Sådan føles det i hvert fald. Den storslået bygning er både ikonisk og historisk.

Jeg har i flere år været rejseleder i Istanbul og sammen med min skønne lokalguide Melissa vist 200+ danskere den smukke bygning. Igennem årene har jeg besøgt Hagia Sophia både som museum, moské og nu, som en kombination af de to.

Ligesom jeg har gjort med Den Blå moske og Basilika cisternen, vil jeg gerne dele dette rejseblog indlæg, som en skriftlig guide til dig, som planlægger at se Hagia Sofia på egen hånd.

Note: Artiklen indeholder partnerreklame links, som sender dig videre til webshoppen, som er beskrevet i linket.

Læs også >> Min guide: Top 15+ seværdigheder i Istanbul

Historisk tidslinje for Hagia Sofia

Hagia Sophia bliver betragtet som en af de mest ikoniske bygninger i verdenshistorien. Den storslået bygning har haft en varieret og kompleks historie som både kirke, moské og museum, seneste som 2 af dem samtidig. Den forbliver en symbolsk bygning i Istanbul, med stor historisk og kulturel betydning.

På græsk betyder Hagia Sophia “Den Hellige Visdom” eller “himmelsk visdom” og på tyrkisk kaldes den “Ayasofya Camii”.

Hagia Sofia har en lang og meget kompliceret hisorie.

Her er en tidslinje, der dækker nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i historien om Hagia Sophia (Aya Sofia) i Istanbul:

• Bygningen af den første kirke (360 e.Kr.): Den oprindelige Hagia Sophia blev bygget af den romerske kejser Konstantin den Store i år 360 e.Kr. Denne kirke var kendt som “Megale Ekklesia” eller “Store Kirke.”
• Nedbrændingen (404 e.Kr.): Den første kirke blev ødelagt ved en brand i 404 e.Kr.
• Bygningen af anden kirke (415-416 e.Kr.): Kejser Theodosius II begyndte opførelsen af den anden Hagia Sophia i 415 e.Kr. og afsluttede den i 416 e.Kr.
• Justinians Hagia Sophia (532-537 e.Kr.): Kejser Justinian I iværksatte bygningen af den mest ikoniske Hagia Sophia, som vi kender i dag, i 532 e.Kr. Kirken blev færdig i 537 e.Kr. og blev kendt for sin storslåede kuppel og arkitektur. Fra opførelsen i år 537 e.Kr. og indtil 1453 fungerede den som en ortodoks katedral og sæde for patriarken af Konstantinopel, undtagen mellem 1204 og 1261, hvor den blev omdannet af de fjerde korsfarere til en romersk-katolsk katedral under det latinske kejserrige i Konstantinopel.
• Konvertering til en moské (1453): Efter Konstantinopels fald til osmanniske tropper under Mehmet II i 1453, blev Hagia Sophia omdannet til en moské. Dette markerede en afgørende ændring i bygningens religiøse status. Bygningen var en moské fra 29. maj 1453 til 1931.
• Ændringer og renoveringer (forskellige datoer): Hagia Sophia gennemgik flere ændringer og renoveringer, som en aktiv moské under det osmanniske rige, inklusive tilføjelsen af minareter og ikonfjernelse.
• Omdannelse til museum (1935): Efter grundlæggelsen af den tyrkiske republik blev Hagia Sophia omdannet til et museum den 1. februar 1935 af præsident Mustafa Kemal Atatürk, som en del af hans sekulariseringspolitik.
• Tilbagevenden til moské (2020): I juli 2020 underskrev præsident Recep Tayyip Erdoğan et dekret, der ændrede Hagia Sophia til en moské igen. Denne beslutning blev mødt med internationale reaktioner og diskussioner. Mens Hagia Sofia fungerede som moské var den gratis at besøge.
• Delvis moské delvis museum: I januar 2024 blev Hagia Sofia delt op, så galleriet blev museum med betalt entré og egen indgang og nederste etage moské for bedene muslimer.

Hvis du vil vide mere om den historiske del af Hagia Sofia, så har jeg skrevet mere længere nede i indlægget. Først vil jeg gerne fortælle om hvordan du kan besøge bygningen.

Besøg på museumsbesøg i Hagia Sofia

Hvis du ikke er troende muslim eller tyrker, så er det kun museumsdelen af Hagia Sofia, som du nu har adgang til og den del kræver, at du køber en entrébillet og står i kø. (Køen kan dog undgås med en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské).

Ved indgang er der altid kø, men selvom køen ser lang ud, så går det hurtigt. Jeg har stået i kø halvvejs rundt om bygningen og det tog under 30 minutter, før jeg stod ved indgangen. Husk dog at have din billet klar, FØR du stiller dig i kø, for ellers skal du forlade køen for at købe billet og chancen for, at du bliver lukket tilbage ind i køen, er lille.

Sammen med billetten kan du også leje en audio guide, hvis du gerne vil have flere historiske fortællinger, end dem du kan læse her i mit indlæg.

Hvis du ved hvornår du gerne vil besøge stedet, så kan du også købe din billet til Hagia Sophia med Audioguide online her.

For at komme ind i Hagia Sofia skal kvinder have tørklæde over håret, samt knæ og skuldre dækket. Altså du skal klæde dig på, som når du besøger en moské (eller ortodoks kirke, hvis det gør det nemmere for nogle at følge den dress-code).

Ved indgangen går man igennem en sikkerhedskontrol, ala dem i lufthavnen og derfra går turen op i galleriet på en rampe opgang, som minder om den man kender fra Rundetårn i København. Hav godt fortøj på, rampen er af marmor, som er blevet ret nedslidt og dermed glat over årene.

Det gode ved at Hagia Sofia moskéen er åbnet som museum er, at man nu kan komme op i galleriet, som var lukket fra 2020, da det var bedeafdeling for kvinder. I galleriet kan man se flere af de historiske mosaikker samt vikingegraffitien tæt på (mere om det længere nede).

Ulempen ved det er blevet en ”moské museum” er at man ikke kan opleve hele bygningen, som man kunne dengang det hele var museum. Man går altså glip at nogle af de historiske områder, som er nederst. En anden ulempe er at den historiske Jomfru Maria med Jesus barn er blevet dækket af et hvidt klæde. Du kan komme tæt på og se op på mosaikken for enden af galleriet, men du kan ikke tage et billede, som i gamle dage, hvor mosaikken tronede smukt i midten af bygningen.

Læs også >> Seværdighed: Den skjulte Rustem Pasha moské i Istanbul

Indgangen og udgangen af museumsdelen er 2 forskellige steder. Når du er kommet ned på gadeplan, så husk at gå ind i rummet til højre, før du går ud af området. Rummet til højre er den gamle udgang, da dengang man kunne besøge underetagen og her finder du vestibule mosaikken.

Moské besøg i Hagia Sofia

Hvis du er tyrker (med id kort) eller troende muslim, så kan du besøge den nederste etage af Hagia Sofia. Og lad nu hver at bruge din tid på at snyde vagten til at tro du er muslim, hvis du ikke er.

Den nederste del fungerer som aktiv moské, hvor troende kommer for at bede. Ligesom i museumsdelen skal du være korrekt tildækket for at besøge dette område. Du skal også have skoene af i denne afdeling.

Jeg har selv besøgt underetagen, dengang moskéen var åben for alle. Selvom der er flere spændende elementer at se, så synes jeg faktisk at galleriet er mere interessant, så hvis du ikke har adgang til at komme ind i moské delen, så frygt ej, du får alt det bedste i museumsdelen. 

Kristendommen og Hagia Sophia som byzantinske monument.

Istanbul har en unik historie, som kristendommens første hovedsæde. Da den romerske Kejser Konstantin omvendte sig til kristendommen, befriede han kristendommen og de kristne for århundreders forfølgelser ved at legalisere kristendommen.

Han flyttede Romerrigets hovedsæde til byen Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel efter sig selv (det der i dag hedder Istanbul). Hagia Sophia blev hovedkirken i det Byzantinske Rige.

Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark, hvis residens lå i den tidligere tilstødende bygning, som i dag er revet ned.

Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.

I år 532, under Kejser Justinian, startede byggeriet af den nuværende Hagia Sophia, som er tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet. I 537 år stod bygningen færdigbygget som kirke.

Inde i moskeen falder øjne hurtigt på den fantastiske midterkuppel, som har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj. Kuplen var ved færdigbygningen af kirken den største af din slags. Bygningen har flere gange været skadet ved jordskælv og kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346.

I 1453 erobrede den tyrkiske sultan Memhet Erobreren byen Konstantinopel og omdøbte den til Istanbul.

Samtidig med det, indviede han Hagia Sophia til moské og tilføjede fire minareter. Under Hagia Sophias tid som moské blev mange gyldne Kristus-mosaikker gemt væk under gips, og væggene blev dekoreret af blandt andet nogle smukke eksemplarer af tyrkiske kalligrafier.

Da Atatürk gjorde Hagia Sofia til museum

Normalt har guiderne fokus på historien som foregik mellem at bygningen var kirke og moské, men personligt synes jeg at det er mindst ligeså interessant, hvordan bygningen blev til museum, hvilket Tyrkiets første præsident Atatürk var ansvarlig for.

Mens Atatürk var præsident besøgte han historiske steder og museer rundt i hele Tyrkiet. Han fulgte tæt restaureringen af Sultan Ahmet Moskéen, også kendt som Den Blå Moské, i 1929 og anmodede om, at restaureringen blev fremskyndet.

I mellemtiden var han vidne til den forfaldne tilstand af Hagia Sophia. Gårdspladsen var opdelt og fungerede som en kaffebar, mens duer fløj under taget.

Han overførte bygningen til Uddannelsesstyrelsen og gav ordre om, at den skulle omdannes til et museum, og sagde ”Vi har gjort Hagia Sophia til et museum, som korsfarerne altid har ønsket sig, og vi donerer det for at oplyse verden. Efter at have været brugt som kirke i 911 år og som moské i 481 år, er Hagia Sophia, som blev bygget mellem årene 324-327, nu et af de mest besøgte museer siden 1934”.

Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker, som var gemt under gips, konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930’erne.

Da vikingerne satte deres navn på Hagia Sofia

På Nationalmuseet har de beretninger om, hvordan vikingerne tog på togter til Istanbul.

Man ved at historisk set kaldte vikingerne Konstantinopel for Miklagård, som betød ”Den Store By”. Man ved også at fra år 860 og 150 år frem angreb vikinger den byzantinske hovedstad. De kom for at plyndre, hvilket gjorde de imponerede den byzantinske kejser, der ansatte vikingerne som livvagter og lejesoldater.

For mig er hovedattraktionen i Hagia Sofia grafitten fra vikingerne Halvdan og Are, der har ridset deres navne ind i bygningen med rune skrift. Nogle kilder mener at Halvdan var dansker, nogle kilder siger endda vikingekonge.

Jeg elsker det, fordi der engang stod en skandinavisk viking ridsede sit navn i marmoret på galleriet af en bygning så storslået, at der ikke fandtes noget lignede i Danmark.

Jeg tænker at da de lokale så det, blev sikkert de sikkert rasende over deres respektløse handling, men da det er skrevet i sten (bogstavelig talt) så kunne det ikke fjernes igen.

Her mere end 1000 år senere er deres navne der endnu, som et evigt minde, om de har været der før Danmark blev kristen. Det er nu en seværdighed indeni en seværdighed, fordi 2 mænd uden autoritet, valgte at forevige sig selv.

Praktisk information om Hagia Sofia i Istanbul:

Entré: 30€. Du kan købe en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. hos min reklamepartner Getyourguide her. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské (hvor der er gratis entré)

Åbningstider: 09.00 – 19.00 (20.00 i sommerperioden)

Adresse: Sultan Ahmet, Ayasofya Meydanı No:1, 34122 Fatih/İstanbul, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, HAGIA SOFIA MOSKE ISTANBUL, AGIA SOPHIE MUSEUM, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

Indlægget Seværdighed: Hagia Sofia moské og museum i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Et tog som tilbyder en utrolig kort rejse, på 573 meter, under jorden.

Men som ved sin eksistens skåner dovne folk, som mig selv, for en hård gåtur op af bakke.

Istanbul er “De 7 bakkers by” og da der er utrolig meget at se i Istanbul, så kan man skåne sig selv for en bakke ved at tage Tünel toget, som samtidig er en historisk seværdighed tæt på Galata broen.

Indgangen til Tünel kan være lidt svær på at få øje på, men min erfaring er, at google maps er præcis. Hver opmærksom på, at komme over på den rigtige side af vejen, når det er muligt, for det er et område med vild biltrafik og som forgænger kan man ikke komme over vejen lige foran indgangen. Læs mere om det praktiske omkring rejsen, nederst i indlægget.

Historien om Tünel toget

Historien om Tünel, verdens næstældste undergrundsbane, efterfulgt af London, begyndte med den franske ingeniør Eugene Henri Gavand. Han bemærkede, at folk konstant rejste frem og tilbage mellem Galata, som var centrum for det sociale liv, og Pera, hvor handel og bankvæsen blomstrede.

Eugene Henri Gavand fandt derfor på en alternativ rute mellem Yüksekkaldırım og Galipdede-garden. Han besøgte den osmanniske sultan Abdülaziz Han for at få tilladelse til sit projekt, som skulle være et kabelbanesystem, der forbandt de to områder. Gavand fik koncession af sultanen den 10. juni 1869.

Byggeriet af Tünel begyndte den 30. juni 1871. Projektet blev gennemført efter en BOT-model (Build-Operate-Transfer) med en anslået driftsperiode på 42 år.

I juli 1872 blev det britiske selskab “The Metropolitan Railway of Constantinople from Galata to Pera” oprettet. Konstruktionen blev færdig den 5. december 1874, og Tünel begyndte at transportere passagerer den 17. januar 1875. Åbningsceremonien siges at have været storslået og tiltrak både lokale og udenlandske gæster.

De oprindelige byggeomkostninger var 180.000 osmanniske lira, og energien til driften kom fra damplokomotiver med 150 hestekræfter. Vognene blev oplyst af gaslamper, da elektricitet endnu ikke var tilgængelig.

Læs også >> Guide til det bedste Street food i Istanbul

Efter at elektriske sporvogne blev indført i 1910, blev Tünel registreret som et osmannisk selskab og fik titlen “Dersaadet Mülhakâtından Galata ve Beyoğlu Beyninde Tahtelârz Demiryolu.” Den 1. marts 1939 blev Tünel nationaliseret af den tyrkiske republik og overdraget til Generaldirektoratet for Istanbuls elektriske sporvogns- og tunneldrift i henhold til lov nr. 3645.

Under Anden Verdenskrig måtte Tünel lukke i 3,5 måned på grund af materialemangel. Senere blev den renoveret af det franske firma “Electro Enterprise” for 33 millioner tyrkiske lira og fik sin nuværende form. Takket være et elektrisk system med 350 hestekræfter kan vognene køre den samlede strækning 573 meter på kun 90 sekunder, og op til 170 passagerer kan rejse i begge retninger samtidig.

Praktisk information om Tünel toget i Istanbul

Entré: Betales med Istanbulkart. Læs mere om kortet her.

Åbningstider: 07:00–22:45

Adresse: Azapkapı, 34421 Beyoğlu/Istanbul-provinsen, Tyrkiet

NDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, TUNEL TOGET ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, OFFENTLIGTRANSPORT I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, TUNEL TRAM, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

Indlægget Historien om og en tur med Tünel toget i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

En af dem er Rustem Pasha moskéen.

Hos Viktors Farmor, som jeg er rejseleder for i Istanbul, kalder vi Rustem Pasha Moskéen en skjult perle og det er den også. Måske ikke så skjult, da den jo ligger ret centralt i Istanbul, men måske mere en velkendt med ofte overset perle.

Rustem Pasha moskéen ligger i centrum af det mest turistet område af Istanbul, tæt på Galata broen og Krydderibasaren. Men selvom den er central, så skal man kende moskeéns indgange, for at kunne komme ind at se den – eller nærmere op at se den, da det kræver man går en lille tur op ad trapperne for at komme til indgangen.

Læs også >> Min guide: Top 15+ seværdigheder i Istanbul

Historien bag Rustem Pasha moskéen

For at nyde moskéen, synes jeg det er vigtigt at kende historien bag bygningen, da historien er med til at give et besøg mere dybde.

Rustem Pasha som har lagt navn til moskéen, var både storvesir og svigersøn til Sultan Suleiman den Prægtige, da han var gift med Hürrem, som også var Roxelanes datter. Han lod moskéen opføre i 1561 oven på Masjid of Haci Halil. Rustem Pasha Moskéen er et mesterværk af Mimar Sinan, som er Tyrkiets historiske største arkitekt. Hans lærling står blandt andet bag Den blå Moské.

Rustem Pasha døde i 1561, så han så aldrig moskéen færdig og derfor ligger han begravet Sehzade Moskéen.

Indretningen af Rustem Pasha moskéen

Nogle beskriver moskeén som en miniature Blå Moské, uden de store folkemængder.

Rustem Pasha moskéen er bygget i en rektangulær og opstigende struktur. Omkring hovedkuplen findes halvkupler, som hviler på fire elefantfødder og søjler.

Moskéen, der er en af de bedst udsmykkede fra det Osmanniske Rige, er særlig kendt for sine Iznik-fliser på de indvendige vægge (Læs mere om Iznik-fliser længere nede).

I alt indeholder moskéen:

• 7227 kakler med 36 berømte tulipanmotiver.
• 16.043 kakler dekoreret med 56 forskellige motiver i fem farver.
• 6218 kantborter i 747 varianter.
• 850 kakler med kalligrafi.
• 1 kakkel med et motiv af Kaabaen.

Den sidste del af bedeområdet er dækket af fem mindre kupler. Moskéen har én minaret med en enkelt balkon. Under moskéen findes kældere, butikker og de historiske Buyuk og Kucuk Cukur-kroer.

Moskéen har lidt skader på grund af jordskælv og brande, men er blevet restaureret flere gange blandt andet i 1962, 1968, 1997 og 2020.

En lille guide til Iznik-fliser

Iznik-fliser, også kendt som İznik Çini på tyrkisk, er keramiske fliser produceret i den tyrkiske by İznik nær Bursa, omkring 150 km fra Istanbul. De er berømte for deres smukke og detaljerede kunstværker, som ofte viser blomstermotiver, geometriske mønstre og abstrakte designs. Fliserne blev først fremstillet i det 15. århundrede under det Osmanniske Rige og blev brugt til at udsmykke moskéer, paladser, hellige steder og andre betydningsfulde bygninger.

De er kendt for deres karakteristiske farvepalet med dybblå, lyseblå, turkis og hvid samt brugen af ædelmetalpigmenter som guld- og kobberfarver. Iznik-fliserne udgør en vigtig del af den osmanniske kunst- og arkitekturhistorie og værdsættes stadig i dag for deres æstetiske skønhed. De er blevet efterlignet mange steder i verden, men de autentiske fliser fra İznik-området forbliver særligt værdifulde og eftertragtede.

Praktisk information om Rustem Pasha Moské i Istanbul:

Entré: Gratis

Åbningstider: Åben for besøgende dagligt fra kl. 10.00 til 18:00. Bemærk, at moskeen er lukket for turister under de fem daglige bønner.

Adresse: Rüstem Paşa, Hasırcılar Cd. No:62, 34116 Fatih/İstanbul

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, RUSTEM PASHA MOSKE ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, SKJULT MOSKEEN, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

Indlægget Seværdighed: Den skjulte Rustem Pasha moské i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Jeg har samlet en rejseguide med min personlige top 15+ over seværdigheder i Istanbul, Tyrkiet.

Istanbul er Tyrkiets største by, men IKKE Tyrkiets hovedstad (det er Ankara). Det er en by, hvor der bogstaveligt er uendelig meget at se, smage og forelske sig i.

Jeg har flere gange skrevet om mit elsker/hader forhold til Istanbul, men ligesom med kaffe, så elsker man det mere og mere, hver gang man smager det og til sidst er man afhængig!

Da jeg også langt fra er færdig med Istanbul, da jeg arbejder der som rejseleder, og derfor får lov at rejse dertil en håndfuld gange om året.

Inden jeg går i gang og du sidder venter på en bestemt seværdighed, som jeg ikke nævner, så tjek lige 5 seværdigheder du bør DROPPE i Istanbul som jeg også har skrevet!

Læs også: De bedste seværdigheder i Istanbul ifølge rejsebloggere og lokale

Min top 15+ over seværdigheder i Istanbul

Hagia Sophia

Hagia Sophia moskéen i Istanbul er byens største og mest imponerende byzantinske monument og en af mine absolut favorit seværdigheder i Istanbul .

Under det Byzantinske Rige hed hovedstaden Konstantinopel, i dag Istanbul, og her var Hagia Sophia et af byens mest utrolige bygninger.

Fra 1935 blev bygningen, på ordre fra Atatürk, lavet om til et storslået museum for kunst og historie fra hele Hagia Sophias tid. Efter bygningens omdannelse til museum, blev de overlevende billedmosaikker konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer.

I 2020 blev Hagia Sophia forvandlet fra museum til moské, så stedet var gratis at besøge, men i 2024 blev det lavet til et underlig moské/museum, så bedene kan være nederst mens alle andre skal betale entré og kun få adgang til 1. salen, som heldigvis er den mest intressante del, for her er vikinge grafittien og mange er de historisk bevarede mosaikker og frescoer.

På græsk betyder Hagia Sophia “Den Hellige Visdom” eller “himmelsk visdom” og på tyrkisk kaldes den “Ayasofya Camii”.

Hvis du vil have en komplet rejseguide til Hagia Sophia, så læs mit rejseblog indlæg her.

Se Hagia Sophia på google maps.

Den Blå Moské – Sultanahmet Camii

Den Blå Moské også kendt som Sultanahmet Camii ligger lige overfor Hagia Sofia. Selvom de begge er moskéer, så er det næsten også det eneste de har til fælles.

Først og fremmest er Den Blå moské gratis at besøge. Den blev bygget mellem 1609 og 1616 af arkitekten Sedefhar Mehmet Ağa for sultan Ahmed I med ønsket om at overgå Hagia Sophia i både størrelse og skønhed.

Moskéen er kendt for sine seks minaretter, der ifølge en legende skyldes en misforståelse mellem sultanen og arkitekten.

Indenfor kan der være op til 10.000 bedende, og besøgende skal følge de religiøse regler: tage skoene af, dække skuldre og knæ – og kvinder skal dække håret. Moskéen rummer også historiske bygninger som en tidligere grundskole, suppekøkken og karavanserai.

Jeg har lavet et detaljeret rejseblog indlæg om Den Blå Moské, som du kan læse her.

Grand bazaar i Istanbul

Istanbuls Grand Bazaar, som også kaldes Kapalı Çarşı eller Büyük Çarşı, blev bygget i det 15. århundrede og er verdens ældste overdækket marked. Grand Bazar blev bygget efter ordre fra Mehmet II (1444-1481), og konstruktionen af bazaren blev sat i gang i 1461. Den oprindelige Grand Bazaar blev bygget i træ, men i dag består består bazaren af sten.

Den ældste bygning i Grand Bazaar er Cevahir eller İç Bedesten. Den næst ældste bygning er Sandal Bedesten.

I dag rummer bazaren mere end 4000 butikker med blandt andet tøj og sko, smykker, porcelæn, tæpper, og man kan umuligt nå at se butikkerne på en dag. Det er fuldt legalt at prutte om prisen i bazaren, så du får den bedste handel.

Området består af 61 overdækket gader og hver dag går over 30.000 personer på arbejde i bazaren for at servicere de mellem 250,000 og 400,000 gæster, som hver dag besøger Istanbuls Grand Bazaar.

I 2014 var Grand Bazaar i Istanbul verdens mest besøgte turist attraktion med mere end 91.250.000 besøgende.

Det er en god ide, at have en flaske vand i tasken, når i besøger Grand Bazar, da der hurtigt kan blive varmt i bazaren. Sørg også for at alle har en opladet mobiltelefonen, i tilfælde af I skulle blive væk fra hinanden.

Grand Bazaar er åben alle hverdage inklusiv lørdag fra kl 9.00 til 18.00.

Læs mit rejseblog indlæg om Grand Bazaar i Istanbul her.

Mısır Çarşısı (Krydderibazaren)

Mısır Çarşısı er kendt som The Egyptian Bazaar på engelsk og krydderi bazaren på dansk. Det er en lille mini version af Grand Bazaar, men med fokus på krydderier og slik som det, der bliver solgt mest af.

Markedet ligger i Eminönü-kvarteret i Fatih-distriktet. Se det på google maps her.

Sejtur rundt i Istanbul

En af de ting jeg elsker allermest i Istanbul, er at sejle med færgerne. Det er super billigt at komme rundt med dem (vi snakker seriøst 2-10 kr for en tur) og udsigten er konstant helt magisk.

Du kan f.eks tage færgen fra Karaköy til Eyüp (længere nede på listen) som sejler igennem Det gyldne Horn.

Færgerne i Istanbul er en hurtig , billig og sjov måde at komme rundt i Istanbul på.

Street food i Istanbul

Istanbul er et mekka for lækker og billig street food. Jeg har allerede skrevet en helt guide til Istanbuls street food, så hvis du vil vide mere, så læs guiden her.

Basilica Cistern (Det sunkne palads)

Igennem simpel indgang ud til vejen, kan du komme ind i Basilica Cistern, også kendt som det sunkne palads.

Så snart du kommer ned ad trapperne, er det svært at forestille sig, at man er i centrum af Istanbul, for stedet føles som en helt anden verden. .

Basilica Cistern ligger nogle få hunred meter sydvest for Hagia Sophia og jeg synes dette er en af de mere unikke seværdigheder i Istanbul.

Den store underjordiske cisterne blev bygget af den byzantinske kejser Justinian I (527-565) og har været navngivet som Yerebatan-paladset blandt folket på grund af marmorsøjlerne, der ligner de stiger op fra vandet.

Cisternen er en kæmpe struktur, der dækker et rektangulært område på 140 meter i længden og 70 meter i bredden. Denne cisterne dækker et samlet areal på 9.800 m2 og har en lagringskapacitet på ca. 100.000 tons vand.

De mest kendte seværdighed i Basilica Cistern er Medusa hovederne.

Ifølge en legende er Medusa en af de tre Gorgonas, det kvindelige monster af underverdenen i græsk mytologi. Medusa kunne i følge legenden forvandle folk til sten.

Medusa hovedet ligger nede i den modsatte ende af indgangen og folk smider mønster i vandet rundt om Medusa hovederne.

Du kan læse mere om Basilica Cistern historie og hvordan det er som oplevelse, i dette rejseblog indlæg.

Se Basilica Cistern på google maps har.

Eyüp

Min gode ven Martin, som bor i Istanbul og skriver bloggen mitistanbul, tog mig med til Eyüp.

Det var en fantastisk tur! Eyüp føltes som en lille landsby og slet slet ikke som det storby liv, der ellers er i Istanbul. Byen er også historisk by, hvor blandt andet Eyüp Sultan Moskéen er, med Eyüp Sultans grav inde i (populært pilgrimsmål).

Perfekt til en dagtur væk fra de travle storby liv. Læs om vores tur til Eyüp her.

Turkey İş Bank Museum

Bank museet er af de mest oversete seværdigheder i Istanbul.

Museet ligger tæt på Mısır Çarşısı og er gratis at besøge. Det er den tyrkiske bank İş Bank, der har lavet museet.

Jeg besøgte museet med min kammerat Sevki og vi var stort set alene i museet. Vi så fjernsyn på et sort/hvid tv, vi lavede dårlige jokes i den gamle bankboks og på et talerpodie, gav Sevki en meget kikset tyrkisk tale.

Da vi var færdig i museet, kom museums direktøren hen til os og spurgte om vi havde hygget os. Han takkede os for vores besøg, hvilket var utrolig sødt og lidt specielt.

Museet ligger tæt på Hagia Sophia, Basilica Cistern og Topkapi. Se İş Bank Museum på google maps her.

Topkapi Palace (museum)

Fra 1465-1853 var Topkapi Osman-sultanernes officielle residens i Istanbul. I sin storhedstid boede der op til 4000 mennesker i bygningerne. I 1700-tallet mistede paladset gradvist sin betydning, da sultanerne flyttede til nye paladser langs med Bosporus. I 1924 blev det omdannet til museum.

I dag er Topkapi palace et stort museum med både udendørs og indendørs seværdigheder. Det er utrolig velbevaret og der er mange spændende ting at se inde i paladset.

Husk billetter købes ovre i muren til højre, før indgange til museet. Museet ligger tæt på Hagia Sophia, Basilica Cistern og İş Bank Museum. Se Topkapi palace på google maps her.

Istanbul arkæologisk museum

I kort gåafstand fra Topkapi paladset ligger Istanbul arkæologisk museum

Selvom Istanbul er Tyrkiets største by, så er deres arkæologiske museum ikke gigantisk, som man måske kunne forvente sig. Det er dog rigt på skatte fra Tyrkiet, Grækenland, Cypern og mange flere lande.

Udstillinger inkluderer guldsmykker, sakofager, statuer, mønter, potter og utrolig meget mere. Der er om nogen af Tyrkiets største arkæologiske ruinbyer, som for eksempel Efesos, Aphrodisias og Miletus.

Personligt synes jeg, at The serpent head of the Serpent column er den mest spændende genstand på museet. The serpent head (slangehovedet) var engang ovenpå The Serpent column (slange søjlen) var en offertrekant med en kedel, dedikeret til Apollon-templet i Delphi, Grækenland (478-77 f.v.t.) for at mindes den græske sejr over perserne i Slaget ved Plataiai (479 f.v.t.), som også markerer begyndelsen på den klassiske periode. Trefoden og kedlen forsvandt på en eller anden måde, mens monumentet stadig var i Delphi, og resten af monumentet blev ført til Konstantinopel af Konstantin den Store. I 1700-tallet brækkede alle tre slangehoveder af og gik tabt. Derefter, i midten af det 19. århundrede, blev overkæben fra et af hovederne fundet omkring Hagia Sophia og bragt til Istanbuls arkæologiske museer.

Jeg synes The serpent head of the Serpent column er spændende fordi man er I gåafstand til Hippodronen, hvor søjlen står i dag, men også fordi jeg har besøgt Delphi i Grækenland flere gange og set den replika, som nu står der.

Galata tårnet

Galata tårnet er en af Istanbuls mest ikoniske bygninger. Det krævet en gåtur op ad bakke at komme dertil, men jeg lover, det er turen værd.

Fra toppen af tårnet er der en fantastisk panoramaudsigt over Istanbuls historiske halvø og de mange historiske bygninger som Hagia Sophia og Süleymaniye moskéen (den blå moské).

Galata Tårnet er et middelalderligt højt stentårn i Galata / Karaköy-kvarteret i Istanbul, lige nord for Det Gyldne Horn.

På tyrkisk hedder tårnet Galata kulesi og det blev bygget i 1348. Se dets placering på google maps.

Morgenmad i Bektaş

Hvis du spørg mig, så får du den bedste morgenmad i Bektaş området i Istanbul.

Morgenmads restauranter ligger side om side og der findes ikke noget bedre end tyrkisk morgenmad.

Hvis det er første gang du får tyrkisk morgenmad, så lad mig advare dig: Du kommer ikke til at blive sulten til frokost!

Tünel toget

Tünel toget er verdens 2. eller 3. ældste underjordiske tog. Om det er det 2. eller 3. ældste underjordiske er lidt svært at finde ud af.

På en tavle ved Tünel toget står der det er den 2. ældste mens mange online artikler siger det er den 3. Tünel toget blev åbnet den 17. januar 1875. 

Lige meget hvor gammel den er, så er det en hyggelig tur. En tur der spare mig/dig en lang gåtur op ad bakke. Så blandingen af det historiske ved at køre med turen sammenlagt med komforten, som spare mig en tur op ad bakke.

Jeg har ikke noget imod at gå op ad bakke, men der er mange bakker i Istanbul, så jeg springer gerne en eller to over, når jeg kan.

Turen med det gamle tog en fed oplevelse i Istanbul, som koster under 5 kr. Fra endestationen op ad bakken kan du gå over til Galata Tårnet og dermed spare en tur ad bakke til tårnet.

Du kan læse mere om Tünel toget og hvordan du tager det (samt adressen) her.

Istanbuls nostalgiske sporvogne

I den historiske del af Istanbuls centrum og dele af halvøen kan du blive transporteret rundt af de ikoniske sporvogne.

Men der findes også 2 strækninger i Istanbul, hvor du kan kører med historiske sporvogne.

Den ene strækning er i centrum af den europæiske del af Istanbul (T2) og den anden er i den asiatiske del (T3). I Istanbuls centrum kører  den “europæisk” sporvogn langs Istiklal gaden imellem Taksim pladsen og Tünel, og “asiatiske” sporvogn i Istanbul kører den mellem Kadiköy og Moda.

De nostalgiske sporvogne i Istanbul har en historie helt tilbage til 1869 og turen med sporvognen er super hyggelig (og billig).

Rustem Pasha moskéen

Hos Viktors Farmor, hvor jeg er rejseleder i Istanbul, kalder vi Rustem Pasha Moskéen for en skjult perle – centralt beliggende, men ofte overset. Moskéen blev opført i 1561 af den berømte arkitekt Mimar Sinan for Rustem Pasha, der var storvesir og svigersøn til Suleiman den Prægtige.

Bygningen er et osmannisk mesterværk, kendt for sine overdådige Iznik-fliser, som dækker væggene i farverige mønstre. I alt rummer moskéen tusindvis af fliser med tulipanmotiver, kalligrafi og endda én med motiv af Kaabaen.

Rustem Pasha Moskéen har en rektangulær kuppelstruktur, én minaret, og under den findes butikker og historiske kroer. Trods skader fra jordskælv og brande er den blevet flere gange restaureret, senest i 2020. Rustem Pasha nåede aldrig at se den færdig – han blev begravet i Sehzade Moskéen.

Du kan læse mere om Rustem Pasha moské og hvor du kan finde den i dette indlæg.

Yoros fæstningen i Anadolu Kavağı

På den østlige side af indsejlingen til Bosporusstrædet fra Sortehavet ligger Yoros Fæstning, som befinder sig på den asiatiske side. Fæstningen ligger i landsbyen Anadolu Kavağı, som er et hyggeligt lille fiskersamfund som man kan tage færgen hen til.

Man føler på ingen måde at man er i Istanbul når man er i Anadolu Kavağı landsbyen og netop derfor synes jeg det er en skøn seværdighed – en dejlig tur væk fra byen.

I Anadolu Kavağı er Yoros fæstningen også kendt som Anadolukavağı Fæstning eller Genovesiske Fæstning. Fra havnen hvor færgen ankommer, er det en vandretur på ca. 30 minutter op til fæstningen, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Efter vandreturen så kan jeg varmt anbefale at man sætter sig på en af fiske restauranterne på havnen, før man tager færgen tilbage igen.

Historisk fakta om Yoros fæstningen

Selvom det siges, at navnet Yoros stammer fra ordet Hieron, der betyder “helligt sted”, er det mere sandsynligt, at navnet kommer direkte fra det græske ord oros, som betyder “bjerg”. Yoros Fæstning er ikke en genovesisk struktur, som mange tror. En græsk inskription skrevet med murstensbogstaver, som ses i et af tårnene, indikerer, at dette er en østromersk bygning.

I 1305 kom fæstningen, sammen med Sile Fæstning, i tyrkernes hænder, men der er kun få rester fra denne periode. Fra 1348 dominerede genoveserne Sortehavets handelsruter og tog kontrol over fæstningen. Ved slutningen af det 14. århundrede blev den dog generobret af osmannerne, der dermed fuldstændigt dominerede den anatolske side af Bosporus.

Sultan Bayezid II, der restaurerede kystfæstninger over hele Det Osmanniske Rige og byggede nye, restaurerede også Yoros Fæstning. En moské, Yoros Castle Masjid, blev opført inden for murene, og borgvagten Mehmed Agha fik bygget et badehus.

Den armenske forfatter Inciciyan rapporterer, at der i slutningen af det 18. århundrede fandtes en tyrkisk bebyggelse med 25 huse i Yoros Fæstning. I begyndelsen af det 19. århundrede boede også en garnison på 20 mænd der som vagter under fæstningens administration.

Fæstningen strækker sig 500 meter fra øst til vest og ligger parallelt med Sortehavet. Bredden varierer fra 60 til 130 meter. Dette viser, at Yoros Fæstning var strategisk placeret for at kontrollere adgangen til Bosporus og beskytte Anatolien mod potentielle trusler fra land.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, EYUP ISTANBUL, BYDELE I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, OPLEVELSER I ISTANBUL, FAKTA OM ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, GALATA TÅRNET, GALATA TOWER, TOPKAPI, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.

Indlægget Min guide: Top 15+ seværdigheder i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

På min Top 10 over seværdigheder i Istanbul finder du Basilika Cisternen, også kendt som ”Det sunkne palads”.

På tyrkisk er stedet kendt som Yerebatan Sarnıcı. Navnet Yerebatan, som betyder “nedsunket”, kommer fra befolkningens opfattelse af de halvt nedsænkede marmorsøjler i vandet.

I dette rejseblog indlæg vil jeg gå i dybden med stedet historie, hvordan stedet har forandret sig siden jeg første gang besøgte det og alt du ellers skal vide, for at mest muligt ud af dit eget besøg i Basilika Cisternen i Istanbul.

Læs også >> Seværdighed: Den Blå Moské – Sultanahmet Camii i Istanbul

Historien bag Basilika Cisternen

Yerebatan Sarnıcı er den største overdækkede cisterne i Istanbul. Egentlig er det et enormt vandreservoir. Da den blev bygget under jorden neden under Stoa Basilikaen, blev den kaldt Basilica-cisternen.

Cisternen blev bygget i perioden fra 527 til 565 af den østromerske kejser Justinian I for at imødekomme datidens Istanbuls vandbehov. Eller mere præcist blev den bygget for at dække vandbehovet til det store Topkapi palads og dens omgivelser, hvor kejseren og de øvrige folk, som boede på det smukke palads.

Vandet i vandreservoir blev ført de 19 km fra Belgradskovene til den kæmpe cisterne via to akvædukter. Den første er den 971 meter lange Valens-akvædukt (Bozdoğan), bygget af kejser Valens i år 368. Den anden er den 115,45 meter lange Mağlova-akvædukt, bygget af kejser Justinian I.

Området, hvor cisternen er placeret, er lidt større end en fodboldbane (140 m x 70 m), og væggene er bygget med 4,8 meter tykke mursten. Gulvet blev gjort vandtæt med et lag murermørtel, og cisternen har en kapacitet på 100.000 tons vand og dækker et areal på 9.800 m².

Basilika Cisternens søjlerækker

Række efter række af historiske søjler møder dig, lige så snart du går ned ad trappen. I alt der 336 indre søjler, fordelt på 12 rækker 28 søjler i hver. Højden svarer til en 3-etagers bygning – nogle er endda højere, med en højde på omkring 9 meter.

De mange søjler og højden får designet til at ligne et palads og derfor har det også fået kælenavnet ”Det sunkne palads”.

Søjlerne er af forskellige stilarter og er blevet genbrugt fra forskellige antikke steder, hvilket giver cisternen et unikt udseende. Søjlerne er blandt andet hentet fra templer og gamle bosættelser. 98 af søjlerne er af korintisk stil, mens andre har doriske træk.

Det siges, at omkring 7.000 slaver blev brugt under konstruktionen af cisternen. Derfor er en af søjlerne dekoreret med tårelignende motiver, også nogle gange refereret til som påfugleøjne. Man mener, at disse symboler blev udskåret til minde om de slaver, der døde under byggeriet. I dag bruges denne søjle som ønskesøjle.

Gåden om Medusas hovederne i Basilica Cisternen

Den største seværdighed indeni cisternen er Medusas hovederne. Det siges, at kejser Justinian I, der byggede cisternen, med vilje placerede Medusas hoved i cisternen for at beskytte strukturen.

Medusahovederne, som bruges som søjlebaser, er placeret på to forskellige måder. Den ene er anbragt på siden og den anden på hovedet.

Begge anses som mesterværker fra den yngre romerske periode (4. århundrede). Forskere mener, at de blev hentet hertil blot for at blive brugt som sokler, fordi de passede perfekt i størrelsen, men mange mener også, at deres placering bærer mytologisk betydning, hvilket tiltrækker mange besøgendes opmærksomhed.

Ifølge den græske mytologi var Medusa én af de tre Gorgoner, kvindelige monstre fra underverdenen, og havde slangehår og evnen til at forvandle enhver, der så hende i øjnene, til sten. Man mener, at Gorgonbilleder og skulpturer blev brugt til at beskytte vigtige bygninger i oldtiden, hvilket kan være forklaringen på, hvorfor Medusahovederne blev anbragt i cisternen.

Ifølge nogle antagelser blev Medusahovederne i cisternen anbragt sidelæns og på hovedet for at undgå henvisning til hedenske symboler, da cisternen blev bygget i den kristne tid.

I nyere tid er en kunstinstallation af Medusa også lavet ved siden af hovederne og den passer perfekt ind i omgivelserne, selvom måden den er lavet på, er meget moderne. Kunst installationen af Medusa er en figur som står ude i vandet og med nævne mellemrum kastes der lys på hende, så hendes skygge kan ses på den store murstensvæg.

Genopdagelsen af Basilika Cisternen i Istanbul

Efter osmannerne etablerede deres egne vandsystemer i byen, gik cisternen i glemmebogen indtil den blev fundet igen i 1545, da Petrus Gyllius, som var på jagt efter byzantinske antikviteter, fik nys om at man fra visse boliger kunne hente vand op bare ved at sænke en spand ned gennem gulvet, og at man sågar kunne fange fisk!

Han fandt på den måde vej til cisternen, hvor han sejlede på vandet og målte søjlerne. Hans optegnelser blev senere brugt af mange eventyrere.

Herefter gik cisternen igen i glemmebogen, eller rettere den blev brugt som losseplads.

Heldigvis gik den ikke helt tabt. Bevaringsprojekter og oprydninger særligt i 1955-60 og et større renoveringsprojekt i 1985 gjorde, at man i 1987 kunne åbne cisternen igen, denne gang for offentligheden som museum.

Som cisternen er nu, er den ikke bevaret sin oprindelige tilstand. Udover renoveringsprojekt i 1987 blev der i maj 1994 gennemført endnu en stor oprensning og restaurering gennemført.

I dag kan man se fisk svømme i det specielle bassin i cisternen, hvilket viser, at der har levet liv i vandet i hele dens historie.

Til moderne museum med kunst

En endnu nyere restaurering blev igangsat i 2017 og afsluttet i 2022. I denne periode blev cisternen lukket for offentligheden i flere omgange. Jeg besøgte selv Basilika Cisternen i 2020, hvor den var åben men med et meget anderledes udseende, end den er nu.

Målet med det nye restaureringsarbejde var at sikre strukturens stabilitet, forbedre de besøgendes sikkerhed og samtidig skabe en mere stemningsfuld og moderne museumsoplevelse.

Den mest iøjnefaldende ændring er det nye lysdesign, som har forvandlet rummets atmosfære og gør det meget nemmere at tage pæne billeder. De 336 søjler, som engang stod i halvmørke, er nu oplyst af kunstfærdig og diskret LED-belysning, der fremhæver hver enkelt søjles unikke karakter og som skifter farve.

Gangbroen rundt i cisternen er også ændret, så vejen forbi Medusa hovederne nu er en helt anderledes oplevelse.

Derudover er der nu løbende forskellige kunstudstillinger i vandet, så man ved flere besøg vil kunne opleve forskellig kunst.

Hollywood film i Basilika Cisternen

Basilika Cisternen har været lokationen for mange Holleywood film.

Stedet er brugt i Dan Browns roman “Inferno” og den efterfølgende filmatisering. Den stemningsfulde underjordiske cisterne spiller en central rolle i filmens dramatiske slutning, hvor Robert Langdon (Tom Hanks) forsøger at forhindre en global katastrofe.

Den blev også brugt i James Bond-filmen “Fra Rusland med kærlighed”, hvor han sejler under det russiske konsulat. I den ikonisk scene bevæger Sean Connery som James Bond sig gennem de mystiske, vandfyldte søjlegange under Istanbuls gader. Cisternens dunkle stemning og skjulte gange bruges som hemmelig adgangsvej til det sovjetiske konsulat.

Besøg fra verdensberømte ledere

Gennem årene har mange prominente personer besøgt cisternen, fra tidligere amerikansk præsident Bill Clinton til Hollands tidligere premierminister Wim Kok, Italiens udenrigsminister Lamberto Dini, Sveriges tidligere statsminister Göran Persson og Østrigs tidligere statsminister Thomas Klestil.

Praktisk information om Basilika Cisternen i Istanbul

Entré: 09.00-18.30: 1.300 TL. 19.30-22.00: 2.000 TL (for udenlandske statsborgere, tyrkere har en anden pris)

Basilika Cisternens åbningstider: Hver dag fra: 09:00 – 23:50

Website: yerebatan.com/en

Telefon: +90 212 512 15 70

Adresse: Alemdar, Yerebatan Cd. 1/3, 34110 Fatih/İstanbul, Tyrkiet

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, BASILIKA CISTRENEN ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, HISTORISKE OPLEVELSER I ISTANBUL, FAKTA OM ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SUNKNE PALADS, BASILICA CISTERN, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.

Indlægget Seværdighed i Istanbul: Basilika Cisternen ”Det sunkne palads”. blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

På dansk kender vi moskéen som Den Blå Moské p.g.a. de blå kakler, som moskéens indre er dekoreret med. På tyrkisk hedder den Sultanahmet Camii (Sultan Ahmets Moské). Moskéen ligger i Sultanahmet-kvarteret i Istanbul lige overfor Hagia Sophia.

I mit arbejde som rejseleder, leder jeg årligt en håndfuld turer til Istanbul. Og fast på programmet er altid den berømte blå moské, som er en af Istanbul bedste seværdigheder – og gratis seværdigheder.

I denne rejseblogs artikel vil jeg fortælle dig om (næsten) alt det, som jeg fortæller mine gæster når vi besøger moskéen, så du kan besøge Sultanahmet Camii på egen hånd og alligevel få det hele med.

Den Blå Moské vs Hagia Sophia

Når du ankommer til pladsen er ikke ualmindeligt for turister som besøger Istanbul første gang, at blive i tvivl om hvilken moské, der er den blå moské.

Lige overfor hinanden opdelt af en stor plads ligger Den Blå Moské og Hagia Sophia.

Hvis du står med sporvognen og Basilika-cisternen i ryggen og kigger mod pladsen så har du Hagia Sophia til venstre og Den Blå moské til Højre. Kommer du fra Hippodromen, så er det Den Blå Moské som ligger tættest på Hippodromen og Spiralsøjlen. Udefra ser Hagia Sophia også mere lyserød ud og har 4 minaretter mens Den Blå moské har 6 minaretter.

De to moskéer ligger ganske vidst tæt på hinanden, men de meget forskellige i deres arkitekturer og deres historie.

Den Blå Moské blev bygget med formålet at være en moské, med formålet at den skulle udkonkurrer nabo moskéen Hagia Sophia, både størrelse og skønhed. De startede med at bygge moskeen i 1609 og den var færdigbygget i 1616.

Den Blå Moské er tegnet af arkitekten Sedefhar Mehmet Ağa, som havde studeret under den kendte tyrkisk arkitekt Sinan og moskéen blev bygget for sultanen Ahmed I.

Hagia Sophia derimod blev oprindelig bygge som en kirke, men blev med tiden til en moské. I 1935 blev Hagia Sophia omdannet til et museum indtil 2020 hvor den tyrkiske præsident Ergovan igen synes det skulle være en moské. Da det var museum skulle man betale entré men Hagia Sophia blev moské blev entreen gratis – indtil 2024, hvor man nu pludselig skal betale entré for at se moskéen, hvilket ellers er uhørt for moskéer. Entréen til Hagia sophia koster 25€ og giver adgang til galleriet, hvilket betyder man ikke kan komme ned på gulvet (mere). Den Blå moské har aldrig været et museum og har altid været gratis at besøge.

Den Blå Moskés opbygning og hvordan du kommer ind

Den Blå Moské består af en forgård og et hovedrum. Derudover har moskéen en grundskole og et suppekøkken (en imaret), hvor fattige mennesker kan få udleveret mad. Frem til det 19. århundrede var der også både et hospital, tyrkisk bad og et sted, hvor rejsende kunne overnatte (et karavanserai, på dansk kendt som karavanestation) ved Den Blå Moske.

Som gæst skal man forvente at stå i kø for at komme ind at se Den Blå Moské. Indgangen er blevet rykket siden jeg så den første gang. Dengang kom man ind via siden og man stod i kø på den smukke marmorplads som er til højre for moskéen.

Nu kommer man ind fra bagsiden af bygningen og det er almindeligt at køen går ud og ned langs Hippodromen. Jeg har flere gange stået i kø med mine gæster, når jeg har været på arbejde som rejseleder, men selvom køen virker lang, så går det hurtigt nok og den længste kø jeg har stået i tog 30 minutter.

Ved indgangen – som i dette tilfælde er bagindgangen, er det tydeligt afmærket, hvornår man skal tage sine sko af. Man skal tage sine sko med sig og ikke efterlade dem, da man ikke kommer ud samme sted som man kom ind. Der er reoler inde i moskéen man kan stille dem på, men husk du ikke må stille dem fra dig på gulvet, det er meget respektløst. Hører du til de forberedte, så tag en pose med til dine sko eller placer dem i f.eks. din rygsæk.

Der hvor du tager skoene af, er også der man dækker sig også til, hvis man ikke allerede er det. For mænd og kvinder gælder det at skuldre og knæ skal være. For kvinder skal man også dække håret med et tørklæde men man som mand skal tage eventuelle hatte eller kasketter af.

Har man ikke husket at få tøj og tørklæde med til at dække sig, så kan det lånes ved en lille skurvogn som man kommer fordi mens man står i kø Den Blå Moské og afleveres igen ved udgangen.

Inde i Den Blå Moské

Nu er du kommer ind i Den Blå Moské, kan du begynde at se dig rundt i den smukke bygning.

Først og fremmest er det tydeligt hvilket område du må opholde dig i som turist og gæst i moskéen. Måske vil der være folk på den anden side af indhegningen som beder, sidder og snakker eller børn som leger.

Husk at tænk som en voksen her; Det er deres religion, de må gøre, som de vil i bedeområdet. Du er gæst og på besøg i deres bygninger, selvom det ser sjovere ud, der hvor de opholder sig, så må du ikke gå derhen.

Kig i stedet op på hovedkuplen.

Hovedkuplen har en højde på 43 meter og en diameter på 23,5 meter og er omgivet af fire mindre kupler, der igen er omgivet af flere endnu mindre kupler. Hver mindre kuppel har fem vinduer. Et smukt syn som man kan blive næsten svimmel af at kigge på.  

De smukke Iznik fliser

Det indre af moskeen er beklædt med mere end 20.000 håndlavede keramiske fliser fra İznik i mere end halvtreds forskellige tulipanafbildninger. Fliserne på den nederste del af væggene er traditionelt i design, mens galleriniveauet er mere prangende med repræsentationer af blomster, frugter og cypresser.

Iznik-fliser, også kendt som İznik çini på tyrkisk, er keramiske fliser, der er produceret i den tyrkiske by İznik (nær Bursa, 150 km fra Istanbul). Disse fliser er berømte for deres smukke og detaljerede kunstværker, der ofte inkluderer blomstermotiver, geometriske mønstre og abstrakte designs.

Iznik-fliser blev først produceret i det 15. århundrede under det osmanniske rige og blev brugt til at dekorere moskéer, paladser, hellige steder og andre bygninger af betydning.

Fliserne er kendt for deres karakteristiske farvepalet, der omfatter dybblå, lyseblå, turkis og hvid, samt deres brug af ædelmetalpigmenter som gyldne og kobberfarver.

De øverste dele af interiøret i Den Blå Moské er domineret af blå farve, og deraf det danske navn for moskeen, selvom farven ikke er så dominerende, som mange tror den er.

Mere end 200 blyindfattede vinduer med utrolige mønstre lader lyset komme ind i bygningen og giver det smukke farvespil på fliserne.

Dekorationerne i moskéen omfatter også vers fra Koranen, mange af dem lavet af Seyyid Kasim Gubari, der betragtes som den fornemste kalligraf af sin tid. Gulvene er belagt med ægte tæpper, der er doneret af de mange troende muslimer, som kommer i moskeen.

I alt er der plads til 10.000 bedende i Den Blå Moské og det er ikke ualmindeligt at der om fredagen, som er muslimernes helligste dag, er godt fyldt om i moskéen. Under de store bedetider er der lukket for turister i moskéerne, så planlæg dit besøg efter bedetiderne.

Strudseægget i lysekronen

Jeg synes, at en af de sjoveste detaljer i Den Blå Moské, er at den er dekoreret med strudseæg, som hænger i lysekronerne.

Hvorfor hænger der strudseæg i moskéen?

Strudseæggene har stadig deres æg indeni og det afgiver en lugt, som edderkopper og skorpioner kan lugte, men mennesker ikke kan. Af samme grund vil man finde strudseæg i mange ortodokse kirker i Balkan og Grækenland. Og en fin bekræftelse på det virker er, at der ikke er et eneste spindelvæv at se i moskéen.

I samme historie siger man også at de advarer mod jordskælv. Det gør det jo i teorien også, men man ser det bare først når jordskælvet er i gang, og der er man jo sjældent selv så meget i tvivl, at man har brug for at kigge på om ægget i lysekronen svinger for at vide der er et jordskælv i gang.

Udgangen er indgangen

Når du er færdig med at nyde moskéen, så går man ud af det, der oprindelig var hovedindgangen. Før man går ned ad trappen sidder der en mand i en lille boks som man kan give en donation til. Giver man en donation får man et lille stykke papir med hvor meget man har doneret, som man kan gemme som et lille minde.

Jeg opfordrer alle til at give en lille donation, så man er med til at sikre de i fremtiden også kan holde moskéen vedligeholdt samt undgå at der begynder at komme entré på at besøge moskéen, ligesom de gør ved Hagia Sophia.

Praktisk information om Den Blå Moské i Istanbul:

Entré: Gratis

Den Blå Moskés åbningstider: Åben for besøgende dagligt fra kl. 08:30 til 18:30. Bemærk, at moskeen er lukket for turister under de fem daglige bønner og i cirka to timer omkring fredagsbønnen

Website: sultanahmetcami.org

Adresse: Binbirdirek, At Meydanı Cd No:10, 34122 Fatih/İstanbul, Tyrkiet

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, DEN BLÅ MOSKE ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, SULTAN AHMET MOSKEEN, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.

PIN IT!

Indlægget Seværdighed: Den Blå Moské – Sultanahmet Camii i Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Nu bliver der konkurreret, i ægte tyrkisk stil

Som nævnt ovenfor, så var konkurrence mellem butikkerne forbudt indtil det 19. århundred. Men den del af Grand bazaarens historie er nu for alvor forbi.

Med det samme du træder ind i det overdækkede Grand bazaar, kæmper de mange sælgere om ens opmærksom og smarte små “score sætninger” bliver brugt, i forsøg på at få dig ind i deres butikker.

Læs også >> Gadebasarer i Istanbul

Efter mange år i Tyrkiet, er jeg efterhånden vant til at blive råbt efter, og jeg har med tiden lært, at det nemmeste er, at ignorere dem, med mindre jeg er oprigtig er interesseret i deres vare.

Min far er helt modsat, han ønsker at drille gadesælgere tilbage. Når de spørg for han er fra, siger han Frankrig også står han med julelys i øjnene og venter spændt på at se, hvad de kan sige på fransk (min far kan ikke fransk)

Moderne shopping kombineret med historisk vigtighed

I århundreder var Grand Bazaar et af de vigtigste handelsknudepunkter i verden.

Det plejede at være organiseret sådan, at hver gade kun solgte en type varer – og gadenavnet afspejlede handelens art.

Denne opdeling er gradvist forsvundet selvom man godt kan se, at nogle gader har mange af én slags sælgere, som f.eks en gade med smykkeforhandlere, en gade med tæpper, en gade med lædervarer, osv osv.

En af de mest interessante fakta om Istanbul er, at Grand Bazaar ifølge tidsskriftet Travel & Leisure var den nr. 1 mest populære turistattraktion i verden – med over 91 millioner besøgende om året!

Det betyder mellem 250.000 og 400.000 besøgende hver dag. 

Find Grand Bazaar her:

PIN IT!

GRAND BAZAAR ISTANBUL, ISTANBUL GRAND BAZAR, SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, OPLEVELSER I ISTANBUL, DET STORE MARKED I ISTANBUL, DE MEST TURISTED STEDER I ISTANBUL, SHOPPING I ISTANBUL, ISTANBUL SHOPPING

Indlægget Rejseguide: Alt du skal vide om Grand Bazaar, Istanbul blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Da jeg mødtes med danske Martin i Istanbul til en øl i Kadiköy tilbød han at tage mig (og vores tyrkiske kærester) med på en tur til bydelen Eyüp på en søndagstur.

Læs også >> Mødet med den verdensberømte Hagia Sophia kat Gli

Martin har boet mange år i Istanbul, så selvom han ikke er indfødt lokal, så kender han byen meget meget bedre end jeg gør!

Og hvem siger nej til en hyggelig udflugt med nye venner? Jeg gør i hvert fald aldrig!

Så dette rejseblog indlæg vil jeg gerne fortælle i billeder, så I kan se, hvor dejlig en tur vi havde!

Turen til Eyüp i Istanbul

Martin fortalte mig før turen, at grunden til han tog Eyüp, var fordi det var en af de steder i Istanbul, hvor der ikke er særligt turistet (med udenlandske turister) og fordi man i Eyüp slet ikke kan mærke, man er i Istanbul.

Så morgen startede med vi tog sporvognen til Karaköy, hvorfra vi skulle med færgen til Eyüp. Martin og hans kæreste ville møde os på færgen. Vi købte vores billetter til færgen med vores Istanbul Kart (et elektronisk kort til de offentlige transportmidler) også steg vi på færgen og fandt Martin og Mehmet.

Den smukkeste måde at opleve Istanbul på

En af de ting jeg elsker allermest i Istanbul, er at sejle med færgerne. Det er super billigt at komme rundt med dem (vi snakker seriøst 2-10 kr for en tur) og udsigten er konstant helt magisk. Turen fra Karaköy til Eyüp går igennem Det gyldne Horn.

Lidt fakta om Det Gyldne Horn I 1950’erne eksploderede befolkningstallet i Istanbul og det, sammen med en ineffektive bygningslove, gjorde at Det gyldne Horn blev fyldt med byspildevand og industriaffald, hvilket resulterede i en frygtelig lugt. Men i 1980’erne begyndte en større oprydning, som bestod i at rydde op i fabrikkerne og bygge ordentlige spildevandsanlæg omkring Det Gyldne Horn. I dag lugter der neutralt og udsigten er skøn.

Vi sejlede i ca. 15-20 minutter. I den tid fik jeg taget en maaaasse billeder og drøftet verdenssituationen med Martin på dansk, mens vores tyrker drenge drøftede den på tyrkisk.

Fra det øjeblik vi stiger af færgen bliver jeg helt forelsket i Eyüps skønne små huse. Der er SÅ hyggeligt. Jeg har følelsen af at være i en lille tyrkisk landsby, og IKKE at være i Istanbul. Det er virkelig en lille boble i Istanbul, som ellers er en storby med fuld fart på.

Eyüp Sultan Moské

Eyüp største seværdighed er Eyüp Sultan Moskéen, eller nærmere betegnet graven indeni den.

Eyüp Sultan Moské (Eyüp Sultan Camii) er en af de mest hellige og vigtigste moskeer i hele Tyrkiet. Det er den, fordi den ligger på gravstedet for Abu Ayyub al-Ansari (Eyüp Ensari på tyrkisk). Eyüp var en ven og flag–bærer for profeten Muhammed. Eyüp blev dræbt under den første arabiske belejring af Konstantinopel ( 674-678). Bydelen Eyüp er logisk nok også opkaldt efter ham.

Mange tyrkere kommer til Eyüp for at se graven, som vi naturligvis også skulle se.

Gårdhaven rundt om moskéen er rigtig flot. Den er ren og smukt udsmykket.

Inde i gårdhaven er der en meget populær vandhane. Tyrkerne fylder vand i metal koppen i kæden og drikker af vandet, som var det verdens fineste vin (før COVID-19).

Vi sprang “drikke vand” oplevelsen over og gik i stedet mod Eyüps grav.

Eyüp Sultan graven

Vi tog plastik-fusser på skoene og jeg tog et tørklæde over håret. For at komme ind i graven, skulle vi igennem en lille smal gang. Der var utrolig stille ved graven.

Nogle stod foran graven og sagde en bøn. Stod de for længe, sendte en sikkerhedsvagt den videre, så menneskemængden ikke blev for stor.

På vej mod Eyüp svævebanen

Vi går rundt om moskéen på vej mod svævebanen. Der er et utal af boder, som sælger alverdens halløj. Det er halløj, der er tiltænkt tyrkiske turister.

Vi finder med lethed Eyüp svævebane (Eyüp Teleferik). Med vores Istanbul Kart betaler vi ganske få kroner for turen. Der er en lille bitte kø, og på ingen tid er vi i svævebanen.

Afsted med Eyüp svævebanen

Svævebanen har den mest fantastiske udsigt over Istanbul.

Under os var der et kæmpe stort gravsted, hvilket var meget unikt at se oppe fra. I Tyrkiet bliver gamle gravsteder ikke fjernet, de får lov at blive forevig, så nogle af gravene er rigtig rigtig gamle.

Da vi nåede frem med svævebanen var der en fantastisk udsigt.

På toppen var der også en café, hvor vi fik os kop tyrkisk te sammen med rigtig rigtig mange andre.

Tyrker drengene fik lov at sludre lidt på tyrkisk, men mig og Martin tog os en snak om det tyrkiske uddannelsessystem. Martin er nemlig engelsk underviser på et universitet i Istanbul, så han har et helt unikt indblik i systemet,  som jeg rigtig gerne ville høre om.

Turen ned igennem gravpladsen

Turen ned tog vi til fods, igennem den stor gravplads. Selvom det var lidt køligt, så var vi utrolig heldige med solskin på denne dag i februar. Og det er en oplevelse i sig selv, at se de mange mange mange grave.

På vej tilbage til færgen gik vi endnu engang forbi Eyüp Sultan moskéen og torvet. Op ad dagen var der kommet mange flere turister og lokale udenfor.

Dagen sluttede med færgen tilbage til Karaköy og en skøn frokost.

Tak fordi du tog med på denne visuelle rejse med mig og mine venner. Afslutningsvis vil jeg lige nævne at Martin har startet bloggen / info siden Mitistanbul.dk, som du helt sikker bør tjekke ud.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, EYUP ISTANBUL, BYDELE I ISTANBUL, ISTANBUL BYDELE, FAKTA OM ISTANBUL, DANISH TRAVELBLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.

Indlægget Seværdighed i Istanbul: Eyüp bydelen blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.