Museet minder lidt om Göreme open air museet og de 2 museums ligger da heller ikke langt fra hinanden.

Men der er en del forskelle. Göreme Open air museet er storebror (selvom det er mindre I størrelse) fordi det er det mest besøgte museum i hele Kappadokien. Göreme Open air museums består hovedsageligt af kirker med smukke freskoer.

Zelve Open Air museum derimod er en gammel landsby, så har finder man både huse, møller, kirker og én moske. Zelve ligger på de nordlige skråninger af Aktepe det store hvide bjerg som er meget centralt for Kappadokien.

Ruinerne i Zelve er spredt over tre dale, som også huser flere spidse tuf formationer med brede stammer. Ligesom dem i Uçhisar, Göreme og Çavuşin, vides det ikke, hvornår klippeboligerne i Zelve først blev beboet, men det var et vigtigt beboelses- og religiøst område i det 9. til 13. århundrede. De første seminarier for præster blev grundlagt her.

Fra klostersamfund til multireligiøse samfund

Zelve var historisk set et sted, hvor munke boede i et kloster-tilflugtssted fra det 9. til det 13. århundrede, hvor kristne søgte tilflugt under persiske og arabiske invasioner. De dyrkede deres tro i hulerne, fremstillede vin og opbevarede deres mad i naturlige, tørre lagerrum.

Munkene havde også husdyr i stalde udhugget i klipperne og opdrættede duer, som blev brugt både som mad og deres afføring som gødning. Duerne levede i dueslag som blev bygget på næsten alle skråninger i dalene, enten ved at udskære dem i klippefacaden eller ved brug af lokalt tilhugget sten. Man malede dekorative motiver omkring dueslagenes indgangene med naturlige pigmenter. Blomster- og kilimmotiver var blandt de mest populære design.

Efter kloster samfundenes ophør, kom der en periode, hvor muslimer og kristne levede her sammen i fred i Zelve dalen i mange århundreder.

Men i 1924, som følge af befolkningsudvekslingen mellem Grækenland og Tyrkiet, blev de kristne indbyggere tvunget til at forlade Zelve. De tilbageværende muslimske indbyggere fortsatte med at bo i dalen indtil 1952 (ifølge skiltet på museet). På dette tidspunkt blev erosion og risikoen for stenskred en alvorlig trussel mod sikkerheden, hvilket førte til, at de tyrkiske myndigheder besluttede at evakuere området. Indbyggerne i Zelve blev flyttet til den nærliggende landsby Aktepe, også kendt som Yeni Zelve, der betyder Nye Zelve, hvor de nu bor i mere stabile og sikre boliger.

Efter evakueringen blev Zelve-dalen omdannet til et frilandsmuseum i 1967, kendt som Zelve Open Air Museum, hvor besøgende kan udforske de forladte huleboliger, kirker og moskéer, der vidner om dalens rige kulturelle og religiøse historie.

Dalene i Zelve Open air museum

I den 1. dal i Zelve finder man en mølle (seten), som blev brugt til produktion af knækket hvede (bulgur) og lindolie.

Denne proces foregår ved hjælp af en 500 kg tung sten, som roterer via en mekanisme placeret midt i rummet.

I samme område er Balıklı- og Üzümlü-kirkerne (Fisk- og drue kirkerne) fra den præ-ikonoklastiske æra. Og i den østlige del ligger vingården.

I den 2. dal findes klippehuler og Den Hellige Kors Kirke side om side.

I den 3. dal ligger landsbyens torv og et klosterkompleks, der er udhugget i en kuppelformet klippemasse. Lige over for klosteret ligger en hule moské, hvilket der ikke findes mange af. At et kloster og en moské ligger så tæt er også et bevis på at kristne og muslimer har boet fredeligt side og side i Zelve dalen.

Ved dalens udgang i bunden af skrænten ligger Direkli-kirken (Column chuch), som stammer fra klosterlivets tidlige år.

Praktisk information om Zelve Open air museum

Entré: 12 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.00 – 20.00

Adresse: Zelve Open Air Museum, Aydınlı Mahallesi, Yavuz Sk. No:1 No:1, 50180 Aktepe/Avanos/Nevşehir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: ZELVE MUSEUM, SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, ZELVE OPEN AIR MUSEUM, HULEKLIPPER I GOREME, REJSER TIL CAPPADOCIA, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Zelve open air museum i Kappadokien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har selv besøgt dalen over 10 gange, da den indgår som vandrerute, på de vandreferier, som jeg leder i Kappadokien.

På de turer jeg leder, vandre vi de 14 km igennem Ihlara dalen og det er en skøn tur, som går fordi både smuk natur og mange af de gamle kirker, som er i klipperne.

I dette rejseblog indlæg vil jeg give dig en komplet guide til Ihlara dalen, både med stedet geologiske baggrund, kirkerne som du kan finde i dalen og hvordan du kan komme til Ihlara dalen i Kappadokien.

Læs også >> Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia

Indlægget er inddelt følgende kategorier

• Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien
• Geologisk baggrund for Ihlara dalen
• Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen
• Kokar kirken
• Dark Castle kirken
• Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)
• Ihlara Ticket office (med toiletter)
• Sümbüllü (Jacinth) kirken
• Yilanli (Slange) Kirken
• Tea Garden (med toiletter)
• Sankt Georg (Kirkdamalti) kirken
• Belisırma Ticket Office og restaurant område
• Direkli Kirken
• Selime borgen
• Selime Basilika-kirken
• Praktisk information om Ihlara dalen

I indlægget er udvalgte kirker og andre seværdigheder lavet i den rækkefølge, som man kommer til dem hvis man starter i Ilısu landsbyen (Ticket office 1).

Guidet turer til Ihlara dalen fra det centrale Kappadokien

I Kappadokien er det almindeligt at turselskaberne har inddelt de forskellige turer i farver og turene som går til Ihlara dalen har farven “Grøn”.

På min samarbejdspartner Getyourguides side har jeg fundet en håndfuld guidet turer til Ihlara dalen, til nogle yderst fair priser. Bemærk disse turer også indeholder andre seværdigheder i Kappadokien, så det er ikke “kun” en tur til Ihlara dalen.

• Fra Kappadokien: Grøn tur med vandreture, huler og frokost. Vandr gennem Ihlara-dalen, udforsk Kaymakli underjordiske by, gå gennem Pigeon Valley, og nyd en traditionel tyrkisk frokost. Denne tur byder på den perfekte blanding af naturskønhed, kultur og udendørs eventyr. Pris pr. person ca. 250 kr.
• Kappadokien: Guidet grøn tur inkl. frokost og entrébilletter. Se de største seværdigheder i det sydlige Kappadokien på en heldagstur. Besøg Tyrkiets største udgravede underjordiske by, tag på vandretur i Ihlara-dalen og meget mere. Pris pr. person ca. 190 kr.
• Kappadokien: Grøn tur – Ihlara-dalen og den underjordiske by. Kom tilbage til naturen på en vandretur gennem Ihlara-dalen, og beundr de eventyrlige skorstensformationer i Kappadokien. Besøg den underjordiske by Derinkuyu, og lær om lokalbefolkningens traditioner. Pris pr. person ca. 450 kr.
• Kappadokien: Derinkuyu, Selime, Nar-kratersøen og Ihlara-tur. Udforsk den underjordiske by Derlnkuyu, beundr en kratersø, og tag på vandretur i Ihlara-kløften på denne guidede tur, der inkluderer hoteltransport fra udvalgte steder i Kappadokien. Pris pr. person ca. 480 kr.

Geologisk baggrund for Ihlara dalen

Ihlara-dalen ligger i Güzelyurt-distriktet i Aksaray-provinsen.

Dalen blev dannet som følge af den vulkanske aktivitet fra Hasan-bjerget, som tog form i den tredje geologiske periode. Melendiz-floden har gennem årtusinder udhulet og uddybet dalens bund.

Den 14 km lange Ihlara-dal, tidligere kendt som “Peristremma”, følger Melendiz-floden (også kaldet Potamus Capadocus / Kappadokien-strømmen). Dalen begynder ved byen Ilisu, bevæger sig mod nordvest gennem Ihlara, Belisirma, Ziga, Yaprakhisar og Selime, og slutter ved Selime-katedralen i det et lavere terræn, som er ca. 100-120 meter lavere end startpunktet.

Udover en rig flora og fauna findes der kirker og næsten 10.000 steder udhugget i klipperne.

Religiøs betydning og klosterkulturen i Ihlara dalen

Dalen har været et betydningsfuldt klostercenter siden det 4. århundrede. Kirkerne, der afspejler den arkitektoniske stil fra deres tid, er hugget direkte ind i klipperne og konstrueret efter enten en lukket kvadratisk korsplan eller en fri korsplan med enkelt- eller dobbelt skib.

På grund af dalens naturlige formation var den et ideelt skjulested for præster og munke. Efter det 4. århundrede blev dalen brugt som et eremitsted for præster og munke. Spredningen af kristendommen var udfordrende, da befolkningen talte forskellige sprog, og literacy-niveauet var lavt samt få kunne latin. Som følge heraf blev malerier brugt til at illustrere Jesu liv, bibelske begivenheder og religiøse personer. De mest afbildede scener inkluderer:

• Jesu fødsel
• Bebudelsen til Jomfru Maria
• Besøgelsen
• Flugten til Egypten
• Den sidste nadver

Kokar kirken

Kirken er designet som en rektangulær, langstrakt bygning med ét skib. Man kan gå ind i kirken gennem apsis, som dog er i ruiner. Den oprindelige indgang er placeret i den vestlige ende af nordvæggen.

Foran sidevæggene er der bænke, og på vestvæggen findes en dør samt en åbning forbundet til et gravkapel med to skibe, som blev tilføjet i en senere periode. Der er også grave i det lille kapel, som har to skibe, hver afsluttet med en apsis.

Freskoerne i kirken dateres til slutningen af det 9. århundrede eller anden halvdel af det 11. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Kokar kirken

Sydvæggen: Bebudelsen, Besøgelsen, De vise mænds rejse, Jesu fødsel og Hyrdernes tilbedelse.

Vestvæggen: Flugten til Egypten, Den sidste nadver.

Nordvæggen: Forræderiet, Jesus foran Pilatus og Kajfas, Jesus på korset, Jesu begravelse (øst for hvælvet)

Vestvæggen (midten): Jesu himmelfart.

Dark Castle kirken

Dark Castle kirken er en del af et kloster. Klosterets rum er hugget ind i en stor klippemasse. Foran, med udsigt over dalen, findes en passage, der forbinder kirken og kapellet, samt en dør i venstre-midt del af den store sal.

En tøndehvælvet hal forbinder kirken mod vest, og mod nord leder den til hovedrummet og et område, der fører til køkkenet, opbevaringsrum og andre sideområder. Loftet i den store hal er dekoreret med kors- og rombemønstrede relieffer, og væggene har hesteskoformede nicher.

Kirken har et uafhængigt korsformet gravkammer i nordøst, dækket af en kuppel hugget ind i det flade loft, med to grave på nord- og sydsiden.

Kirken har også en otte-skivet hvælving på fire søjler, tøndehvælv på korsets arme og diagonale hvælvinger over hjørnerummene

Korridoren mod syd og kapellets flade lofter (med én skib) er udsmykket med kvadratiske, rombeformede og korsmønstrede relieffer. Gesimserne, buerne, nicherne og reliefferne på væggene er malet i hvidt og rødt.

Klosteret dateres til perioden 9.-10. århundrede eller midten af det 11. århundrede.

Daniel Pantonassa kirken (Ağaçaltı)

Ağaçaltı (Daniel Pantonassa) kirken er opført i et korsformet grundplan. Den centrale del er dækket af en kuppel med en høj tromle, mens korsarmene er overdækket med tøndehvælv. Freskoerne stammer fra før-ikonoklastperioden , som er 9.-11. århundrede.

Den hovedapsis, der førhen åbnede sig mod den centrale del, samt den sydlige apsis er blevet ødelagt. Det nordvestlige hjørnerum har tøndehvælv og forbinder det med de nordlige og vestlige korsarme gennem runde buede åbninger. I dag bruges den ødelagte hovedapsis som indgang til bygningen. De oprindelige indgange findes ved nordvæggen mod syd og nordvest hjørnerummet i vestrammen.

Freskoer og scener på væggene i Daniel Pantonassa kirken:

Nordlige halvdel af den sydlige korsarms hvælving: Bebudelsen

På pedimentet: Besøgelsen og Jesu fødsel

Vestlige halvdel: De tre vise mænds ankomst

Østlige halvdel af den nordlige korsarm: Den hellige families flugt til Egypten

På pedimentet: Jesu dåb

Vestlige halvdel: Komiesis (Marias død)

Vestlige korsarms hvælving: Plantemotiver og geometriske udsmykninger samt en Simurg-figur

På pedimentet: Daniel blandt løverne

På kuplen: Jesu himmelfart

På therimen: Profeter og apostle

Ihlara Ticket Office med toiletter

Ihlara Ticket office ligger lige ved siden af Daniel Pantonassa kirken men op/ned af en meget lang trappe.

Dette punkt er ca. halvvejs igennem dalen og ved indgangen til dalen er der flere små bænke, broer over floden og f.eks skilte med “Ihlara” som er meget populære at tage billeder med.

Oppe ved billetindgangen er der toiletter, men ikke nede ved kirken. Det næste toilet herfra er ved te haven ca. 15-20 minutters gang mod venstre, hvis man har Daniel Pantonassa kirken i ryggen.

Sümbüllü (Jacinth) kirken

Kirken er designet som en rektangulær bygning med ét skib. Klosterrum er udhugget i klippen, og bygningen har to etager. På stueplan findes en kirke, mens et tøndehvælvet rum ligger ovenover, tilgængeligt via en trappe.

Facaden er grov i formen, men opdelt i fem sektioner af vægpiller øverst. Der er bygget rundbuede døre og blinde nicher i disse dele. En dekoreret gesims adskiller facadens øverste del. På den østlige side af kirken er en flad kuppel udhugget i det lige loft.

Sideværelserne mod øst og syd ender i en apsis, hver på den østlige side. Sydrummet har et fladt loft, Nordrummet er tøndehvælvet og Narthexen i vest forbinder kirken med det sydlige sideværelse

Freskoerne i kirken dateres til det 10. og 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Sümbüllü (Jacinth) kirken

Apsisens halvkuppe: Jomfru Maria Blacherniotissa mellem ærkeenglene Michael og Gabriel og Biskopperne

Sydvæggen i det sydlige rum: Bebudelsen

Apsisen: Koimesis (Marias død)

Nordrummets apsis: Jesu fremstilling i templet

Hovedrummets kuppel: Jesus Pantokrator

Sydvæggen: Tre jødiske unge i ovnen

Yilanli (Slange) Kirken

Yilanli (Slange) Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan. Fra passagen i den sydlige del af kirken er der adgang til narthex med tøndehvælv. Nord for narthex findes et rektangulært begravelseskapel. En bred og højbuet passage forbinder kirken og narthex.

De smalle korsarme i nord syd og øst omgiver det centrale område som er dekoreret med et korsrelief. Den østlige apsis er afgrænset af enkle parapeter og indeholder et alter. Freskoerne dateres til perioden mellem det 9. århundrede og første halvdel af det 11. og det 12. århundrede.

Freskoer og afbildninger i Yilanli (Slange) Kirken

Narthex-hvælvet og vestvæggen: Den sidste dom.

Nordvæggen: Bebudelsen

Nordvæggens nedre sektion: Joakim og Anna

Sydvæggen: Besøgelsen

Sydvæggen nedre sektion: Zakarias og Elisabeth

Triumfbuens østside: Stefanos og Gamaliel

Indersiden af kirken: Salomon, Elias, David, Enok

Apsisens halvkuppe: Jesu himmelfart

Nedre bånd i midten: Jomfru Maria og spædbarnet Jesus

Nordlige korsarm (hvælvet): Basileios i vest og Gregorios i øst

Under væggen: Den sidste nadver og Jesu korsfæstelse

Sydlige korsarm (hvælvet): Athenogenes i vest og Nikolaos, Mikael og Gabriel i øst

Sydvæggen: Koimesis (Marias død) nedenfor, Konstantin og Helena ovenfor samt Velsignelsen og begravelsen af den egyptiske Maria

Vestvæggen: Daniel blandt løverne

Begravelseskapellets arcosolium: Deesis-scenen

På vestvæggen er der afbildet fire kvinder, der bliver angrebet af slanger:

1. En kvinde, der forlod sine børn, bliver angrebet af otte slanger, som bider hende over hele kroppen.

2. En kvinde bliver bidt på brystet, fordi hun ikke ammede sine børn.

3. En kvinde bliver bidt på tungen, fordi hun slyngede falske beskyldninger.

4. En kvinde bliver bidt på ørerne, fordi hun var ulydig.

Te haven (med toiletter)

Ca. midt i dalen ligger der en hyggelig te have. Her er der mulighed for at købe forfriskninger ala appelsin og granatæble juice, vand, sodavand og snacks.

Der er små ”tømmerflåde” huse ala dem du finder i Dim Cay i Alanya, som man kan sidde ved samt bænke og stole fordelt over haven.

Der er også toiletter og det er en af de få steder på turen, hvor der er ordentlige (sådan nogenlunde) på turen, så det er et godt sted at lave en pause. De øvrige toiletter er ved billetindgangene, som der er 3 af (en i hver ende og en midtvejs i dalen).

Sankt Georg (Kirkdamalti) Kirken

Den sekskantede Sankt Georg kirke har et fladt loft, mens loftet foran apsis er udhugget i en konkav form. Den kollapsede apsis bruges som indgang, mens den oprindelige dør er placeret på nordvæggen.

Det er tydeligt, at nicherne på væggene blev bygget i en senere periode, da de har forårsaget skader på freskoerne. Der er grave i kirkens gulv og i nicherne.

Historie og inskriptioner i Sankt Georg kirken

Ifølge inskriptionen på freskoen, som viser donorerne og er placeret på nordvest-nichen, blev kirken dekoreret af Amirarzes Basileios (en kommandør, der fik tildelt jord til militær træning) og hans hustru Tamara mellem 1283 og 1295, under regeringen af Sultan Mesud II og kejser Andronikos II.

På inskription står der: “Dette tempel, bygget til ære for den herlige og store martyr Sankt Georgios, blev storslået dekoreret trods vanskelighederne, med stor hjælp og ønske fra hustruen til Amirarzes Basileios Giag (oupes) og Tamara, som er illustreret her.”

Den kvindelige donor, der er afbildet med en modelkirke i sin hånd, er sandsynligvis den georgiske Dronning Tamara, også historisk kendt som “Konge Tamar” (ca. 1160 – 18. januar 1213), som regerede som enehersker af Georgien fra 1184 til 1213 og stod i spidsen for højpunktet af den georgiske gyldne tidsalder. Hun var medlem af Bagrationi-dynastiet, og hendes rolle som den første kvinde, der regerede Georgien i egen ret, blev understreget af titlen mepe (“konge”), som hun blev tildelt i middelalderlige georgiske kilder.

En anden inskription, som findes i kirkens loft, nævner den jord, Tamara donerede:

“Jeg, ydmyge Tamara, donerer en vinmark på skråningen og den frugthave, jeg købte fra Phatenes, til templet, som jeg lod bygge.”

En tredje inskription, delvist slettet, findes i gravnichen til højre for donorens fresko:

“Rens min sjæl for synder til præsteværdighedens niveau… din tjener…”

Freskoer og afbildninger i Sankt George kirken

Apsisens halvkuppe (venstre side ødelagt): Deesis-scenen, Biskop Athenogenes, Blasios, Nikolaos og Diakon Stephanos (nederste bånd) og Kosmas, Damianos, Thalelaios og Rafael (på sejrsbuen)

Nordpedimentet: Georgios

Loftet, i samme niveau som døren: Sergios, Bakhos, Leontios

Vestlige del af loftet: Forklarelsen (Metamorfosen)

Sydvæggen: Jesus på korset, samt Banis og Georgios

Nordvestvæggen: Koimesis (Marias død)

Sydvestvæggen: Jesu fødsel og Marina Belzebuth

Sydvæggen: Georgios og Demetrios samt beskrivelser af forskellige helgener.

Belisırma Ticket Office og restaurant område

I landsbyen Belisırma finder du både billetkontor og flere restauranter ud til floden. Restauranterne har næsten alle sammen den samme menu, men deres udsmykninger er forskellige, samt hvor store de er.

På de store restauranter spiser grupperne, ala den jeg er rejselder for, og maden bliver serveret indenfor 10 minutter.

Ligesom mange kender det fra Alanya, så er der tømmerflåde lignende huse bygget ude på søen, hvor man også kan sidde og nyde sin mad. Du kan også gøre stop, hvis du blot ønsker en forfriskning.

Hver restaurant her deres eget toilet, som kunder kan benytte sig af (men der er ingen kontrol, så man kan godt liste sig hen og låne toilettet uden nogle råber af en).

Direkli Kirken

Kirken er bygget efter en kors-i-kvadrat plan og understøttes af fire fritstående søjler. Klippefacaden, der vender mod dalen og rummer klosterområder, er opdelt i tre sektioner med fire søjler og er begrænset af en blindbuet frise.

Freskoerne dateres til perioden 976-1025, hvor kejser Basileios II og Konstantin VIII regerede sammen.

En inskription på nordsiden af apsis og gesimsen i den centrale apsis lyder: “Denne kirke blev bygget eller dekoreret i perioden for kejser Basileios og Konstantinos for din tjeners overlevelse og syndsforladelse (navn på velgører).”

I apsisens halvkuppe er de to ærkeengle afbildet. Den vestlige sektion indeholder indgangsdøren og et fladt vindue. Midtersektionen består af narthexens indgang. Den østlige sektion indeholder kirkevinduet med to åbninger.

Indvendig er kirken opdelt med to rum, som findes i den sydlige del af hallen og var oprindeligt adskilt af et træloft. Kirken og kapellet ligger i den østlige del af hallen.

Derudover er der korset, som har tøndehvælvede arme, mens hjørnerne har flade lofter og tre apsider, omgivet af en simpel parapet, indeholder ét alter.

Der er grave i gulvet af det tøndehvælvede kapel, placeret i den sydlige sektion og i den sydlige væg af nichen, samt i narthexens gulv i kapellet.

Når vi har vandret igennem dalen, så plejer vores bus at kører os over til Selime slottet med  Selime katedralen. Man kan også vandre dertil, det har jeg bare ikke selv prøvet.

Selime borgen

Selime borgen er det største og mest imponerende hulekompleks i Kappadokien. Denne byzantinske bebyggelse i flere niveauer rummer blandt andet et enormt køkken, to store haller, en basilika-kirke og flere andre rum, der er udhugget omkring to tilstødende gårdspladser. Den enorme størrelse og synlige placering vidner om Selime borgens vigtighed, som blev opført i 900-tallet.

Selime borgen ligger mellem landsbyerne Selime og Yaprakhisar, i den sydlige ende af Ihlara-dalen i Aksaray-provinsen. Stedet er et officielt museum og kræver entré for adgang.

Selime Basilika-kirken

Basilikakirken (angivet som “Katedral”) i den øvre gårdsplads er en af de største og mest komplekse kirker i Kappadokien. Baseret på vægmalerierne dateres kirken og resten af  komplekset til begyndelsen af 900-tallet.

Kirken er udformet i basilika-stil og har to søjlegange, som opdeler rummet i tre skibe. Søjlerne veksler mellem kvadratiske og runde kolonner, alle med monumentale baser og kapitæler. Kirken er desuden orienteret, så der er et vindue i to af apsiderne. Ovenover søjlegangene springer et tøndehvælv ud fra en profileret gesims. Sidegangene har blinde buer og afsluttes med unikke apsider.

Den høje apsis er trukket tilbage og hævet et trin over narthex-platformen. Der ses stadig spor efter flere udskæringer til en ikonostas over apsisområdet. To gesimser opdeler apsis i tre bånd. Øverst ses Kristus i Herlighed – Jesus i en mandorla, omgivet af himmelske skikkelser. Apostlene står på hver side af det buede vindue i midterbåndet. Nederst er der en biskopstol (cathedra) og en kirkebænk (synthronon) for kirkens ledere, hvor også kirkefædre ville have siddet.

Det centrale skib havde glat puds og bemalede billeder, som i dag er i meget dårlig stand, kun svage konturer er synlige. Diamant- og sparformede mønstre fremhæver arkitekturelementer på sidevæggene og giver rummet en kongelig atmosfære. Øverste hvælv er dekoreret med scener fra Jesu og Marias liv. Hver sidebue rummer fem helgener i medaljoner.

Unikke georgiske træk i Kappadokien

Kirken har flere usædvanlige træk, som ellers kun kendes fra georgiske kirker: en tronstol skåret ind i en søjle, vekslende søjledesign og en donor-scene over døren. Disse elementer kendes fra georgiske kirker i 900-tallet, men ses ikke andre steder i Kappadokien.

Over døren (på vestvæggen) er der en stor donor-scene. Billedet er svært at tyde, da det er højt placeret og delvist ødelagt af sod. I midten står Jomfru Maria med glorie. Hun strækker hænderne ud i en velsignende gestus over personerne på hver side, en symbolsk kroning eller beskyttelse, som kendes fra kejserlige billeder. Donorernes fine dragter bekræfter deres aristokratiske status. Fire mindre personer, sandsynligvis slægtninge, ses på hver side af den centrale gruppe.

Narthex og inskription

Kirkens narthex var også pudset og malet. Over en nichegrav til venstre for indgangen findes en malet græsk inskription, der advarer mod grådighed:

“Lad dig ikke narre af begæret efter rigdom; kærlighed til penge har ødelagt mange, for dette kød er jord og ler.”

Sådanne visdomsord optræder ofte nær byzantinske grave.

Praktisk information om Ihlara dalen

Entré: 15 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.30 – 19.00

Adresse: Kayaardı, 68502 Ihlara/Güzelyurt/Aksaray, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, IHLARA MUSEUM, KIRKER I IHLARA, REJSER TIL CAPPADOCIA, VANDRETURER I KAPPADOKIEN, IHLARA DALEN, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Guide til Ihlara dalen i Kappadokien (med kirke oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Men hvis du vil have mystik, så skal du under jorden.

Det kommer man nemt i Kappadokien, som har flere underjordiske byer, som er åben for offentligheden, som museer.

Som rejseleder i Kappadokien har jeg haft fornøjelsen af at besøge den underjordiske by Kaymaklı ret mange gange. Og selv efter mange besøg så imponerer stedet mig stadig hver eneste gang.

I dette rejseblog indlæg vil jeg forsøge at guide dig til den underjordiske by Kaymakli, ligesom jeg tidligere har lavet guides til Derinkuyu underjordisk by og Kayasehir i Nevsehir.

Note til dit besøg: Husk at følge de røde pile, som viser vejen ned, og de blå pile, som viser vejen op, så du ikke mister orienteringen.

Historien bag Kaymakli underground city

Den underjordiske by Kaymakli ligger i landsbyen af samme navn. Tidligere var landsbyen dog kendt under navnet Enegüp. Landsbyen ligger ca. 19 km fra Nevşehir, som er centrum for Kappadokiens område.

Kaymakli er en af de mest imponerende underjordiske bosættelser i hele Kappadokien. Byen stammer helt tilbage fra 3000 f.Kr., og det menes, at hittitterne byggede og brugte de første etager.

Den blev senere udvidet markant under de arabisk-byzantinske krige og kunne i sin storhedstid rumme op mod 5000 personer, hvis ikke mere (alt efter hvor stor den underjordiske by viser sig at være i fremtidige udgravninger).

Kaymaklı blev åbnet for offentligheden i 1964 og optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1985.

Opbygningen af Kaymakli underjordisk by

Når jeg tager mine grupper med ned i den underjordiske by, begynder starter man ved billetsalget, derefter skal man scanne sin billet og efter 10 meter, så står man i det første rum, staldene.

Derfra går turen ca. 20 meter under jorden, hvor de første fire ud af otte etager er åbne for offentligheden.

For at komme rundt går man i smalle passager, som forbinder de mange rum, der er.

Nogle rum har været beboelse, med der er også rum som har været køkkener, kirker og lagerrum. Måden det hele er opbygget på, viser tydeligt, at byen var bygget til at kunne overleve under angreb i længere tid. Generelt boede de rigeste familier tættest på overfladen, hvor luften var bedst.

Store runde stendøre kunne rulles for indgangen indefra og fungere som barrikader. De mange ventilationsskakte og brønde vidner om en avanceret og gennemtænkt arkitektur.

Som sagt så er første etage stalde, og en smal passage fører til en møllestensdør og videre ned til anden etage, hvor en kirke ligger.

Kirken har ét hovedskib og to apsider, en døbefont og siddeplatforme. Meget unikt finder man samme med kirken også gravpladser, sandsynligvis for religiøse personer. Det er ikke almindeligt at folk blev begravet i de underjordiske byer. Beboelsesområder ligger til højre i korridoren.

Tredje etage er fyldt med lagerrum, vinkældre, køkkener, værksteder og et andesitblokområde med udhuggede kar. Nyere forskning viser, at stenen blev brugt til kobberforarbejdning, men man har stadig meget mystik omkring, hvordan blokken er kommet ned i den underjordiske by.

Fjerde etage indeholder mange lagerrum og krukker, som typisk blev brugt til vin. Det tyder på, at beboerne i denne by var økonomisk stabile. Selvom hele byen ikke er fuldstændigt udgravet, menes Kaymaklı at være en af de største underjordiske bosættelser i regionen. Antallet af lagerrum på så lille et område indikerer, at mange mennesker har boet her.

Sammenlignet med Derinkuyu, den en anden kendt underjordisk by i nærheden, er Kaymaklıs passager smallere, lavere og mere skrå. En 9 km lang tunnel forbinder de to byer, men den er ikke åben for besøgende. Dog kan man nemt køre mellem dem og opleve begge på samme dag.

Hvis du lider af klaustrofobi, ligesom min mand Taner gør, så vil jeg i stedet anbefale Kayasehir, som er inde i en bakke og ikke underjorden.

Generelt om Kappadokiens underjordiske byer

Kappadokien er hjemsted for op mod 150–200 underjordiske byer.

Disse byer blev oprindeligt anlagt som midlertidige skjulesteder, og mange af dem udviklede sig over tid til reelle underjordiske samfund. Udgravet i den bløde tuf-sten og ofte placeret langs skjulte skråninger og dale, var de næsten umulige at opdage udefra. Indgangene blev ofte maskeret og forbundet til beboernes egne hjem via hemmelige passager.

De underjordiske strukturer havde et højt niveau af strategisk tænkning. Man indrettede ventilationsskakte, lukkede skakter, brønde og små åbninger i væggene, der fungerede både som kommunikationskanaler og som en del af et forsvarssystem.

Større byer som Kaymaklı og Derinkuyu kunne huse flere tusinde mennesker ad gangen. Historikere mener, at enkelte bosættelser havde kapacitet til op mod 20.000 personer, som kunne leve under jorden i op til seks måneder ad gangen, forudsat at lagrene med mad og vin var fyldt.

De funktionelle rum i byerne omfattede blandt andet stalde, køkkener, vinpressere, vandreservoirer og gravpladser. Der er fundet levn af redskaber og udskæringer, som varierer fra etage til etage, hvilket tyder på, at forskellige befolkninger har præget byernes udvikling gennem tiden. En særlig rolle spillede vinproduktionen, ikke mindst fordi vandkilderne ikke altid var pålidelige. Vin blev derfor brugt som både drikkevare og konservering.

I dag graver arkæologer fortsat i de underjordiske byers hemmeligheder.

De lokales private adgang

I landsbyen er huse blevet bygget nær hundredvis af tunneler, som fører til den underjordiske by. Man ved at de lokale stadig bruger disse tunneler som kældre, lagerrum og stalde, som de har adgang til via deres gårdspladser, og fordi det er på deres private grund, så har de fuld råderet over hvad der befinder sig under dem.

Nogle lokale i andre dele af Kappadokien har også underjordiske kirker på deres ejendom. Nogle har åbnet dem som museer, mens andre ikke giver adgang til offentligheden.

Praktisk information om Kaymakli underjordisk by

Pris: 13 €

Åbningstider: Hverdag fra 08.00 – 20.00

Adresse: Cami Kebir Mahallesi yeraltı şehri Belediye Caddesi, 50760 Nevşehir

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYMAKLI, KAYMAKLI CAPPADOCIA, UNDERGROUND CITY KAYMAKLI, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, KAYMAKLI UNDERJORDISK BY, REJSEGUIDE I KAPPAOKIEN, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA

Indlægget Alt om den underjordiske by Kaymakli i Kappadokien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Så da man fandt en stor byzantinsk underjordiske by i Nevsehir i 2014, så lavede det overskrifter i hele verden.

Jeg selv var også meget begejstret og jeg har fulgt udgravningen tæt. Efter at have ventet næsten 10 år, åbnede den underjordiske by, som har fået navnet Kayasehir, endelig for offentligheden og jeg fik mulighed for at besøge den.

Generelt om Kappadokiens underjordiske byer

De underjordiske byer i Kappadokien var imponerende komplekser og indeholdt alt fra stalde, køkkener, spisesale, mad- og vindepoter til lighuse, fællesrum og små lejligheder til familier.

Disse skjulte samfund var designet til at beskytte befolkningen mod fjender, og i byer som Derinkuyu og Kaymakli kunne rumme op til 20.000 mennesker, som kunne leve under jorden i op til seks måneder, forudsat at deres lagre var fyldt op.

Forsvaret var simpelt, men effektivt, med tunge stendører på op til 500 kg, der kun kunne åbnes indefra, og grundvandskilder inde i byerne, og dermed utilgængelige for fjender, der kunne forsøge at forgifte drikkevandet.

Selvom der er en vis uenighed om, hvorvidt Derinkuyu, Kaymakli eller den nyopdagede by i Nevşehir er den største, er det sikkert, at Kappadokien rummer mange underjordiske byer. Indtil nu er omkring 200 af dem identificeret, hvoraf kun nogle få er åbne for offentligheden.

Derinkuyu er en af de mest kendte og går hele 85 meter under jorden med otte udgravede etager ud af et ukendt antal – nogle mener, der kan være op til 18 etager.

Kaymakli, der ligger blot 10 kilometer derfra, har syv etager. Man mener at have fundet en tunnel mellem Kaymakli og Derinkuyu, så de to byer var forbundet.

Læs også >> De 10 bedste seværdigheder i Cappadocia

I de underjordiske byer boede de rigeste tættest på udgangen, mens slaverne blev placeret på de nederste niveauer. Ifølge nogle beretninger var det afrikanske slaver, der stod for udgravningen af disse enorme komplekser, som er hakket ud af tuf materialet, som området består af.

Selv i nyere tid har de underjordiske byer været i brug. Så sent som i 1839 søgte lokalbefolkningen tilflugt her for at undslippe den fremrykkende egyptiske hær. Livet under jorden var velorganiseret, og det siges, at nogle af byerne havde samtalesystemer med små huller i væggene, som gjorde det muligt at kommunikere over længere afstande. Der var dog ingen moderne sanitære forhold, og toiletterne bestod af lerkrukker, hvor man efter brug tilsatte limestone-salt for at dræbe bakterier.

Trædøre fandtes tidligere, men de er i dag forsvundet. En vigtig del af livet i disse byer var vinproduktionen, ikke med alkohol som vi kender det i dag, men som en slags saft, da vandet ikke altid var drikkeligt.

De underjordiske byer i Kappadokien vidner om en imponerende ingeniørkunst og et fascinerende kapitel i menneskets historie, hvor samfund var i stand til at overleve i skjul i lange perioder.

Læs også >> Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia

Hvordan finder man en helt ny underjordisk by?

Hvis man ikke har fulgt udgravningen ligesom mig, så kan man undre sig over hvordan man har fundet så stor en by på så centralt et område, uden at man vidste den var der i forvejen.

Byen er fundet inde i et bjerg tæt på Nevsehir centrum. Ovenpå det bjerg var der omkring 1500 huse og byginger.

Det hele startede eftersigne med at der blev fundet af 300 år gamle papirer mellem den lokale regering og osmanniske embedsmænd, som gav de første tegn på, at der kunne befinde sig en by under jorden. I papirerne stod der nemlig, at der var omkring 30 store vandtunneller i regionen.

Man mener at de lokale med huse på bjerget godt vidste der var huler under deres hjem og flere brugte sågar klippehulerne som opbevaringsrum og kældre. 

Da arkæologerne begyndte at grave efter disse tunneller, fandt de en hel by i flere niveauer med stuer, køkkener, kapeller, kirker, trapper og rum, hvor der blev produceret hørfrøolie.

Da det gik op for myndighederne at der var en hel by – en ny seværdighed til området, blev de lokale tvangsflyttet til nye huse. Det var der vist en masse lokal ballade omkring, særligt fordi moskéerne fik lov at blive stående.

Læs også >> Kappadokien historie og utroligt landskab + ture fra Alanya

Mit besøg i den underjordiske by Kayasehir i Nevsehir, Kappadokien

Jeg har på mine mange rejser besøgt mange af Kappadokiens mest kendte underjordiske byer som  Derinkuyu, Kyamakli, Saratli og Özkonak. Desværre har det aldrig lykkes mig at få Taner med ned i en underjordisk by, da han lider af klaustrofobi.

Men fordi Kayasehir er over jorden, placeret inde i et bjerg, så kunne jeg godt få ham med derind. Jeg har i alt besøgt tre gange siden den åbnede og alle tre gange kunne jeg gå gratis ind. Men ved indgangen er der opstillet det der ligner et billetsalg, så jeg tror på et tidspunkt, at der kommer til at være betalt indgang til Kayasehir.

De mange rum i Kayasehir er forbundet inde i bjerget og flere steder er der skilte på både tyrkisk og engelsk, som beskriver de arkæologiske fund eller hvad de forskellige hulerum har været brugt til.

Kayasehirs størrelse og tidsperioder

Klippebyen Kayasehir i Nevşehir dækker et område på cirka 437.400 kvadratmeter, hvilket svare til ca. 61 fodboldtbaner. Byen er blevet dateret til den byzantiske periode, ca. år 303.

I denne enorme bebyggelse, der strækker sig over 123.000 kvadratmeter af klippeudskårnet huler er der fundet et kloster fra det 6. århundrede samt en klippekirke fra byzantinsk tid, dateret til første kvartal af det 13. århundrede (1215-1217).

Området indeholder flerlagsgrave, offentlige pladser, religiøse ritual- og ceremonirum, dagliglivsområder, erhvervsområder, passager med stendøre, vandtunneler, værksteder til linolieproduktion, hestestalde og meget mere.

Underjordiske rum og arkæologiske fund

Der er blevet opdaget 312 rum i området og 700 gallerirum. Den underjordiske by består af hundreder af rum, der er forbundet med lange gange og tunneler, som danner en labyrint.

Den vigtigste grund til at vælge dette område som beboelse var tilstedeværelsen af en bæk, der løber gennem dalen, hvilket gjorde stedet geopolitisk meget sikkert.

Blandt de arkæologiske fund er der materialer som håndkværne, møller, forme, keramik, metalfund og træredskaber, der blev brugt i dagligdagen. En betydelig samling af piber er blevet fundet med 708 piber samlet i dette område, det største fund af sin slags i Tyrkiet.

Der er også fundet 270 olielamper, 45 møllesten, 12 slibesten, 21 tumbaks (metalfade), 51 lysestager fra det 18. og 19. århundrede, 46 forme fra republikperioden og 40 mønter, primært dateret til perioderne for sultanerne Abdulmecid og Abdulaziz samt Mahmud II (1808-1839).

De forskellige rum i byen indeholder fund som tandoor-ovne, ildsteder, forrådskamre, vinpresserier og et stort antal værksteder.

Linolieproduktion i Kayasehir

Ifølge de seneste fund er der identificeret seks værksteder til linolieproduktion, der var betydningsfulde industrielle organisationer i datidens samfund.

Den høje koncentration af linolieproduktionsværksteder har været vigtig til industriel og daglig brug. Linolie blev brugt til at oplyse de mørke underjordiske run og tunneler og var derfor en meget værdifuld vare.

Linolie udvundet fra forskellige planter, især hørfrø, blev brugt til farmaceutisk industri, lakering, madolie og olielamper.

Haçlı oda – klippekammer med korsrelief

Et helt særligt rum, som har fået navnet Haçlı oda, som har et kors præget i klippen, er et af de ældste steder i den underjordiske by og anslås at stamme fra romersk tid baseret på dets arkitektoniske træk.

Da der ikke findes nogen skriftlige kilder, menes det at have været et religiøst ritualrum. Senere tider har set en tilføjelse af ekstra rum omkring det, hvilket har gjort det anvendeligt til forskellige formål alt efter behov.

Den underjordiske by ligger under Nevşehir borgen

Set udefra har Kayasehir et ret unik udseende, da den ligger inde i et bjerg og ovenpå bjerget, ligger Nevşehir borgen, som også kan besøges gratis.

Den klippe, som borgen står på, er 1.343 meter højt og dækker et areal på 1.430 kvadratmeter.

Nevşehir borgen har stor historisk betydning, da det blev brugt som en stoppestation og vagtpost til beskyttelse af den gamle romerske vej og Bagdad-silkevejen.

Det vides, at den gamle bosættelse i Nevşehir blev kaldt Muşkara i det 15. århundrede under Karamaniderne. Den osmanniske storvizir Damat İbrahim Pasha ændrede i 1726 navnet fra Muşkara til Nevşehir, hvilket betyder “Ny By”. Det hedder byen stadig i dag.

I Damat İbrahim Pashas tid blev der igangsat store offentlige byggeprojekter, og i denne nyetablerede by blev der opført Kurşunlu-moskéen, suppekøkkener, moskéer, madrassaer, karavanseraier, springvand og huse. Det vides, at birgen også blev restaureret i denne periode. Endelig blev det igen restaureret i 1979 af General Directorate of Ancient Arts and Museums i republikansk tid. Nevşehir Hacı Bektaş Veli Universitet udførte en videnskabelig arkæologisk udgravning af slottet i 2018.

Borgmurene er primært bygget af basaltsten, som er vulkansk sten. Under restaureringen blev skydeskår, vinduer og dørkarme genopbygget af Nevşehir-vulkanske sten. Borgen vender i øst-vest-retning.

Læs også >> Verdens mærkeligste museum: Hår museet i Cappadocia

Kort køretur til Jomfru Maria Kirken

Hvis du er i bil, så er der en tredje seværdighed kun få minutters kørsel fra Kayasehir.

Den tredje seværdighed er Jomfru Maria Kirken, som blev åbnet for turister i 2023 efter at Ministeriet for Kultur og Turisme har afsluttet deres restaurerings- og bevaringsproces af kirken.

Jomfru Maria Kirke blev bygget under det Osmanniske Rige til byens betydelig ikke-muslimsk befolkning.

Kirken repræsenterer et ikonisk eksempel på Osmannerrigets monumentale tolerance over for ikke-muslimske samfund.

Kirken har en basilika-plan med fem fremspringende apsider. Desværre er det ottekantede klokketårn ikke bevaret til i dag. Kirken har særlig betydning på grund af dens to inskriptioner.

Marmorinskriptionerne over indgangen er skrevet på græsk (oldgræsk) til venstre og på “Karamanlıca” (tyrkisk med græske bogstaver) til højre. Dette indikerer, at kirken var et center, der samlede forskellige kristne fællesskaber.

Ifølge inskriptionerne blev kirken åbnet til gudstjeneste i 1849 under Sultan Abdülmecids regeringstid (1839-1861) med lovprisninger, og arkitekten var “Mester Gregor Kalfa” fra Nazianzus.

Efter befolkningsudvekslingen i 1924 blev bygningen forladt og brugt som et fængsel fra 1950 til 1983. I denne periode blev der tilføjet en mellemetage af armeret beton, celler, toiletter og en moské til strukturen.

Praktisk information om Kayasehir i Tyrkiet

Entré: Gratis (Under mit besøg, men det ligner der snart kommer til at være betalt entré)

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af moskéen og derfra går man ca. 50 meter.

Adresse: Eskili, Evliya Sk. No:23, 50200 Nevşehir Merkez/Nevşehir

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYASEHIR, KAYASEHIR CAPPADOCIA, KAYASEHIR UNDERJORDISK BY, NEVSEHIR UNDERJORDISK BY, NEVSEHIR BORGEN, BORGEN I NEVSEHIR, UNDERGROUND CITY KAYASEHIR, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA

Indlægget Kappadokiens nyeste underjordiske by: Kayasehir i Nevsehir blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Og en af de seværdigheder, som jeg ofte guider mine gæster igennem, er Göreme open air museum.

På dansk vil vi kalde et ”open air museum” for et friluftmuseum, ligesom Den gamle By, men for at undgå forvirring, så vil jeg refererer til det, med dets engelske betegnelse i dette indlæg.

Göreme Open Air Museum i Kappadokien er et must-see, da det indeholder nogle af de mest imponerende steder med hulekirker fra byzantinsk tid.

Museet  rummer på et meget kompakt område omkring 10 kirker og kapeller og samt flere spisesale (refektorier). I dette rejseblog indlæg kan du læse detaljeret beskrivelser om hver kirke /kapel, med tekster, som jeg har oversat fra den information som er på museet – og som derfor er den mest troværdige tekst tilgængelig.

Læs også >> De 10 bedste seværdigheder i Cappadocia

Da indlægget er meget langt, har jeg inddelt det i følgende kategorier:

• Mine gode råd til Göreme open air museum
• Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning
• Kristendommen og kirkerne i Göreme
• Göreme dalens historie efter kirkerne
• Nonneklosteret
• St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel
• Apple church / Æble kirken
• St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel
• St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken
• Forråd/Køkken/Spisesal
• Dark chuch / Den mørke kirke
• St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel
• Sandal chuch / Sandal kirken
• Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken
• Praktisk information om Göreme open air museum

Mine gode råd til Göreme open air museum

Efter mine mange besøg, vil jeg gerne dele mine personlige gode råd, som forhåbentlig kan gøre din tur endnu bedre.

• Det kræver billet at komme ind på Göreme open air museum. Den køber man ved indgangen. Prisen kan du se her.
• Der er ektra entré for at komme ind i Dark chuch / Den mørke kirke.
• Før man går ind i museet er der en souvenirbutik på venstre hånd. Der er toiletter inde i butikken men kun 1-2 per køn og dermed ofte kø. Indenfor indgange til museet er der på højre hånd, ned af en trappen. Der er der 7 toiletter pr. køn. Toiletterne er gratis begge steder.
• I det varmeste perioder er der ikke meget skygge inde i området, så husk en hat eller paraply og masser af solcreme, da den hvide tuf reflekterer sollyset.
• Det er ikke tilladt at tage billeder inde i kirkerne. Mange af mine billeder er fra før det forbud kom.
• Göreme museet er meget bakket, så husk gode sko. Jeg har haft mange gangbesværet gæster, som har syntes at området var hårdt at gå i, så hav det i baghovedet.
• Når du har din billet til museet, så husk også at gøre stop ved Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken, som ligger halvvejs mellem parkeringspladsen og det øvrige museum.
• Man kan sagtens gå fra Göreme by til museet.

Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning

Den hvælvede et skibede kirkebygning, som var almindelig i Göremes kirker, var den mest hensigtsmæssige arkitektoniske stil for de religiøse fællesskaber og dem, der boede i området. Disse bygninger blev også anset for at være egnede steder til grave. Den tværgående rektangulære plan stammer fra Mesopotamien, og det er sandsynligt, at disse bygninger blev opført til grupper af fremmede, der bosatte sig i området.

I Göreme er den eneste kirke med to skibe Skt. Eustathios’ kirke. Dog har kirkerne i Soğanlı og Ihlara ofte to skibe. Den treskibede basilika er også sjælden i Göreme. Denne teknik var mere passende for bispedømmekirker såsom Durmuş Kadir. Disse kirker var store og havde en meget sofistikeret skulpturel udsmykning. På grund af dette var denne stil ikke populær i vulkanske områder.

To forskellige teknikker er blevet brugt i udsmykningen af kirkernes malerier:

1. Direkte påføring af rød okker-maling på den bare klippe.

2. Anvendelse af en type puds lavet af gips, sand og halm som en forberedende overflade.

De mest imponerende kirker; Dark chuch / Den mørke kirke, Sandal chuch / Sandal kirken

og Apple church / Æble kirken – er fuldt pudsede og dækket af farverige freskoer. Malerierne fylder hele kirkerummet. Disse såkaldte “Søjlekirker” har en korsformet grundplan med søjler, og deres ensartede stil tyder på, at de er udført af samme gruppe kunstnere. Det menes, at mesteren og hans hold malede Den mørke kirke omkring år 1000, og at medlemmer af dette hold senere udsmykkede Sandal kirken og Æble kirken.

Yderligere fem kirker i museet har enkeltstående billedpaneler. Denne gruppe inkluderer Skt. Basilios kapel, / Skt. Katarinas kapel, Slange kirken og Pantokrator kirken. Væggene i disse kirker består mest af nøgen klippe med enkelte firkantede paneler, hvor helgener er afbildet stående. Disse malerier kan have været personlige løfter, fx: “Gud, hvis du helbreder min datter, vil jeg male et ikon af Skt. Georg i den kirke.” I modsætning til de fortællende vægmalerier i søjlekirkerne er disse paneler individuelle og uden sammenhæng.

Det mest almindelige motiv i kirkerne er Skt. Basil, efterfulgt af Skt. Georg og Skt. Theodor til hest, som dræber en drage. Panelkirkerne bruger også røde geometriske linjer til at forme kors og fremhæve arkitektoniske detaljer. Det er uklart, hvilken kirke der blev bygget først, og om de havde de samme kunstnere.

Den sidste gruppe kirker i Göreme museet er helt enkle og uden malerier, kun dekoreret med grundlæggende linjer. Der er cirka fem af disse kirker, hvoraf de fleste er umarkerede eller aflåste.

Kristendommen og kirkerne i Göreme

Ved slutningen af det 2. århundrede var der opstået et stort kristent samfund i Kappadokien. Det vides, at der dengang var to bispedømmer; ét i Kayseri, som i lang tid fortsatte med at være et kristent center i regionen, og et andet i Malatya.

I det 3. århundrede forvandlede præster med stærk tro området til et levende centrum for kristen aktivitet.

I det 4. århundrede blev Kappadokien kendt som landet for de tre kirkefædre: Skt. Basilios den Store, biskop af Kayseri; hans bror Skt. Gregor af Nyssa; og Skt. Gregor af Nazianz. Disse tre mænd skabte en ny enhed i den kristne tankegang.

Mange af Skt. Basilios’ tanker og handlinger er stadig vigtige i dag. Et eksempel på hans lære er hans råd til en kristen under en hungersnød: Han sagde, at en kristen bør give halvdelen af sit brød til en trosfælle og stole på, at Gud vil tage sig af ham.

Skt. Basilios grundlagde små bosættelser tæt på landsbyer og byer. Daglig tilbedelse blev udført under opsyn af en prædikant. Disse grupper var dog ikke privilegerede samfund adskilt fra fællesskabet, men lignede snarere lignende kristne fællesskaber i Egypten og Syrien. Skt. Basilios er vigtig, fordi han indførte fælles tilbedelse i Kappadokiens kirker. Göreme museum er stedet, hvor denne form for religiøs undervisning blev indført. Den samme model blev også brugt i Soğanlı, Ihlara og Açık Saray.

Göreme dalens historie efter kirkernes tid

Efter stor kristen aktivitet i det 10. og 11. århundrede blev Göreme-dalen tilsyneladende forladt omkring år 1100, da seljuk-tyrkerne indtog området. Dalen blev herefter til en tyrkisk landsby, hvor bønder udhuggede huller i gulvene til brug som vinpresser og ovne.

I begyndelsen af 1900-tallet kan en minoritet af græske kristne have benyttet nogle af kirkerne til gudstjeneste. Der er dog ingen direkte beviser for deres tilstedeværelse i Göreme, men de er kendt for at have benyttet kirker i det nærliggende Ortahısar. I 1924 blev alle græske kristne i Tyrkiet tvangsflyttet til Grækenland under Lausanne traktaken. Efter dette ophørte kirkerne med at blive brugt til tilbedelse.

Mellem 1930 og 1970 viste tyrkerne meget lidt interesse i at bevare græsk kultur, da landet netop havde kæmpet mod græske tropper for sin uafhængighed. Mange rum blev brugt til landbrug, fx blev Mørke Kirke brugt som dueslag til indsamling af gødning – hvilket faktisk medvirkede til at bevare malerierne.

I 1970’erne opstod der fornyet interesse for Kappadokien. Forskere begyndte at analysere hulekirkerne, og turismen voksede. I 1973 begyndte den tyrkiske stat at beskytte og markedsføre området som et turistmål og udnævnte det til en “Privilegeret region for turistudvikling.”

Før dette var kirkerne i Göreme Friluftsmuseum ubeskytte og åbne. I 1975 ændrede den nærliggende by Avcılar navn til Göreme, og museet blev lagt under byens myndighed, hvilket gav dem 40 % af indtægterne.

I 1985 blev “Göreme Nationalpark og klippesiderne i Kappadokien” optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

I dag er Göreme open air museum Kappadokiens største seværdighed med over 1 million besøgende om året.

Følgende er kirker og rum, som kan opleves på Göreme open air museum.

Nonneklosteret

Mennesker, der valgte at leve et ensomt liv i afsondrethed, såsom eneboere, udgjorde en vigtig social gruppe, selvom de ikke havde nogen direkte tilknytning til kirker og klostre.

Disse mennesker arbejdede ikke engang for at opfylde deres basale behov. I stedet modtog de nødvendige forsyninger fra befolkningen og klostrene, som respekterede dem.

Den daglige gudstjeneste i disse små klostre fandt sted under opsyn af en præst. For de kristne, der levede i disse strukturer, var situationen anderledes end i Egypten og Syrien, hvor kristne fællesskaber ofte levede et mere privilegeret liv. I Göreme blev alt delt, de syge blev taget hånd om, og der var ingen forskelle, der kunne skabe splid med den almindelige befolkning.

Den syv-etagers klippeformation, der ligger til venstre for museets indgang, er kendt som “Nonneklosteret”. Spisesalen, køkkenet og nogle rum på første etage samt det ødelagte kapel på anden etage kan stadig besøges.

Kirken på tredje etage, som kan nås gennem en tunnel, har en korsformet plan, en kuppel med fire søjler og tre apsider. Templonen (skillevæggen foran apsis) er sjældent bevaret i Göremes kirker.

Desværre er nonneklosteret ikke åben for offentligheden, så man må nøjes med at nyde den smukke struktur udefra.

St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel

Det første, der fanger opmærksomheden ved indgangen til Skt. Basils Kapel, som dateres til det 11. århundrede, er gravene, der ligger side om side, samt arcosolium (gravnichen). Disse grave tilhørte sandsynligvis enten personer og deres pårørende, som bidrog til kapellets opførelse/udhugning, eller ærede gejstlige.

I hovedapsiden af kapellet er Jesus afbildet med Den Hellige Bibel i sin hånd på højre side af apsiden – en meget sjælden position. På forsiden af apsiden ses fragmentariske afbildninger af Jomfru Maria og Jesusbarnet, med en lille figur ved deres fødder, der repræsenterer donoren, som finansierede kapellet. Denne figur kan kun ses, hvis man kigger meget tæt på.

Man ved stadig ikke, hvem arcosoliumet (gravnichen) inde i kirkeskibet tilhørte. Ifølge forskere menes de tre malteserkors i hvælvet over gravnichen at symbolisere Treenigheden.

På højre side af gravnichen ses en afbildning af Skt. Georg, der dræber dragen med et spyd i sin højre hånd.

På venstre væg af apsiden er der afbildninger af Skt. Basilios, der står ved siden af Skt. Theodor, som også dræber en drage – ligesom Skt. Georg.

Afbildede figurer i kapellet:

1. Kristus

2. Jomfru Maria og Jesusbarnet

3. Skt. Demetrios

4. Skt. Georgios

5. Skt. Basilios

6. Skt. Theodoros

7. Skt. Katarina

Apple church / Æble kirken

Denne kirke, der har fire søjler, ni kupler og tre apsider, er bygget i en kors-i-kvadrat-stil. Adgangen til kirken sker via en trappe på nordsiden, mens den oprindelige indgang var på sydsiden.

De ældre dekorationer i kirken består af geometriske mønstre og kors, malet med rød okker direkte på klippen. Denne teknik findes også i Skt. Barbaras og Skt. Basils kapeller.

I alt 15 scener fra Jesu liv er afbildet i kirken: Tre scener fra hans barndom, to fra hans voksne liv og ti fra hans lidelse og opstandelse

I kirkens centrale kuppel findes en fremstilling af Jesus Pantokrator, mens de øvrige syv kupler bærer afbildninger af ærkeengle. Kirken dateres tilbage til midten af det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Tre unge mænd i den brændende ovn

3. Ærkeenglen Michael

4. Ærkeenglen Gabriel

5. Ærkeenglen Raphael

6. Kristus

7. Ærkeenglen Uriel

8. Jesu himmelfart

9. Jomfru Maria

10. Jesu fødsel (Nativitet)

11. De vise mænds tilbedelse

12. Judas’ forræderi

13. Korsfæstelsen

14. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

15. Forklarelsen (Transfiguration)

16. Jesu dåb

17. Lazarus’ opvækkelse

18. Indtoget i Jerusalem

19. Jesu gravlæggelse

20. Den sidste nadver

St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel

Dette er sandsynligvis den mest gådefulde kirke i Göreme Friluftsmuseum. Dens detaljerede arkitektur, små rum samt de røde lineære malerier skaber en behagelig harmoni i rummet. Kirken overrasker besøgende med en variation af religiøse og andre usædvanlige figurer.

Kuplen, som er placeret over de to orientalske søjler, og kirkens korsformede plan følger den traditionelle stil fra det 11. århundrede.

Kirkens usædvanlige kompositioner rækker ud over enkelheden i dens arkitektur. De minder om den abstrakte stil fra den ikonoklastiske periode. Det menes, at figurerne af korsene på siderne af de små nicher, som er omgivet af dekorative trekanter, repræsenterer Jesus og Den Hellige Bibel.

Afbildede figurer:

1. Kristus Pantokrator

2. Skt. Georg og Skt. Theodor

3. Skt. Barbara

4. Jomfru Maria og Jesus

St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken

Hovedsektionen af kirken er et rektangulært rum dækket af et tværgående tøndehvælv, mens det udvidede område mod syd, der rummer gravene, har et fladt loft. Apsiden blev udhugget i den lange væg til venstre, men kirken blev aldrig fuldført.

Indgangen til kirken er fra nordsiden, og portrætter af hædrede helgener fra Kappadokien pryder begge sider af hvælvet. Kirken dateres til det 11. århundrede.

Afbildede scener og figurer:

• Overfor indgangen er der et portræt af Jesus, der holder Bibelen i sin venstre hånd.

• Donoren, der finansierede kirken, er afbildet tæt ved Jesus.

Østsiden af hvælvet viser:

• Skt. Onesimus

• Skt. George og dragen

• Skt. Theodor

• Helena, der holder det sande kors sammen med sin søn, Konstantin den Store

Vestsiden af hvælvet viser:

• Skt. Onuphrius, langhåret og nøgen, stående bag et palmetræ

• Skt. Thomas, der giver en velsignelse

• Skt. Basilios, der holder en bog

Liste over afbildede figurer:

1. Deesis

2. Kristus med donor

3. Skt. Basilios

4. Skt. Thomas

5. Skt. Onuphrius

6. Skt. Onesimus

7. Skt. Georg

8. Skt. Theodor

9. Helena

10. Konstantin den Store

Forråd / Køkken / Spisesal

Disse tre områder ligger side om side og er forbundet med gange.

Forrådsrummet: Den første sektion blev brugt som et forråd, hvor der var udhulede nicher i klippen til opbevaring.

Køkkenet: Her findes en “tandir”, en ovntype, der stadig bruges i lokale landsbyhuse.

Spisesalen (refektoriet): Den sidste sektion var spisesalen, hvor et langt bord udhugget i klippen strækker sig fra venstre side af indgangen. Dette bord kunne rumme 40-50 personer.

Til højre for bordet er der en vingård, hvor et udhulet område i gulvet blev brugt til at træde druer for vinproduktion.

Dark chuch / Den mørke kirke (ekstra entré)

Adgangen til denne kirke sker fra nordsiden gennem en snoet tunnel, der fører til en tøndehvælvet nartex (forhal). I den sydlige del af nartexen findes tre grave. Kirken har en kors-i-kvadrat-plan, hvor korsets arme også har hvælvinger.

Kirken kaldes Karanlık (Den Mørke) Kirke, fordi den får meget lidt lys fra vinduet i nartexen. Af denne grund er farverne i malerierne stadig meget klare og velbevarede.

I kirkens centrale kuppel findes en afbildning af Kristus Pantokrator, mens de fire mindre kupler viser de fire ærkeengle: Gabriel, Michael, Raphael og Azrael.

Ligesom i Æble- og sandal-kirkerne viser freskerne i Karanlık Kirke scener fra Jesu liv og lidelse, samt én scene fra Det Gamle Testamente. Kirken dateres tilbage til slutningen af det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Tre unge mænd i den brændende ovn

3. Kristus

4. Jomfru Maria og Jesus

5. Ærkeenglen Michael

6. Ærkeenglen Gabriel

7. Ærkeenglen Raphael

8. Ærkeenglen Uriel

9. Rejsen til Betlehem

10. Jesu fødsel (Nativitet)

11. De vise mænds tilbedelse

12. Jesu dåb

13. Indtoget i Jerusalem

14. Forklarelsen (Transfiguration)

15. Lazarus’ opvækkelse

16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

17. Judas’ forræderi

18. Korsfæstelsen

19. Den sidste nadver

20. Kvinderne ved graven

21. Jesu himmelfart

St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel

Beliggende mellem Karanlık (Den Mørke) Kirke og Sandal kirken har Skt. Katarinas Kapel en fri korsformet kirkesal og en nartex (forhal). Det centrale hvælv er dækket af en kuppel, og korsets arme har tøndehvælvinger. Dets apsis er lukket af en templon (skillevæg).

Nartexen har ni gulvgrave og to arcosolia (gravnicher). Kun i kirkens skib er der nogle dekorationer med figurer. De pendentiver (overgangsfelter mellem hvælv og søjler) er dekoreret med udskæringer.

Skt. Katarinas Kapel, som blev bygget af en donor ved navn Anna, dateres tilbage til det 11. århundrede.

Scener i kapellet:

• Deesis i apsis med templon.

• Under templon: Kirkens lærere – Gregor, Basilios den Store og Johannes Chrysostomos.

• På sydvæggen af nordarmen: Skt. Georg.

• Overfor: Skt. Theodor, Skt. Katarina og andre helgener afbildet på paneler.

Çarikli Sandal chuch / Sandal kirken

Adgangen til kirken er fra nordsiden. Kirken er en del af et kloster, hvis haller omkranser en åben U-formet gårdsplads. Kirken har en græsk korsplan med to søjler og tre apsider. Nartexen (forhallen) er kollapset.

Kirken har fået sit navn efter to dybe fodaftryk i gulvet, som findes under en afbildning af Jesu himmelfart. Dog mener man, at kirken oprindeligt var viet til Det Hellige Kors, baseret på ikonografiske figurer og korsformede graffiti-ridser på væggene.

Kirken er bygget i to etager. På nederste etage findes en spisesal (refektorium), hvor et langt bord er hugget ud af klippen. I enden af rummet er der en niche, hvor Den Sidste Nadver er afbildet.

Inde i kirken findes tolv scener fra Jesu liv. Oprindeligt var der flere, men antallet blev reduceret til 12 på grund af ændringer i bygningens arkitektur.

De 12 scener består af tre af scenerne er fra Jesu barndom, to scener er fra hans voksne liv og De sidste syv scener skildrer hans lidelse og opstandelse.

Kirken dateres tilbage til midt i det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Jomfru Maria

3. Ærkeenglen Michael

4. Kristus Pantokrator

5. Jesu fødsel (Nativitet)

6. De vise mænds tilbedelse

7. Forklarelsen (Transfiguration)

8. Indtoget i Jerusalem

9. Judas’ forræderi

10. Korsfæstelsen

11. Jesu dåb

12. Jesu himmelfart

13. Lazarus’ opvækkelse

14. Korsets vej

15. Englen ved graven

16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken

Note: Buckle kirken ligge udenfor området hvor de øvrige kirker er. Du kan se hvor her på google maps.

Denne kirke er et monument af stor betydning, ikke kun for Kappadokien, men også inden for byzantinsk kunst generelt. Den gamle Tokalı Kirke, en rummelig tøndehvælvet etskibet kirke, blev sandsynligvis udhugget i slutningen af det 9. århundrede.

Hvælvet indeholder en omfattende billedserie med adskillige scener fra Jesu liv samt scener af Johannes Døberen. Nogle af disse scener, som er sjældne i Vesten, er baseret på apokryfe evangelier og er meget populære i Kappadokien.

Afbildninger i kirken: Helgener på væggene, herunder Konstantin den Store, den første kristne kejser, samt hans mor Helena. Konstantin og Helena er ofte afbildet i Kappadokien på grund af deres forbindelse til kulten omkring korset. Ifølge traditionen fandt Helena Jesu sande kors i Jerusalem. Kirken henviser også til kejser Konstantin VII og hans hustru Helena Lecapena.

Kirkens struktur:

Tokalı Kirke er den ældste kendte klippehugne kirke i regionen og består af fire sektioner:

1. Den gamle kirke (enskibet)

2. Den nye kirke

3. Den nedre kirke (under den gamle kirke)

4. Parecclesion (bederum) nord for den nye kirke

Jesu liv fortælles på separate paneler i hvælvet, arrangeret fra venstre mod højre.

Et par årtier efter skabelsen af billedserien i den gamle Tokalı Kirke blev apsiden nedbrudt for at udhugge en større og mere monumental kirke. Dog blev naos (hovedrummet) i den gamle bygning bevaret som vestindgangen til den nye. Dette var en sjælden praksis, hvilket understreger stedets betydning.

I modsætning til mange andre kappadokiske kirker, som ofte blev udvidet med sideskibe og ekstra rum, blev apsiden i Tokalı Kirke aldrig ødelagt – i stedet fortsatte man udgravningerne.

Liste over afbildede scener:

1. Bebudelsen

2. Besøget hos Elisabeth

3. Prøven ved vand

4. Rejsen til Betlehem

5. Jesu fødsel (Nativitet)

6. De vise mænds tilbedelse

7. Barnemordet i Betlehem

8. Flugten til Egypten

9. Drabet på Zakarias

10. Forfølgelsen af Elisabeth

11. Kaldelsen af Johannes

12. Johannes’ prædiken

13. Kristus og Johannes

14. Jesu dåb

15. Brylluppet i Kana

16. Lazarus’ opvækkelse

17. Helbredelsen af den blinde

18. Bespisningen af de 5000

19. Kaldelsen af apostlene

20. Vinunderet

21. Indtoget i Jerusalem

22. Den sidste nadver

23. Judas’ forræderi

24. Jesus for Pilatus

25. Bæringen af korset

26. Korsfæstelsen

27. Nedtagelsen fra korset

28. Jesu gravlæggelse

29. Myrophorerne (de hellige kvinder ved graven)

30. Anastasis (nedstigningen til dødsriget)

31. Jesu himmelfart

32. Peters ordination af de første diakoner

33. Pinse

34. Apostlenes velsignelse og mission

35. Jesu fristelse

36. Josef fra Arimatæas bøn

37. Helbredelsen af den romerske officers tjener

38. Opvækkelsen af Jairus’ datter

39. Helbredelsen af den lamme

40. Profetisk vision

41. Kaldelsen af Matthæus

Praktisk information om Göreme Open air museum

Entré: 20 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.00 – 20.00

Adresse: İsali – Gaferli – Avcılar, 50180 Göreme/Nevşehir Merkez/Nevşehir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, GØREME OPEN AIR MUSEUM, KIRKER I GOREME, REJSER TIL CAPPADOCIA, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Guide til Göreme open air museum i Kappadokien (med kirke oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

En af de største af Cappadocia´s underjordiske byer er Derinkuyu, i landsbyen af samme navn.

Byen er mange etager dyb, byggeriet er storslået og der har været tænkt på alt, da man byggede Derinkuyu.

Derinkuyu blev fundet i 1963 og åbnet for offentligheden i 1965. Den underjordiske by går 85 meter under jorden. 8 etager er udgravet i Derinkuyu, ud af et ukendt antal etager.

Forskere gætter på der er i alt 18 etager i Derinkuyu. Kun 10% af den underjordiske by Derinkuyu er åben for offentligheden som museum, men det betyder ikke at de 10% ikke tager flere timer at udforske.

Derinkuyu var indtil 2014 den største underjordiske by efterfulgt af Kaymakli. De 2 underjordiske byer ligger kun 10 km fra hinanden.

I 2014 fandt man dog en ny underjordisk by i Nevşehir, som er større end Derinkuyu. I 2018 åbnede den nye underjordiske by i Nevşehir delvist for turister.

Man mener at der kunne bo mellem 20.000 og 30.000 mennesker i Derinkuyu. Hvis lagerne var fyldt op, mener man at folkene kunne overleve 6 måneder uden at gå op til overfladen.

Der er fundet omkring 200 underjordiske byer og mindre anlæg i Cappadocia regionen, men der kan med lethed være mange flere, som endnu ikke er blevet opdaget. Der er blandt andet fundet underjordiske kirker, som kun kan indeholde en familie eller to.

Turen ned i den underjordiske by

Jeg kan ikke forklare min fascination af de underjordiske byer og grotter, men jeg elsker den.

Jeg har besøgt 3 forskellige underjordiske byer i Cappadocia (Derinkuyu, Kaymakli og Saratli) Derudover har jeg besøgt De fantastiske stenhuler i Uplistsikhe, Georgien, som også minder om Cappadocia.

Det er til min fordel at være et lille menneske, for dele af de underjordiske byer består af smalle gange og lave lofter. Heldigvis har jeg heller ikke klaustrofobi. Har du klaustrofobi, så tror jeg, du skal springe Cappadocia´s underjordiske byer over.

Selvom byerne er mange meter under jorden, så er luften i landsbyerne frisk og selvom mange hunred turister besøger byerne på samme tid, så føles der ikke droppet.

Det er tæt ved Derinkuyu jeg fandt den syriske flygtningelejre, læs mere om den historie her.

Opbygningen af Cappadocia´s underjordiske byer.

I de øverste etager af de underjordiske byer var der stalde, køkkener og vinproduktion. Fodertrug og huller til at tøjre dyrene er hakket ind i væggene. Køkkenerne var formentlig fællesområde for alle, og her var specielle ovne kaldt tandir bygget. Tandir ovne bliver stadig brugt i landsbyerne i Kappadokien.

Selvom køkkenerne var fællesområder, så mener nogle eksperter at slaver lavede alt maden. Noget der jo er svært at be- eller afkræfte i dag.

De underjordiske byer havde udluftningssystemer og underjordiske brønde, som gjorde indeklimaet i de underjordiske byer behageligt.

Selvom man ved meget lidt om landsbyerne og hvor meget de blev brugt, så er der en teori om at de rige boede øverst og de fattigste og slaverne boede nederst. Man forventer også at grotterne er blevet udgravet af slaver og unægteligt har flere slaver mistet livet under byggerier af de underjordiske landsbyer.

Læs også >> Verdens mærkeligste museum: Hår museet i Cappadocia

Sådan blev Derinkuyu opdaget

En simpel husrenovering afslørede en af Tyrkiets største hemmeligheder.

I 1963 var en lokal mand ved at rive en gammel væg ned i sit hjem. Væggen var af vulkansk klippe og et hul i væggen afslørede et mystisk rum bagved. Manden fortsatte med at hugge og grave og fandt et tunnel system, som sammenkoblede flere rum. De mange rum og tunneler var en del af Derinkuyu.

Der blev tilkaldt arkæologer som kunne konstatere, at det mystiske rum, som manden havde fundet, ledte ned til den største underjordiske by i Cappadocia.

Snørklede tunneler førte ned til etage efter etage af beboelseskamre, stalde og værksteder. De nederste etager lå over 85 meter under jordoverfladen, og ifølge eksperterne måtte anlægget være flere tusinde år gammelt.

Cappadocias mange utrolig underjordiske byer

Den underjordiske by i Derinkuyu er langtfra den eneste underjordiske by som er blevet fundet i Cappadocia. Op imod 200 underjordiske byer og mindre anlæg er indtil videre blevet fundet i regionen.

De underjordiske byer er på UNESCO´s verdensarvsliste.

Langt de fleste underjordiske byggerier, som er blevet fundet, består af små kamre, mens andre kan betegnes som byer med plads til mellem nogle tusind og helt op til 30.000 indbyggere samt deres husdyr.

Det der er fælles for alle de underjordiske boliger er, at deres indgange er godt skjult for omverdenen, og at de alle indeholder avancerede forsvarssystemer, som gjorde man kunne overleve under jorden, hvis fjenden angreb og fandt frem til hulerne. Nogle forskere­ gætter på, at de tidligste underjordiske anlæg kan være udhugget så langt tilbage som 2.000 f.Kr.

Læs også >> Cappadocia: Atv tur i Solnedgangen

De underjordiske byer blev med alt sandsynlighed bygget, for at de lokale kunne skjule sig fra deres fjender.

Så når fjenderne kom for at angribe byerne, var de tomme og fjenden troede formentlig at de lokale allerede var flygtet og rejste igen, mens de lokale var sikre under jorden.

De underjordiske byer havde vandsystemer med vand fra undergrunden, så fjenderne ikke kunne forgifte vandet.

Skulle fjenden opdage at de lokale havde søgt under jorden, var der mange svære forhindre sat op, for at holde dem ude af den underjordiske by.

Det største forsvar var en 500 kg tung rund sten som blev rullet foran dørene forskellige steder i de underjordiske byer. I midten af den store runde sten var der et hul, som man kunne sætte et spyd igennem.

Vinproduktion i de underjordiske byer

De største af Cappadocia´s underjordiske byer har været gennemtænkte byggerier med skoler, kirker, kapeller, stalde til dyrene og ikke mindst udhugget systemer til vinproduktion.

De udhugget systemer bestod af 2 etager, hvor druer på den øverste etage blev presset, og løb ned på etagen under, hvor det blev hældt på krukker og gæret til vin. Dyrkning af druer og produktion af vinen er stadig en aktiv industri i Cappadocia.

Vin fra Cappadocia er håndlavet younge vin og det findes i både rød og hvid vin.

Praktisk information om Derinkuyu i Tyrkiet

Entré: 13 €

Website: muze.gov.tr

Telefon: +90 384 381 31 94

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen oppe ved indgangen.

Åbningstider for Derinkuyu: Hver dag fra 08.00 – 20.00 (ano 2025)

Adresse: Bayramlı, Niğde Cd., 50700 Derinkuyu, Nevşehir

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, DERINKUYU, DERINKUYU CAPPADOCIA, UNDERGROUND CITY DERINKUYU, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA

Indlægget Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

I så fald er du kommer til den helt rigtige rejseblog!

I dette indlæg har jeg lavet en oversigt med de 7 dale i Cappadocia, som du SKAL se.

Jeg har været i Cappadocia over 10 gange og kender alle de steder som er værd at se – ikke kun de steder som rejseselskaberne synes du skal se, og ikke kun de steder som lokale turselskaber tjener penge på, du skal se, men også de dale som rent faktisk er værd at se.

Til det vil jeg dog gerne sige, at alle dalene er unikke og ofte værd at se, men der er naturligvis nogle, som er en større oplevelse at se og det er dem som dette indlæg har fokus på.

De 7 dale er som følger:

1. Göreme Open Air Museum
2. Pasabag / Monks Valley (Munke dalen)
3. Devrent Imagination Valley (Fantasi dalen)
4. Pigeon Valley (Due dalen)
5. Love Valley (Kærlighedsdalen)
6. Zelve Valley
7. Ihlara Valley

Nr. 2, 3, 4 og 5 kan alle ses på den samme dag. Nr. 1 og 6 tager begge et par timer, hvis du vil have dem under huden, så jeg forslår, at du vælger at se enten Göreme Open Air Museum eller Zelve Valley. Nr. 7, Ihlara Valley, tager næsten en hel dag at besøge, særligt hvis du skal kører til og fra området omkring Göreme.

Dale hedder Valley på engelsk og alle dalenen har engelske navne, som de er kendt under. I dette indlæg vil jeg skrive det engelsk navn, så de er nemmere for dig at finde dem i Cappadocia. I parentes vil jeg dog skrive en dansk oversættelse af navnet.

7 dale du skal se i Cappadocia

Göreme Open Air Museum

Göreme Open Air Museum er et enormt klosterkompleks bestående af snesevis af klostre placeret side om side, hver med sin egen fantastiske kirke. Hvis du kun har kort tid i Cappadocia eller du gerne vil have noget af det bedste af Cappadocia, på ingen tid, så er dette museet du skal besøge.

Er er flere huse, kirker, grave med skeletter i og små stier mellem tufbygningerne, som virkelig giver dig en overdosis af Cappadocia indenfor et par timer. Det er særligt de mange kirker, som er fascinerende at se i dette museum. De fleste af kirkerne i Göreme Open Air Museum er fra det 10., 11. og 12. århundrede. Min favorit er Dark Church (Karanlik Kilise), som har en separat entré for at komme ind i den, men det er pengene værd, for freskerne inde i denne kirke er helt ekstra ordinære. De er fra gulv til flot i nogle utrolige farver.

Göreme Open Air Museum har været medlem af UNESCOs verdensarvliste siden 1984 og var et af de første to UNESCO-steder i Tyrkiet. Göreme er også på den unikke Unesco mixed-liste. Mixed listen er steder som både har stor historisk betydning samt en unik natur og der er kun 19 punkter i verden, hvoraf 2 af dem er i Tyrkiet (Cappadocia og Pamukkale)

Om sommeren bliver der nemt over 30 grader og da der ikke er meget skygge er det bedst at besøge museet tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen i stedet for midt på dagen.

Entré: Betalt

Pasabag / Monks Valley (Munke dalen)

Dalen har fået navnet Monks Valley, fordi munke kom hertil fra Egypten og bosatte sig i de særprægede tufstens toppe. På grund af de mange munke som boede her, er der også flere gamle kirker i området.

En af de mest berømte munke, som boede i denne dal er en munk ved navnet Skt. Simeon. Hans hus er til højre i dalen. Nederste etage var en kirke/kapel, som kan genkendes ved et kors på væggen, og på 1. sal var hans hjem. Trappen op til der, hvor han boede er i dag næsten slidt væk og der er også blevet sat en blokade op, for at forhindre at folk klatre derop.

Historien om Skt. Simeon er, at han levede i det femte århundred nær Aleppo i ensomhed og afsondret fra folk. Han kunne udføre mirakler, og det rygte spredte sig og folk kom for at besøge ham. Han ønskede ikke alt denne opmærksomhed, og derfor flyttede han til Cappadocia.

Han ønskede at leve som eneboer. Den eneste kontakt han havde med andre var for mad og vand som hans disciple skaffede til ham.

Det skabte en hel kult af eneboermunke og eneboermunkene fra Cappadocia ønskede alle at trække sig bort fra resten af verden for at kunne koncentrere sig om Gud.

I Monks Valley er det muligt at komme ind i flere af de gamle tuf huse og dette er også en af de bedste steder at tage lækre billeder.

Tuftoppene i Monks Valley er meget unik og flere steder ligner det, at toppen af tuffen kan falde ned, når som helst.

Monks Valley var indtil 2020 gratis at besøge men har siden 2021 været et open-air museum ligesom Göreme open air museum og Zelve dalen.

Entré: Betalt

Devrent Imagination Valley (Fantasi dalen)

Denne dal i Cappadocia skiller sig ud fra de andre dale. Devrent Imagination Valley har nemlig ikke huler, kirker, huse eller grave. Dette er en del af Cappadocia, hvor fantasien skal slippes løs.

Dalen er berømt for sit månelandskab og sjove former af tuf. Den mest berømte figur er kamelen, som selv dem uden fantasi kan se. Slipper du fantasien fri, så kan du måske også se og finde Jomfru Maria med Jesus barn, Napoleons hat, den store fisk og mange andre figurer.

Erfaring siger mig, at “hvad man ser” afhænger rigtig meget af, hvor solen står på himlen, hvilket også gør det sjovt at se Devrent Imagination Valley flere gange.

Hvis du vandre rundt i området omkring Devrent Imagination Valley vil du kunne se nogle af de mange vilde mandeltræer, som er i området.

Entré: Gratis

Pigeon Valley (Due dalen)

I Pigeon Valley er en af områdets smukkeste panorama udsigtspunkter. Dalen har fået navnet Pigion Valley / Due dalen, fordi mange duer holder til her. Du kan også købe due foder og fordre duerne. Duerne og deres afføring af en vigtig del af Cappadocia´s landbrug.

I Due dalen kan du også se træer fyldt med “nazar” (det blå øje) som er super flotte at se på. Fra Pigeon Valley har du en smuk udsigt til Uçhisar borgen.

Det er muligt at vandre mellem Due dalen og Göreme igennem en smuk dal.

Entré: Gratis

Love Valley (Kærlighedsdalen)

Man kan enten vandre igennem Love Valley eller man kan nyde udsigten fra det populære panorama udsigtspunkt som ligger over dalen.

Kærlighedsdalen er kendt for sine unikke tuf toppe, som ligner mandlige kønsorganer (smuk måde at sige det på ikke) – og måske er det netop det unikke udseende på toppene som har givet dalen sit navn (for det de ligner, bruges til kærlighed)

På panorama punktet over Love Valley er der en lille cafe, som du kan købe noget at drikke hos og nyde udsigten. Hvis du tager på en ATV tur, så kommer du også igennem kærlighedsdalen.

Entré: Gratis (Der er en parkeringsafgift, hvis du tager dertil med bil)

Zelve Valley

Zelve dalen er et Open air museum og du skal derfor betale entré for at komme ind og se den. Jeg vil dog sige, den er entréen værd, for dette er en af de største og smukkeste dale i Cappadocia og på min 2. plads over favoritter.

Denne dal er også perfekt hvis man gerne vil sætte en masse timer af til at vandre omkring i smukke og ultra unikke omgivelser.

Zelve husede engang et af de største samfund i regionen. Her er et utal af boliger og både kirker og en hul moské (hvilket ikke ses andre steder i Kappadokien). Zelve ligger ca. 10 km fra Göreme i retning mod Avanos.

Her boede kristne græskere og muslimske tyrkere sammen i perfekt harmoni indtil 1924. Derefter måtte de kristne græksere forlade dalen på grund af udvekslingen af mindretal mellem Grækenland og Tyrkiet (Lausanne traktaten) og muslimerne blev tvunget til at evakuere dalen i 60’erne, da det blev for farligt på grund af til risiko for erosion. De forlod stedet for at oprette en moderne landsby, lidt længere fremme, som de gav navnet Yeni Zelve (New Zelve).

Nu er gamle Zelve en spøgelsesby, og erosionen fortsætter stadig. Der er 3 forskellige vandrestier som består af forskellige sværhedsgrader. Den længste tager omkring 2 timer at gå.

Entré: Betalt

Ihlara Valley

Ihlara Valley (ofte stavet forkert som Ilhara Valley) er en kløft med en dybde på ca. 100 meter som blev dannet af Melendiz-floden for tusinder af år siden. Den storslået kløft begynder ved landsbyen Ihlara og slutter med Selime-klosteret i landsbyen Selime. I alt er kløften 14 km lang.

Du skal betale indgang for at komme ind i Ihlara dalen / kløften og denne dal er den, som ligger længst væk fra Göreme. Faktisk ligger Ihlara 80 km fra Göreme og de øvrige dale, som alle ligger forholdvis tæt.

Det menes, at dalen engang husede mere end 4000 boliger og over 100 hulekirker dekoreret med fresker. Mellem 40.00 og 80.000 mennesker boede engang i Ihlara Valley.

Der er 4 indgange til Ihlara-dalen. Den første er ved starten af ​​dalen i landsbyen Ihlara. Den anden er ca. 4. kilometer indeni dalen, og er den mest populære indgang med mere end 300 trin ned til dalen. Den tredje indgang er landsbyen Belisirma, som giver dig mulighed for at kører ind i dele af dalen. Den sidste indgang er enden af ​​dalen ved Selime-klosteret.

Det er en fantastisk oplevelse at gå igennem Ihlara-dalen, som modsat de andre dale indeholder både vinmarker, pistacietræer, vildt voksende asparges og den beroligende lyd af det brusende vand fra Melendiz-floden. Her er også et aktivt dyreliv af firben, frøer, sommerfugle, fugle og undertiden ørne.

Da jeg arbejder som rejseleder i Cappadokien, har jeg flere gange vandret de 13 kilometer, som er fra den ene ende af dalen til den anden. Det er en smuk vandretur, men det er vigtigt man har arrangeret transport, så man ikke ender med at skal gå de 13 km tilbage.

Der er over 100 hulekirker i Ihlara Valley, hvorad 18 af dem er åben for offentligheden. Hulekirkerne i Ihlara minder de om de tidlige kirker i Syrien og de koptiske kirker i Egypten. Teksterne i Ihlara kirker er også usædvanligt lange.

Nogle af de vigtigste kirker i Ihlara-dalen er Purenli Seki Kilisesi (Church with the Terrace), Kokar Kilise (The Smelly Church), Agacalti Kilise (Church under the Tree).

Entré: Betalt

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: DALENE I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, REJSER TIL CAPPADOCIA, VALLEYS I KAPPADOCIA, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, FANTASI DALEN I TYRKEIT, KÆRLIGHEDSDALEN I CAPPADOCIA, MUNKEDALEN I KAPPADOKIA, INSTAGRAM CAPPADOKIA, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget 7 dale du skal se i Cappadocia blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

De unikke tuf formationer, underjordiske byer, antikke kirker og det utrolige syn det er at se himlen fyldt med luftballoner ved solopgang.

Luftballonerne giver Kappadokien det ekstra drys af magi, da det er et af få steder i verden man kan se 100 luftballoner i luften samtidig og næsten dagligt.

Den fortryllende morgen himmel med luftballoner her skabt et online univers af smukke billeder af folk der posere med luftballonerne i baggrunden og deler sine billeder på de sociale medier eller som et smukt minde på deres telefon.

Og præcis hvordan du selv kan få taget et smukt billede med luftballonerne, det er hvad dette indlæg handler om.

Jeg giver i dette rejseblog indlæg foreslag til 3 måder på, hvordan du kan tage det perfekte luftballon billede i Kappadokien.

1: På dit hotel eller i en af dalene

Den nemmeste og billigste måde at tage et smukt billede med luftballonerne er ved at gøre det selv nede på jorden. Men omstændighederne for at det bliver en succes, er at omgivelserne er lækre.

Derfor bør du overveje at booke et hotel, som har en tagterrasse med måske et tyrkisk pude hjørne eller en gynge. Det lyder fjollet, men mange hoteller er bevidste om at deres gæster gerne vil tage billeder med luftballonerne ved solopgang og derfor designer de områder, som hotellets gæster kan bruge til at tage billeder med.

Engang var det kun de store luksus hotellet som havde sådan er område men de sidste 5 år er selv de billige hotellet begyndt at lave sådan et foto-hjørne til deres gæster. Og hvis de har det, så har de helt sikkert taget billeder af det, som du vil kunne se i deres foto galleri over hotellet før du booker hotellet.

Bor du på et hotel/campingplads/hostel som ikke har noget god sted at tage billeder, så stå tidlig op og besøg f.eks Göreme panorama punktet eller Love Valley, som er højt beliggende og steder som ballonerne med næsten garanti flyver henover. Derfra vil du også kunne tage der perfekte billede fra jorden.

Jeg har selv boet på flere hotellet i Kappadokien og her er nogle er de hoteller jeg kan anbefale:

• Garden Inn Cappadocia. Lækkert hotel i landsbyen Cavusin. Dette hotel er coverbilledet taget på.
• Agarta Cave Hotel. Ligger også i Cavusin og er lidt mere luksus end Garden Inn Cappadocia.
• Garden Suites Hotel Cappadocia. Hotel i Göreme, som er min favoritby. På terrassen er der et stort fotoområde, hvor du kan tage perfekte billeder med luftballonerne.
• Arif Cave Hotel. Ligger i centurm af Göreme og har smukke grotteværelser. Der er flere fotospots på hotellet.
• Seki Cave Suites. Lækert luksus hotel med masser af fotospots til at tage billeder ved solopgang med luftballonerne.

2: Book en professionel fotograf i Kappadokien

I takt med det blevet populært at poste smukke billeder fra Kappadokien med luftballonerne i baggrunden, så opstod der også en industri som tilbyder alt hvad hjerter begære. for at få et unikt billede taget.

Vi snakker alt fra farverige biler til smukke galla kjoler og endda en gynge på en kran, så det ligner man svæve i luften på en gynge omgivet af ballonerne.

Online finder du et kæmpe udvalg af fotograf sevices, som kan hjælpe dig med at få dit drømme foto taget og redigeret.

Fra Getyourguide har jeg fundet følgende fotografservices i Kappadokien.

• Fotoshoot med solopgang eller solnedgang i Kappadokien (Pris fra 850 kr.)
• Cappadocia Classic Car Tour med Photoshoot og en lejet gallakjole (Pris fra 2984 kr.)
• Kappadokien: Fotografering med flyvende gallakjoler (Pris fra 2126 kr.)
• Leje af klassisk bil med fotografering på egen telefon (Pris fra 590 kr.)

3: Tag det perfekte billede i en luftballon

Det skal ikke være nogle hemmelighed, at et smukt billede med luftballonerne naturligvis er nemmeste at tage, oppe fra en luftballon.

Læs også >> Luftballon tur i eventyrlige Cappadocia

Luftballoners pris svinger utrolig meget og rammer 250€ i de dyrere perioder. Hvis du har besluttet dig for at flyve med luftballon (hvilket jeg varmt kan anbefale) så er her et par gode råd til at få det perfekte billede mens du flyver i luftballon.

• Det er meget meget koldt før solopgang, så tag dit pæne tøj på, som du gerne vil have taget billeder i også sørg derefter for at have en jakke eller en varm trøje på. Du vil aldrig kunne komme til at tage et billede af hele kroppen i en luftballonskurv, så du kan sagens have varme sko og bukser på, under en eventuel kjole.
• Se om du kan komme op i kurven til sidst. De først der kommer op i kurven ender automatisk med at stå nede ved luftskipperen, mens de sidste står ved hjørnet som er godt at tage billeder ved.
• Du kan ikke skifte tøj i en luftballon, men du kan tage en jakke af og på.
• Standart luftballonskurvene er delt op i 5 sektioner. Midter sektionen er der hvor luftskipper står. På hver side af ham er der en halv kurv, som er delt op i 2. Der er ca. 5, måske 6 personer per sektion af kurven. Det er altså kun muligt at bevæge sig indenfor et meget lille område.
• Selvom du har det gode hjørne, så husk at dele. Ligesom du drømmen om at få det perfekt bilede, så gør mange andre det også og da man er i luften i en time så der er tid nok til alle kan få det perfekte billede taget samtidig med man nyde sin tur.
• Få hjælp af andre til at tage et godt billede af dig selv. Selfiesticks er både frusterende for dem, du flyver med og en halvfarlig ting at stå med i en luftballon.

Hvis du gerne vil op og flyve luftballon, så er du velkommen til at skrive til mig, så sender jeg dig kontakt informationerne på en dansktalende ballonagtent i Kappdokien.

Jeg håber denne guide ef en hjælp, så du kan få taget det smukke billede du gerne vil. Husk også at se min video guide til de bedst Instagram spots i Kappadokien.

NDHOLD I ARTIKLEN: INSTAGRAM SPOTS I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, BEDSTE FOTO STEDER I CAPPADOCIA, LUFTBALLON BILLEDER I KAPPADOKIEN, REJSER TIL KAPPADOKIEN, BEDSTE STEDER TIL BILLEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, HOTEL I KAPPADOKIEN, INSTAGRAM KAPPADOKIEN, BLOG OM KAPPADOKIEN, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Sådan får du det perfekte luftballon billede i Kappadokien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.