Jeg tror mindet er en kombination af at have set dem som barn og set dem gentagende gange i ”Olsen banden i Jylland”.

Mens jeg var i sommerhus ved Thorupstrand, kørte vi endnu engang ud til Vigsø batteriet, som er navnet på de 46 bunkers på Vigsø strand, som langsomt forsvinder ud i havet.

Det er svært ved at tro på, der kan være vindstille ved Vigsø stranden, eller Nordvestjylland generelt, som er der Vigsø ligger.

Jeg følte, jeg gik i en 90 grader vinkel og det virker uundgåeligt at undgå at få sand alle steder, inklusiv i tænderne… Mmmmmm den ubehagelig knasen fint sand kan forsage i munden.

På den ene side af stranden var vindsurferne på havet og på den anden side var de mange bunkers fordelt over landskabet.

Læs også >> Smukke danske fyrtårne, du skal se

Bunkers i Danmark

Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Nazi-Tyskland, og som en del af deres forsvarsstrategi opførte tyskerne et omfattende netværk af bunkers langs kysten. I alt byggede de 7500 bunkers i Danmark og omkring 6000 af dem er langs kysten.

Disse bunkers blev bygget for at beskytte kystlinjen mod allierede angreb og tjente som vigtige forsvarsanlæg. De var en del af Atlantvolden, en kystbefæstning, der strakte sig fra Norge til Spanien. Formålet med bunkerne var at hindre en invasionsstyrke i at lande på de danske kyster. Tyskerne var sikre på at englænderne ville forsøge at komme til Europa via Danmark, men det skete dog aldrig.

Bunkers var konstrueret af massive betonstrukturer og var strategisk placeret på nøglepositioner langs kysten. De var udstyret med forskellige typer våben og forsvarssystemer, herunder maskingeværer, kanoner og observationstårne. Nogle af bunkerne var også designet til at huse militærfolk og forsyninger.

I dag er mange af disse bunkers stadig synlige langs den danske kystlinje. De tjener som påmindelse om vores fortid og er blevet del af den historisk arv i Danmark. Mange af bunkerne er blevet bevaret og åbnet for offentligheden som museum eller turistattraktioner, hvor besøgende kan udforske deres indre og lære mere om Danmarks krigshistorie.

Jeg har før skrevet rejseblog indlæg om både Tirpitz bunkermuseum i Blåvand, Muldyrs bunkerne ved Vestkysten og Bunkermuseum i Silkeborg. Jeg har også skrevet om Bunkermuseet i Hamborg.

Vigsø Batteriet – De tyske bunkers i havet i Danmark

Vigsø, en lille kystby i det nordlige Danmark, rummer en fascinerende historie, der strækker sig tilbage til Anden Verdenskrig. På kysten af Vigsø og andre nærliggende områder finder man de imponerende tyske bunkers, der vidner om fortiden.

Vigsø Batteriet var en del af Hitlers Atlantvold og blev bygget af den tyske besættelsesmagt med det formål at beskytte den jyske kyst mod allierede angreb. Dets strategiske beliggenhed ved Vesterhavet gjorde det til et af de vigtigste forsvarsanlæg i området. Bunkerne blev opført med massive betonkonstruktioner og var bevæbnet med tunge kanoner og forsvarssystemer.

Byggeriet af stillingen begyndte i oktober 1941, og batteriet var skudklart den 20. december 1941.

I alt blev der bygget 46 betonbunkere i stillingen, heraf 24 bunkere med 2 m tykke vægge og lofter. I januar 1945 havde batteriet en besætning på i alt 144 mand.

Hvorfor er de tyske bunkers i havet?

De tyske bunker er i havet p.g.a kysterosionen ved stranden i Vigsø

Allerede under krigen var kysterosionen et problem, hvilket gjorde at tyskerne byggede en beskyttelsesmur af beton foran batteriet i efteråret 1944. Muren blev hurtigt ødelagt af havet, men den vestligste del kan stadig ses fra stranden ved lavvande og stille vejr eller med en drone.

Siden 2. Verdenskrig har kysterosionen taget 140 m af kysten ved Vigsø. Derfor ligger 2/3 af batteriets bunkere nu fuldt synlige på stranden eller ude i vandet.

Kan man besøge Vigsø bunkerne?

Bunkerne er hverken åbne eller lukkede for offentligheden. Området er åbent for offentligheden men det ligger i naturen og derfor er det usagt at det er på eget ansvar. Der er ikke museum eller lignende der, men der er ikke langt til Hanstholm Bunkermuseum, som også er med i Olsen Banden filmen.

Nogle af bunkerne kan man nemt gå ind i – selvom de ofte er fyldt med sand, mens andre kræver en klatretur. Her taler jeg naturligvis om dem på land. Den i havet er man for dum, hvis man prøver at gå/svømme ind i, for går det galt, så går det meget galt.

Nogle bunkers forfalder hurtigere end andre, ligesom nogle bunkers er blevet dekoreret med graffiti og andre ikke er.

Olsen banden ved Vigsø batteriet

Som jeg nævnte i starten så husker jeg batterierne både fra min barndom og Olsen Banden filmen.

I filmen “Olsen Banden i Jylland” fra 1971 tager Egon, Benny og Kjeld samt Kjelds familie en tur til Jylland, som de alle tror er et helt andet land end Danmark.

I fængslet har Egon hørt om en skjult naziskat, der skulle være gemt ved Vigsø Batteriet i Jylland under Anden Verdenskrig, og banden beslutter sig for at finde skatten og få fingrene i den, så de kan blive milionære.

Og de får faktisk finger i den…..Men jeg vil ikke tage spændingen af at gense den 50+ års film fra dig, så hvis du ikke kan huske hvordan den ender.

Min Youtube film om Vigsø bunkernes i Danmark

Du kan også se videoen her på Youtube.

Her finder du Vigsø Batteriet

Læs også >> 10+ museer i Jylland, alle bør se

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: VIGSØ BATTERI, OPLEVELSER I HANSTHOLM, SEVÆRDIGHEDER I HANSTHOLM, OPLEVELSER I VESTJYLLAND, SEVÆRDIGHEDER I DANMARK, BUNKERS I HAVET, SEVÆRDIGHEDER I JYLLAND, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, HANSTHOLM BUNKERMUSEUM, NORDVESTJYLLAND, OLSEN BANDEN BUNKERS, OLSEN BANDEN I JYLLAND, BUNKERS I DANMARK, VISITDENMARK, BLOG OM VESTJYLLAND, BLOG OM AT REJSE, BUNKERS I VESTJYLLAND.

Indlægget Vigsø bunkerne i havet – Unik historie og seværdighed blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Sådan føles det i hvert fald. Den storslået bygning er både ikonisk og historisk.

Jeg har i flere år været rejseleder i Istanbul og sammen med min skønne lokalguide Melissa vist 200+ danskere den smukke bygning. Igennem årene har jeg besøgt Hagia Sophia både som museum, moské og nu, som en kombination af de to.

Ligesom jeg har gjort med Den Blå moske og Basilika cisternen, vil jeg gerne dele dette rejseblog indlæg, som en skriftlig guide til dig, som planlægger at se Hagia Sofia på egen hånd.

Note: Artiklen indeholder partnerreklame links, som sender dig videre til webshoppen, som er beskrevet i linket.

Læs også >> Min guide: Top 15+ seværdigheder i Istanbul

Historisk tidslinje for Hagia Sofia

Hagia Sophia bliver betragtet som en af de mest ikoniske bygninger i verdenshistorien. Den storslået bygning har haft en varieret og kompleks historie som både kirke, moské og museum, seneste som 2 af dem samtidig. Den forbliver en symbolsk bygning i Istanbul, med stor historisk og kulturel betydning.

På græsk betyder Hagia Sophia “Den Hellige Visdom” eller “himmelsk visdom” og på tyrkisk kaldes den “Ayasofya Camii”.

Hagia Sofia har en lang og meget kompliceret hisorie.

Her er en tidslinje, der dækker nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i historien om Hagia Sophia (Aya Sofia) i Istanbul:

• Bygningen af den første kirke (360 e.Kr.): Den oprindelige Hagia Sophia blev bygget af den romerske kejser Konstantin den Store i år 360 e.Kr. Denne kirke var kendt som “Megale Ekklesia” eller “Store Kirke.”
• Nedbrændingen (404 e.Kr.): Den første kirke blev ødelagt ved en brand i 404 e.Kr.
• Bygningen af anden kirke (415-416 e.Kr.): Kejser Theodosius II begyndte opførelsen af den anden Hagia Sophia i 415 e.Kr. og afsluttede den i 416 e.Kr.
• Justinians Hagia Sophia (532-537 e.Kr.): Kejser Justinian I iværksatte bygningen af den mest ikoniske Hagia Sophia, som vi kender i dag, i 532 e.Kr. Kirken blev færdig i 537 e.Kr. og blev kendt for sin storslåede kuppel og arkitektur. Fra opførelsen i år 537 e.Kr. og indtil 1453 fungerede den som en ortodoks katedral og sæde for patriarken af Konstantinopel, undtagen mellem 1204 og 1261, hvor den blev omdannet af de fjerde korsfarere til en romersk-katolsk katedral under det latinske kejserrige i Konstantinopel.
• Konvertering til en moské (1453): Efter Konstantinopels fald til osmanniske tropper under Mehmet II i 1453, blev Hagia Sophia omdannet til en moské. Dette markerede en afgørende ændring i bygningens religiøse status. Bygningen var en moské fra 29. maj 1453 til 1931.
• Ændringer og renoveringer (forskellige datoer): Hagia Sophia gennemgik flere ændringer og renoveringer, som en aktiv moské under det osmanniske rige, inklusive tilføjelsen af minareter og ikonfjernelse.
• Omdannelse til museum (1935): Efter grundlæggelsen af den tyrkiske republik blev Hagia Sophia omdannet til et museum den 1. februar 1935 af præsident Mustafa Kemal Atatürk, som en del af hans sekulariseringspolitik.
• Tilbagevenden til moské (2020): I juli 2020 underskrev præsident Recep Tayyip Erdoğan et dekret, der ændrede Hagia Sophia til en moské igen. Denne beslutning blev mødt med internationale reaktioner og diskussioner. Mens Hagia Sofia fungerede som moské var den gratis at besøge.
• Delvis moské delvis museum: I januar 2024 blev Hagia Sofia delt op, så galleriet blev museum med betalt entré og egen indgang og nederste etage moské for bedene muslimer.

Hvis du vil vide mere om den historiske del af Hagia Sofia, så har jeg skrevet mere længere nede i indlægget. Først vil jeg gerne fortælle om hvordan du kan besøge bygningen.

Besøg på museumsbesøg i Hagia Sofia

Hvis du ikke er troende muslim eller tyrker, så er det kun museumsdelen af Hagia Sofia, som du nu har adgang til og den del kræver, at du køber en entrébillet og står i kø. (Køen kan dog undgås med en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské).

Ved indgang er der altid kø, men selvom køen ser lang ud, så går det hurtigt. Jeg har stået i kø halvvejs rundt om bygningen og det tog under 30 minutter, før jeg stod ved indgangen. Husk dog at have din billet klar, FØR du stiller dig i kø, for ellers skal du forlade køen for at købe billet og chancen for, at du bliver lukket tilbage ind i køen, er lille.

Sammen med billetten kan du også leje en audio guide, hvis du gerne vil have flere historiske fortællinger, end dem du kan læse her i mit indlæg.

Hvis du ved hvornår du gerne vil besøge stedet, så kan du også købe din billet til Hagia Sophia med Audioguide online her.

For at komme ind i Hagia Sofia skal kvinder have tørklæde over håret, samt knæ og skuldre dækket. Altså du skal klæde dig på, som når du besøger en moské (eller ortodoks kirke, hvis det gør det nemmere for nogle at følge den dress-code).

Ved indgangen går man igennem en sikkerhedskontrol, ala dem i lufthavnen og derfra går turen op i galleriet på en rampe opgang, som minder om den man kender fra Rundetårn i København. Hav godt fortøj på, rampen er af marmor, som er blevet ret nedslidt og dermed glat over årene.

Det gode ved at Hagia Sofia moskéen er åbnet som museum er, at man nu kan komme op i galleriet, som var lukket fra 2020, da det var bedeafdeling for kvinder. I galleriet kan man se flere af de historiske mosaikker samt vikingegraffitien tæt på (mere om det længere nede).

Ulempen ved det er blevet en ”moské museum” er at man ikke kan opleve hele bygningen, som man kunne dengang det hele var museum. Man går altså glip at nogle af de historiske områder, som er nederst. En anden ulempe er at den historiske Jomfru Maria med Jesus barn er blevet dækket af et hvidt klæde. Du kan komme tæt på og se op på mosaikken for enden af galleriet, men du kan ikke tage et billede, som i gamle dage, hvor mosaikken tronede smukt i midten af bygningen.

Læs også >> Seværdighed: Den skjulte Rustem Pasha moské i Istanbul

Indgangen og udgangen af museumsdelen er 2 forskellige steder. Når du er kommet ned på gadeplan, så husk at gå ind i rummet til højre, før du går ud af området. Rummet til højre er den gamle udgang, da dengang man kunne besøge underetagen og her finder du vestibule mosaikken.

Moské besøg i Hagia Sofia

Hvis du er tyrker (med id kort) eller troende muslim, så kan du besøge den nederste etage af Hagia Sofia. Og lad nu hver at bruge din tid på at snyde vagten til at tro du er muslim, hvis du ikke er.

Den nederste del fungerer som aktiv moské, hvor troende kommer for at bede. Ligesom i museumsdelen skal du være korrekt tildækket for at besøge dette område. Du skal også have skoene af i denne afdeling.

Jeg har selv besøgt underetagen, dengang moskéen var åben for alle. Selvom der er flere spændende elementer at se, så synes jeg faktisk at galleriet er mere interessant, så hvis du ikke har adgang til at komme ind i moské delen, så frygt ej, du får alt det bedste i museumsdelen. 

Kristendommen og Hagia Sophia som byzantinske monument.

Istanbul har en unik historie, som kristendommens første hovedsæde. Da den romerske Kejser Konstantin omvendte sig til kristendommen, befriede han kristendommen og de kristne for århundreders forfølgelser ved at legalisere kristendommen.

Han flyttede Romerrigets hovedsæde til byen Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel efter sig selv (det der i dag hedder Istanbul). Hagia Sophia blev hovedkirken i det Byzantinske Rige.

Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark, hvis residens lå i den tidligere tilstødende bygning, som i dag er revet ned.

Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.

I år 532, under Kejser Justinian, startede byggeriet af den nuværende Hagia Sophia, som er tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet. I 537 år stod bygningen færdigbygget som kirke.

Inde i moskeen falder øjne hurtigt på den fantastiske midterkuppel, som har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj. Kuplen var ved færdigbygningen af kirken den største af din slags. Bygningen har flere gange været skadet ved jordskælv og kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346.

I 1453 erobrede den tyrkiske sultan Memhet Erobreren byen Konstantinopel og omdøbte den til Istanbul.

Samtidig med det, indviede han Hagia Sophia til moské og tilføjede fire minareter. Under Hagia Sophias tid som moské blev mange gyldne Kristus-mosaikker gemt væk under gips, og væggene blev dekoreret af blandt andet nogle smukke eksemplarer af tyrkiske kalligrafier.

Da Atatürk gjorde Hagia Sofia til museum

Normalt har guiderne fokus på historien som foregik mellem at bygningen var kirke og moské, men personligt synes jeg at det er mindst ligeså interessant, hvordan bygningen blev til museum, hvilket Tyrkiets første præsident Atatürk var ansvarlig for.

Mens Atatürk var præsident besøgte han historiske steder og museer rundt i hele Tyrkiet. Han fulgte tæt restaureringen af Sultan Ahmet Moskéen, også kendt som Den Blå Moské, i 1929 og anmodede om, at restaureringen blev fremskyndet.

I mellemtiden var han vidne til den forfaldne tilstand af Hagia Sophia. Gårdspladsen var opdelt og fungerede som en kaffebar, mens duer fløj under taget.

Han overførte bygningen til Uddannelsesstyrelsen og gav ordre om, at den skulle omdannes til et museum, og sagde ”Vi har gjort Hagia Sophia til et museum, som korsfarerne altid har ønsket sig, og vi donerer det for at oplyse verden. Efter at have været brugt som kirke i 911 år og som moské i 481 år, er Hagia Sophia, som blev bygget mellem årene 324-327, nu et af de mest besøgte museer siden 1934”.

Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker, som var gemt under gips, konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930’erne.

Da vikingerne satte deres navn på Hagia Sofia

På Nationalmuseet har de beretninger om, hvordan vikingerne tog på togter til Istanbul.

Man ved at historisk set kaldte vikingerne Konstantinopel for Miklagård, som betød ”Den Store By”. Man ved også at fra år 860 og 150 år frem angreb vikinger den byzantinske hovedstad. De kom for at plyndre, hvilket gjorde de imponerede den byzantinske kejser, der ansatte vikingerne som livvagter og lejesoldater.

For mig er hovedattraktionen i Hagia Sofia grafitten fra vikingerne Halvdan og Are, der har ridset deres navne ind i bygningen med rune skrift. Nogle kilder mener at Halvdan var dansker, nogle kilder siger endda vikingekonge.

Jeg elsker det, fordi der engang stod en skandinavisk viking ridsede sit navn i marmoret på galleriet af en bygning så storslået, at der ikke fandtes noget lignede i Danmark.

Jeg tænker at da de lokale så det, blev sikkert de sikkert rasende over deres respektløse handling, men da det er skrevet i sten (bogstavelig talt) så kunne det ikke fjernes igen.

Her mere end 1000 år senere er deres navne der endnu, som et evigt minde, om de har været der før Danmark blev kristen. Det er nu en seværdighed indeni en seværdighed, fordi 2 mænd uden autoritet, valgte at forevige sig selv.

Praktisk information om Hagia Sofia i Istanbul:

Entré: 30€. Du kan købe en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. hos min reklamepartner Getyourguide her. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské (hvor der er gratis entré)

Åbningstider: 09.00 – 19.00 (20.00 i sommerperioden)

Adresse: Sultan Ahmet, Ayasofya Meydanı No:1, 34122 Fatih/İstanbul, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, HAGIA SOFIA MOSKE ISTANBUL, AGIA SOPHIE MUSEUM, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

Indlægget Seværdighed: Hagia Sofia moské og museum i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

For at hjælpe med at udbrede kendskabet til Azerbaijan som rejsedestination, så vil jeg dele nogle af disse meget unikke steder og deres historie.

Landsbyen Kish (Kiş) ca. 5 km nord for Sheki, har en befolkning på 6.500 (2009) og en meget unik kirken.

Landsbyen ligger ved bredden af Kiş-floden, omgivet af bjerge ved foden af Tat-bjerget.

Den vigtigste seværdighed i Kish er den gamle kirke, som nu fungerer som museum med arkæologiske fund.

Ifølge Movses Kaghankatvatsi byggede St. Elishe en kirke i 1. århundrede e.Kr. i et sted kaldet Gis, som menes at være det nuværende Kiş.

Læs også >> Yanardag – Det brændende bjerg i Azerbaijan

Norske Thor Heyerdahl hyldes i Kish

Overfor kirken er der et monument til ære for den norske arkæolog Thor Heyerdahl, som besøgte landsbyen i 2000 (og døde i 2002).

Thor Heyerdahl mente at Azerbaijans oprindelige kaukasiske folk måske var forfædre til de nordiske vikinger.

I dag er Azerbaijan beboet af det tyrkiske folk azerierne. Men den oprindelige befolkning var de kaukasiske albanere, der ikke har noget med nutidens albanere i Europa at gøre. De kaukasiske albanere kaldes de udiner og man kan stadig møde i små grupper rundet omkring i landet. De er et kristen folk, midt i det ellers muslimske Azerbaijan.

Udinerne er sammen med mange andre oprindelige kaukasiske folk ofte lysblonde og med blå øjne. Både navnet udinere og deres ”nordiske” træk, har fået den norske Thor Heyerdahl, som du måske kender fra Kontiki-ekspedition, til at udvikle denne særlig teori, som altså lyder på, at de er forfædre til de nordiske vikinger.

Dertil havde han en teori om at gudens Odins navns er udledt af udinere.

Thor Heyerdahls teorier har ikke mødt særlig stor opbakning i det internationale samfund, men man tager hans teorier alvorligt i byen Kish, ikke mindst fordi det har resulteret i bistand fra den norske stat til at bevare den gamle kirke i Kish og dermed også et stykke oprindeligt kultur.

Kish kirken

Kirken i Kish, lokalt kendt som Kiş kilsəsi, er en georgisk-ortodoks kirke sandsynligvis fra det tidlige 12. århundrede (990-1160 e.Kr.)

I 1836 blev den albanske kirke inkorporeret i den armenske apostolske kirke, og Kiş-kirken blev genoprettet i 1860’erne. Den har været inaktiv siden det 19. århundrede på grund af mangel på menighedsmedlemmer, men gudstjenester blev stadig holdt af en georgisk præst så sent som i 2000.

Arkæologiske undersøgelser i 2000 konkluderede, at kirken oprindeligt blev bygget som en diophysitisk georgisk kirke og senere blev en kalkedonisk kirke tilhørende det kaukasiske Albanien.

Georgisk historiografi nævner, at befolkningen i Kish konverterede til den georgisk-ortodokse kirke i det 10. århundrede, og kirken blev et bispesæde indtil det 17. århundrede.

Ifølge forskere blev Kish erobret af David Byggeren (Georgisk konge fra 1089-1125) i 1117 og stedet blev sæde for biskoppen af Eliseni, Tsuketi og Shaki.

Forskning finansieret af det norske udenrigsministerium i 2001-2003 afslørede beviser for den tidlige bronzealders kultur kendt som Kur-Araz-kulturen, som har sin oprindelse i Kaukasus-regionen omkring 3500 f.Kr. Stedet antyder, at det før kristendommens ankomst var et kultsted, der går 5.000 eller 3.000 år tilbage i tiden.

I 2003, som følge af Kishs betydning for Aserbajdsjans kulturelle arv, blev “Kish Historiske og Arkitektoniske Fredningsområde” oprettet.

Kish kirken er i dag museum

I dag fungere kirken som et museum, som viser Kish kirkens tidlige kirkes historie i Kaukasisk Albanien og bevarer dens hellige arv for fremtidige generationer.

Kish-kirken betragtes som det vigtigste arkitektoniske monument i Aserbajdsjan på grund af sin betydning og kaldes “moderen til de kristne templer i østlige lande”.

Selv efter ophøret af kristen religiøs aktivitet, blev Kish-kirken fortsat betragtet som et helligt religiøst sted af den lokale muslimske befolkning. Det blev set som et sted, hvor man bad for efterkommere.

Kvinder, som ønskede børn, kom til Kish-kirken for at bede og fastgøre mønter på væggen. Faktisk bevarer kultsteder, hvor hellige ritualer engang blev udført, ofte deres hellighed, selvom de religiøse former og indhold ændrer sig over tid. I dag er det stadig populært at prøve og fastgøre en mønt til væggen på venstre side af alteret.

Derudover er der forskellige små lokale skatte i kirken, men det er mest af alt bygningen selv man kommer for at se. Se de praktiske oplysninger for hvordan du besøger kirken nederst i indlægget.

Landsbyen Kish

Landsbyen Kish var en af de historiske bosættelser i staten Kaukasisk Albanien. Den albanske historiker Musa Kalankatli nævner i sit værk “Albaniens Historie” (skrevet mellem det 7. og 9. århundrede), at disciplen Sankt Thaddæus, en af Jesu 70 disciple, i det 1. århundrede sendte disciplen Sankt Eliseus til Kaukasus for at udbrede den kristne tro blandt albanerne.

Det var netop her, han lagde fundamentet til det første kristne tempel og begyndte at sprede kristendommen i hele Kaukasus-regionen.

Kish har været et kontinuerligt beboet område i 3–4 tusind år og er rig på arkæologiske monumenter. For eksempel har udgravninger i nekropolen i bydelen Doxun i den sydlige del af landsbyen givet mulighed for at studere Kaukasisk Albaniens historie og kultur i oldtiden, interessante gravkonstruktioner og forskellige former for kollektive begravelser.

Historisk set fandtes der flere store forsvarsfæstninger i Kish, hvoraf den mest kendte er “Galarsan-Gorarsan”-fæstningen nær landsbyen. Den karakteristiske arkitektur i Kish med sine smalle, flisebelagte gader, gamle kvarterer, gamle kilder, beboelseshuse med tegltage og gamle kirkegårde minder om middelalderlandsbyer.

Kristendommen i muslimske Azerbaijan

Aserbajdsjan skiller sig ud som en af de tidligste regioner, hvor kristendommen slog rod i sin formative periode, selvom landet i dag hovedsageligt er muslimsk.

St. Eliseus, en discipel af apostlen Thaddæus fra Edessa, grundlagde det første kristne tempel (eller tilbedelsessted) i landsbyen Kish i midten af det 1. århundrede. Ifølge 500-tals ærkebiskoppen og historikeren St. Sophronius af Cypern, udbredte St. Bartholomæus, en af Jesu tolv apostle, kristendommen i byen Albana eller Albanopolis (det gamle navn for Baku, Aserbajdsjans hovedstad) i år 71 e.Kr.

Stedet, som dette skete ligger tæt Maiden Tower i den gamle bydel af Baku, betragtes af nogle kristne samfund som martyrstedet for Bartholomæus.

I begyndelsen af det 4. århundrede blev kristendommen erklæret som officiel statsreligion af kongen af Kaukasisk Albanien, Urnayr. Udviklingen af et nyt alfabet for de kaukasiske albanere under kong Asuagens regeringstid i begyndelsen af det 5. århundrede muliggjorde oversættelsen af Bibelen og andre religiøse tekster til lokalsproget.

Læs også >> 10 interessante fakta, du ikke vidste om Azerbaijan

Arkæologiske fund antyder, at det albaniske præsteskab og aristokrati fortrinsvis brugte dette alfabet i administrative og religiøse anliggender.

Kong Vachagan III (487–510) indkaldte til rådsmøde i byen Aghuen i Albanien, hvor der blev vedtaget “21 love” om indenrigs- og religionsspørgsmål. Kong Javanshir (636–680) opretholdt kristendommen trods de udfordringer, der opstod som følge af konflikter med det tyrkiske Khazar-imperium og det arabiske kalifat.

Oprindeligt blev byen Chola (i den nordøstlige del af landet nær det Kaspiske Hav) udvalgt som sæde for kirken i Kaukasisk Albanien. På grund af nomadeangreb i år 551 blev patriarkens sæde dog flyttet til byen Barda, som allerede fra det 5. århundrede havde været hovedstad i staten. I middelalderen fungerede Ganjasar-klosteret i Karabakh-regionen som centrum for kirken i Albanien indtil dens opløsning af de russiske myndigheder i 1836.

Sheki var blandt stifterne i kirken i Kaukasisk Albanien. Talrige templer spredt ud over Sheki-distriktets landsbyer vidner om denne rige arv. I midten af det 10. århundrede beskrev geografen og historikeren Masudi befolkningen i Sheki-regionen som overvejende kristen, med en muslimsk minoritet engageret i handels- og håndværksaktiviteter.

Arven fra Kaukasisk Albanien udgør en væsentlig del af Aserbajdsjans nationale kulturarv. Udi-folket i landsbyen Nij (Gabala-distriktet), efterkommere af en af de 26 stammer i Kaukasisk Albanien, repræsenterer i dag det eneste samfund, der stadig er tilknyttet den kaukasiske albanske kirke.

Læs også >> Sådan laver du det perfekte iftarbord under ramadanen

Praktisk information om Kish Kirken i Azerbaijan

Entré: 9.00 AZN (børn under 12 år gratis) + 10 AZN for en engelsk guidet tur. Du kan købe billet her

Åbningstider: Hverdag fra 09.00-18.00.

Parkering: Der er en lille parkeringsplads ude foran kirken

Toiletter: Der er pæne nye toiletter ved siden af billetsalget.

Adresse: GWMR+2RJ, Qobustan 5600, Aserbajdsjan

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DIRI BABA HELLIGDOMMEN, SEÆVRDIGHEDER I ASERBAJDSJAN, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM BAKU, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Kish kirken i Kish landsbyen, Azerbaijan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

I dag er Strasbourg bedst kendt for at danne sæde for to af de største institutioner i den moderne europæiske verden; Menneskerettighedsdomstolen og Europa-Parlamentet foruden Europarådet.

Men Strasbourg er mere end bare en politisk by, det er også en skøn fransk by med nogle skønne seværdigheder.

Strasbourg er hovedstad og vigtigste by i Alsace provinsen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland. Byen har i dag 272.767 indbyggere, mens stor-Strasbourg har 767.000 indbyggere.

I forbindelse med mit arbejde som Rejseleder på Rhinen, har jeg ledet flere guidet turer i Strasbourg. Jeg synes derfor det ville være oplagt at tage alt den information, som jeg giver mine gæster, som rejseleder og dele det med jer her på min rejseblog, så flere kan få glæde af skønne Strasbourg.

Læs også >> 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Frankrig

Kort om Strasbourgs historie

Strasbourg er en gammel by. Der var en Keltisk bosættelser her først, men i ca. år 10 e.kr. anlagde Kejser Augustus en legionslejr her, og kaldte den Argentoratum, og det hed den helt frem til år 841.

Den tidligste bebyggelse og de første forsvarsværn blev anlagt på øen, La Grande Ile, som stadig er byens centrum (mere om den længere nede).

Byen har igennem historien også været henholdsvis tysk og fransk. Den var tysk fra den tyske 2. kejsertid 1870-1919 og en del af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig 1940-44.

Byens gamle universitet har udklækket flere store politiske og filosofiske tænkere, blandt andet den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe. Johann Wolfgang von Goethe skrev om sine studieår i sine erindringer ”Digtning og Sandhed”.

På Place de la République er der en statue af moder Elsass, der sidder med to døende sønner i favnen. De kigger hver sin vej. Den ene søn skal symbolisere Tyskland, og den anden Frankrig. Statuen er symbolet på Alsace’s historie, hvor der gennem tiden konstant har været ofre for det ene eller den andet land, men det er Alsace, der må bære sorgen.

I dag er byen nok bedst kendt for at danne sæde for to af de største institutioner i den moderne europæiske verden, nemlig Menneskerettighedsdomstolen og Europaparlamentet foruden Europarådet.

Seværdigheder i Strasbourg:

• Menneskerettigheds-domstolen
• Europarådet
• Europa-parlamentet
• Øen Grande Ile med La Petite France kvarteret
• Strasbourg katedralen – Cathédrale Notre Dame de Strasbourg
• Kanalrundfart i Strasbourg
• Dæmningsbroen – Barrage Vauban
• Park d’Orangerie – Parc de l’Orangerie
• Vingårde i Alsace eller vinsmagning i Strasbourg
• Smag på franske delikatesser i Strasbourg
• Rhinens Palads – Palais du Rhin

Menneskerettigheds-domstolen

Menneskerettigheds-domstolen blev etableret i 1959. Domstolens afgørelse er ikke bindende, men har gennem tiden fået stor indflydelse på udviklingen indenfor Menneskerettigheds-området.

Europarådet

I en tale på universitetet i Zürich den 19. september 1946 foreslog Sir Winston Churchill at der blev oprettet en “slags Europas Forenede Stater” i form af et samlende råd, hvor fælles anliggender kunne drøftes.

Det førte senere til Europarådet, som blev stiftet i London d. 5. maj 1949. Ti lande blev stiftende medlemmer: Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Storbritannien og Sverige.

Mange andre lande fulgte efter, især systemskiftet i Central- og Østeuropa i begyndelsen af 1990’erne. Europarådet omfatter nu alle europæiske stater undtagen Belarus,Kasakhstan, Vatikanstaten og de europæiske territorier med begrænset anerkendelse: som Abkhasien (Georgien, men russisk besat), Sydossetien (Georgien, men russisk besat), Nordcypern (tyrkisk besat) og Transnistria (Moldovisk udbryderstat).

Europarådets største bedrift er den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev vedtaget 1950.Herved oprettedes den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Domstolen fører tilsyn med den europæiske menneskerettighedskonvention og er herved den højeste europæiske domstol. Det er ved denne domstol at europæerne kan anlægge sager, hvis de mener at et medlemsland har overtrådt deres grundlæggende rettigheder og friheder.

Europa-parlamentet

Medlemmerne vælges for fem år af befolkningerne i de 27 EU-lande. Parlamentet har 720 medlemmer, heraf 15 danske. Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU.

Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU. Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har.

Europa parlamentet har to mødesteder: Strasbourg og Bruxelles. Hovedsædet er i Strasbourg, men der er en afdeling i Bruxelles med omtrent de samme faciliteter, herunder en plenarsal.

Det meste af administrationen, bl.a. oversættelsesafdelingen, ligger i Luxembourg. Politikerne mødes kun i Strasbourg og Bruxelles.

Det daglige arbejde med gruppemøder og udvalgsmøder foregår i Bruxelles. Tolv gange om året er der plenarforsamling i Strasbourg, hvor der skal stemmes om de foreslåede lovtekster.

Derfor må folkevalgte, assistenter, journalister, medarbejdere m.fl. rejse fire dage til Strasbourg hver måned.

De to mødesteder har historiske årsager. Da EKSF-forsamlingen mødtes første gang, skete det i Europarådets mødesal i Strasbourg. Sekretariatet lå i Luxembourg, hvor Rådet og Kommissionen dengang havde hjemme. I 1958 flyttede Rådet og Kommissionen til Bruxelles, hvor Parlamentets udvalg også begyndte at holde møder. Plenarmøderne blev fortsat afholdt i Strasbourg. Fra 1967 til 1979 holdt Parlamentet på eget initiativ flere plenarmøder i Luxembourg. Men efter de direkte valg fra 1979 var det kun mødesalen i Strasbourg, som var stor nok.

I Luxembourg byggede man en mødesal, men da den stod færdig opstod der modstand, fordi man havde vænnet sig til de bedre forhold i Strasbourg, hvor man fortsat delte den store mødesal med Europarådet.

I tiden herefter ønskede Parlamentet at gennemføre en ændring til ét mødested, men Luxembourg og Frankrig skiftedes til at lægge sag an mod Parlamentet. Frankrig kunne ikke forhindre Parlamentet i at holde ekstra plenarforsamlinger i Bruxelles, men det er bestemt ved dom, at der skal finde 12 plenarforsamlinger sted i Strasbourg hvert år.

Europa-Parlamentet har således ikke selv beføjelse til at træffe afgørelse om at stoppe mødeaktiviteten i Strasbourg.

Det er stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, der skal træffe den beslutning i enighed, men her har Frankrig på forhånd tilkendegivet, at de vil nedlægge veto. Der er en del kritik af ordningen, der ofte kaldes et “rejsecirkus” eller et “flyttecirkus”.

I Europa-Parlamentet sidder 720 medlemmer, heraf 15 danske, fordelt i forskellige fagudvalg, hvor de udarbejder, ændrer og vedtager lovgivningsforslag. Plenarsalen hvor møderne afholdes, rummer samtlige 720 medlemmer samt en del gæstepladser, og alle møderne tolkes i samtlige 24 officielle EU-sprog. Man kan komme på besøg i salen efter aftale. Under møderne er der begrænset pladser til gæster, men uden for møderne kan man komme ind også som gruppe efter forudgående aftale samt en forudgående sikkerhedsprocedure.

Når man ser bygningen udefra, så ligner det at det ikke er færdigbygget og det er med vilje. Der er stadig flere lande, der ikke er medlem, og desuden er arbejdet med at skabe et fælles Europa aldrig helt perfekt.

Hvis du gerne vil besøge plenarsalen, så kan du læse mere om hvordan du booker her.

Øen Grande Ilemed La Petite France kvarteret

Grande Ile er byens historiske bykerne, som er præget af kvarteret La Petite France, som er et kvarter med gamle velholdte bindingsværkshuse. Bindingsværkshusene er typisk i fire etager, og de idylliske kanaler til Rhinen. Husene er stammer fra 1500- og 1600-tallet.

I det historiske centrum af byen er der et område med kanaler, hvor byens garvere, møllere og fiskere boede. Det er nu en af Strasbourg største turistattraktioner og den blev 1988 optaget på UNESCO Verdensarvslisten.

Navnet Petite-France kommer fra Hospitalet “Hospice des Veroles”, som blev bygget på øen i slutningen af 1400-tallet. Formålet var at helbrede mennesker med syfilis, som blev kaldt “den franske syge” og derfor kom området til at hedde ”lille Frankrig” som det betyder på dansk.

Grande Ile betyder ”den store ø” – der trods navnet uden problemer kan krydses til fods på omkring 1 time.

Øen er forbundet med fastlandet med 20 broer, men busser (og i nogle tilfælder biler) må ikke køre over disse broer, så man skal gå rundt på Grande Ile.

Øens unikke arkitektoniske monumenter går helt tilbage til middelalderen, med Katedralen som det absolutte højdepunkt (mere om den i næste punkt).

På øen er der også fire andre kirker, der alle er opført mellem det 11- og 1400- tallet, som også er tidsperioden de fleste andre bygninger i den gamle bydel er fra.

I den gamle bydel kan man også møde en statue af Guthenberg, som boede i byen 1434-1444. I hånden har han en side fra biblen, hvor der står: ”Og der blev lys” på Fransk.

Strasbourg katedralen – Cathédrale Notre Dame de Strasbourg

Katedralen i Strasbourg er byens vartegn. Det er en gotiske katedral i lyserød sandsten fra Vogeserne, der med sit karakteristiske ene tvillingetårn fra 1439, der kan ses fra lang afstand. Det andet tårn blev aldrig færdigbygget.

Katedralen er romersk-katolsk og opført i 1176-1439. Selvom væsentlige dele af katedralen er romansk arkitektur, så er den er almindeligt anset for at være blandt de fineste og smukkeste eksempler på sen gotisk arkitektur i verden.

I perioden 1647-1874 (227 år) var det med sine 142 meter, verdens højeste bygning indtil den blev overgået af St. Nikolai Kirke i Hamborg. I dag er det den sjette-højeste kirke i verden og den højeste bevarede struktur, som blev bygget i middelalderen.

Note: Verdens højeste kirkebygning er Sagrada Família i Barcelona, ​​som overgik Ulm Minster (161,53 m) den 30. oktober 2025, da dens centrale tårn nåede 162,91 m. Tårnet er beregnet til at nå 172 m, når det er færdigt, hvilket forventes at være i 2026.

Victor Hugo beskrev katedralen som “en syntese af et gigantisk og delikat vidunder”. Goethe kaldte katedralen for ”Guds træ”, og han bærer en stor del af æren for at katedralen også kom til at inspirere senere berømte tyske Katedraler som Ulm’s og Köln’s, der begge overgik Strasbourg-katedralen i højden.

Katedralen er synlig langt ud over sletterne i Alsace og kan ses fra så langt væk som Vogeserne eller Schwarzwald på den anden side af Rhinen.

Inden i katedralen er der et astronomisk ur fra 1840’erne, som viser data som skudår og jævndøgn, foruden selvfølgelig måned, ugedag, himmeltegn, månens faser samt planeternes positioner.

Klokken 12:30 skal man være klar ved katedralens sydside, for der kan man se det astronomiske ur fra 1838 lave et lille spil, hvor de 12 apostle bevæger sig på deres drejeskive og modtager Jesus velsignelse.

Man kan også komme op i kirketårnet via 300 trin, og få den mest fantastiske udsigt over Strasbourg.

Lille note: Der er toiletter på højre side af katedralen. Vær også opmærksom på at katedralen holder middagslukket fra kl. 11:15.

Kanalrundfart i Strasbourg

En kanalrundfart i Strasbourg er en af de mest afslappende og samtidig informative måder at opleve byen på. Man sejler igennem byens kanaler og langs floden Ill.

Turen fører dig gennem den fgamle bydel La Petite France, med de mange bindingsværkshuse, små broer og smalle kanaler

Undervejs sejler du også forbi Europa-Parlamentet og de moderne EU-bygninger, som står i skarp kontrast til den historiske gamle by. Kombinationen af middelalderarkitektur og nutidigt Europa gør kanalrundfarten til en fin introduktion til byens særlige identitet.

Tempoet er roligt, og rundfarten egner sig perfekt som en pause mellem sightseeing, cafébesøg og byvandringer.

Du kan se priser og købe billet til en kanal rundtfart i Strasbourg her.

Dæmningsbroen – Barrage Vauban

Midt i Strasbourgs historiske bykerne ligger Barrage Vauban – et bemærkelsesværdigt bygningsværk, der tidligere spillede en central rolle i byens forsvar. Konstruktionen fungerer både som bro og dæmning.

Anlægget blev opført hen over floden Ill i slutningen af 1600-tallet, nærmere bestemt mellem 1686 og 1690. Den karakteristiske lyserrøde sandsten stammer fra Vogeserne, ligesom dem på Katedralen. Bag projektet stod den berømte ingeniør Sébastien Le Prestre de Vauban, der arbejdede for Ludvig XIV og satte sit præg på fæstningsbyggeri over hele Frankrig.

Det oprindelige formål med Barrage Vauban var både teknisk og strategisk. Ved at styre vandstanden i Ill-floden kunne man i krigstid oversvømme lavtliggende områder syd for Strasbourg, hvilket gjorde det vanskeligt for fjendtlige tropper at nærme sig byen.

Barrage Vauban var i aktiv brug som en del af byens forsvar i næsten to århundreder. Under den fransk-preussiske krig i 1870 blev systemet stadig anvendt, og oversvømmelser ramte blandt andet dele af forstaden Neudorf.

I dag er funktionen en helt anden. Broen strækker sig over cirka 120 meter og består af 13 buer. Indvendigt findes en overdækket gangforbindelse mellem flodens bredder samt et mindre udstillingsområde med kopier af skulpturer og ornamenter fra katedralen og Palais Rohan.

I midten af 1960’erne blev taget ombygget for at skabe plads til den nuværende tagterrasse. Herfra får man et smukt overblik over La Petite France, de gamle brotårne Ponts Couverts og byens karakteristiske skyline. Terrassen er stadig en relativt overset seværdighed, men den hører klart til blandt de bedste udsigtspunkter i Strasbourg.

Der er gratis adgang til både broen og udsigtsterrassen, som normalt er åben fra 09.00 – 19.30.

Park d’Orangerie – Parc de l’Orangerie

I Strasbourg ligger der en skøn park, med navnet Park d’Orangerie. Oprindelig tilhørte parken byens ældste palads.

Parken er 26 hektar stor og et populært mødested for forelskede, jogger og søndagsvandrere. I området er der legeområder, veteranbilbane, gratis zoologisk have til børn. Bliver du sulten er der en lækker gourmet restaurant, som du kan spise på.

Ind i parken er der også en kunstig sø med et vandfald som man kan sejle kano på.

Park d’Orangerie her fået sit navn, fordi der engang var 140 appelsintræer i parken. I dag er der kun 3 appelsintræer tilbage, som er tilgængelig for offentligheden på bestemte datoer.

Noget af det mest unikke ved Park d’Orangerie er storkene. I området omkring parken er mere end 800 storke er blevet født siden 1971.

I dag bor der omkring 250 storker i området, som bygger redder på tage og ovenpå lygtepæle rundt omkring parken.

Vingårde i Alsace eller vinsmagning i Strasbourg

Alsace er et af Frankrigs mest anerkendte vinområder, og Strasbourg ligger midt i denne vinrige region.

Især hvidvinene har gjort området berømt, og landskabet er præget af bølgende vinmarker, små vinlandsbyer og et væld af vingårde, hvor vin spiller hovedrollen.

Mange vingårde i Alsace byder besøgende velkommen. Her har du mulighed for at smage lokale vine direkte fra producenten og købe flasker med hjem. Ofte er det vinbonden selv, eller en erfaren vinsælger, der fortæller om druerne, produktionen og områdets særlige kendetegn, mens du smager dig gennem sortimentet.

Du kan sagtens besøge vingårdene på egen hånd i bil, men personligt vil jeg anbefale, at du tager på en guidettur (eksempler nedenfor) så du ikke skal tænke på at skulle køre bil og stedet kan nyde vinene til fulde.

Guidet vinture til Alsace området fra Strasbourg

• Alsace halvdagstur i vin fra Strasbourg
• Fra Strasbourg: Dagsudflugt til middelalderlandsbyer og vinsmagning
• Strasbourg: Vintur på cykel med en lokal
• Fra Strasbourg: tradition på vinrejse til Colmar
• Fra Strasbourg: Privat Alsace Classic Wine Tour

Har du kun kort tid i Strasbourg, så kan du også tage på en guidet vintur rundt til byens vinsælgere og på den måde få lov at smage Alsaces lækre vine. Hvis du gerne vil opleve det som en guidet tur med vinsmagninger, så har jeg fundet følgende oplevelser i Strasbourg.

• Strasbourg: Alsace-vinsmagning i intime omgivelser
• Oplev vinene fra Alsace og en kort introduktion til Strasbourg
  

Smag på franske delikatesser i Strasbourg

Som en stor Matador elsker kan jeg høre Ellen Skjern sige ”Vi er stopfyldte af franske delikatesser” og præcis sådan bør det også være når man besøger Strasbourg.

Hvis du har fulgt min blog igennem årene, så ved du også at jeg som rejseleder har ledet mange madture og formentlig deltaget i mindst ligeså mange rundt i verden.

Så budskabet er kort og præcist: Tag på en guidet madture i Strasbourg og smag på franske delikatesser med en lokal guide!

Jeg har fundet følgende guidet ture i Strasbourg, som har fokus på mad og franske delikatesser:

• Strasbourg: Gastronomisk byvandring i den gamle bydel
• Strasbourg: 2-timers gourmetvandretur
• Strasbourg: Den bedste street food-tur med en lokal guide
  Strasbourg, kulinarisk byrundtur med smagsprøver i Neustadt
• Strasbourg: Privat madtur og vinoplevelse
• Strasbourg: Traditionel madvandring med smagsprøver
  

Rhinens Palads – Palais du Rhin

Palais du Rhin (eller Rhinens Palads), der ligger i det tyske kvarter i den franske by Strasbourg, betragtes som et godt eksempel på preussisk arkitektur fra det 19. århundrede.

Denne smukke kongelige residens blev bygget efter den fransk-preussiske krig, da en officiel residens for kejseren blev set som et krav. Den neo-renæssanceagtige struktur, inspireret af italiensk arkitektur, blev designet af Hermann Eggert og indviet af Vilhelm II i 1889. Paladset var hjemsted for den besøgende kejser under 12 af hans besøg i området. Det fungerede som militærhospital under Første Verdenskrig og som hovedkvarter for Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen fra 1920. Tre år senere blev paladset fransk ejendom.

Under Anden Verdenskrig erobrede tyskerne paladset, før det endelig blev generobret af general Leclerc af Frankrig for sidste gang. Det forfaldne palads var truet af ødelæggelse i 1970’erne, før det blev klassificeret som et historisk monument i 1993.

Højdepunkter på Rhinpalæet inkluderer det meget udsmykkede gavl over indgangen, dens fejende hovedtrappe, smukke kassettelofter, den dekorerede kuppel i audienssalen og den imponerende arkitektur. Der er rigeligt med siddepladser og græsarealer foran paladset, hvor besøgende kan slappe af og nyde udsigten over den nærliggende Place de la Republique.

Rohan Paladset og museerne – Palais des Rohan

Palais Rohan regnes blandt de mest imponerende bygninger i Strasbourg. Paladset blev opført i 1700-tallet og har gennem tiden dannet ramme om livet for nogle af Europas mest magtfulde og indflydelsesrige personer. Blandt de tidligere beboere finder man både kong Louis XV, Napoleon Bonaparte og Marie Antoinette. Bygningen rummer derfor en markant historisk tyngde, som tydeligt kan mærkes, når man bevæger sig gennem salene.

I dag er paladset ikke blot et arkitektonisk vartegn, men også hjemsted for tre af Strasbourgs mest interessante museer – samlet under samme tag:

Musée des Beaux-Arts

Kunstmuseet rummer en imponerende samling af malerier og kunstværker af kendte europæiske kunstnere. Udstillingerne er placeret på de to øverste etager og spænder over flere kunsthistoriske perioder.

Musée des Arts Décoratifs

Museet giver et indblik i paladsets historie og tidligere beboere. Her kan du opleve smukt bevarede rum, møbler og slotsinteriører, som viser, hvordan livet udfoldede sig bag paladsets mure. Museet ligger i stueetagen.

Musée Archéologique

I kælderen finder du det arkæologiske museum, som præsenterer fund og fortællinger fra regionens forhistorie og frem til middelalderen. Et oplagt valg for dig, der interesserer dig for arkæologi og oldtidshistorie.

De tre museer fungerer uafhængigt af hinanden, så du kan selv vælge, hvilke du ønsker at besøge. Hvis du vil opleve dem alle, er det en god idé at afsætte det meste af en dag, da der er rigeligt at fordybe sig i.

Palais Rohan ligger på Grande Île, midt i Strasbourgs historiske centrum og i kort gåafstand til byens øvrige seværdigheder.

Generelt om Frankrig

Det område, vi i dag kender som Frankrig, var i oldtiden beboet af gallerne, et folk med rødder i den keltiske kultur. I det 1. århundrede f.Kr. blev Gallien erobret af Romerriget under Julius Cæsar, og i de følgende århundreder tog befolkningen gradvist romersk sprog og levevis til sig. Kristendommen fandt vej til landet via romerne og blev udbredt i løbet af det 2. og 3. århundrede.

Da Romerriget brød sammen i det 5. århundrede, blev Gallien gentagne gange invaderet af forskellige germanske stammer. Flere af dem slog sig permanent ned og dannede mindre kongedømmer. Visigoterne etablerede sig i Sydfrankrig, mens burgunderne oprettede riger længere mod nordøst. I den nordlige del af området voksede frankerne frem, som den dominerende magt.

Over de følgende århundreder formåede de frankiske konger gradvist at samle og udvide deres territorium, indtil det dækkede størstedelen af det nuværende Frankrig. Et vigtigt vendepunkt kom i 731 ved slaget ved Poitiers, hvor frankerne standsede de arabiske hæres videre fremrykning i Europa.

Frankerriget voksede senere til også at omfatte store dele af det nuværende Tyskland og Nederlandene. Først i 843, da Karl den Stores rige blev delt i tre, opstod grundlaget for et selvstændigt Frankrig. Den vestlige del udviklede sig til Frankrig, mens den østlige del blev begyndelsen på det senere Tyskland.

Alsace

Alsace er et klassisk grænseområde, som gennem historien gentagne gange har skiftet mellem fransk og tysk herredømme. Det har sat tydelige spor i både sprog og kultur, og mange indbyggere behersker i dag begge sprog. Den lokale dialekt, alsacisk, beskrives ofte som en blanding af tysk og fransk, hvilket også tydeligt kan høres.

Forholdet til Tyskland er dog stadig følsomt for mange. Årsagen skal især findes i perioden under Anden Verdenskrig, hvor Alsace var under tysk kontrol og blev udsat for hårde tiltag. Fransk og alsacisk blev forbudt, og unge mænd blev tvangsindkaldt til den tyske hær, ofte med udsendelse til østfronten og store menneskelige tab til følge.

Tidligere perioder havde i højere grad været præget af gensidig accept af regionens dobbelte kulturarv, men under krigen blev der ikke taget hensyn til denne særlige identitet. Netop denne smertefulde historie er med til at forklare, hvorfor Europaparlamentet i dag har sæde i Alsace, som et symbol på fred, samarbejde og forsoning mellem Frankrig og Tyskland.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM STRASBOURG, FAKTA OM STRASBOURG FRANKRIG, FAKTA OM LANDET FRANKRIG, GUIDE TIL STRASBOURG, STRASBOURG SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL FRANKRIG, OPLEVELSER I FRANKRIG, SEVÆRDIGHEDER I FRANKRIG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER

Indlægget Seværdigheder og guide til Strasbourg, Frankrig blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Faktisk er halvdelen er verdenernes muddervulkaner i Aserbajdsjan.

Nogle kilder siger der er 300, nogle 350 andre 400 muddervulkaner i Aserbajdsjan, hvorfor det er så svært at tælle ved jeg ikke. På verdensplan er der omkring 700 muddervulkaner, men den anden halvdel er fordelt på lande som Iran, Pakistan, Indien, Indonesien, Venezuela, Colombia og Georgien. 

Så udover at være landet med flest muddervulkaner, så er det også, af alle landene som har muddervulkaner, en af de lande som ligger tættest på Danmark, sammen med nabolandet Georgien. Hvor muddervulkanerne er i Georgien ved jeg ikke, men jeg har besøgt landet 12 gange og rejst i alle regioner, så jeg vil igen sige tag til Aserbajdsjan for at opleve dem.

Fun fact: Mulige muddervulkaner er blevet identificeret på Mars. NASA-geologer, der studerede planeten Mars, konkluderede, at Aserbajdsjans muddervulkaner har en struktur, der ligner Mars’ højland.

En unik oplevelse i Aserbajdsjan

Jeg har rejst i Aserbajdsjan af 2 omgange, og begge gange set Muddervulkaner – begge gange fra det samme område, tæt på Baku.

Ærligt, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente mig af en dem. Jeg vidste godt det ikke var som en lava-vulkan, men de geografisk kun er nogle få steder i verden, så havde jeg ikke set, eller hørt om dem før min første rejse.

Taner og jeg bookede en guidet tur, mere om hvordan du gør det nedenfor. Vi gav nærmest ingen penge for den tur, sammenlignet med hvad vi skulle se. Det kunne aldrig have svaret sig at leje en bil, så billigt var det.

Fra hovedvejen, som var et sted midt i ingenting i en landsby, stoppede vores minibus og gruppen blev opdelt og guidet ind i forskellige biler.

Læs også >> 11 interessante fakta, du ikke vidste om Baku, Azerbaijan

Mig og Taner kom i bil med det sødeste koreanske par. Taner sad på forsædet og da aserbajdsk og Tyrkisk er to næsten ens sprog, fik Taner sig en høflighedssnak med chaufføren.

Bilen vi kørte i var sådan noget ”Toyota Corolla ala 1970” agtig – Altså en gammel skrammelbil, men med en stærk motor, som kan klare det tørre og bumpede terræn.

Læs også >> Guide: Fra Baku lufthavn til Baku centrum

Chaufføren Ali var en karakter. Gammel mand, med hud der fortæller han har levet et hårdt liv med mange smøger. Han kørte som om der var ild i bagagerummet og med musikken så høj, at man ikke kunne tale sammen – sikkert så han ikke kunne høre os skrige. Sæderne i bilen havde ikke mere polstring, så det var smertefuldt for måsen men vi 3 voksne på bagsædet sad så klemte, at vi ikke kunne bevæge os meget til siden. Køreturen ud til vulkanerne tager ca 10 minutter.

Ved muddervulkanerne blæste der en varm og tør vind. På mig andet besøg var der tæt på sandstorm.

I en lille område var der 20-30 muddervulkaner, som spænde i størrelse fra en svømmingpool til en kaffekop. Nogle var meget aktive og spruttede mudder op mens andre var helt stille.

Vi var der 20-30 min (kiggede ikke lige på klokken) også gik dødskørsel med Ali tilbage til vores turbus tæt på landsbyen.

Vi gav Ali en pæn portion drikkepenge, for god underholdning og for ikke at slå os ihjel.

Besøg muddervulkanerne fra Baku centrum

Hvis du gerne vil opleve muddervulkaner, mens du er i Baku, så er det NEMT at komme til det.

Men jeg anbefaler dig man gør det på en guidet tur – Med eller uden chauffører som Ali.

De guidet turer kombineres ofte med et besøg ved Gobustan klippetegninger, som ligger tæt og på nogle turer også Yanerdag (Det brændende bjerg) og Ateshgah (Ildtemplet) også en del af programmet.

Grunden til jeg anbefaler en guidet tur og ikke at kører selv, er fordi den største samling muddervulkaner nær Baku, som ligger i Gobustan, ligger ude på en øde og sandet slette.

De guidet turer hyrer biler eller kører derud i minibusser, som er vant til at køre i det øde terræn og som ved, hvor vulkanerne befinder sig – for selvom der er mange, så er de samlet i forskellige områder. Lejer du en bil og selv køre derud, skal du forvente at tilføje en bilvask til udgifterne for den lejet bil.

Jeg har selv været på denne tur, hvor Ali indgik: Baku: Gobustan og Absheron-tur med frokost og entrébilletter inkluderet. Turen koster 100 kr.

Men her er flere guidet turer til muddervulkanerne fra min samarbjedspartner Getyourguide

• Baku: Gobustan, muddervulkan, ildbjerget og tempel med frokost
• Baku: Gobustan, vulkaner, ildtempel og Yanardag dagsudflugt
• Baku: Gobustan, muddervulkaner, ildtempel og Yanar Dag-tur
• Baku: Halvdagstur til Gobustan og muddervulkaner med adgang

Hvad er en muddervulkan?

Muddervulkaner er ikke egentlige vulkaner, da de ikke producerer lava og ikke nødvendigvis drives af magmatisk aktivitet.

En muddervulkan, også kendt som en mudderkegle, er en landform skabt af udbrud af mudder, opslæmninger, vand og gasser. Mindre muddervulkaner kaldes også for ”muddergryder”.

Omkring 86% af gassen, der udledes er metan, med meget mindre kuldioxid og nitrogen. Mudderet dannes hovedsageligt, når varmt vand. Det er opvarmet dybt under jordens overflade, hvor det begynder at blande sig med underjordiske mineralaflejringer og danner en mudderopslemning. Derefter tvinges det opad gennem en geologisk forkastning eller sprækker på grund af lokale underjordiske trykvariationer.

Temperaturen i muddervulkaner kan variere fra 100 °C til nogle gange 2 °C. Dem med lave temperaturer bruges nogle gange som mudderbade. Vulkansk ler og mudder bruges til behandling af sygdomme relateret til nervesystemet, hud og gigt, så de har en sundhedsmæssigfordel når man bader i dem.

Da muddervulkanernes kanaler har en dybde på 10–12 km, giver de produkter, de bringer med sig, den mest præcise information om jordens ressourcer under overfladen. I 1933 blev der f.eks. fundet en oliekilde i den høje muddervulkan i Lokbatan, der producerede 100 tons olie om dagen. I over 82 år producerede denne vulkan 27 millioner tons olie og en milliard kubikmeter naturgas.

Aserbajdsjan muddervulkaner

Forskere kalder Aserbajdsjan for “muddervulkanernes region” og vulkanerne menes at være 25 millioner år gamle.

I landet er alle slags muddervulkaner blevet identificeret: aktive og udslukte undersøiske, ø-typer, olieproducerende og så videre.

Omkring 200 udbrud har fundet sted i 50 vulkaner siden 1810. Udbrud af muddervulkaner er ledsaget af kraftige eksplosioner og underjordisk rumlen. Gasser kommer ud fra jordens dybeste lag og antændes straks.

Otman Bozdag er den næststørste muddervulkan ifølge de lokale medier. Dens udbrud den 23. september 2018 producerede mudderekstruderinger, der er blevet 4 km lange og revner så dybe som 80 m.

I 2001 skabte en muddervulkan 15 kilometer fra Baku verdensoverskrifter, da den begyndte at udslynge flammer på 15 meter høje

Den 4. juli 2021 forårsagede et muddervulkanudbrud på Dashli Island i Det Kaspiske Hav, nær en olieplatform ud for Aserbajdsjans kyst, en massiv eksplosion og ildkugle, som blev set over hele regionen, herunder fra hovedstaden Baku, som er 74 kilometer mod nord. Flammerne ragede 500 meter op i luften. Der var ingen rapporter om skader eller skader på nogen olieplatforme. Det sidste tidligere vulkanudbrud på øen blev registreret i 1945 og det foregående i 1920.

Vulkanernes udbrud bruges som råmateriale i den kemiske industri og byggeindustrien samt i farmakologi.

Gustave Eiffel fyrtårnet, som brændte på Sangi-Mugan øen

I Baku-øgruppen findes der ni øer med vulkansk oprindelse, herunder Khara-Zira, Karasu, Zanbil, Gil og Sangi-Mugan, som alle er store øer.

Sangi-Mugan-øen er særlig bemærkelsesværdig. Den er lang og cirkelformet og har et areal på omkring én kvadratkilometer. Der findes kratere fra to muddervulkaner her. Øens navn Sangi-Mugan betyder “Mugan-sten”

I 1891 blev et fyrtårn bygget på tegninger af franske arkitekt Gustave Eiffel (manden bag Eiffeltårnet). Det 50 meter høje fyrtårn blev lavet af jern og bygget på Sangi-Mugan øen. Væggene var 1,27 cm tykke. Ligesom Eiffels andre bygninger var fyrtårnet smukt. Men i 1932 begyndte en vulkan på øen at spy brændende gas i 150 meters højde, hvilket fik fyrtårnets struktur til at smelte og styrte sammen. Det lykkedes brandmændene med stor besvær at slukke branden i 1933.

Selvom Sangi-Mugan fyrtårnet ikke eksisterer længere, byggede Eiffel et lignende på Dzharylgach-øen i Kherson-regionen ved Sortehavet. Dette fyrtårn eksisterer stadig og giver os et billede af, hvordan Sangi-Mugan fyrtårnet så ud.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: MUDDERKULKANER, AZERBAIJANS MUDDERVULKANER, GOBUSTAN, FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, OPLEVELSER I BAKU, FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM BAKU, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM ADSERBAIJAN, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Seværdighed: Muddervulkaner i Aserbajdsjan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Eiffeltårnet er en af Paris største, hvis ikke den største, seværdighed og et ikon for den franske hovedstad.

Men det blev ikke født som et ikon. Og flere gange i historien var Eiffeltårnets fremtid usikker.

Gennem sine 136 år har tårnet, også kendt som Jerndamen, været vidne til en verden i forandring – fra verdenskrige til pandemier.

Der er så mange fakta om Eiffeltårnet, der fortjener at blive nævnt. Men lad os være ærlige, de fleste detaljer ryger hurtigt i baggrunden, når man står foran tårnet. Alligevel er et par pralle informationer den perfekte måde at gøre indtryk på din rejsemakker.

Jeg vil gerne dele med min begejstring for Paris ved at dele de bedste fakta om Eiffeltårnet. Husk jeg også har skrevet 12 interessante fakta du (måske) ikke vidste om Paris, Frankrig og 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Frankrig.

I stedet for blot at lave en lang liste, har jeg i stedet valgt at samle 12 spændende fakta om Eiffeltårnet. Forhåbentlig gør de indtryk! Men lad os springe småsnakken over og komme til sagen!

Hvis du gerne vil besøge Eiffeltårnet, så vil jeg anbefale at købe din billet online, så du ikke behøver stå i kedelig kø i Paris. Hos min samarbejdspartner Getyourguide kan du finde følgende billetter:

• Paris: Entrébillet til Eiffeltårnet med valgfri adgang til topmødet – Pris pr. person fra 175 kr (ofte udsolgt, så køb i god tid)
• Paris: Adgang til Eiffeltårnets top eller anden etage – Pris pr. person fra 319 kr (ofte udsolgt, så køb i god tid)
• Adgang til Eiffeltårnets top eller 2. etage og sightseeing-tur – Pris pr. person fra 265 kr.
• Paris: Billet til Eiffeltårnets øverste etage og krydstogt på Seinen – Pris pr. person fra 635 kr (ofte udsolgt, så booke i god tid)

Historien om Eiffeltårnet

Eiffeltårnet blev opført i 1889 for at fejre 100-årsdagen for Den Franske Revolution. 1889 var også det år, hvor Paris var vært for Exposition Universelle (Verdensudstillingen). Verdensudstillingen blev og bliver afholdt i forskellige lande med nogle års mellemrum og fungerede som en mulighed for nationer til at fremvise deres teknologiske, ingeniørmæssige og kulturelle bedrifter.

I 1880érne var Frankrig desværre i økonomisk krise og befolkningens moral var lav. For at genoprette den nationale stolthed, besluttede man sig for at bygge verdens højeste bygning og præsentere den på Verdensudstillingen. De første skitser blev tegnet i 1884, og i 1886 blev projektet endeligt foreslået og godkendt. Byggeriet begyndte for alvor den 26. januar 1887 og stod færdigt den 31. marts 1889. I alt tog det to år, to måneder og fem dage at opføre Eiffeltårnet.

Eiffeltårnet endte med at være 312 meter – senere 330 meter med antennen, hvilket er dobbelt så højt som den hidtil højeste struktur på det tidspunkt, som var Washington Monumentet på 169 meter. Det krævede 300 arbejdere, over 18.000 jernkomponenter og 2,5 millioner nitter at opføre det parisiske vartegn.

Det var verdens højeste bygning i 41 år, indtil Chrysler Building i New York overtog titlen i 1930. Da en ny antenne tilføjet i 1957, og tårnet blev igen højere end Chrysler Building.

Det nye Eiffeltårn tiltrak så mange besøgende, at Paris oplevede et økonomisk opsving på grund af turiststrømmen – og selv den dag i dag bidrager Eiffeltårnet til den Franske økonomi.

Den centrale skikkelse bag opførelsen af Eiffeltårnet

Gustave Eiffel, en civilingeniør, tilskrives æren for tårnets design (og naturligvis også dets navn). Den mængde overvejelser og beregninger, der lå bag skabelsen af et sådant mesterværk, var ikke blot imponerende, det var uden sidestykke.

Der fandtes intet, der strukturelt mindede om Eiffeltårnet i hele verden på det tidspunkt. Gustave Eiffels talent og banebrydende konstruktion blev senere en skabelon for mange andre varige bygningsværker som f.eks. Tokyo Tower, AWA Tower i Australien og selvfølgelig Eiffeltårnet i Las Vegas.

Sjove fakta om Eiffeltårnet

Sammenfatning: 12 fakta om Eiffeltårnet oversigt

1. Eiffeltårnets vægt, højde og form
2. Gustave Eiffel designede det faktisk ikke selv og navnet skulle have været et andet
3. Eiffeltårnet skulle oprindeligt rives ned efter 20 år
4. Pariserne hadede Eiffeltårnet i starten
5. Lysshowet har over 100 år på bagen og var verdens største reklameplads
6. Der er en hemmelig lejlighed i toppen
7. Eiffeltårnet ændrer størrelse alt efter vejret og årstiderne men er vindresistent
8. Tårnet skal males hvert 7. år
9. Nogen har giftet sig med Eiffeltårnet
10. Eiffeltårnet er og har været hjemsted for forskellige virksomheder
11. Eiffeltårnet og 2. verdenskrig
12. Det er dækket med 72 videnskabsmænds navne

Eiffeltårnets vægt, højde og form

Den samlede vægt af Eiffeltårnet er omkring 10.100 tons, det svarer cirka til 1.600 afrikanske elefanter.

Det består af hele 18.038 individuelle jernstykker, alle samlet med 2,5 millioner nitter. De fire piller i tårnet danner en kvadrat på 410 kvadratfod

Der er 5 elevatorer fra jorden til 2. sal og 4 duolifte videre op til toppen.

Første sal ligger i 57 meters højde og dækker 14.485 kvadratfod

På tredje sal, hele 276 meter oppe, er området 820 kvadratfod

Gustave Eiffel designede det faktisk ikke selv og navnet skulle have været et andet.

Selvom det bærer hans navn, var det ikke Eiffel, der tegnede det. To ingeniører fra hans firma – Maurice Koechlin og Emile Nouguier – stod bag det oprindelige design. Eiffel syntes dog først, det var for funktionelt og hyrede arkitekt Stephen Sauvestre til at forbedre æstetikken.

I dag er tårnet kendt som Eiffeltower, men oprindeligt blev det kaldt “det 300 meter høje jerntårn” lidt af en mundfuld, selv på fransk og derfor blev det mere almindeligt kendt som “Eiffeltårnet”.

Projektet vandt over 100 andre forslag og blev valgt som hovedattraktion til verdensudstillingen i 1889. Gustave Eiffel blev tårnets største fortaler og beskytter, men ikke dets designer.

Bonus fakta: Inden Gustave Eiffel var en del af Eiffeltårn projektet, lavede han skelettet til Frihedsgudinden i New York, som jo var en gave til USA fra Frankrig. Han benyttede samme tekniske principper, der senere blev brugt i tårnet.

Bonus info – Gustave Eiffels fyrtårn i Azerbaijan

Gustave Eiffel tegnede 1891 et fyrtårn til Sangi-Mugan øen i Azerbaijan. Det 50 meter høje fyrtårn blev lavet af jern og væggene var 1,27 cm tykke. Ligesom Eiffels andre bygninger var fyrtårnet smukt. Men i 1932 begyndte en vulkan på øen at spy brændende gas i 150 meters højde, hvilket fik fyrtårnets struktur til at smelte og styrte sammen. Det lykkedes brandmændene med stor besvær at slukke branden i 1933.

Selvom Sangi-Mugan fyrtårnet ikke eksisterer længere, byggede Eiffel et lignende på Dzharylgach-øen i Kherson-regionen ved Sortehavet. Dette fyrtårn eksisterer stadig og giver os et billede af, hvordan Sangi-Mugan fyrtårnet så ud.

Eiffeltårnet skulle oprindeligt rives ned efter 20 år

Det er svært at forestille sig Paris uden Eiffeltårnet, men det var faktisk kun tænkt som en midlertidig konstruktion med en 20-årig lejekontrakt. I 1909 skulle tårnet egentlig demonteres og sælges som skrot.

Eiffel forudså dette og udstyrede tårnet med en radioantenne og trådløs telegraf, som gjorde det nyttigt for militæret, hvilket blev tårnets redning. Det gav tårnet en forlængelse på 70 år og inden den udløb i 1980, var det allerede blevet et ikonisk symbol på Paris.

Antennen på tårnet bruges stadig i dag til radio- og tv-sendinger.

Pariserne hadede Eiffeltårnet i starten

Da Eiffeltårnet blev opført, blev det mødt med stor modstand af Pariserne. Mange mente, det ødelagte byens æstetik og romantik. Nogle valgte at spise under tårnet eller i restauranten i tårnet, bare for ikke at skulle se på det!

Flere kendte kunstnere hadede det også, bl.a. arkitekt Charles Garnier, forfatter Alexandre Dumas og dramatiker Guy de Maupassant, som i 1887 skrev et åbent brev, hvor de kaldte tårnet for “en gigantisk sort fabriks-skorsten”.

I dag er det en af verdens mest genkendelige bygninger og der findes over 50 replikaer rundt om i verden.

Lysshowet har over 100 år på bagen og var verdens største reklameplads

Hver aften lyser 20.000 pærer op og får tårnet til at glitre i 5 minutter hver time, et spektakulært syn, som er elsket af turister.

Det første lysshow fandt sted i 1925 under en international kunst- og industrimesse. Bilproducenten André Citroën finansierede en kæmpe lysinstallation med bl.a. stjernetegn, kometer og Citroëns firmanavn. Det kunne ses 32 km væk!

Eiffeltårnet i sig selv er offentlig ejendom, men lysinstallationen er stadig underlagt ophavsret.

Det betyder, at kommercielle fotos af tårnet om natten er ulovlige, med mindre profesionelle fotografer har indhentet tilladelse til at tage billeder eller video. Det samme gælder teknisk set for turister men det håndhæves aldrig, da det ville skade Frankrigs turisme.

Der er en hemmelig lejlighed i toppen

Gustave Eiffel byggede et lille privat rum tæt ved toppen af tårnet, med køkken, badeværelse og dagligstue.

Han brugte det som kontor og til eksperimenter, og modtog bl.a. Thomas Edison som gæst.

Lejligheden findes stadig, men kan ikke lejes. Dog kan man kigge ind ad vinduerne og se voksfigurer af Eiffel, hans datter Claire og Edison.

Eiffeltårnet ændrer størrelse alt efter vejret og årstiderne men er vindresistent

Tårnet kan vokse op til 15 cm om sommeren, og skrumpe tilsvarende om vinteren, alt efter temperaturen. Jern udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde.

Når solen varmer jernet om sommeren, udvider det sig, og tårnet bliver nogle få millimeter højere og hælder en smule væk fra solen.

Til gengæld gør tårnets gitterstruktur og trekantede form, at vinden kan strømme igennem og rundt om tårnet, hvilket gør det stabilt, selv ved hård vind.

Tårnet skal males hvert 7. år

For at beskytte ”jerndamen” mod rust og bevare tårnets skønhed, males det ca. hvert 7. år. Det males i hånden og kræver omkring 60 tons maling.

Tårnet har haft mange farver gennem tiden: rød, gul og nu den nuværende bronzefarve, som den har haft siden 1968. Før OL i 2024 var der rygte om at det ville blive malet guld, men det skete (heldigvis) ikke.

Erika har giftet sig med Eiffeltårnet

I 2007 giftede kvinden Erika Eiffel (tidligere LaBrie) sig symbolsk med Eiffeltårnet og ændrede endda sit efternavn til Eiffel efterfølgende. Da hun blev spurgt, hvorfor hun havde giftet sig med tårnet, sagde hun, at hun følte en stærk forbindelse og blev styrket af det.

Eiffeltårnet er og har været hjemsted for forskellige virksomheder

Gennem årene har Eiffeltårnet huset flere virksomheder. Blandt andet har avisen Le Figaro, et posthus, en radiostation og et træteater haft adresse i tårnet.

Særligt mini-postkontor på første etage var populært, fordi man kunne sende breve med et særligt Eiffeltårns-stempel.

I dag finder man restauranter, souvenirbutikker og en Champagnebar i tårnet.

Eiffeltårnet og 2. verdenskrig

For at forhindre nazisterne i at bruge tårnet til propaganda, klippede den franske modstandsbevægelse elevatorens kabler.

Det var dog Hitlets plan at hejse et flag i Tårnet, selvom elevatoren ikke virkede. Han forsøgte at bestige de 1.665 trin med det tyske nazi-flag men til alt held blæste flaget væk og blev derfor aldrig hejst.

Mod slutningen af 2. verdenskrig, da Paris var ved at slippe ud af nazisternes kontrol, beordrede Hitler sine generaler til at jævne byen og ødelægge monumenter, herunder Eiffeltårnet.

Heldigvis nåede de allierede tropper frem, inden ordren blev ført ud i livet. På øverste etage findes i dag en mindeplade for Paris’ befrielse.

Det er dækket med 72 videnskabsmænds navne

På første etage er navne på 72 franske videnskabsfolk og ingeniører skrevet med guld, bl.a. fysiker Léon Foucault, kemiker Jean-Baptiste Dumas og matematiker François Perrier. Navne længere end 12 bogstaver blev udelukket – pladsen var begrænset.

Det blev lavet fordi Gustave Eiffel ville ære dem, der havde banet vejen for hans eget arbejde. Navnene blev overmalet i begyndelsen af 1900-tallet, men blev genskabt i 1980’erne.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM PARIS, FAKTA OM PARIS, SJOVE FAKTA OM PARIS, FAKTA OM HOVEDSTADEN PARIS, GUIDE TIL PARIS, PARIS SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL PARIS, OPLEVELSER I FRANKRIG, EIFFELTÅRNET, OL I PARIS, LOUVRE MUSEUM, SEVÆRDIGHEDER I FRANKRIG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER

Indlægget 12 spændende fakta om Eiffeltårnet i Paris, Frankrig blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

For at hjælpe med at udbrede kendskabet til Aserbajdsjan som rejsedestination, så vil jeg dele nogle af disse meget unikke steder og deres historie.

På min køretur fra Baku til Sheki gjorde vi stop ved Diri baba helligdommen, også kendt som Diri Baba Mousoleet og Maraza.

Diri Baba helligdommen ligger lidt midt ude i ingenting, men det er et spændende historisk stop, samt et oplagt sted at kombinere en pause med en seværdighed.

Tæt på ligger også Yeddi Gumbaz Mausoleum og Fredagsmoskéen i Shemakha, som også er et besøg værd.

Diri baba helligdommen

Mausoleet er dedikeret til Sheikh Diri Baba. Ifølge inskriptionen på Diri Baba-mausoleet blev monumentet opført i 1402 (805 i den islamiske hijri-kalender) af Shirvanshah Ibrahim – herskeren over Shirvanshah-staten (1382–1417). Indersiden af graven bærer inskriptionen: “Ustad bin Hacı” (søn af mester Hacı).

Det er en to-etagers bygning indlejret i en klippe. Første etage har bede område og trappe. Anden etage har Diri Baba graven.

Ved graven er der en inspription med teksten: “I tiden under den Store Herskers regering, nationernes leder, søn af en konge, verdens og religionens storhed under Sheikh Ibrahim Khans regering (må Allah give ham kongerige og magt og forherlige hans styrke over hele verden). Inskriptionen blev skrevet af Dervish i år 805 AH (1402 e.Kr.)”

Diri Baba-mausoleet er et af de mest betydningsfulde arkitektoniske monumenter forbundet med middelalderens historie i Shirvan-regionen i Aserbajdsjan.

Denne historiske bygning, som ligger i Gobustan, er beskyttet af staten som et arkitektonisk monument af national betydning.

Sammen med den gamle kirkegård betragtes grotterne omkring mausoleet som et helligt pilgrimssted for befolkningen i Shirvan-regionen.

Helligdommen ligger på den historiske Silkevej og har i århundreder tiltrukket pilgrimsrejsende, europæiske diplomater og nysgerrige rejsende.

I det 17. århundrede blev monumentet besøgt af den europæiske rejsende Adam Olearius og den osmanniske rejsende Evliya Çelebi. Deres tegninger, udført af eksperter, er værdifulde kilder til, hvordan monumentet så ud tidligere.

(Evliya Çelebi har også både besøgt Istanbul og Alanya og skrevet om begge)

Ved indgangen til Helligdommen er der er stykke papir man skal underskrive. Det er ansvarsfralæggelse fra stedet side og med sin underskrift bekræfter man at man selv tager ansvar for eventuelle skader.

De mystiske grotter omkring helligdommen

Der er ni grotter i klippen, hvor Diri Baba-mausoleet er bygget.

Nogle af grotterne er naturlige, mens andre er blevet udhugget i klippen.

Videnskabelig forskning har vist, at disse grotter engang blev brugt både til beboelse og til religiøse formål. Det antages, at der fandtes skjulte passager mellem grotterne, som senere blev lukket af jordskred.

Fra helligdommen går der trapper op til grotterne. En af grotterne er tæt på helligdommen mens de andre er fordelt over området og kræver en lille gåtur at se dem alle.

Den gamle kirkegård

Den middelalderlige kirkegård nær Diri Baba-mausoleet, lige overfor parkeringspladsen, indeholder flere historiske gravsten og mindemonumenter, som er fremragende eksempler på stenhuggerkunst og graveringer fundet i Aserbajdsjan.

De indvendige kanter er dekoreret med indgraveringer af forskellige mønstre og symboler, bønner fra Koranen, vise citater, dele af digte på forskellige sprog som arabisk og persisk, og mange forskellige ornamenter.

Praktisk information om Diri Baba Helligdommen

Entré: 9.00 AZN (børn under 12 år gratis) + 10 AZN for en engelsk guidet tur.

Åbningstider: Sommer hverdag fra 09.00-19.00. Vinter hverdag fra 09.00-18.00

Parkering: Parkering er ved siden af billetsalg. Fra billetsalget går man ned til helligdommen. Hver opmærksom på slanger og skorpioner i det øde terræn.

Toiletter: Der er pæne nye toiletter ved siden af billetsalget (ikke nede ved helligdommen). Husk toiletpapir, da der ingen garanti er for det.

Adresse: 65XV+H7W, Kiş 5500, Aserbajdsjan

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM AZERBAIJAN, SJOVE FAKTA OM AZERBAIJAN, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, DIRI BABA HELLIGDOMMEN, SEÆVRDIGHEDER I ASERBAJDSJAN, VÆRD AT VIDE OM AZERBAIJAN, PILGRIMSREJSE AZERBAIJAN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I AZERBAIJAN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BAKU, REJSEBLOG OM BAKU, REJSEBLOG OM AZERBAIJAN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget Diri baba helligdommen i Aserbajdsjan blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har selv besøgt dalen over 10 gange, da den indgår som vandrerute, på de vandreferier, som jeg leder i Kappadokien.

På de turer jeg leder, vandre vi de 14 km igennem Ihlara dalen og det er en skøn tur, som går fordi både smuk natur og mange af de gamle kirker, som er i klipperne.

I dette rejseblog indlæg vil jeg give dig en komplet guide til Ihlara dalen, både med stedet geologiske baggrund, kirkerne som du kan finde i dalen og hvordan du kan komme til Ihlara dalen i Kappadokien.

Læs også >> Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia

Indlægget er inddelt følgende kategorier

• Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien
• Geologisk baggrund for Ihlara dalen
• Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen
• Kokar kirken
• Dark Castle kirken
• Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)
• Ihlara Ticket office (med toiletter)
• Sümbüllü (Jacinth) kirken
• Yilanli (Slange) Kirken
• Tea Garden (med toiletter)
• Sankt Georg (Kirkdamalti) kirken
• Belisırma Ticket Office og restaurant område
• Direkli Kirken
• Selime borgen
• Selime Basilika-kirken
• Praktisk information om Ihlara dalen

I indlægget er udvalgte kirker og andre seværdigheder lavet i den rækkefølge, som man kommer til dem hvis man starter i Ilısu landsbyen (Ticket office 1).

Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien

I Kappadokien er det almindeligt at turselskaberne har inddelt de forskellige turer i farver og turene som går til Ihlara dalen har farven “Grøn”.

På min samarbejdspartner Getyourguides side har jeg fundet en håndfuld guidet turer til Ihlara dalen, til nogle yderst fair priser. Bemærk disse turer også indeholder andre seværdigheder i Kappadokien, så det er ikke “kun” en tur til Ihlara dalen.

• Fra Kappadokien: Grøn tur med vandreture, huler og frokost. Vandr gennem Ihlara-dalen, udforsk Kaymakli underjordiske by, gå gennem Pigeon Valley, og nyd en traditionel tyrkisk frokost. Denne tur byder på den perfekte blanding af naturskønhed, kultur og udendørs eventyr. Pris pr. person ca. 250 kr.
• Kappadokien: Guidet grøn tur inkl. frokost og entrébilletter. Se de største seværdigheder i det sydlige Kappadokien på en heldagstur. Besøg Tyrkiets største udgravede underjordiske by, tag på vandretur i Ihlara-dalen og meget mere. Pris pr. person ca. 190 kr.
• Kappadokien: Grøn tur – Ihlara-dalen og den underjordiske by. Kom tilbage til naturen på en vandretur gennem Ihlara-dalen, og beundr de eventyrlige skorstensformationer i Kappadokien. Besøg den underjordiske by Derinkuyu, og lær om lokalbefolkningens traditioner. Pris pr. person ca. 450 kr.
• Kappadokien: Derinkuyu, Selime, Nar-kratersøen og Ihlara-tur. Udforsk den underjordiske by Derlnkuyu, beundr en kratersø, og tag på vandretur i Ihlara-kløften på denne guidede tur, der inkluderer hoteltransport fra udvalgte steder i Kappadokien. Pris pr. person ca. 480 kr.

Geologisk baggrund for Ihlara dalen

Ihlara-dalen ligger i Güzelyurt-distriktet i Aksaray-provinsen.

Dalen blev dannet som følge af den vulkanske aktivitet fra Hasan-bjerget, som tog form i den tredje geologiske periode. Melendiz-floden har gennem årtusinder udhulet og uddybet dalens bund.

Den 14 km lange Ihlara-dal, tidligere kendt som “Peristremma”, følger Melendiz-floden (også kaldet Potamus Capadocus / Kappadokien-strømmen). Dalen begynder ved byen Ilisu, bevæger sig mod nordvest gennem Ihlara, Belisirma, Ziga, Yaprakhisar og Selime, og slutter ved Selime-katedralen i det et lavere terræn, som er ca. 100-120 meter lavere end startpunktet.

Udover en rig flora og fauna findes der kirker og næsten 10.000 steder udhugget i klipperne.

Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen

Dalen har været et betydningsfuldt klostercenter siden det 4. århundrede. Kirkerne, der afspejler den arkitektoniske stil fra deres tid, er hugget direkte ind i klipperne og konstrueret efter enten en lukket kvadratisk korsplan eller en fri korsplan med enkelt- eller dobbelt skib.

På grund af dalens naturlige formation var den et ideelt skjulested for præster og munke. Efter det 4. århundrede blev dalen brugt som et eremitsted for præster og munke. Spredningen af kristendommen var udfordrende, da befolkningen talte forskellige sprog, og literacy-niveauet var lavt samt få kunne latin. Som følge heraf blev malerier brugt til at illustrere Jesu liv, bibelske begivenheder og religiøse personer. De mest afbildede scener inkluderer:

• Jesu fødsel
• Bebudelsen til Jomfru Maria
• Besøgelsen
• Flugten til Egypten
• Den sidste nadver

Kokar kirken

Kirken er designet som en rektangulær, langstrakt bygning med ét skib. Man kan gå ind i kirken gennem apsis, som dog er i ruiner. Den oprindelige indgang er placeret i den vestlige ende af nordvæggen.

Foran sidevæggene er der bænke, og på vestvæggen findes en dør samt en åbning forbundet til et gravkapel med to skibe, som blev tilføjet i en senere periode. Der er også grave i det lille kapel, som har to skibe, hver afsluttet med en apsis.

Freskoerne i kirken dateres til slutningen af det 9. århundrede eller anden halvdel af det 11. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Kokar kirken

Sydvæggen: Bebudelsen, Besøgelsen, De vise mænds rejse, Jesu fødsel og Hyrdernes tilbedelse.

Vestvæggen: Flugten til Egypten, Den sidste nadver.

Nordvæggen: Forræderiet, Jesus foran Pilatus og Kajfas, Jesus på korset, Jesu begravelse (øst for hvælvet)

Vestvæggen (midten): Jesu himmelfart.

Dark Castle kirken

Dark Castle kirken er en del af et kloster. Klosterets rum er hugget ind i en stor klippemasse. Foran, med udsigt over dalen, findes en passage, der forbinder kirken og kapellet, samt en dør i venstre-midt del af den store sal.

En tøndehvælvet hal forbinder kirken mod vest, og mod nord leder den til hovedrummet og et område, der fører til køkkenet, opbevaringsrum og andre sideområder. Loftet i den store hal er dekoreret med kors- og rombemønstrede relieffer, og væggene har hesteskoformede nicher.

Kirken har et uafhængigt korsformet gravkammer i nordøst, dækket af en kuppel hugget ind i det flade loft, med to grave på nord- og sydsiden.

Kirken har også en otte-skivet hvælving på fire søjler, tøndehvælv på korsets arme og diagonale hvælvinger over hjørnerummene

Korridoren mod syd og kapellets flade lofter (med én skib) er udsmykket med kvadratiske, rombeformede og korsmønstrede relieffer. Gesimserne, buerne, nicherne og reliefferne på væggene er malet i hvidt og rødt.

Klosteret dateres til perioden 9.-10. århundrede eller midten af det 11. århundrede.

Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)

Ağaçaltı (Daniel Pantonassa) kirken er opført i et korsformet grundplan. Den centrale del er dækket af en kuppel med en høj tromle, mens korsarmene er overdækket med tøndehvælv. Freskoerne stammer fra før-ikonoklastperioden , som er 9.-11. århundrede.

Den hovedapsis, der førhen åbnede sig mod den centrale del, samt den sydlige apsis er blevet ødelagt. Det nordvestlige hjørnerum har tøndehvælv og forbinder det med de nordlige og vestlige korsarme gennem runde buede åbninger. I dag bruges den ødelagte hovedapsis som indgang til bygningen. De oprindelige indgange findes ved nordvæggen mod syd og nordvest hjørnerummet i vestrammen.

Freskoer og scener på væggene i Daniel Pantonassa kirken:

Nordlige halvdel af den sydlige korsarms hvælving: Bebudelsen

På pedimentet: Besøgelsen og Jesu fødsel

Vestlige halvdel: De tre vise mænds ankomst

Østlige halvdel af den nordlige korsarm: Den hellige families flugt til Egypten

På pedimentet: Jesu dåb

Vestlige halvdel: Komiesis (Marias død)

Vestlige korsarms hvælving: Plantemotiver og geometriske udsmykninger samt en Simurg-figur

På pedimentet: Daniel blandt løverne

På kuplen: Jesu himmelfart

På therimen: Profeter og apostle

Ihlara Ticket Office med toiletter

Ihlara Ticket office ligger lige ved siden af Daniel Pantonassa kirken men op/ned af en meget lang trappe.

Dette punkt er ca. halvvejs igennem dalen og ved indgangen til dalen er der flere små bænke, broer over floden og f.eks skilte med “Ihlara” som er meget populære at tage billeder med.

Oppe ved billetindgangen er der toiletter, men ikke nede ved kirken. Det næste toilet herfra er ved te haven ca. 15-20 minutters gang mod venstre, hvis man har Daniel Pantonassa kirken i ryggen.

Sümbüllü (Jacinth) kirken

Kirken er designet som en rektangulær bygning med ét skib. Klosterrum er udhugget i klippen, og bygningen har to etager. På stueplan findes en kirke, mens et tøndehvælvet rum ligger ovenover, tilgængeligt via en trappe.

Facaden er grov i formen, men opdelt i fem sektioner af vægpiller øverst. Der er bygget rundbuede døre og blinde nicher i disse dele. En dekoreret gesims adskiller facadens øverste del. På den østlige side af kirken er en flad kuppel udhugget i det lige loft.

Sideværelserne mod øst og syd ender i en apsis, hver på den østlige side. Sydrummet har et fladt loft, Nordrummet er tøndehvælvet og Narthexen i vest forbinder kirken med det sydlige sideværelse

Freskoerne i kirken dateres til det 10. og 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Sümbüllü (Jacinth) kirken

Apsisens halvkuppe: Jomfru Maria Blacherniotissa mellem ærkeenglene Michael og Gabriel og Biskopperne

Sydvæggen i det sydlige rum: Bebudelsen

Apsisen: Koimesis (Marias død)

Nordrummets apsis: Jesu fremstilling i templet

Hovedrummets kuppel: Jesus Pantokrator

Sydvæggen: Tre jødiske unge i ovnen

Yilanli (Slange) Kirken

Yilanli (Slange) Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan. Fra passagen i den sydlige del af kirken er der adgang til narthex med tøndehvælv. Nord for narthex findes et rektangulært begravelseskapel. En bred og højbuet passage forbinder kirken og narthex.

De smalle korsarme i nord syd og øst omgiver det centrale område som er dekoreret med et korsrelief. Den østlige apsis er afgrænset af enkle parapeter og indeholder et alter. Freskoerne dateres til perioden mellem det 9. århundrede og første halvdel af det 11. og det 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Yilanli (Slange) Kirken

Narthex-hvælvet og vestvæggen: Den sidste dom.

Nordvæggen: Bebudelsen

Nordvæggens nedre sektion: Joakim og Anna

Sydvæggen: Besøgelsen

Sydvæggen nedre sektion: Zakarias og Elisabeth

Triumfbuens østside: Stefanos og Gamaliel

Indersiden af kirken: Salomon, Elias, David, Enok

Apsisens halvkuppe: Jesu himmelfart

Nedre bånd i midten: Jomfru Maria og spædbarnet Jesus

Nordlige korsarm (hvælvet): Basileios i vest og Gregorios i øst

Under væggen: Den sidste nadver og Jesu korsfæstelse

Sydlige korsarm (hvælvet): Athenogenes i vest og Nikolaos, Mikael og Gabriel i øst

Sydvæggen: Koimesis (Marias død) nedenfor, Konstantin og Helena ovenfor samt Velsignelsen og begravelsen af den egyptiske Maria

Vestvæggen: Daniel blandt løverne

Begravelseskapellets arcosolium: Deesis-scenen

På vestvæggen er der afbildet fire kvinder, der bliver angrebet af slanger:

1. En kvinde, der forlod sine børn, bliver angrebet af otte slanger, som bider hende over hele kroppen.

2. En kvinde bliver bidt på brystet, fordi hun ikke ammede sine børn.

3. En kvinde bliver bidt på tungen, fordi hun slyngede falske beskyldninger.

4. En kvinde bliver bidt på ørerne, fordi hun var ulydig.

Te haven (med toiletter)

Ca. midt i dalen ligger der en hyggelig te have. Her er der mulighed for at købe forfriskninger ala appelsin og granatæble juice, vand, sodavand og snacks.

Der er små ”tømmerflåde” huse ala dem du finder i Dim Cay i Alanya, som man kan sidde ved samt bænke og stole fordelt over haven.

Der er også toiletter og det er en af de få steder på turen, hvor der er ordentlige (sådan nogenlunde) på turen, så det er et godt sted at lave en pause. De øvrige toiletter er ved billetindgangene, som der er 3 af (en i hver ende og en midtvejs i dalen).

Sankt Georg (Kirkdamalti) Kirken

Den sekskantede Sankt Georg kirke har et fladt loft, mens loftet foran apsis er udhugget i en konkav form. Den kollapsede apsis bruges som indgang, mens den oprindelige dør er placeret på nordvæggen.

Det er tydeligt, at nicherne på væggene blev bygget i en senere periode, da de har forårsaget skader på freskoerne. Der er grave i kirkens gulv og i nicherne.

Historie og inskriptioner i Sankt Georg kirken

Ifølge inskriptionen på freskoen, som viser donorerne og er placeret på nordvest-nichen, blev kirken dekoreret af Amirarzes Basileios (en kommandør, der fik tildelt jord til militær træning) og hans hustru Tamara mellem 1283 og 1295, under regeringen af Sultan Mesud II og kejser Andronikos II.

På inskription står der: “Dette tempel, bygget til ære for den herlige og store martyr Sankt Georgios, blev storslået dekoreret trods vanskelighederne, med stor hjælp og ønske fra hustruen til Amirarzes Basileios Giag (oupes) og Tamara, som er illustreret her.”

Den kvindelige donor, der er afbildet med en modelkirke i sin hånd, er sandsynligvis den georgiske Dronning Tamara, også historisk kendt som “Konge Tamar” (ca. 1160 – 18. januar 1213), som regerede som enehersker af Georgien fra 1184 til 1213 og stod i spidsen for højpunktet af den georgiske gyldne tidsalder. Hun var medlem af Bagrationi-dynastiet, og hendes rolle som den første kvinde, der regerede Georgien i egen ret, blev understreget af titlen mepe (“konge”), som hun blev tildelt i middelalderlige georgiske kilder.

En anden inskription, som findes i kirkens loft, nævner den jord, Tamara donerede:

“Jeg, ydmyge Tamara, donerer en vinmark på skråningen og den frugthave, jeg købte fra Phatenes, til templet, som jeg lod bygge.”

En tredje inskription, delvist slettet, findes i gravnichen til højre for donorens fresko:

“Rens min sjæl for synder til præsteværdighedens niveau… din tjener…”

Freskoer og afbildninger i Sankt George kirken

Apsisens halvkuppe (venstre side ødelagt): Deesis-scenen, Biskop Athenogenes, Blasios, Nikolaos og Diakon Stephanos (nederste bånd) og Kosmas, Damianos, Thalelaios og Rafael (på sejrsbuen)

Nordpedimentet: Georgios

Loftet, i samme niveau som døren: Sergios, Bakhos, Leontios

Vestlige del af loftet: Forklarelsen (Metamorfosen)

Sydvæggen: Jesus på korset, samt Banis og Georgios

Nordvestvæggen: Koimesis (Marias død)

Sydvestvæggen: Jesu fødsel og Marina Belzebuth

Sydvæggen: Georgios og Demetrios samt beskrivelser af forskellige helgener.

Belisırma Ticket Office og restaurant område

I landsbyen Belisırma finder du både billetkontor og flere restauranter ud til floden. Restauranterne har næsten alle sammen den samme menu, men deres udsmykninger er forskellige, samt hvor store de er.

På de store restauranter spiser grupperne, ala den jeg er rejselder for, og maden bliver serveret indenfor 10 minutter.

Ligesom mange kender det fra Alanya, så er der tømmerflåde lignende huse bygget ude på søen, hvor man også kan sidde og nyde sin mad. Du kan også gøre stop, hvis du blot ønsker en forfriskning.

Hver restaurant her deres eget toilet, som kunder kan benytte sig af (men der er ingen kontrol, så man kan godt liste sig hen og låne toilettet uden nogle råber af en).

Direkli Kirken

Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan og understøttes af fire fritstående søjler. Klippefacaden, der vender mod dalen og rummer klosterområder, er opdelt i tre sektioner med fire søjler og er begrænset af en blindbuet frise.

Freskoerne dateres til perioden 976-1025, hvor kejser Basileios II og Konstantin VIII regerede sammen.

En inskription på nordsiden af apsis og gesimsen i den centrale apsis lyder: “Denne kirke blev bygget eller dekoreret i perioden for kejser Basileios og Konstantinos for din tjeners overlevelse og syndsforladelse (navn på velgører).”

I apsisens halvkuppe er de to ærkeengle afbildet. Den vestlige sektion indeholder indgangsdøren og et fladt vindue. Midtersektionen består af narthexens indgang. Den østlige sektion indeholder kirkevinduet med to åbninger.

Indvendig er kirken opdelt med to rum, som findes i den sydlige del af hallen og var oprindeligt adskilt af et træloft. Kirken og kapellet ligger i den østlige del af hallen.

Derudover er der korset, som har tøndehvælvede arme, mens hjørnerne har flade lofter og tre apsider, omgivet af en simpel parapet, indeholder ét alter.

Der er grave i gulvet af det tøndehvælvede kapel, placeret i den sydlige sektion og i den sydlige væg af nichen, samt i narthexens gulv i kapellet.

Når vi har vandret igennem dalen, så plejer vores bus at kører os over til Selime slottet med  Selime katedralen. Man kan også vandre dertil, det har jeg bare ikke selv prøvet.

Selime borgen

Selime borgen er det største og mest imponerende hulekompleks i Kappadokien. Denne byzantinske bebyggelse i flere niveauer rummer blandt andet et enormt køkken, to store haller, en basilika-kirke og flere andre rum, der er udhugget omkring to tilstødende gårdspladser. Den enorme størrelse og synlige placering vidner om Selime borgens vigtighed, som blev opført i 900-tallet.

Selime borgen ligger mellem landsbyerne Selime og Yaprakhisar, i den sydlige ende af Ihlara-dalen i Aksaray-provinsen. Stedet er et officielt museum og kræver entré for adgang.

Selime Basilika-kirken

Basilikakirken (angivet som “Katedral”) i den øvre gårdsplads er en af de største og mest komplekse kirker i Kappadokien. Baseret på vægmalerierne dateres kirken og resten af  komplekset til begyndelsen af 900-tallet.

Kirken er udformet i basilika-stil og har to søjlegange, som opdeler rummet i tre skibe. Søjlerne veksler mellem kvadratiske og runde kolonner, alle med monumentale baser og kapitæler. Kirken er desuden orienteret, så der er et vindue i to af apsiderne. Ovenover søjlegangene springer et tøndehvælv ud fra en profileret gesims. Sidegangene har blinde buer og afsluttes med unikke apsider.

Den høje apsis er trukket tilbage og hævet et trin over narthex-platformen. Der ses stadig spor efter flere udskæringer til en ikonostas over apsisområdet. To gesimser opdeler apsis i tre bånd. Øverst ses Kristus i Herlighed – Jesus i en mandorla, omgivet af himmelske skikkelser. Apostlene står på hver side af det buede vindue i midterbåndet. Nederst er der en biskopstol (cathedra) og en kirkebænk (synthronon) for kirkens ledere, hvor også kirkefædre ville have siddet.

Det centrale skib havde glat puds og bemalede billeder, som i dag er i meget dårlig stand, kun svage konturer er synlige. Diamant- og sparformede mønstre fremhæver arkitekturelementer på sidevæggene og giver rummet en kongelig atmosfære. Øverste hvælv er dekoreret med scener fra Jesu og Marias liv. Hver sidebue rummer fem helgener i medaljoner.

Unikke georgiske træk i Kappadokien

Kirken har flere usædvanlige træk, som ellers kun kendes fra georgiske kirker: en tronstol skåret ind i en søjle, vekslende søjledesign og en donor-scene over døren. Disse elementer kendes fra georgiske kirker i 900-tallet, men ses ikke andre steder i Kappadokien.

Over døren (på vestvæggen) er der en stor donor-scene. Billedet er svært at tyde, da det er højt placeret og delvist ødelagt af sod. I midten står Jomfru Maria med glorie. Hun strækker hænderne ud i en velsignende gestus over personerne på hver side, en symbolsk kroning eller beskyttelse, som kendes fra kejserlige billeder. Donorernes fine dragter bekræfter deres aristokratiske status. Fire mindre personer, sandsynligvis slægtninge, ses på hver side af den centrale gruppe.

Narthex og inskription

Kirkens narthex var også pudset og malet. Over en nichegrav til venstre for indgangen findes en malet græsk inskription, der advarer mod grådighed:

“Lad dig ikke narre af begæret efter rigdom; kærlighed til penge har ødelagt mange, for dette kød er jord og ler.”

Sådanne visdomsord optræder ofte nær byzantinske grave.

Praktisk information om Ihlara dalen

Entré: 15 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.30 – 19.00

Adresse: Kayaardı, 68502 Ihlara/Güzelyurt/Aksaray, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, IHLARA MUSEUM, KIRKER I IHLARA, REJSER TIL CAPPADOCIA, VANDRETURER I KAPPADOKIEN, IHLARA DALEN, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Guide til Ihlara dalen i Kappadokien (med kirke oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.