Sammenlagt har jeg og Taner dannet par og bygget en hverdag sammen i 6 år.

I håb om at nedbryde nogle af de mange fordomme der er om parhold mellem europædiske piger og tyrkiske drenge, såvel som parforhold mellem en muslim og en ikke-muslim, vil jeg gerne dele lidt ud af mit privatliv.

Før jeg starter vil jeg også gerne understrege at fordomme ofte skabes, fordi en given historie bliver gentaget flere gang.

JA der findes parhold hvor tyrkerne kun er ude efter at få en billet til Europa, og JA der findes parhold hvor manden pludselig bliver en slemmer-Karl, og JA der findes bestemt mange parhold, hvor den ene har penge og den anden gerne vil have fat i dem.

De forhold findes, og vil nok altid findes, men hvis man KUN tror den type forhold findes, så er man også for dum. Jeg håber lidt, at ved jeg fortæller jer lidt om mit parforhold, jeg så tilgengæld bliver fri for at sige sætningen “sådan er mit forhold altså ikke“

Overskifter på dette indlæg hedder 80% som et dansk parhold, og det har jeg skrevet, fordi jeg synes at når jeg sammenligner med mine tidligere danske parforhold og det jeg har nu, så er der meget få forskellige på de forhold, selvom der er en kultur, religion og mange tusind kilometer imellem personerne jeg har været og er i forhold med.

Hvor vores forhold er ens og hvor det ikke er ens

I stedet for at skrive hvor de 80% er ens, vil jeg forsøge at sætte ord på de 20% som ikke er. Jeg er i tvivl om faktisk er 20% eller lidt mindre, men det handler nok også om at jeg har boet her længe nu og vi har været sammen i så mange år.

Meget er hverdag og derfor tænker jeg ikke længere over mange af de små forskelle.

• Den største forskel er sproget. Da vores forhold startede snakkede Taner ikke rigtig engelsk men han lærte det meget hurtigt. Vi har en aftale om at vores fælles sprog er engelsk, men jeg kan efterhånden snakke fint tyrkisk. Det betyder jeg taler engelsk til Taner og tyrkisk til f.eks min svigerfamilie. Grunden til vi snakker engelsk sammen, er for at gøre os “ens” i den forstand at ingen af os har fordelen ved at tale vores modersmål og det fungere rigtig godt for os.
• Taner er født muslim og jeg er døbt og konfirmeret som kristen. Ingen af os bruger tid på religion, men det er en del af os fra barndommen. Hvis der måtte komme problemer med tiden, så må vi snakke om dem.
• Taner (og alle andre tyrkere) er vant til mad, hvor kød ikke er i fokus. Jeg er vant til kød som den vigtigste del af maden. Jeg elsker tyrkisk mad og Taner elsker dansk mad, så hvert måltid er sin egen lille kombination af det, vi gerne vil spise.
• Når vi ser film eller serie må vi være lidt kreative. Vi har en “regel” om at den ene af os får sit modersmål som undertekster. Jeg kan “hører” film på dansk og engelsk Men skal vi se noget med tyrkisk sprog, så er mit krav at der er danske undertekster, så min hjerne ikke eksplodere i sprog.
• Taner var med mig i Danmark for første gang for 10 år siden for at fejre jul. Det var hans første jul, men Taner har taget julens glæder til sig og det inspirerede mig til at ligge sammen energi i de tyrkiske helligdage. Vi bruger tid på hinandens helligdage og tager alt det bedste fra dem. Tyrkiske og danske helligdage handler mest af alt om god mad, venner og familie, hvilket man aldrig kan få for meget af.
• Taner kan desværre ikke bare hoppe på et fly med mig til Danmark. Han skal have et visa for at rejse med mig til Europa. Heldigvis kan vi søge visum, selvom det tager ekstra tid.

Det du skal læse mellem linjerne

Taner og jeg lærte hinanden at kende 7 dage efter jeg flyttede til Tyrkiet, så vi kendte altså ikke hinanden da jeg først flyttede Tyrkiet. Vi var sammen i 4 år, slået op i 4 år og nu igen i 2+ år.

Vi har boet sammen i mange år før vi blev gift. Vi blev gift i marts måned i år og du kan læse alt om den dag her. Vi driver virksomhed sammen og er sammen stort set hele døgnet, enten i Alanya eller i vores bjerghus i landsbyen.

Hans forældre har taget imod mig med åbne arme og respektere den måde, vi har valgt at have vores parforhold på. Mine forældre har også kendt Taner i 10 år nu og er utrolig glade for vi er sammen, for de kan se hvor godt et match vi er.

Taner og jeg laver ting sammen og ting hver for sig. Vi ser film sammen og spiser kage. Vi snakker sammen og laver jokes, og ikke mindst vi lever en helt almindelig hverdag med vasketøj, sure sokker og morgenhår.

INDHOLD I ARTIKLEN: DANSK TYRKISK PARFORHOLD, KÆRESTER MED EN TYRKER, KÆRESTER MED EN MUSLIM, TYRKISK MUSLISK FORHOLD, PARFORHOLDE I FORSKELLIGE KULTURER, DANAKS TYRKISK ÆGTESKAB, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM LIVET I UDLANDET, BLOG OM AT REJSE

Læs også >> Opskrift på tyrkisk avokado dip

Indlægget 80% som et dansk forhold blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

I sandhed kan jeg sige, at det at Tyrkiet er et muslimsk land, er noget af det der fylder mindst i hverdagen her.

Jeg har lige fejret 10-års jubilæum i Tyrkiet og forsøger i den forbindelse at sætte ord på flere af de emner som har været en del af hverdagen over de sidste 10 år, og derfor ville jeg også gerne skrive noget om at bo i et muslimsk land.

For at mine ord og tanker ikke bliver et stort kaos, så har jeg delt indlægget ind i par ”kategorier”.

Fra et kristent land (Danmark) til et muslimsk (Tyrkiet)

Min opfattelse af islam var bestemt meget anderledes for 10 år siden, end det er nu. Danmark gør et frygteligt stykke arbejde, som virker til at gå ud på at få alle muslimer og Islam til at se ud som om, det er ondskaben selv.

Det gjorde og gør mig stadig vred at tænke på, hvor lidt jeg rent faktisk fik af objektiv viden om islam som en del af min skolegang i Danmark. I årevis har jeg haft en underviser, som har lært mig om kristendommen og læst op ad biblen. Aldrig har jeg fået undervisning i, hvor forskellige religioner var ens eller det simple fakta om at historierne fra biblen også findes i Koranen.

Jeg respekterer at Danmark er et kristent land men jeg synes at vi skylder alle de gæstearbejdere vi selv har bragt til Danmark og de mange flygtninge vi tager os af, at vi oplyser danskerne om deres religion.

Jeg tror det vil bringe os meget tættere sammen som land, hvis man ikke følte der var en ukendt mur imellem os.

Jeg tillader mig også at sige sådan, fordi jeg i Tyrkiet aldrig har oplevet fordomme eller diskretion for at være fra et kristent land. Men tyrkerne er meget bevidste om, hvordan vi (fejlagtig) tænker om deres religion i Danmark.

Gift med en muslim

Fornyeligt blev jeg gift med Taner, som er muslim. Før vi blev gift har vi sammenlagt været kæreste i 6 år. I Tyrkiet bliver man kun borgerligt gift, men man kan få en velsignelse af en Imam, hvis man selv opsøger det. Læs mere om det her.

I starten af mit og Taners forhold havde vi mange snakke om religion og her fandt jeg ud af alt det, jeg ikke vidste om islam. Med tiden har jeg lært alt det, som jeg ikke før vidste og den viden har bragt mig tættere på det tyrkiske folk og gjort mange ting nemmere i hverdagen.

Taner er muslimsk i hjerte men islam flyder ikke rigtig noget i hverdagen og derfor har det heller aldrig sat nogle stoppere for os som par.

Vi har boet sammen i årevis før vi blev gift, vi drikker alkohol sammen osv osv. Det eneste Taner ikke gør er at spise svinekød, hvilket ikke ændre noget for vores forhold og ikke rigtig virker relevant, da det alligevel er tæske dyrt at købe svinekød i Tyrkiet.

Hverdagen med Islam i Tyrkiet

De fleste om har været i Tyrkiet vil kunne bekræfte, at Islam ikke er særligt dominerende. Ja der er kvinder med tørklæder – ligesom det efterhånden er meget almindeligt i Danmark.

Turisterne ved jeg fra mit arbejde som rejseleder, bemærker bønnerne fra moskéerne på et helt andet niveau end jeg gør. Jeg hører faktisk aldrig bønnerne mere, men da det er en ny lyd for turisterne, er det sikkert meget mere bevidste om det.

Men det skal heller ikke lyde som at man slet ikke bemærker at Tyrkiet er muslimsk. For mig personligt er den periode, hvor jeg er mest opmærksom på det under ramadanen. Her faster mange muslimer, inklusiv mange af mine venner og familier omkring mig.

Der er ingen skam i at spørge folk om de faster og der er ingen skam i selv ikke at faste (nogle få latterlige personer, forsøger dog at få andre til at få dårlig samvittighed over de ikke faster, men disse personer er få).

Under ramadanen deltager jeg også selv i flere Iftar middage, som er middagen, hvor man bryder fasten.

I forbindelse med andre religiøse øjeblikke, f.eks. bønner under en forlovelsesfest så beder jeg også som muslimerne, med mine hænder formet som en lille skål, i stedet for fletter som man gør som kristen. Det har givet mig meget respekt over årene at jeg deltog i bønnerne.

Er jeg konverteret til Islam?

Tyrkerne spørg mig aldrig om min religion. Inklusiv min svigerfamilie. I de 10 år jeg har kendt dem, har de aldrig spurgt til hvad jeg tror på.

Danskerne derimod spørger altid. Det siger en del om os som danskere, at vi synes det er oka at snerrer i den slags, når et helt land er ligeglad.

Danskere undskylder det med ”Jeg er bare nysgerrig” men selvom folk gerne vil have det til at lyde ”sødt og charmerende” så er det faktisk et ucharmerende karaktertræk, som vi dansker virkelig bør lærer at beherske bedre.

Jeg er ikke konverteret til Islam. Jeg identificerer heller ikke mig selv som kristen troende, men jeg værdsætter den danske folkekirkes arbejde for sammenhold.

Jeg har ikke personligt brug for at identificere mig som nogle typen troende. Jeg tror på at være et respektfuldt menneske, gøre gode gerninger, passe på naturen og dele kærlighed.

INDHOLD I ARTIKLEN: 10 ÅR I ALANYA, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.

Læs også >> Oversigt over vejret i Alanya – Årets 12 månededer

Indlægget Sådan er det at bo i et muslimsk land blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det fremmede skræmmer os af natur, og den bedste måde at bekæmpe det, er ved at gøre det fremmede til det velkendte.

Jeg er vokset op i Danmark med danske forældre. Vi er alle døbt og konfirmeret. Islam var ikke noget der var omkring os og jeg er forholdsvis langt inde i min folkeskole, før jeg får en forståelse for at der findes andre religioner og hvad det betyder. Jeg er faktisk så gammel, at jeg har haft kristendom i skolen (nu hedder der religion), som meget romantisk bestod i min skønne klasselære læste bible historier højt for os mens vi sidste vores madpakker. Der er ikke noget galt i det, men jeg er enig i, at som samfundet udviklede sig i 90érne, så var der brug for forandring.

Da jeg ikke er vokset op med islam omkring mig, så har det også været noget, jeg aktivt har skulle vælge at lærer om. Det billede de danske politikere og medier tegner af islam, er ikke særlig lærerigt. Faktisk er jeg ikke et sekund i tvivl om at 99,9% af alle politikere og danske medier ville have godt at et lyn-kursus i islams næstekærlighed og grundregler, før de udtaler sig. Men det er en helt helt anden snak, som jeg ikke orker at tage.

JEG vil gerne bidrage aktivt til, at mine muslimske venner får mere respekt for det de tror på og forståelse for HVAD det er de tror på. Dumme kommentarer ala “alle muslimer er terrorister” er så ekstraordinært uintelligent at sige og er på niveau med at sige alle jyder er indavl og pædofile (ja, det gør av, når man selv bliver svinet, og jeg er endda selv er jyde).

Læs også >> Guide: 10 ting du skal vide om Ramadanen

Med 7 år i Tyrkiet, en muslimsk kæreste og svigerfamilie og som rejseleder i 25+ moskéer, så vil jeg gerne opfordre alle til at bruge et par minutter på at læse disse 17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam og meget gerne søge mere viden efterfølgende. Jeg tager udgangspunkt i islam, set fra en tyrkisk vinkel.

17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam

• Islam er en monoteistisk tro, som betyder det er en tro med én gud, ligesom f.eks. Kristendommen og Jødedommen. Det er som den samme gud i alle 3 religions. Allah er gud.
• Islams ”præste” kaldes for en Imam. Hver moske her deres egen imam og man have gennemfør en ”Imam uddannelse” for at kunne kalde sig Imam, ligesom man skal for at kunne kalde sig præst.
• Imamer kan ikke vie, men derimod kun velsigne folk i Tyrkiet. Det er kun offentlige ansatte som kan vie ægtefolk. For mange troende muslimer betyder Imamens velsignelse mere end deres officielle vielsespapirer. Opdelingen af stat og religion indenfor vielser har også en mørk side, nemlig at nogle mænd er imam velsignet med en kæreste/kone og viet af det offentlige med en anden kæreste/kone. Jeg kender til flere tyrkiske mænd, som har brugt dette tricks for at holde på deres europæiske kæreste mens deres kone bor hjemme i landsbyen med børnene. Frygteligt men sandt og bestemt ikke formålet med at blive velsignet af en Imam vs. viet.
• I Tyrkiet og mange andre muslimske lande er det ikke velset at imamerne blander sig i politik.

Læs også >> 6 mystiske ting, som sker når du faster under ramadanen

• Islam er Tyrkiets største religion. Nogle tal siger at 99,8% af den tyrkiske befolkning er muslimer, men det skyldes at man tager statistikken med udgangspunkt i folks TC kort (person data kort), hvor man registreres efter forældrenes religion ved fødslen og med mindre folk aktivt indsender et officielt dokument til staten med ændring af deres religion, så forbliver de muslimer i statistikkerne, selvom de bliver ateister eller skifter religion (ala man som dansker aktivt skal melde sig ud af folkekirken). Husk også at selvom de er muslimer, så kan de godt have et afslappet forhold til deres religion og f.eks. drikke alkohol eller have en kæreste. Personligt kan jeg sige, at jeg over de sidste par år har oplevet flere og flere tyrkiske venner som er gået fra at kalde sig muslimer og endda bede, til at skrifte at ateisme. Nogle er endda begyndt at spise svinekød, bare for at vise de ikke længere ser sig selv som muslimer.
• Islam er inddelt i flere retninger. De tre hovedretninger Sunni, Shia og Khariji. Hovedparten af de tre grupper er i stand til stort set at have samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og især politiske anliggender deler dem.
• Den største gruppe er sunni-muslimerne, der udgør ca. 85% af alle muslimer i hele verden og 80,5% af muslimerne i Tyrkiet.
• Delingen af islam i de to retninger, sunni-islam og shia-islam, udspringer af en uenighed om, hvem der kunne betragtes som retmæssig leder efter Muhammed.

Læs også >> Svært at være kæreste med muslim

• Sufi er også en retning af Islam, som stammer fra Tyrkiet og anses som islamiske mystikere, der fokuserer på åndelig fordybelse. Sufi er kendt for deres hvide mandlige dansere som drejer og drejer rundt og ser fantastiske ud. Grundlæggeren af Sufi er Mevlana ((Mevlânâ Celâleddîn-i Rûmî), som ligger begravet i Konya, Tyrkiet. Hans grav er i dag et gratis museum som mange pilgrimsrejsende besøger. Han har også en årlig festival, som jeg har besøgt. Læs om Mevlana´s festival her og læs om seværdighederne i Konya her.
• Islams hellige bog hedder koranen. Koranens hellige skrift, blev åbenbaret i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (fra 619-632) igennem ærkeenglen Gabriel.
• Muhammed siges at være analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kunne have læst sig til sin viden andre steder. Koranen kan fortolkes forskelligt, da dele af den er skrevet i billeder, digt m.m. hvilket skaber uenighed. Den største uenighed er om kvinder skal bærer tørklæde eller ej.
• Islam består af 5 søjler, som rettroende skal følge. De er 1. Trosbekendelsen (shahada), 2. Bønnen, 3.Fastemåneden (ramadan), 4. Almisse (Zakah), 5. Pilgrimsfærden (Hajj)
• Koranen består af 114 suraer (kapitler). Den er skrevet i det 6- århundred. og er skrevet på arabisk.
• Mens kristne har kirker, så har muslimer moskéer. Der er regler for hvordan både mænd og kvinder skal klæde sig for at gå ind i en moské (gælder både muslimer og alle andre)

Læs også >> 12 usagte regler i tyrkisk kultur, som du skal kende

• Kvinderne er velkommen i moskeen, hvor de har deres egen afdeling (typisk på over etagen), men kvinder opnår større belønning fra gud ved at bede i hjemmet.
• Der er bøn 5 gange om dagen. Det er dog kun de mest hardcore muslimer som gennemfører alle 5 bønner hver dag (min svigermor når en del dagligt, men hun er også hjemmegående husmor) De 5 bønner er: Morgenbønnen (Fajr), Middagsbønnen (Dhuhr) Eftermiddagsbønnen (Asr), Aftenbønnen (Maghrib), Nattebønnen (Isha)
• Fredagsbønnen er den vigtigste bøn, hvor man kan se mange muslimske mænd indeni og ofte også udenfor moskéen til middagsbønnen.  Man vil blive tilgivet alle sine synder, såfremt man møder op til fredagsbønnen vasket og ren og fremsiger sine bønner.  

Indlægget 17 grundlæggende ting, du skal vide om Islam blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg er her af 3 grunde: 1. Undslippe Alanyas ulidelige varme 2. Få mulighed for at opleve Europa mens solen skinner og 3. Få ro til at færdiggøre årets andet magasin.

De sidste 4 år har jeg stædigt opholdt mig i Alanya mens sommer varmen gjorde livet næsten ulideligt. I år har jeg taget flugten.

Årets andet magasin er også snart ved at være klar til tryk, men i takt med min forretning er vokset betydeligt og jeg har fået både nye venskaber og latin dans som en del af min hverdag, så smutter timerne også utroligt hurtigt fra mig for tiden. Derfor har jeg valgt at rejse lidt ud i verden, så jeg kan fokusere på at få designet et flot magasin og på mig selv.

Jeg rejser solo igen, men har arrangeret at mødes med venner forskellige steder, jeg kommer til.

Jeg opholder mig lige nu i Eindhoven, hvor jeg også var for nogle uger siden. Jeg arbejder lige nu på at lave forskellige rejseblogger guides med seværdigheder i Eindhoven, gratis seværdigheder i Eindhoven og en liste over museer i byen.

Kald mig bare “miljøskadet” fra min hverdag i Tyrkiet, men i min søgen på gratis seværdigheder i Eindhoven faldt jeg over den Tyrkiske-Hollandske Fatih Moske . Moskeen ligger 900 meter fra mit hotel (The student hotel) og derfor gik jeg i dag forbi.

Fatih Moskéen i Eindhoven

Gåturen hen til moskeen gik med god musik i ørnene og fuldstændig ro i maven. Jeg har jo efterhånden besøgt næsten 100 moskeer og aldrig haft en dårlig oplevelse.

Men da jeg pludselig stod foran moskeen, fik jeg alligevel et stik i maven. Jeg er jo vant til at besøge moskeer i Tyrkiet, og de er vant til udlændinge. Ellers besøger jeg moskeer som ligger i små landsbyer, hvor de lokale stolt viser deres moskeer frem.

Men hvad nu hvis disse hollandske muslimer / moskeer var helt anderledes og ikke ønskede fremmede i deres hellige hus? Jeg har jo aldrig besøgt en moske i Europa, og dokumentaren “Moskeerne bag sløret” gjorde nok ligeså stor indtryk på mig som så mange andre danskere (forskellen er bare, jeg også kender til den smukke del af Islam!). Måske var det her en “dårlig moske”?.

Jeg forsøger disket at tage i håndtaget på moskeen, men den er låst. En ung mand er ved at gøre rent ind i moskeen, og han gør tegn med fingeren til at give ham 1 minut. Kort efter åbner han døren.

Jeg spørg på engelsk om det er muligt at se moskeen. “Naturligvis, jeg åbner lige kvindeafdelingen til dig”.

I min taske havde jeg pakket mit tørklæde og en trøje til at dække min arme, så jeg kunne påklæde mig korrekt inde i moskeen (hvilket jeg altid vil opfordre alle til at gøre af respekt).

Jeg iføre mig tørklædet og trøjen inden jeg trådte ind. Med det vinder jeg et smil fra den unge mand, der tydeligvis bliver glad for at se, at jeg ved hvordan jeg skal påklæde mig.

Ro i kvindeafdelingen af moskeen

Ved indgangen til kvindeafdelingen tager jeg mine sko af og placere dem i reolen. I bare tæer går jeg op af trapperne, hvorfra jeg også får udsigten til mandeafdelingen af moskeen.

Moskeen er indrettet, som størstedelen af alle tyrkiske moskeer jeg har besøgt. Og som altid er der en kæmpe stor lysekrone i midten af det hele. I kvindeafdelingen fandt jeg et stativ fyldt med bedekranse, hvilket også er helt normalt   og flere småting kvinderne havde glemt efter deres bøn.

I stilhed, i moskeen bad jeg en bøn for mig selv. En bøn om en god fremtid, en bøn til Taner som lige nu er i det tyrkiske militær, og en bøn til dem jeg holder af .

En positiv, god og gratis oplevelse i Eindhoven

På vej ud af moskeen falder jeg i snak med den unge mand, som gjorde rent. Ærligt tror jeg, han var ligeså nysgerrig på mig, som jeg var på ham.

Han spørg om jeg er studerende i Eindhoven, hvortil jeg svare jeg er turist men bosat i Tyrkiet. Med glæde i stemmen siger han “Jeg ville ønske flere turister havde lyst til at besøge moskeen”.

Hans ord gjorde min tidligere frygt om moskeer i Europa total til skamme! Det var tydeligt at høre, at det var i moskeens og muslimernes interesse, at flere udefrakommende ville komme og opleve “Guds hus i Islam udgaven”.

Jeg spørg til åbningstiderne på moskeen, og får at vide den har åbent 24 timer i døgnet, men at de låser dørene mens de gør rent. Uheldigt tidspunkt jeg derfor ankom på, men alligevel heldigt, ellers havde jeg ikke haft mulighed for at snakke med den unge herre om moskeen.

Eindhoven aka. mini Tyrkiet

På mine gåture rundt i Eindhoven har jeg bemærket utrolig mange tyrkiske forretninger. Vandpibe cafeer, kebab steder, frisører, tøjbutikker har over hele Eindhoven har tyrkiske navne. Den unge mand siger der bor omkring 12.000 tyrkere i Eindhoven (Indbyggertal: 223.209 ano 2015).

Får jeg derfor hjemve, mens jeg er i Eindhoven, så ved jeg godt hvor jeg skal gå hen ;). 12.000 er alligevel også et stort tal, er det ikke?

Guide til at besøge en moske:

Hvis man overholder nogle enkle regler, så kan man som ikke-muslim normalvis besøge en moske uden problemer.

Du skal blot følge disse regler:

1: Gå ind til det med et åbent sind. Hvis du allerede har besluttet dig for oplevelsen bliver dum, at alle muslimer er terrorister eller at du ikke kan lære noget nyt af at besøge en moske, så SKAL DU IKKE GÅ IND.

2: Dine sko skal anbringes i særlige reoler ved indgangen. Du må ikke gå ind i en moské med sko på.

3: Din påklædningen skal være respektfuld. Hverken kvinder eller mænd må have shorts på, derudover skal kvinderne have dækket armene og have et tørklæde på hovedet. Tørklæder kan oftest lånes af moskeerne.

4: Når du er inde i moskeen, bør du holde dig diskret i baggrunden, hvis nogle er i færd med at bede. Det er tilladt at fotografere men gør det med respekt, og undlad at gøre det under bønnen.

Praktisk information om Fatih Moskeen i Eindhoven:

Entrépriser: GRATIS

Fatih Moskeens åbningstider: 24 timer i døgnet, men aflåst ved rengøring.

Adresse: Eindhoven Central Mosque, Willemstraat 67, 5611 HC Eindhoven

Byggeår: 1989

INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I EINDHOVEN, SEVÆRDIGHEDER I EINDHOVEN, MOSKE I EINDHOVEN, GRATIS SEVÆRDIGHED I HOLLAND, REJSEBLOG, OPLEVELSER I HOLLAND, GRATIS OPLEVELSER I EINDHOVEN, ISLAM, MOSKE, BLOG OM HOLLAND, BLOG OM AT REJSE.

Indlægget Den tyrkiske Fatih Moské i Eindhoven blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

2016 er ingen forskel.

Jeg har det helt fint med han faster, og at han er muslim. Jeg elsker Taner for den person HAN er, og en del af ham er muslim.

Islam fylder normalt utrolig lidt i vores parforhold, og det er faktisk kun til ramadanen at jeg tænker lidt over, at han er vokset op med en anden tro end jeg.

Personligt kunne jeg ikke tænke mig at faste, og slet ikke i en måned – Jeg er en god jysk pige, og for os er mad ikke noget man siger nej til (!), men jeg har brugt tid på at sætte mig ind i ramadanen, for at forstå tankegangen og få muligheden for at forstå dem som vælger at faste.

I Tyrkiet bliver jeg nød til at forholde sig til ramadanen. Mange omkring mig udøver ramadanen, og det betyder blandt andet at mange sover om dagen, er trætte, sløve, humørsvingene og ufokuseret. Ramadanen er derfor også en rigtig svær måned at få lavet samarbejdsaftaler i.

Jeg støtter Taner i at faste, da jeg ved det betyder noget for ham – Men (shhhhh) jeg støtter ham også fordi jeg ved, han giver op, og når han giver op var jeg den søde danske kæreste som støttede ham MENS han fastede.

Læs også: Nu starter ramadanen 2016

En primadonna kæreste under ramadanen

Det er dog ikke en dans på roser at være kærester med fastende-Taner. Taner bliver nemlig en KÆMPE primadonna når han ikke spiser. 10x Snickers reklame på en god dag.

Derfor har vi også lavet en aftale, og den aftale har vi hvert år. Hvis jeg siger STOP, så skal han stoppe hans fasten.

Sidste år måtte jeg sige stop for ham. Han var utrolig stresset og åbenlyst syg, så jeg vurderede det var mere skadeligt end gavnligt for ham at fortsætte og derfor stoppede jeg ham, og han lyttede. Men selvom jeg har ”STOP” knappen, så benytter jeg kun den ”magt”, hvis der er en grund til det.

Jeg fik ”STOP” knappen for 3 år siden, fordi Taner godt selv ved, at han ikke kan se, når han er gået for langt eller presset sig selv for hårdt.

Vi er nu på dag 2 i ramadanen. 1 dag stod Taner pænt op kl 03 for at spise, for derefter at gå i seng igen og stå op igen kl. 7 for at tage på arbejde.

Allerede i nat ”missede” han sin alarm, og vågende derfor først kl. 7. Jeg tror endeligt ikke det er fasten der er hårdest for ham, jeg tror det er det at skulle op midt om natten for at spise også gå i seng igen der er sværest.

Hvordan de næste par dage kommer til at gå, må jeg vente og se

Indlægget Ramadanen og mit parforhold blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

På BT har Annette Heick åbenbart en brevkasse, som man kan skrive ind til og få hendes mening på sine problem stillinger. I går blev der så lagt den artikel op med overskriften Annettes brevkasse: Svært at være kæreste med muslim. I artiklen kan man læse en ung piges tanker om og frustrationer omkring det at have en kæreste, som hun elsker meget højt, og som er muslim

Jeg synes Annette Heick er meget fordomsfuld og faktisk en smule racistisk i hendes svar.

Men hvordan skulle hun kunne være fordomsfri, når hun er barn af 2 dansk topsangere, udtrykker altid total danske værdier og lever af at lave Hr. og Fru. leverpostej TV, med det ene formål at underholde mens Danmark spiser flæskesteg. Hun kan naturligvis på ingen måder sætte sig ind i denne piges problem, for hun har slet ikke de rigtige oplevelser i sit til at svare på denne type spørgsmål.

DERFOR har jeg nu besluttet mig for at give denne pige, som kalder sig P et svar, som kan give hende nogle værktøjer til at tage nogle beslutninger for hendes liv (og krydse finger for hun læser min blog), og samtidig kan alle i andre måske lærer lidt, og hvis jeg er rigtig heldig, bliver vi alle sammen lidt mere fordomsfrie og åbner overfor at verden er flydt med forskellige mennesker!

Hej Annette!

Jeg er en ung pige, som har været i et forhold i et par år nu.
Min kæreste er muslim, men han drikker alkohol og går i seng med piger. Dog spiser han ikke svinekød.
Han er jordens dejligste dreng, og jeg elsker ham helt vildt meget. Vi har det så godt sammen, og vi nyder hinandens selskab hver dag!
Dog har vi snakket om fremtiden.. Han vil ikke giftes i en kirke og vil gerne have sine drengebørn omskåret og have muslimske navne, hvilket jo er meget forståeligt. Men mit syn på fremtiden er helt anderledes! Jeg har altid drømt om et stort kirkebryllup, en barnedåb osv. Når vi taler om fremtiden, forsøger vi begge så vidt muligt at gå på kompromis, men det er vanskeligt, for vi har begge meget svært ved at opgive vores “drøm” om fremtiden.

Jeg har overvejet, om jeg skulle gå fra ham, men det føles bare så umuligt, fordi jeg elsker ham så meget! Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve uden ham? Hvordan skal jeg kunne klare mig uden min bedste ven? – er noget af det jeg tænker..
Jeg bliver helt ked af det ved tanken og kan næsten ikke holde det ud. Men jeg ved også bare, at vi ikke ønsker den samme fremtid, og selvom vi går på kompromis med hinandens ønsker, tror jeg bare det vil ødelægge vores forhold, da vi til sidst måske vil miste os selv i det hele.

Jeg skulle måske også lige nævne, at vi står overfor at skulle flytte sammen nu her, og han er også begyndt at snakke om børn, så tiden til at finde ud af det, er knap..

Han er en stor del af min familie og de kan rigtig godt lide ham, men hans egen familie bor stadig i hans hjemland, og han har fortalt dem om mig, men de har aldrig mødt mig, og kommer nok heller aldrig til det… Derudover har han en familie i Danmark, som han har boet ved siden han var barn. De ved intet om mig, og han vil ikke have at de skal vide noget om mig, da han er bange for, at de vil snakke grimt om ham, til hans familie i hans hjemland. Jeg har indtil nu fundet mig i det, men eftersom vores situation har ændret sig, i forhold til flytning og familieforøgelse, er det begyndt at gå mig mere på..

Men anyway.. Jeg står i en lidt fucked up situation og ved ikke hvad pokker jeg skal gøre – føler jeg skal træffe en af de vigtigste beslutninger i mit liv lige nu! .. Men det føler man vel altid, når man er ung og i krise.

Håber jeg hører fra dig, kunne godt bruge et godt råd udefra.

Med venlig hilsen P

Tea´s svar til P fra BT´s brevkasse:

Hej P

Hvor er det dejligt at hører, at du og din kæreste har fundet hinanden på trods af kultur og religion.

Jeg har selv en tyrkisk og muslimsk kæreste, og derfor kender jeg til nogle af de problem stillinger, som du/i kæmper med. Der er (desværre) ikke noget rigtig svar på dine spørgsmål eller gyldne mellem veje til at læse problemerne, men jeg håber, at du med disse besvarelser kan få mulighed for at stille dig selv og din kæreste de “rigtige”spørgsmål, så du kan finde ud af, om i skal bygge en hverdag sammen eller hver for sig fra nu af.

Du er bekymret for at i hele tiden skal gå på kompromis med hinanden, og at det kommer til at ødelægge jeres forhold. Til det kan jeg bare sige, vis mig et par forhold, hvor man ikke skal gå på kompromis! Lige meget religion, kultur eller øjenfarve, så kender jeg ikke et parhold, hvor man ikke skal gå på kompromis, for at få det til at fungere. Var du kærester med en dansk dreng, ville i nok også have forskellige holdninger til livet.

Jeg synes det lyder rigtig dejligt at i ønsker at flytte sammen. At han er interesseret i at flytte sammen før i er gift synes du skal tolke som et tegn på han er seriøs omkring en fremtid med dig. Det er i mange muslimske samfund uhørt at flytte sammen før man er gift. Men går det ikke at bo sammen, så flytter man bare fra hinanden igen. Det er der mange forhold før jeres der har gjort og nogle har endda flere gange, før de fandt den kæreste de skulle leve resten af deres liv med.

Du fortæller du altid har drømt om det store kirkebryllup mens han vil muslimsk giftes. Hvad forhindre jer i at blive begge dele? I følge loven må i gerne begge dele, da et muslimsk bryllup består af en velsignelse af en Imam. Du behøver ikke konvertere til Islam, for at blive at få velsignelsen, det er kun manden der skal være muslim. Det kan være i kan lave en byttehandel, hvor han får sit muslimske bryllup og du får dit kirkebryllup. Er han stædig omkring kirken kender jeg andre der har fået gavn af at snakke med deres mænd om det at kirken er guds hus, og at vores og deres gud faktisk er den samme tid, vi har bare forskellige ritualer og skikke og dermed er kirken OGSÅ hans guds hus.

Når det kommer til at få børn, er det vigtigt at tage en snak om hvilke værdier i ønsker at bringe ind i jeres børneopdragelse. Du nævner blandt andet det med omskæring af drengebørn. Den problematik kender jeg godt selv fra mit parforhold. Du nævner ikke, om du selv er imod at jeres søn ville skulle omskæres, men jeg synes det er vigtigt at have en åben dialog omkring det og du hører på hans begrundelser for, hvorfor det er vigtigt for ham. Spørg ham, om han selv har oplevet det positivt at være omskåret i det danske samfund, og om han er opmærksom på hvilke konsekvenser det kan få for jeres søn, at i træffer dette valg for ham.

Når det er sagt skal det også siges at folk i hele verden lader deres børn omskære, i nogle kulturer, som f.eks den tyrkiske, gør man det af religiøse grunde, og i andre lande som f.eks i USA gør det, fordi man synes det er mere hygiejniske. Jeg selv tænker altid på Sex and the city afsnittet, hvor de 4 hovedpersoner væmmes ved at faktum at Charlotte datede en fyr, som ikke var omskåret, for hun havde aldrig prøvet andet end omskårende mænd. For danske piger er det modsat det store samtale emne når han ER omskåret.

At navngive sit barn er nok også et problem de fleste parforhold har, specielt når man er fra forskellige kulturer. Personligt planlægger jeg at give mine børn dobbelt navne (dansk + tyrkisk). En bekendt jeg har, som har en søn med en tyrker, har kaldt sin søn Bayram Anker, hvilket jeg synes lyder skide godt. En anden venindes datter hedder Jasmin, som er et navn der fungere i både Danmark og Tyrkiet. Måske i også kunne finde en smuk navne løsning, når i får børn.

Jeg kan forstå på dit brev, at hans familie i hjemlandet kender til dig, hvilket jo igen betyder han er seriøs omkring dig. At han ikke har fortalt familie i Danmark om dig, er en anden problemstilling.

Jeg kan godt forstå du synes det frustrerende at du er en hemmelighed for dem. Men prøv at vende det om. Han har valgt at ville flytte sammen dig, på trods af de konsekvenser det kan få for ham. Det er utroligt svært for os danskere at forstå hvilke ære kodeks som mange familier med anden etnisk baggrund lever i. Selvom det er svært, bør du overveje, hvorfor det er vigtigt for dig, at hans danske del af familien kender til dig. Eftersom i kan være sammen hver dag og du selv omtaler ham som din bedste ven, så har du vist allerede vundet hans kærlighed og tid. Han ønsker sikker bare ikke at bringe problemer og sorg ind i jeres forhold.

P, jeg håber du får mulighed for at læse MIT svar på dine spørgsmål, og gør du, så vil jeg RIGTIG gerne hører fra dig!

Indlægget Svært at være kæreste med muslim blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg skulle til bryllup hos nogen, jeg ikke kendte.

Denne gang var det naboen, som jeg kun har set på afstand. En ung pige som mig selv, som dytter 2 gange når hun parkerer sin scooter.

Sådan var min aften i går:

Taner: Vil du med til bryllup?

Mig: Hvem skal giftes?

Taner: Nabo pigen.

Mig: Oka.

Taner: Du har 15 minutter til at gøre dig klar så.

Jeg tænker: Hmm sådan noget var aldrig sket for mig i Danmark.

25 minutter senere:

Vi kommer ind i den store store bryllupssal med Taners forældre og finder Taners onkel og tante, som bor i samme bygning som os, og derfor også er naboer til pigen.

Vi sidder og kigger, og derfor tog jeg nogle billeder, så jeg nu kan forklare oplevelsen med til jer her:

Følgende har jeg lært om tyrkiske bryllupper igennem tiden:

• Folk spørg mig tit, hvor alle de tyrkiske kvinder er – svaret er de er til bryllup.
• Det er et meget tilrettelagt show som musikkerne kalder op til: så danser hans familie, så danser hendes venner, så danser alle tanterne.
• Der er altid 1000+ gæster som kommer og går når de vil. Der serveres ikke mad (til de billige brylluper), men der serveres som regel små juice eller sodavand sammen med verdens tørreste småkager. Derudover er alt “dekoreret” på plastik tallerkner.
• Der er falsk kage, fordi det er sjovere at skære i. Derefter kommer den ægte kage.
• Har man gode arm muskler, kan man danse, har man ikke kan man sidde og se kedelig ud.
• Dresscoden er alt fra “det du har haft på den sidste uge” til “jeg har lige vundet en oscar”

Husk også at læse min andre indlæg om tyrkiske bryllupper, jeg har været til:

Tyrkisk Bryllup for Bilge og Muhammed

Søndag: Til tyrkisk landsby bryllup

Lørdag: Til eksklusivt tyrkisk bryllup

Til tandlæge Duygu fantastiske bryllup

Indlægget Til bryllup hos nogen, du heller ikke kender. blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Min ven danske ven Mehmet, med tyrkiske rødder, havde været i radio 24/7 og fortælle om homoseksualitetens problemer blandt nydanskere.

Det var gennem hans egen status opdatering, at jeg fandt ud af, at han var homoseksuel og sprunget ud. TILLYKKE!

For mig gør det ingen forskel, jeg tænker stadig de samme positive tanker om ham. Men jeg er mere stolt af ham nu! En ting er jo at være homoseksuel og født med en dansk baggrund, en markant anden ting er at være homoseksuel og født med en anden kultur i ryggen.

Mehmet fortæller i interviewet på radio 24/7 at man i den tyrkiske kultur ikke snakker om kærester og hvad der foregår i soveværelset, og at det har været en stor hindring for ham. Den del af kulturen er jeg nu en del af. Da jeg mødte Taner var det tydeligt for mig, at han aldrig før havde sat andre ord på sex end “jeg vil gerne knalde”, og der var jeg stik modsat, jeg var dansk. Jeg spurgte blandt andet ham, om han forstod hvad kondomet gjorde – Svaret var et klart NEJ, men pigerne havde altid sagt til ham, han skulle tage det på. Debat Slut!

Jeg har flere gange forklaret Taner, at jeg synes det er et stort problem i den tyrkiske kultur, at de intet lærer om sex – Hverken i skolen eller i hjemmet. Sex og seksualitet er noget man lærer fra sin storebror eller fætter, også må man håbe den viden de har, er rigtig!

Gennem min tid i Tyrkiet har jeg oplevet flere, som ikke mente der “fandtes” homoseksuelle i Tyrkiet, det var kun noget vi havde i Europa – til det griner jeg højt, for tænk at have så indsnævret verdenssyn!

Jeg har faktisk bare ondt af dem. Jeg tror på man lever et formindsket liv, hvis man ikke åbner sit hjerte, og tager verden ind.

Til Taner understreger jeg tit, hvor skønt jeg synes det er når folk viser deres sande kærlighed frem. Om det er pige+dreng, dreng+dreng, pige+pige eller hvad øvrige kombinationer der nu måtte være. Normalt bekræfter han mig hurtigt – tænker 10 sek og spørg om vi ikke kan lade hver at snakke om det.

Jeg ved at hans opvækst med Koranen og at homoseksualitet er FYFY, kæmper med hans opfattelse af, hvad han må synes. Hjertet og hjernen er i kamp med logik og religion. Men jeg har gjort skarpt klart for ham, at det syn bliver ikke videregivet, hvis vi skal have børn.

Personligt er jeg vokset op med sætninger som “Du må forelske dig i hvad du vil, bare det er en god person” og den kærlighed og støtte hjemmefra har jeg videreført til de mennesker i mit liv. Jeg føler aldrig, jeg har gjort forskel på mine venner, lige meget hvem de sov ved siden af – og undskyld til nogen, hvis jeg har!

Mehmet, min ven, Tillykke! Jeg ved, du skal en kamp igennem, og jeg håber resultatet bliver kampen værd!

Hør radio 24/7 interviewet med Mehmet om homoseksualitet blandt nydanskere her!

Indlægget Min vens sande jeg – Homoseksuel blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.