 20 stk når du er færdig.

Lav fyldet:

Finthak løgene og koriander. Bland det hakkede kød med løg, krydderier og en smule vand for at skabe en saftig fyldning.

Fyld og form dumplings:

Læg en stor skefuld fyld i midten af hver dejcirkel.

Saml kanterne og fold dem omhyggeligt for at lave små “folder”, indtil dumplingen er lukket i en rørform.

Drej og fjern overskydende dej for at forsegle toppen, så den ikke åbner sig når de koges.

Kogning:

Når alle khinkalis er samlet, så bringes en stor gryde med saltet vand i kog. Drop khinkalierne/dumplingsene forsigtigt i vandet og rør rundt for at undgå, at de klistrer sammen.

Kog dem i ca. 7 minutter, indtil de flyder op til toppen af vandet.

Så snart de er taget op ad det kogende vand er de klar til servering.

Velbekomme!

Hvordan man spiser Khinkali som en lokal

Ligesom der er en helt speciel teknik til, hvordan man laver khinkali, så er der også en helt bestemt teknik til hvordan man spiser de georgiske dumplings. For at spise khinkali på georgisk manér gør du følgende:

• Hold dumplingen i den øverste foldede del og vend den på hoveder, så den ligner en svamp.
• Tag en lille bid af siden og sug bouillonen ud. Husk at suge væsken ud så snart du har taget en bid, eller løber væsken ud over det hele.
• Spis resten, men lad den øverste “knude” ligge – den anses for at være et “håndtag” og spises normalt ikke, selvom man godt kan.

Læs også >> Opskrift på Georgisk ostebrød – Megrelian Khachapuri

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: GEORGISK MAD, GEORGISKE OPSKRIFTER, MAD FRA GEROGIEN, UDENLANDSKE OPSKRIFTER, MADBLOG, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, KAUKASUS MAD, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, GEORGISK KHINKALI, KØD KHINKALI, , GEORGISKE DUMPLINGS, OPSKRIFTER PÅ GEORGISK MAD, KHINKALI OPSKRIFT

Indlægget Opskrift på klassisk georgiske dumpling – Khinkali blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

– fra kongelige paladser til skjulte perler, som jeg har fundet i Madrid

Madrid er en by, der emmer af historie, kultur og livsglæde.

Overalt i den spanske hovedstad finder du storslået arkitektur, verdensberømte museer, grønne parker og livlige pladser, som alt sammen er pakket ind i ægte spansk charme.

Uanset om du besøger Madrid for første gang eller er kommet tilbage for at genopdage byen, er der altid nye steder at udforske og gamle favoritter at gense.

I denne artikel har jeg samlet min guide med top 13 seværdigheder i Madrid, som byder på lidt af det hele: ikoniske attraktioner som Det Kongelige Palads og Prado-museet, men også mere uventede oplevelser som et berlin muren og det bedste sted at spise tapas i Madrid.

Jeg håber denne guide kan hjælpe dig med, hvad du skal se, når du besøger Madrid.

I oversigten kan du finde følgende seværdigheder i Madrid:

• Kunstens gyldne trekant: Prado, Reina Sofía og Thyssen-Bornemisza
• Berlinmuren i Parque de Berlín
• Paella madlavningskursus i Madrid
• Verdens ældste restaurant – Sobrino de Botín i Madrid
• Mercado de San Miguel markedet – Madrids bedste tapas marked
• Patrimonio Nacional / Palacio Real De Madrid – Det Kongelige Palads i Madrid
• Det egyptiske Templo de Debod i Madrid
• Parque del Retiro – Retiro-parken
• Oplev Puerta del Sol pladsen
• Puerta de Alcalá – Den majestætiske byport til Madrid
• Plaza Mayor
• Palacio de Cibeles / Palacio de las Comunicaciones – Madrids Rådhus
• Santiago Bernabéu – Real Madrids fodboldstadion

Min guide: Top 13 seværdigheder i Madrid, Spanien

Kunstens gyldne trekant: Prado, Reina Sofía og Thyssen-Bornemisza

Langs Madrids berømte Paseo del Prado ligger tre af Europas mest betydningsfulde kunstmuseer, kendt som “Kunstens gyldne trekant”.

Museo del Prado er Spaniens nationalmuseum og huser en enestående samling af europæisk kunst fra det 12. til det tidlige 20. århundrede. Her kan du opleve mesterværker af Goya, Velázquez, El Greco og Rubens.

Museo Reina Sofía fokuserer på moderne og samtidskunst, med hovedværket Guernica af Picasso som et centralt trækplaster. Museet byder også på værker af Dalí, Miró og mange andre avantgarde-kunstnere.

Museo Thyssen-Bornemisza supplerer de to andre museer med en bred samling, der spænder fra italienske renæssancemestre til impressionister og moderne kunstnere som Hopper og Kandinsky.

Sammen tilbyder de 3 mest kendte museer en omfattende rejse gennem kunsthistorien og er et must for enhver kunstelsker, der besøger Madrid.

Jeg har valgt at de 3 museer sammen, kun skal repræsentere et punkt på min liste over seværdigheder i Madrid – og hvis du er interesseret i museerne i Madrid, så har jeg samlet en liste med 12 spændende museer i Madrid, Spanien.

Du kan købe billetter til muserne her

• Museo Nacional Del Prado museums billetter fra Getyourguide (135 kr).
• Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía museums billetter fra Getyourguide (90 kr).
• Thyssen-Bornemisza Museum museums billetter fra Getyourguide (291 kr).

Berlinmuren i Parque de Berlín, Madrid

I hjertet af Madrid finder man en lille, men tankevækkende seværdighed: Berlinmuren i Parque de Berlín.

Parken blev indviet i 1967 som et symbol på venskabet mellem Madrid og Berlin. Her står tre originale stykker af Berlinmuren, som blev opstillet den 9. november 1990 – præcis ét år efter murens fald. Stykkerne blev foræret af Berlin som en gave til Madrid og fungerer i dag som et stærkt minde om Europas delte historie og den efterfølgende genforening.

For at bevare de originale graffitier er murstykkerne blevet behandlet med en gennemsigtig belægning, der beskytter mod vejr og hærværk. Udover murstykkerne byder parken også på en hyggelig atmosfære og en fredelig pause midt i storbyen.

Adresse: Av. de Ramón y Cajal, 2, Chamartín, 28016 Madrid, Spanien

Læs også >> Steder i verden, hvor jeg har set Berlinmuren

Paella madlavningskursus i Madrid

Når man besøger Madrid, er et paella madlavningskursus en fantastisk måde at dykke ned i den spanske madkultur på. Selvom retten stammer fra Valencia, er paella blevet et ikonisk symbol på det spanske køkken i hele landet – også i Madrid.

På et madlavningskursus lærer du ikke blot at lave den klassiske ret fra bunden, men får også et indblik i råvarernes betydning, tilberedningsteknikker og små hemmeligheder, som gør paellaen ekstra velsmagende.

Et madlavningskursus er ikke bare lærerig underholdning, du får også et minde og en opskrift med hjem, så du kan genskabe den ægte spanske stemning i dit eget køkken.

Jeg nød selv virkelig meget at være på et Paella madlavningskursus da jeg var i Madrid og jeg har fundet et lille udvalg af lignede madlavningskurser på Getyourguide (reklamelinks)

• Madrid: Tapas- og paellakursus med ekspertkok (Pris pr. person ca. 670 kr) – Ofte udsolgt!
• Madrid: Paella- og sangria-workshop i centrum af byen (Pris pr. person ca. 490 kr) – Den billigste
• Madrid: Paella & Tapas madlavningskursus og markedsbesøg (Pris pr. person ca. 700 kr)
• Madrid: Paella- og sangria-workshop med tapas (Pris pr. person ca. 522 kr)

Verdens ældste restaurant – Sobrino de Botín i Madrid

Restauranten Sobrino de Botín i Madrid er anerkendt af Guinness World Records som verdens ældste restaurant, grundlagt i 1725, altså i 300 år.

Restauranten ligger i den gamle bydel nær Plaza Mayor og San Miguel-markedet (som begge er at finde her på listen).

Botín er kendt for sine signaturretter, som tiltrækker folk fra hele verden. Blandt deres signaturretter er blandt andet Avila suckling pig, seasoned Segovia suckling pig og roasted Aranda lamb.

Da jeg besøgte stedet bestilte jeg en gigantisk steak med svampesovs, mens min ven fik sit lam med sovs og kartofler. Begge retter smagte virkelig, virkelig godt, hvilket sikkert også er grunden til, at restauranten har overlevet i næsten 300 år!

Fordi Botin er en af de ældste restauranter i verden og har så skønne retter, så synes jeg det er en seværdighed, som man skal opleve i Madrid.

Adresse: C. de Cuchilleros, 17, Centro, 28005 Madrid, Spanien

Mercado de San Miguel markedet – Madrids bedste tapas marked

Man kan ikke sige Spanien uden at tænke på tapas og hvis du er i Madrid, så finder du den bedste samling af tapas steder i Mercado de San Miguel.

Mercado de San Miguel er beliggende i en smuk jern- og glaskonstruktion fra 1916, tæt ved Plaza Mayor og markedet tilbyder over 30 boder med et bredt udvalg af spanske delikatesser. Her kan du smage alt fra frisk fisk og skaldyr fra Galicien til iberisk skinke, oste fra forskellige regioner og lækre tapas. Sammen med alle de lækre retter kan man også nyde et glas vin.

Stedet og stemningen kan sammenlignes Århus street food eller torvehallerne i København.

Åbningstiderne for Mercado de San Miguel strækker sig fra kl. 10:00 til midnat på hverdage og søndage, og til kl. 01:00 om natten på fredage, lørdage og helligdagsaftener, hvilket gør det til et ideelt sted for både frokost og aftenhygge.

Adresse: Pl. de San Miguel, s/n, Centro, 28005 Madrid, Spanien

Patrimonio Nacional / Palacio Real De Madrid – Det Kongelige Palads i Madrid

Det imponerende Kongelige Palads i Madrid er med sine 135.000 m² og over 3.400 rum det største palads i Vesteuropa. Selvom det officielt er residens for den spanske kongefamilie, bruges det i dag kun til ceremonielle begivenheder. Som besøgende kan man gå gennem de overdådigt dekorerede sale, hvor marmor, guld og mahogni pryder væggene, og man kan beundre den imponerende Kongelige Våbensamling. Paladset tiltrækker hvert år millioner af besøgende — og jeg har også selv været blandt dem. Det var en fantastisk oplevelse at gå rundt i de historiske rum og mærke historiens vingesus. Efter besøget kan man fortsætte til de smukke haver omkring paladset og slentre gennem Plaza de Oriente, hvor statuer af tidligere spanske konger pryder pladsen.

En både storslået og stemningsfuld seværdighed midt i Madrid.

Praktisk information om Det Kongelige Palads i Madrid

Entré: 18€ – 24€ alt efter hvilke områder du ønsker at se.. Du kan købe billetten online her. Hver opmærksom på der ofte er udsolgt.

Adresse: Centro, 28071 Madrid, Spanien

Det egyptiske Templo de Debod i Madrid

Egyptiske templer er nok ikke det første, man tænker på, når man tænker på Madrid, men ikke destro mindre så er det faktisk en seværdighed i Madrid, som man kan og bør opleve.

Templo de Debod stammer fra Aswan i Egypten. Templet blev adskilt og sendt til Madrid som en gave i 1968. Her blev det genopført sten for sten i Parque de Oeste i Madrid.

Selvom der ikke er overvældende meget at se inde i templet, er det gratis at besøge, og en gåtur rundt i parken og udenfor templet ved vandbassinet giver en fantastisk mulighed for at nyde udsigten til katedralen, kongepaladset og Casa de Campo-parken.

Praktisk information om Temple of Debod i Madrid

Entré: Gratis

Adresse: C. de Ferraz, 1, Moncloa – Aravaca, 28008 Madrid, Spanien

Parque del Retiro – Retiro-parken

Retiro-parken er Madrids grønne lunger. Med sine 125 hektar og over 15.000 træer udgør den en sand oase midt i hjertet af Madrid. Retiro-parken var engang den kongelige have til det gamle Buen Retiro-palads, som blev opført af Spaniens konger i det 17. århundrede som et sted for åndelig retræte, hvile og ferie.

Parken rummer mange arkitektoniske og historiske elementer såsom den store sø, Velázquez-paladset og Krystalpaladset. I parken finder man også bemærkelsesværdige skulpturer og springvand, herunder monumentet dedikeret til Alfonso XII, statuen af Den Faldne Engel (den eneste skulptur i verden, der forestiller djævlen), Galápagos-skildpaddernes springvand, det imponerende San Pelayo og San Isidoro-eremitage, mindeskoven samt Dukketeateret.

Botanisk set er parkens haver et sandt opslagsværk i landskabsarkitektur og botanik: staudehaver, klassiske haver med andalusisk præg, engelske og japanske haver, rosenhaven og til sidst den franske parterre med sin ahuehuete (mexicansk sumpscypres), som er det ældste træ i Madrid. Det siges, at træet har stået på stedet siden 1630. Nogle fortæller endda, at under uafhængighedskrigen mod franskmændene brugte de franske soldater træet som hovedkvarter og installerede en kanon mellem grenene for at skyde skjult.

Ud over sin funktion som et af byens grønne åndehuller, er Retiro-parken også et populært udflugtsmål for madrilenere, som elsker at gå ture, dyrke sport, besøge udstillinger eller tage børnene med til dukketeater. Retiro-parken, blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste den 25. juli 2021.

Adresse: Retiro, 28009 Madrid, Spanien

Oplev Puerta del Sol pladsen

På Puerta del Sol anbefaler jeg du laver din egen gåtur til nogle af Madrids mest berømte steder, samlet på det samme sted.

Puerta del Sol er hovedpladsen i centrum af Madrid. Her kan du se den berømte bjørnestatue og det store Tio Pepe-skilt øverst på en af bygningerne – begge er ikoniske vartegn for Madrid. Du kan også, som det er klassisk mange steder i Europa, tage billeder med folk udklædt figurer, som Mickey Mouse og Super Mario.

Her kan du også stille dig på Kilometer Nul (KM0)-pladen i jorden, som angiveligt markerer Spaniens præcise centrum.

Fra Puerta del Sol pladsen er du tæt på den enorme Plaza Mayor og tapas markedet Mercado de San Miguel.

Puerta de Alcalá – Den majestætiske byport til Madrid

Puerta de Alcalá blevopført i 1778 af den italienske arkitekt Francesco Sabatini og var oprindeligt den triumfbue der fungerede som hovedindgangen til Madrid.

Porten er en neoklassisk triumfbue opført i granit. Den var den første af sin slags, der blev bygget efter Romerrigets fald, og er dermed ældre end både Brandenburger Tor i Berlin og Triumfbuen i Paris.

Den blev bestilt af Kong Carlos III, da han var skuffet over den port, der bød ham velkommen, da han ankom i 1759. Den ligger ved siden af Retiro-parken (som er længere oppe på listen) i centrum af Plaza de la Independencia, hvor tre af byens mest kendte gader mødes: Calle de Alcalá, byens længste vej, Calle de Alfonso XII, der fører til Atocha banegård, og Calle de Serrano, Madrids mest glamourøse indkøbsgade.

Hver side af porten har et forskelligt design. Den side, der vender mod byens centrum, er kronet med skulpturer af krigsbytte såsom faner, våben, brystplader og hjelme, og de tre rundbuede passager er dekoreret med løvehoveder. Den anden side, som rejsende først så, når de ankom til byen, er mere udsmykket og kronet med det kongelige våbenskjold, som bæres af Gudinden Fame hjulpet af et barn. Øverst på porten ses fire barnefigurer, der symboliserer kardinaldyderne: styrke, retfærdighed, mådehold og klogskab.

Plaza Mayor

Plaza Mayor er et af Madrids mest ikoniske og historiske steder. Pladsen ligger i hjertet af byen, kun få minutters gang fra Puerta del Sol, og har gennem århundreder været centrum for byens offentlige liv. Den blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1600-tallet under kong Filip III, hvis rytterstatue stadig pryder midten af pladsen.

Plaza Mayor er omgivet af ensartede, røde bygninger med buede arkader og 237 balkoner, der vender ud mod den store brostensbelagte plads. Gennem historien har pladsen været brugt til alt fra markeder, festivaler og tyrefægtninger til kroninger og endda offentlige henrettelser under inkvisitionen.

I dag er Plaza Mayor et populært samlingspunkt for både lokale og turister. Her finder man hyggelige caféer og restauranter under arkaderne, hvor man kan nyde en kaffe eller en klassisk spansk ret som bocadillo de calamares (blækspruttesandwich), mens man betragter den livlige atmosfære. Pladsen er også ofte pyntet op i forbindelse med byens festivaler og særlige begivenheder.

Palacio de Cibeles / Palacio de las Comunicaciones – Madrids Rådhus

Madrids nuværende rådhus er Kommunikationspaladset (Palacio de las Comunicaciones på spansk). Det er en imponerende bygning, som ligger på sydsiden af Plaza de Cibeles. I 2007 blev bygningen omdannet til hjemsted for Madrids byråd.

Selvom Madrids rådhus ligner en gotisk katedral, blev det oprindeligt bygget i begyndelsen af det 20. århundrede som hovedkontor for det spanske postvæsen, hvilket forklarer navnet Kommunikationspaladset. Bygningen fungerede som postkontor i næsten et århundrede, indtil den i november 2007 overtog rådhusets funktion fra den langt mindre imponerende Casa de la Villa på Plaza de la Villa.

Arkitekturen kombinerer gotisk stil med neoklassiske elementer. Facaden er overdådigt dekoreret med kartoucher og pilastre, og lange spir pryder tårnenes toppe. Det højeste tårn rager cirka 40 meter op.

I dag er Rådhuset bedre kendt som Palacio de Cibeles og inde i bygningen finder man også CentroCentro, et offentligt center for samtidskunst, der ligger midt på Paseo del Arte og fungerer som et kreativt samlingspunkt for kunstnere, borgere og kulturaktører i Madrid. Her udstilles værker af aktive kunstnere fra alle generationer og kunstretninger, og der afholdes en bred vifte af arrangementer såsom møder, guidede rundvisninger, workshops, kunstnerophold, koncerter, mikro-teater og meget andet.

Siden december 2022 har Patio de Operaciones desuden været hjem for Landscape of Light Interpretation Centre, et formidlingscenter hvor besøgende kan lære om områdets kulturarv — området, der strækker sig fra Paseo del Prado til Jerónimos-kvarteret og Retiro-parken, blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste den 25. juli 2021.

Santiago Bernabéu – Real Madrids fodboldstadion

For enhver fodboldfan er Santiago Bernabéu et absolut must-see i Madrid. Selv for mig, som ikke er en stor fodboldfan var det en stor oplevelse at se Santiago Bernabéu i Madrid.

Stadionet er hjem for den legendariske klub Real Madrid og har siden åbningen i 1947 dannet rammen om nogle af de største øjeblikke i international fodbold. Med plads til over 80.000 tilskuere er det et af Europas mest ikoniske stadions.

Selv hvis der ikke er kamp under dit besøg, er stadionturen en oplevelse i sig selv. Her kan man komme helt tæt på banen, se omklædningsrummene, klubbens imponerende trofæsamling og gå gennem spillertunnelen, som de store stjerner bruger. Man får et spændende indblik i klubbens rige historie og det enorme maskineri bag en af verdens mest succesfulde fodboldklubber.

Efter en større renovering fremstår stadionet nu endnu mere moderne med bl.a. nyt tag og avancerede faciliteter – og udsigten over Madrid fra de øverste rækker er også helt fantastisk.

Jeg så selv Santiago Bernabéu i Madrid og jeg har fundet et lille udvalg af lignede turer på Getyourguide (reklamelinks)

• Madrid: Entrébillet til Tour Bernabéu (pris pr. person ca. 270 kr.) (Ofte udsolgt) (Certificeret)
• Madrid: Guidet tur på Santiago Bernabéu Stadion (pris pr. person ca. 410 kr.) (Ofte udsolgt)
• Madrid: Santiago Bernabéu og Real Madrid guidet tur (pris pr. person ca. 480 kr.) (Certificeret)
• Privat guidet tur på Bernabéu Stadion (undgå store grupper) (pris pr. person ca. 700 kr.)

Læs også >> Fodboldrejser til Real Madrid

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: GRATIS SEVÆRDIGHEDER I MADRID, OPLEVELSER I MADRID, SEVÆRDIGHEDER I MADRID, GRATIS MUSEER I MADRID, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I MADRID, OPLAVELSER I SPANIEN, GRATIS BESØGSDAGE PÅ MUSEER I MADRID, GRATIS OPLEVELSER I SPANIEN, SPANIEN GRATIS SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL MADRID, REJSEBLOG, OPLEVELSER I MADRID, GRATIS UDENDØRS OPLEVELSER I MADRID, BLOG OM SPANIEN, REJSEBLOG, DANSK REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE.

Indlægget Min guide: Top 13 seværdigheder i Madrid, Spanien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Landets unikke køkken er en smagsrig blanding af mellemøstlige, persiske og tyrkiske traditioner, hvor duften af krydderier, grillede kebab og friskbagt brød fylder gaderne.

Her kan man få alt fra de dampende lune plov-retter til de sprøde qutab-pandekager fyldt med urter og ost.

Jeg har selv forelsket mig i det azerbaijanske køkken og i denne guide tager jeg dig med på en kulinarisk rejse gennem Azerbaijan.

I oversigten giver jeg dig en stor oversigt over de retter, som jeg syens du skal prøve, når du besøger landet og hvad retterne består af.

Læs også >> 15 tyrkiske retter du skal smage i Tyrkiet

Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan

Shah pilaf (Krone ris)

Dette er en af de retter, som lokalt siger er værdig for en konge, og den bruges ofte som hovedretten ved en bryllupsceremoni.

Shah pilaf oversættes som kronepilaf/kroneris og retten er en traditionel aserbajdsjansk ret fyldt med en blanding af lokale aromaer. Den gennemgår flere trin i tilberedningen, før den opnår sin karakteristiske endelige form.

Først koges basmatiris, som derefter placeres i en skål foret med lavash, som er et tyndt og blødt fladbrød lavet af hvede. Derefter laves lag af kød, tørrede abrikoser, blommer, kastanjer og rosiner for at skabe en unik blanding af teksturer og smagsnuancer.

Retten bliver serveret i alt sin pragt på bordet, hvorefter tjeneren udskære den og fordeler den i portioner.

Shaki Piti (Sheki gryderet)

Når man søger efter ægte og traditionelt aserbajdsjansk køkken, er pitiuden tvivl den første ret, som de lokale vil anbefale. Teknisk set er dette en egnsret fra byen Sheki.  Piti er en solid lamme- og kikærtegryderet, der er en traditionel aserbajdsjansk ret.

Piti får sit navn fra den glaserede dopu lerpotte, hvori den tilberedes og serveres. Gryderetten tilberedes langsomt, indtil kødet er mørt, og smagene er smeltet sammen, hvilket resulterer i en rig og smagfuld ret. Retten siges at skulle simrer i mindst ni timer.

Vigtigste ingredienser i piti er lam og kikærter, mens den milde og afrundede smag stammer fra safraninfuseret vand og tørrede kirsebærblommer. Den ikke-hemmelige ingrediens er et stykke saltet fedt, der smelter under tilberedningen og giver suppen sin rige tekstur.

Piti serveres ofte med en klat creme fraiche og friske krydderurter, hvilket gør den til et trøstende og tilfredsstillende måltid, der især nydes i de koldere måneder.

Historisk set var Sheki byen kendt som en pottemagerby. I hænderne på dygtige håndværkere blev ler fra de nærliggende bjerge omhyggeligt forvandlet til den perfekte beholder til denne unikke ret.

Piti blev betragtet som en arbejderret, da én enkelt portion er så nærende, at den kan give energi til en hel dag.

Den bedste version af piti finder man i Sheki, rettens åndelige hjem og en vidunderlig by med masser af seværdigheder. Jeg smagte selv Shaki Piti i Sheki byen, som jeg rejse til som en del af min rundrejse i Azerbaijan. Retten er ret unik, men det er jo også grunden til man skal smage den.

Yarpaq Dolması (Aserbajdsjanske vindrueruller)

Aserbajdsjans nationalret hedder yarpaq dolması, som er en lækker haps-mad ret, bestående af vindrueblade fyldt med hakket kød, løg, ris, salt, peber, smør og friske krydderurter som koriander, dild og mynte.

Dolma tilhører en familie af fyldte retter fra køkkenerne i det tidligere Osmanniske Rige og nærliggende regioner som Rusland, Mellemøsten, Kaukasus og Central- og Sydasien laver den også.

Yarpaq dolması spises typisk om eftermiddagen eller aftenen som en sen frokost eller middag.

De lokale hævder, at Aserbajdsjan har verdens bedste dolma, og deres begrundelse er, at druevinene oprindeligt stammer fra landets bjergrige dale. Personligt er jeg helt enig, jeg synes også de aserbajdsjanske vindrueruller er bedre end de tyrkiske, og det er på trods af jeg bor i Tyrkiet, men det er fordi det kødfyld der er i dem er så utrolig lækkert.

Dushbara (dumplinge suppe)

Dushbara, de aserbajdsjanske dumplings, har tyrkiske rødder og minder om lidt om tortellini. Dushbara nydes over hele landet, men er særligt populære i hovedstaden Baku, hvor de stammer fra.

Dejen til disse miniature dumplings laves af mel, æg, salt og vand. De små dumplings er fyldt med kød, smagt til med mynte, hvidløg og løg. Dumpingerne koges derefter og serveres i en klar bouillon lavet på ben, ofte med knust hvidløg, eddike og yoghurt som tilbehør. Bouillonen forstærkes ofte med safran og mynte.

Ifølge lokale traditioner bør hver kvinde i landet vide, hvordan man laver dumplings så små som muligt, små nok til, at mindst ti af dem kan være på en spiseske. På restauranter er disse dumplings dog ofte tortellini størrelse.

Det siges der er 30 lokale suppe retter i Azerbaijan men af dem jeg har smagt er dette min favorit!

Qutab (Aserbajdsjanske quasadillas / gözleme)

Qutab er et velsmagende fladbrød med fyld, der er en populær ret i det aserbajdsjanske køkken.

Qutab laves af tyndt udrullet dej, som fyldes med en række forskellige ingredienser som hakket kød, friske krydderurter og ost. Derefter bages typisk de på en saj, en traditionel aserbajdsjansk stegepande, indtil det bliver sprødt og gyldent.

I forskellige regioner tilbyder de deres egne unikke variationer af retten. Det serveres typisk til morgenmad eller frokost og ledsages ofte af forskellige dips.

Qutab minder meget om de tyrkiske gözleme og det er en af de mest berømte retter i Aserbajdsjan. De tre mest almindelige fyldninger er kød (lam, som er nationalfavoritten), en blanding af grønne grøntsager og squash.

Aserbajdsjanske kebabs

Kebabs er en uundgåelige i det aserbajdsjanske køkken og der er heller ingen grund til at undgå dem.

Kebabs er bestående af spydstegt kød krydret med krydderier og urter. Der findes mange varianter af kebabs, herunder lam, oksekød, kylling og fisk, hver med sin egen unikke marinade og tilberedningsteknik.

Aserbajdsjanske kebabs er kendt for deres møre tekstur og røgede smag, som opnås ved at grille kødet over åbne flammer eller varme kul. Afhængigt af typen af kød og tilberedningsmetoden findes der flere variationer, såsom:

• Tike kebab: Store stykker kød marineret og grillet på spyd.
• Lulah kebab: Fars lavet af hakket kød blandet med krydderier og formet til aflange stykker på spyd.
• Shashlik: En klassisk kebabvariant med marineret kød og undertiden grøntsager, også grillet på spyd.

Kebabs serveres ofte med friske krydderurter, fladbrød, ris og dips.

Tandirbrød (Brød lavet i tandir ovn)

Det aserbajdsjanske brød, kendt som “tandirbrød”, har en særlig plads i landets køkken og kultur som både basisføde og symbol på gæstfrihed. Brødet laves af enkle ingredienser som mel, vand, salt og gær og bages traditionelt i en ler ovn, kendt under navnet tandir, som giver brødet sin karakteristiske smag og tekstur.

Tandir brød er kendt for sin sprøde skorpe, bløde indre og let syrlige smag, hvilket gør det til det perfekte tilbehør til måltider. Det nydes over hele Aserbajdsjan, og variationerne inkluderer runde fladbrød, aflange brød og fyldte brød med ost eller krydderurter.

Tandir brød spises også i nabolandene Georgien, Armenien og Tyrkiet.

Plov (ris)

Plov, eller pilaf, er en traditionel ret i Aserbajdsjan såvel som andre steder i Asien og Østeuropa. Den aserbajdsjanske version af pilaf, på dansk ris, består af safran-duftende ris tilberedt med aromatiske krydderurter, stegt kød og grøntsager.

Azerbaijanske plov ris må ikke sammenlignes med danske ris. Azerbaijanske plov ris er en ret i sig selv og forskellige restauranter har deres egne variationer, hvilket betyder, at du aldrig får den samme smag to gange.

Pomidor-Yumurta  (Æg og tomat omelet)

Leder du efter en enkel og lækker opskrift til morgenmad? Så behøver du ikke lede længere end Pomidor-Yumurta, en populær aserbajdsjansk ret, der er nem at lave og fyldt med smag.

Pomidor-Yumurta menes at stamme fra det osmanniske køkken og er beslægtet med retter som Shakshouka og den tyrkiske Menemen. Dog har Aserbajdsjan givet retten sit eget præg, hvilket har gjort den til en fast bestanddel af deres morgenmadskøkken.

Med sin enkle tilberedning og lækre smag er Pomidor-Yumurta er denne omelet både populær i de private azerbaijanske hjem såvel som på restauranter.

Azerbaijansk te og marmelade

Te og marmelade virker måske som en simpel tilføjelse til en guide om aserbajdsjansk madkultur, men te og marmelade er en lige så integreret del af dagligdagen som at gå på markedet, sove og trække vejret i Aserbajdsjan.

Når du besøger Aserbajdsjan bør du altid tage imod et tilbud om te og indrette din dag med løse tidsrammer for at give plads til sådanne invitationer.

Den lokale sorte te serveres i pæreformede glas kaldet “armudu”. “Armudu” betyder oversat til dansk “pæreformet”. Det menes, at den klassiske form af Armudu glassene repræsenterer den ideelle form på en aserbajdsjansk kvinde. I Tyrkiet bruges de samme teglas, men her siger man at de er tulipanformet, pga Tyrkiet lands historie med tulipaner.

Aserbajdsjanere putter normalt ikke sukker NED I deres te; i stedet dypper de en sukkerknald i teen, bider om den mens de nipper til deres te.

Denne komplicerede måde at drikke te på kommer fra middelalderen, hvor herskerne, der var bange for at blive forgiftet, og de testede derfor deres te ved at dyppe et stykke sukker i. Herskerne troede på, at giften ville reagere på sukkeret og dermed rede deres liv.

I det moderne Aserbajdsjan tager man også det med sukkerknalder meget seriøst. Så seriøst at man laver dem i forskellige farver, som f.eks. gul, grøn og brun, som er med til at gøre te bordet ekstra farverigt.

En anden måde at drikke teen er ved at man tager en skefuld marmelade, tager en tår te, endnu en skefuld marmelade, en tår te og gentager dette mens man drikker sin te.

Marmeladen i Aserbajdsjan regnes for at være noget af verdens bedste. Den er endda så god at de har en marmeladefestival. Marmeladerne indeholder ofte hele frugter, hvilket gør den mere til en kandiseret delikatesse end et simpelt tilbehør. Forvent marmelade med ingredienser som hele valnødder, rosenblade, hvide kirsebær, sure blommer, granatæble, pærer, æbler, græskar, vandmelon, aubergine og meget mere.

Baklava

Baklava er en elsket dessert i det aserbajdsjanske køkken, bestående af lag af sprød dej fyldt med hakkede nødder og sødet med sirup eller honning.

Baklava nydes over hele Aserbajdsjan, især under festlige lejligheder og religiøse højtider.

Historien om Baklava går helt tilbage til det osmanniske rige og både dengang og nu tages tilberedningen af baklava meget seriøst og betragtes næsten som en kunstart i aserbajdsjansk kultur.

Variationer af denne dessert findes i hele Kaukasus-regionen og Mellemøsten, hver med sin egen unikke kombination af smage og teksturer, så Baklava desserten er ikke unik for Aserbajdsjan men højt elsket i landet.

Sujuk (valnøddeslikstænger)

Sujuk er lange stænger af nødder dækket med frugtsirup. Det kan lige lidt et lys, hvis man ikke ved hvad det er.

Sujuk stængerne findes i flere varianter men det er altid et form for nødder på snor, som er overtrukket med et lag frugtsirup, f.eks granatæble, kiwi eller drue sirup. 

De er perfekte at købe med hjem som souvenirs og alle vil kunne nyde dem, da de er veganske.

I nabolandet Georgien er de kendt som Churchkhela mens de i Armenien også går under navnet sujuk.

Kompot ( Aserbajdsjansk frugt saftevand)

Kompot kan betragtes som en national drik i Aserbajdsjan og er i alt sin enkelhed Aserbajdsjansk frugt saftevand, som serveres til alle måltider.

Der fremstilles mange forskellige typer af kompot lavet af frugter og bær dyrket i forskellige regioner i landet. Det er både almindeligt at man laver det i hjemmene og servere for gæster men der findes også lækre fabriksproduceret varianter, som kan købes i supermarkederne og på restauranter.

Kompot fås med f.eks. brombær, jordbær, abrikos, blomme, kirsebær, kvæde og fersken.

Aserbajdsjansk ost

Aserbajdsjansk ost er en vigtig del af landets kulinariske arv. Osteproduktionen i Aserbajdsjan er primært baseret på komælk, fåremælk og gedemælk, hvor variationerne afhænger af regionale metoder og klimatiske forhold. Landet har en række oste, hver med sin egen unikke smag og tekstur.

En af de mest berømte aserbajdsjanske oste er Motal Pendiri, en kraftig og saltet ost, der traditionelt fremstilles af fåremælk. Denne ost lagres i lerkrukker, hvilket giver den en særlig smag og tekstur, der intensiveres over tid. Den nydes ofte sammen med frisk brød, urter og syltede grøntsager.

En anden kendt variant er Lahıc Pendiri, der stammer fra den historiske Lahıc-region. Denne ost er typisk fast og har en let krydret og syrlig smag. Den fremstilles af komælk eller en blanding af komælk og fåremælk og passer godt til traditionelle aserbajdsjanske retter.

Aserbajdsjan producerer også en frisk ost kaldet Şor (Shor), som minder om feta eller hytteost. Let saltet og ofte smuldret i forskellige retter, er Şor en basisvare i aserbajdsjanske husholdninger. Den serveres typisk med brød og te til morgenmad eller bruges som fyld i bagværk.

Təndir Pendiri er en anden karakteristisk ost, opkaldt efter de traditionelle tandir lerovne, hvor den lagres. Denne ost har en let røget smag og anvendes ofte i varme retter, hvilket tilfører en dybde og rigdom til den lokale gastronomi.

En særlig bemærkelsesværdig variant er Qarabağ Pendiri, der stammer fra Karabakh-regionen. Denne halvhårde ost fremstilles af fåremælk og har en intens smag. Den serveres traditionelt sammen med tørret frugt og nødder, hvilket gør den til et populært valg ved festlige lejligheder.

Ost i Aserbajdsjan spises ikke kun alene, men spiller også en vigtig rolle i mange traditionelle retter. Den kombineres ofte med lavash- eller tandır-brød og nydes sammen med honning, marmelade og aromatiske urter. Derudover passer aserbajdsjanske oste godt sammen med lokale vine.

Peraski brød

Perashki er et populært brød i Baku, hvor det kan købes som en hurtig snack der sælges gennem små vinduer hos gadebagerierne.

De små gadebagerier sælger Perashki, også kendt som pirozhki, med forskellige former for fyld, som f.eks ost, kartofler og kød.

Udover at være utrolig lækre og de også helt utrolig billige. På mit sidste besøg i Azerbaijan kunne jeg få et brød for kun 4 kr.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: AZERBAIJAN DRIKKEVARER, PERASKI BRØD, SUJUK, BAKLAVA, DET SKAL DU SPISE I AZERBAIJAN, DET SKAL DU SMAGE I ASERBAJDSJAN, MAD I AZERBAIJAN, AZERBAIJAN REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER I ASERBAJDSJAN, REJSEBLOG OM ASERBAJDJAN, MADGUIDE TIL AZERBAIJAN, ASERBAJDSJANSK MAD, MAD FRA KAUKASUS, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN.

Indlægget Madguide: Det skal du smage i Azerbaijan (stor oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Så er du med sikkerhed super nysgerrig på, hvilken type mad du kan forvente dig under din rejse.

Jeg selv har rejst til Ungarn mange gange. Nogle gange som rejseleder, andre gange bare på eventyr som turist. Jeg har både kørt igennem landet i egen bil og sejlet igennem Ungarn på Donau floden.

Undervejs har jeg fået smagt på lidt af hvert, noget har været super lækkert andet har gjort indtryk som værende unikt at smage.

Det her er ikke en fuldstændig guide til det ungarske køkken. Det er en samling af ungarske retter, som jeg synes, du skal unde dig selv at prøve, hvis du besøger landet.

Som du måske vil bemærke, så er der mange desserter på oversigten. Det har jeg hverken en god grund til eller en dårlig undskyld for, det er vel bare en konstatering af, at jeg har spist meget dessert i Ungarn.

For at gøre min liste overskuelig for dig, så er her en alle de ungarske retter, som er i indlægget.

• Rántott gomba – panerede og friterede svampe
• Ungarsk Gullash
• Gullash Suppe
• Melegszendvics – Ungarske åbne sandwiches
• Rántott hús – Ungarsk Schnitzel
• Töltött Káposzta – Fyldte kåldolmer
• Savanyúság – Syltede grøntsager
• Pottyös Túró Rudi – Ungarsk oste-chokoladebar
• Rosen is i Budapest
• Krémes
• Chimney Cake
• Kaiserschmarrn

Madguide: Det skal du smage i Ungarn

Rántott gomba – panerede og friterede svampe

Rántott gomba er panerede og friterede svampe og det er en populær ret i Ungarn. De serveres ofte med pommes frites eller kartofler og en smule grønt pynt, som det også ses her på billedet.

Rántott gomba minder lidt om schnitzel, bare lavet med svampe og er en klassik ret på både restauranter og hjemme i det ungarske køkken. Den sprøde panering og den bløde indre gør den til en favorit hos mange, også som vegetarisk alternativ til kødretter.

Selv smagte jeg Rántott gomba Balaton søen og var forbavset over hvor lækkert det var.

Ungarsk Gullash

Den mest klassiske ungarske gryderet, Gullash, er noget man absolut ikke må gå glip af når man besøger ungarn. Den dybe og robuste smag stammer, selvfølgelig, fra paprika og peberfrugt som er noget Ungarn er meget kendt for.

Den tilberedes i en gryde og indeholder langtidskogt oksekød, løg og nogle gange andre grøntsager.

Tilføj en portion nokedli (ungarske dumplings), og du har en sjælevarmende ret, der fanger essensen af det ungarske hjemmekøkken.

Gullash suppe

Gullash suppe er en bouillonsuppe med oksekød, kartofler, paprika og tomat. Den er perfekt som frokost til man besøger Budapests julemarkeder, men den ungarske suppe spises og serveres året rundt.

Det er en klassiker i det traditionelle ungarske køkken. Gullash suppen har en dyb rød farve og masser af smag og fylde. Den kan også være navngivet Gulyásleves på menuer.

Hvis du besøger Budapest, så er Pest-Buda Bistro et af de steder, som er særlig kendt for deres Gullash suppe. Restauranten ligger i slotsdistriktet i Buda, få minutters gang fra Fiskerbastionen på Fortuna Utca. Det er en af Ungarns ældste restauranter, i kontinuerlig drift siden omkring år 1800.

Melegszendvics – Ungarske åbne sandwiches

Melegszendvics betyder direkte oversat “varm sandwich” og er en klassisk ungarsk comfort-food, som ofte spises til både morgenmad, aftensmad eller som en hurtig snack.

Det er en enkel, nostalgisk og meget populær ret især i de ungarske hjemme, i skolekantiner og på små caféer.

En melegszendvics består typisk af en skive brød, som toppes med forskellige ingredienser og gratineres i ovnen, så osten smelter og toppen bliver let sprød.

De mest almindelige toppings er skinke, revet ost, paprika, tomat og nogle gange champignon, løg eller pølser. Som base bruges ofte ketchup eller mayonnaise, og i nogle versioner placeres et spejlæg på toppen for at gøre retten ekstra fyldig.

Den serveres varm ofte alene, men også sammen med lidt syltede grøntsager.

Melegszendvics er et symbol på hverdagsmad i Ungarn. Den kræver næsten ingen tid at lave, kan varieres i det uendelige og forbindes af mange ungarere med barndommen. Det er lidt som Ungarns svar på toast, men med sin egen charme og et hjemligt præg, der gør den elsket.

Jeg selv fik Melegszendvics hjemme hos min ungarske ven Alex og han var i chok over jeg ikke kendte retten på forhånd.

Rántott hús – Ungarsk Schnitzel

Denne italiensk-østrigske panerede kalveskive har også fundet vej til de ungarske køkkener og er en klassiker ved søndagsmiddage.

Når den er lavet rigtigt, gemmer der sig et mørt og saftigt stykke kød under en sprød skorpe.

Selvom den oprindeligt laves med kalvekød, serveres den i Budapest ofte med svinekotelet, kyllingebryst eller som cordon bleu (med skinke og ost).

Töltött Káposzta – Fyldte kåldolmer

Fyldte kåldolmer er almindelige i hele Østeuropa, ikke kun i Ungarn.

Ungarne har deres egen måde at lave de lækre kåldolmere på. Kålen skal være kogt og syltet. Fyldet består i Ungarn typisk af hakket svinekød, paprika og ris. Retten er især populær i juletiden, men spises også resten af året og smager virkelig himmelsk.

Savanyúság – Syltede grøntsager

I et land med en relativt lang vinter som Ungarn, giver syltede grøntsager (savanyúság) vigtige næringsstoffer i årets magre måneder.

Udvalget af savanyúság er uendeligt: fra syltede agurker til kål, peberfrugt, rødbeder, løg, hvidløg – og alt derimellem. De fleste savanyúság er lavet i en eddike-sukkerlage, undtagen syltede agurker og surkål, som normalt fermenteres.

Du kan ofte købe syltede grøntsager ligesom man kan købe en salat på de ungarske restauranter, særligt på de lokale spisesteder på landet i Ungarn.

Pottyös Túró Rudi – Ungarsk oste-chokoladebar

Pottyös Túró Rudi er nok ikke så meget en “ret” som det er en lokal slik-snack som jeg gerne vil anbefale at man prøvet. Pottyös Túró Rudi kan efter min erfaring fås i alle ungarske supermarkeder og den findes i forskellige varianter, f.eks med jordbær, abrikos, kokos eller med tykt chokoladeovertræk

Túró Rudi er en slags sødet kvarkbar (túró betyder kvark), som er overtrukket med et lag chokolade. Den har en let syrlig, cremet midte lavet af kvarkost, lidt som en mild og fast ostekage og ydersiden er enten mørk eller lys chokolade (din variant på billedet er “tejes bevonattal” = med mælkeovertræk).

Den første Túró Rudi blev lanceret i 1968, og den blev hurtigt populær i hele Ungarn som et sundere alternativ til almindelig slik. Pöttyös er det mest kendte mærke og næsten synonymt med produktet i dag – og navnet betyder “prikket”, hvilket henviser til det iøjnefaldende røde-prikkede design.

Rosen is i Budapest

I Budapest kan man få de smukke og lækre rosen is. Den er som sådan ikke en ungarsk ret, men mere en lækker smagefuld oplevelse i Budapest.

De unikke rosen-is butikker findes i centrum af Budapest hos Gelarto Rosa og er en is FORMET som en rose, ikke en is der smager af roser.

Du bestemmer selv hvilke smage af is du vil have, ligesom man kender det fra andre is butikker. Forskellen her er, at når man har valgte sine is-smage, så former ekspedienten isen til en smuk rose i vaffel.

Jeg har selv fået Rosen-is flere gange i Budapest og selvom rosen kun er for syns skyld, så er det god is og en sjov lille seværdighed i Budapest.

Krémes

Krémes kagen ligner en Napoleon-kage og krémes er en elsket vaniljecreme kage i hele Centraleuropa, hvor hvert land har sin egen version.

I Ungarn findes udover den klassiske krémes – vaniljecreme mellem butterdej – også francia krémes, som har et ekstra lag flødeskum og karamelglasur på toppen.

Hvis man ligesom mig elsker creme-kager og søde sager, så skal man ikke snyde sig selv for den ungarske krémes.

Kürtőskalács – Chimney Cake

Chimney Cake er en traditionel ungarsk kage, som på dansk oversættes til ”Skorstens kage”.

Det er en sød gærdej, der bages og dækkes med kanelsukker. Dejen rulles i hånden, og keglerne fås med forskellige toppings

Afhængigt af hvor du køber den, kan den være toppet med kanel, sukker, nødder eller kokos.

Selvom den måske ikke er særlig kendt i andre lande, er denne kage en af de ældste desserter i hele Ungarn og anses for at være en traditionel ungarsk kage.

Kaiserschmarrn

Kaiserschmarrn er en traditionel østrigsk og ungarsk dessert, som betyder “kejserens rod”.

Det er en af de mest populære desserter i Ungarn og laves af æg, mel, sukker og mælk. Retten har mange historier knyttet til sig. Ifølge legenden blev den opfundet til kejser Franz Joseph I, som var på rejse gennem Alperne.

Kokken overkogte pandekagen og rev den i stykker for at redde situationen og serverede den med frugtkompot. Det blev straks en kejserfavorit.

Man kan også tilføje tørret frugt og rosiner for mere smag. Kaiserschmarrn er også på min 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Østrig liste.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE I UNGARN, UNGARKSE LOKALRETTER, DET SKAL DU SMAGE I UNGARN, REJSEBLOG, MAD I UNGARN, UNGARN REJSEBLOG, LISTE OVER LOKALRETTER I UNGARN, MADGUIDE TIL UNGARN, UNGARSK SUPPE, ROSEN IS I BUDAPEST, UNGARSK MAD, KAGER FRA UNGARN, UNGARKS SLIK, DANISH TRAVEL BLOG, MAD FRA UNGARN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN,

Indlægget Madguide: Det skal du smage i Ungarn blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

En af de første retter jeg smagte var Khachapuri, som er et varmt, blødt og overdrevent osteagtige brød, som nærmest smelter på tungen.

På min rejse sidste rejse til Georgien havde jeg nogle dage alene og i den forbindelse deltog jeg i et lokalt madlavningskursus, hvor jeg lærte at lave Megrelian Khachapuri – den version, hvor der ikke kun er ost inde i brødet, men også ovenpå. Jeg lover dig, dobbelt ost er dobbelt godt!

Opskriften som jeg fik til det georgiske madlavningskursus, vil jeg gerne dele med dig her, så du kan lave det derhjemme.

Og hvis du har lyst til at deltage i det samme Georgiske madlavningskursus i Tbilisi som jeg deltog i, så finder du det her (reklame link).

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Opskrift på Georgisk ostebrød – Megrelian Khachapuri

Til: 4 personer. Tid: 60 min. Kategori: Hovedret Land: Georgien

---

INGREDIENSER

---

3,5 dl mel

1,2 dl varmt vand

1 teskefuld tørgær

1 knivspids salt

½ teskefuld sukker

4 teskefulde solsikkeolie

120 g fetaost (revet)

120 g mozzarella (revet)

Topping

30 g mozzarella (revet)

1 æg

30 g fetaost (revet)

TIL ANRETNING:

Serveres som forret til et georgisk måltid eller som en del af en georgisk supra

---

FREMGANGSMÅDE

---

Rør vand, sukker, salt og gær sammen i en skål, indtil gæren er opløst.

Tilsæt gradvist blandingen til melet, og ælt dejen grundigt. Den vil føles lidt tør i starten, men ælt godt indtil den er smidig.

Hæld olien over dejen, og ælt den ind i dejen.

Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter. Det bedste sted er et lunt sted, evt. i en lun ovn.

Drys lidt mel på bordet. Rul dejen ud til en cirkel på ca. 25 cm i diameter. Sørg for, at den ikke er for tynd.

Læg fetaost og mozzarella i midten af dejen.

Fold dejsiderne over fyldet og forsegl dem godt, så osten er helt lukket inde.

Rul brødet ud så det er fladt og rundt med en kagerulle, så den bliver ca. 30 cm i diameter.

Lav et lille hul i midten af dejen på ca. 2 cm, så luft kan komme ud under bagningen.

Topping:

Pisk ægget sammen med fetaost og mozzarella osten og fordel det på toppen af brødet.

Forvarm ovnen til 200°C, og bag khachapuri i ca. 15 minutter eller indtil den er gyldenbrun og osten bobler.

Tag khachapurien ud af ovnen og server den varm, sprød og fyldt med smeltet ost.

Velbekomme!

Forskellig Khachapuri i forskellige georgiske regioner

Khachapuri er hjertet i det georgiske køkken – og selvom det altid handler om dej og ost, findes der flere vidt forskellige varianter afhængigt af, hvilken region i Georgien man besøger. Nedenfor har jeg skrevet lidt om de 3 mest kendte varianter af Khachapuri.

Opskriften ovenfor er på Megrelian Khachapuri som kommer fra Samegrelo-regionen. Den skiller sig ud ved at have ost indeni OG ovenpå.

Imeruli Khachapuri – Den klassiske variant

Denne version stammer fra Imereti-regionen og er nok den mest udbredte. Brødet er fladt og rundt som en fyldt pizza, med ost inde i dejen men ikke ovenpå.

Adjarian Khachapuri – Den Instagram-berømte “båd”

Denne kommer fra Adjara-regionen ved Sortehavskysten. Den er formet som en lille båd med ostefyld i midten, og så lægges der et råt æg og en klat smør i lige efter bagning. Man rører det hele sammen og dypper stykker af brødet i den varme, flydende oste-æggeblanding.

Læs også >> 5 lækre tyrkiske supper og deres opskrifter.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: GEORGISK MAD, GEORGISKE OPSKRIFTER, MAD FRA GEROGIEN, UDENLANDSKE OPSKRIFTER, MADBLOG, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, KAUKASUS MAD, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, GEORGISK OSTEBRØD, MEGRELIAN KHACHAPURI, KHACHAPURI OSTEBRØDS OPSKRIFT

Indlægget Opskrift på Georgisk ostebrød – Megrelian Khachapuri blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.