Da vi var på roadtrip gennem det vestlige Tyrkiet, var det derfor et oplagt stop undervejs.

Jeg kendte selvfølgelig stedet fra historiebøgerne, men det er først, når man står blandt de enorme ruiner højt oppe over Bergama, at man forstår, hvor imponerende den antikke by egentlig har været.

Under besøget optog jeg også en YouTube-video fra området, så du både kan se ruinerne og få en fornemmelse af stemningen.

I denne guide har jeg samlet mine oplevelser, praktiske tips og de vigtigste seværdigheder, så du nemmere kan planlægge dit eget besøg i Pergamon og Bergama.

Pergamon og Bergama

Pergamon var tidligere et selvstændigt kongerige og blev bygget op som en by, der skulle kunne måle sig med Athen.

På sit højdepunkt boede der omkring 200.000 mennesker i byen og Akropolis i Pergamon blev lavet som en kopi efter Akropolis i Athen.

Et af de mest kendte elementer ved Pergamon var biblioteket med cirka 200.000 bind, som var et af de vigtigste biblioteker i den antikke verden og blev anset som næststørst efter biblioteket i Alexandria.

Det tredje største bibliotek blev nævnt som værende i Efesos, som ligger 200 km fra Pergamon, ligeså i Tyrkiet.

Pergamon er også på UNESCO liste i Tyrkiet, hvilket virkelig siger noget om at stedet er værd at se.

Alexandria og Pergamon konkurrerede ikke kun om størrelsen på deres biblioteker, men var også rivaler inden for kunst og videnskab. Pergamon var kortvarigt provinshovedstad, før denne titel blev flyttet til Efesos.

Ifølge en historie knyttet til Pergamons bibliotek er historien om at Egypten stoppede med at sende papyrus, som de brugte til at lave bøger. Derefter begyndte man at bruge dyreskind, som blev bundet sammen, og det blev kendt som pergament. Historien siger også at 200.000 pergamenter i år 41 f.Kr. blev flyttet fra Pergamon til Alexandria som bryllupsgave fra Mark Antony til Cleopatra, og at de senere blev ødelagt af brand.

Under Osmannerriget blev en del sten- og marmorarbejde transporteret til museet i Berlin, som i dag er det de fleste kender Pergamon for.

Det romerske teater i Pergamon er kendt som det stejleste romerske teater og det er så stejlt, at jeg selv opgav at gå derned og i stedet sendte dronen i luften for at tage billeder af det. Det havde før 80 rækker og plads til 15.000 tilskuere.

Pergamons historie i korte træk

Pergamon og dets omgivelser har været beboet siden forhistorisk tid og blev et vigtigt centrum i hellenistisk og romersk periode. Fund fra udgravninger beviser, at der fandtes en mindre bosættelse i det 6. og 5. århundrede f.Kr. på det sted, hvor Pergamon ligger.

Byen kom under Alexanders herredømme i 334 f.Kr., og efter Alexanders død overtog Lysimachos kontrollen (301 f.Kr.). Lysimachos betroede sin skat på 9000 talenter til Philetaieros for at få den opbevaret i det velbefæstede Pergamon.

Philetaieros forrådte dog Lysimachos og brugte disse penge til at etablere Pergamons dynasti.

Philetaieros (283–263 f.Kr.) udvidede de nordlige grænser helt op til Marmarahavet. Efter hans død fulgte:

• Eumenes I (263–241 f.Kr.)
• Attalos I (241–197 f.Kr.)
• Eumenes II (197–159 f.Kr.)
• Attalos II (159–138 f.Kr.)
• Attalos III (138–133 f.Kr.)

Attalos I vandt over galaterne, som man hidtil havde betalt tribut til.

Senere erobrede Eumenes II hele Lilleasien ned til Taurusbjergene gennem Apamea-traktaten (188 f.Kr.).

Efter sejren over Antiochos III, nåede riget – fra Marmarahavet til Middelhavet – sin mest magtfulde politiske periode.

Kongerne i Pergamon støttede kunst og kultur, hvilket resulterede i mange betydningsfulde værker inden for arkitektur og skulptur.

I 133 f.Kr. blev kongeriget overdraget til Romerriget i henhold til Attalos III’s testamente, og byen bevarede sin betydning som hovedstad i provinsen Asien under Rom.

Befolkningen voksede til omkring 150.000 i den romerske kejsertid, og vigtige byggeaktiviteter fortsatte.

Da kristendommen opstod, blev Pergamon hjemsted for en af de første kristne menigheder.

Asklepieion, sundhedscenteret, var også vigtigt for Pergamon. Det blev etableret i 4. århundrede f.Kr., og Asklepios-helligdommen fungerede som et betydningsfuldt sundhedscenter gennem den hellenistiske periode og havde sin storhedstid i det 2. århundrede e.Kr..

Pergamon blev også påvirket, da Romerriget begyndte at miste magt i det 3. århundrede e.Kr.

Byen blev overtaget af Det Byzantinske Rige i 395 e.Kr. og blev mindre. I byzantinsk tid blev byen omgivet af en smallere bymur.

Pergamon blev kortvarigt erobret af araberne i år 716, og blev derefter generobret af tyrkerne.

Under Seljuk- og Osmannerriget blev velstand og byggeri betragtet som meget vigtige, og mange religiøse og civile bygningsværker har overlevet.

Bergama-tæpper

Byen Bergama, som Pergamon ligger i, er i dag særligt kendt for sine tæpper. Derfor kan man også se flere tæppebutikker i centrum af byen

De tidligste eksempler på tyrkisk tæppevævning stammer fra Centralasien, fundet i tyrkiske kurganer, og det ældste eksempel, der nævnes i antikke kilder, er Pazırık-tæppet fra 4.–3. århundrede f.Kr. Traditionen blev bragt til Anatolien af tyrkiske nomader og fortsatte her.

Udviklingen af tæppevævning i Bergama går tilbage til 14. århundrede. Bergama blev et vigtigt center for tæppeproduktion i Vestanatolien og fortsatte som produktionscenter frem til 17. århundrede. Regionen udviklede en specifik stil ved at tilføje lokale karakteristika til de nationale kompositioner, og Bergama-tæpper tiltrak stor opmærksomhed både i og uden for landet.

Særligt i Europa blev Bergama-tæpper brugt som dekorative elementer i paladser og i hjem hos eliten og aristokratiet. Europæiske kunstnere afbildede dem i deres malerier, og tæpperne fik dermed en plads i verdens tæppelitteratur med navne knyttet til kunstnere, som gengav dem, herunder Holbein, Lotto, Memling og Bellini.

Bergamas sene tæpper fra 18., 19. og 20. århundrede blev produceret efter at byen ikke længere var centrum for fremstillingen. Især tæpper fra de nomadiske Yuruk-stammer i Yağcıbedir-, Kazak- og Yunddağı-regionerne afspejler Bergamas kulturelle indhold gennem rig komposition, levende farver, væveteknik og variation i produkter som bønnetæpper, gulvtæpper og saddeltasker.

Mange højkvalitetstæpper fra Bergamas sene periode udstilles i Bergama Museums tæppesamling.

Helligdomskomplekset Asklepieion

Asklepieioner, opkaldt efter lægeguden Asklepios, fandtes i mange antikke byer, men de vigtigste lå i Pergamon, Kos og Epidaurus. Bergama Asklepieion beskrives som det mest kendte og sofistikerede af dem.

Helligdomskomplekset blev grundlagt i den hellenistiske periode og forener Asklepios, hans datter Hygieia og Telesphoros, som blev tilbedt i Anatolien før Asklepios’ kult. Det viser fremskridt inden for lægevidenskab gennem inspiration, rekreation og kultur med helbredende kilder, frisk luft og behandlinger relateret til temaet. Metoderne foretrækkes, fordi de også er videnskabeligt understøttede, og medicinske behandlinger blev ledsaget af kunstneriske aktiviteter og religiøse ritualer.

Bergama Asklepieion nævnes også som stedet, hvor den berømte læge og filosof Galen blev oplært og praktiserede medicin. Galen blev senere personlig læge for den romerske kejser Marcus Aurelius. Ifølge myterne udviklede han modgift mod bid og stik fra giftige insekter, slanger og skorpioner, og Asklepieion blev et populært helbredelsescenter.

Der nævnes også, at de første metoder inden for kemisk anæstesi blev brugt her, og at der i oldtiden stod skrevet over indgangen til helligdommen: “Døden kan ikke komme ind her.”

Læs også >> Epidauros: Verdens smukkeste antikke teater og medicinsk helligdom

Slager som medicinsk behandling

Myten om slangesøjlen fortæller om en patient, som kom til Bergama Asklepieion og blev optaget ved Virankapı. Han blev afklædt, badet af Asklepiaderne og klædt i en hvid kåbe, hvorefter han blev ført til inkubationskammeret. Asklepiaderne undersøgte hans vrangforestillinger og drømme uden at finde årsagen, og han fik besked på at vente. Inden for få dage blev hans tilstand alvorlig, og da rystelser og kramper opstod, blev det klart, at han var blevet forgiftet. Galen blev tilkaldt og besluttede, at patienten skulle føres til indgangen, så de pårørende kunne hente ham, før han døde.

Patienten blev efterladt ved indgangen til skovstien.

Den desperate patient så to slanger drikke mælk fra samme skål, og mens de kæmpede om mælken, gylpede de gift i den. Med tanker om selvmord kravlede patienten hen og drak den giftige mælk.

Han faldt i søvn, og da hans sønner fandt ham, troede de, han var død, men da de vendte hans ansigt, rejste han sig.

Galen blev informeret og omfavnede patienten i glæden over at have fundet en modgift. Han rejste en votivsøjle med relief af to slanger, der gylper mælken op, som de drak fra samme skål. Slangens brug som symbol i moderne medicin og farmaci knyttes til dens helbredende egenskaber siden oldtiden.

Praktisk information om Pergamon i Tyrkiet

Entré: Voksen: 15 €.

Website: muze.gov.tr

Telefon: +90 2326312884

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen

Åbningstider for Pergamon

Adresse: Ulucamii, Akropol Cd. No:10, 35700 Bergama/İzmir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: PERGAMON, PERGAMON TYRKIET, BERGAMA, BERGAMA TYRKIET, PERGAMON RUINER, DEN ANTIKKE BY PERGAMON, AKROPOLIS I PERGAMON, OPLEVELSER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I BERGAMA, GUIDE TIL PERGAMON, REJSEGUIDE TIL TYRKIET, TYRKIET ROADTRIP, ANTIKKE BYER I TYRKIET, HISTORISKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Guide til Pergamon ruiner og Bergama, Tyrkiet blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Men Bulgarien er meget mere end det!

Det er et af Europas ældste lande, hjemsted for verdens fineste rosenolie – og et af de få lande hvor man siger “nej” med et nik og “ja” med en hovedrysten.

I denne artikel har jeg samlet 10 spændende, skæve og lærerige fakta om Bulgarien – lige fra deres unikke alfabet og historiske arv til folkesange i rummet og spaoplevelser i varme mineralbade. Bulgarien er et land med dybe rødder, rig kultur og masser af personlighed – og det fortjener langt mere opmærksomhed på din mentale rejseliste.

Læs med og bliv klogere på landet, der har både rødder i det antikke Thrakien, de mange punkter på UNESCO’s verdensarvsliste og verdens ældste banitsa-opskrifter.

10 sjove fakta du (måske) ikke vidste om Bulgarien

Bulgarien er et af Europas ældste lande

Bulgarien er det ældste europæiske land når man ser på lande med et navn, der aldrig har ændret sig. Faktisk findes nogle af de tidligste spor af Homo sapiens i Europa netop på det, der i dag er bulgarsk territorium.

Bulgarien var hjemsted for den antikke region Thrakien, som i dag dækker dele af Bulgarien, Tyrkiet, Rumænien og det nordlige Grækenland.

Romerriget erobrede Thrakien i det 1. århundrede e.Kr., og senere invaderede slaverne området i det 5. og 6. århundrede. I år 681 e.Kr. besejrede bulgarerne, et tyrkisk folk nord for Sortehavet, slaverne og gav navn til landet. Derfor regnes 681 e.kr i dag som Bulgariens officielle grundlæggelse. Bulgarerne havde en udviklet kultur og en kalender baseret på Jupiter og Solen.

Det første bulgarske imperium havde sin storhedstid i det 10. århundrede og var kendt for sine litterære skoler og unikke kultur. I 1396 faldt Bulgarien under det Osmanniske Rige, mistede halvdelen af sit territorium og var under osmannisk herredømme i næsten 5 århundreder.

I dag rangerer Bulgarien, som nummer tre i Europa, når det gælder værdifulde arkæologiske monumenter. En ære, landet deler med Grækenland og Italien, to af de andre ældste lande i Europa.

Bulgarsk rosenolie er verdens foretrukne

Bulgarien er verdens største producent af rosenolie, som er en vigtig ingrediens i mange parfumer. Roserne, der dyrkes i Rosendalen i Bulgarien, står faktisk for 70–85 % af al rosenolie i verden.

Den berømte bulgarske rosenolie er højt værdsat for sin kvalitet og duft, og er samtidig den dyreste rosenolie på markedet, med priser på over 100.000 kr pr. kilo.

For at producere rosenolie i topkvalitet forbereder landmænd i de bulgarske landsbyer markerne i et helt år, selvom blomstringen kun varer et par uger. Rosenbladene skal destilleres inden for en time efter høst for at bevare deres fine aroma og egenskaber.

Læs også >> De smukke lavendel og rosen marker i Isparta

Bulgarsk folkesang er i rummet

“Izlel e Delyu Haydutin” er en traditionel bulgarsk folkesang, som blev udvalgt til at repræsentere menneskeheden i rummet. Den blev indspillet af Valya Balkanska, en bulgarsk folkesanger med en kraftfuld stemme og dyb forankring i Balkans musikalske arv.

Sangen blev i 1977 udvalgt til at indgå på Voyager Golden Records projekte – en guldplade, som NASA sendte ud med rumsonden Voyager I.

NASA-videnskabsmændene, der organiserede Voyager Golden Records projektet, var meget optaget af muligheden, eller nærmere chancen for, at der kunne eksistere liv uden for Jorden. Hvis der gør, og hvis det kunne kontaktes, har NASA forsøgt at sende et symbol fra menneskelivet på jorden med de kalder “vores lyde, vores videnskab, vores billeder, vores musik, vores tanker og vores følelser” på et album, der nu er kendt som Voyager Golden Records.

Bulgarien har en af de ​​29 musikalske kompositioner inkluderet på albummet, der blev sendt op med rumsonderne Voyager I og II den 20. august og den 5. september 1977. Albummet indeholder udover de 29 sange også 116 billeder, en række lyde fra naturen og talte hilsner på 55 sprog.

På Nasa´s hjemmeside kan man se at navnet på den bulgariske sang noteret som “Izlel je Delyo Hagdutin”, sung by Valya Balkanska. 4:59. Hør den på Youtube her.

På den ene side er Voyager-pladen som en tidskapsel fra det 20. århundrede, der potentielt kunne overleve en milliard år ud i fremtiden. På den anden side er det som en flaske kastet i havet i håbet om, at nogen, et sted, vil finde og læse dens budskab. Men denne gang er havet en galakse, så stor at den overgår fantasien, og chancerne er yderst små for, at nogen udenjordisk, hvis en sådan livsform findes, kunne eller nogensinde ville finde den.

Nikker for nej og ryster hovedet for ja

I Bulgarien kan kropssproget hurtigt føre til forvirring, hvis man ikke kender de lokale skikke. Hvor man i det meste af verden nikker med hovedet for at sige “ja” og ryster det for at sige “nej”, fungerer det stik modsat i Bulgarien.

Her betyder et nik med hovedet faktisk “nej”, mens en rysten på hovedet fra side til side signalerer “ja”. Det kan virke helt bagvendt for de fleste rejsende og føre til misforståelser i daglig kommunikation, især hvis man kun tolker kropssproget uden at lytte til ordene.

Selvom dette virker unikt, så er Bulgarien faktisk ikke det eneste europædiske land som gør dette, det gør Albanien nemlig også. Hvis du vil have sjove fakta om Albanien, så læs mit rejseblog indlæg her.

Bulgarien elsker Banitsa

Den mest berømte ret i Bulgarien hedder banitsa. Banitsa er en traditionel bulgarsk butterdejslignende tærte, der består af tynde lag filodej, som rulles eller lægges i lag med forskelligt fyld.

Den mest klassiske version indeholder en blanding af piskede æg og bulgarsk hvid ost, kendt som sirene, der er en saltlignende ost, der minder lidt om feta, men med sin helt egen karakter. Tærten bages sprød og gylden og serveres ofte som morgenmad eller snack, både varm og kold.

Banitsa er ikke bare mad, det er en del af den bulgarske identitet og en vigtig del af fejringer, især til nytår, hvor man gemmer små lykkesedler i tærten. Den findes i mange varianter med fyld af f.eks. spinat, kød, græskar eller sød grød – men æg og sirene forbliver den mest elskede og udbredte.

Baritsa minder meget om den tyrkiske Börek, som du kan finde mine opskrifter på her.

Donau floden går igennem Bulgarien

Donaufloden udgør en del af Bulgariens nordlige grænse. Donau floden er Europas næste længste flod efter Volga i Rusland. Donau floden er 2857 km lang og 1,5 km på sit bredeste punkt mens efter Volga floden i Rusland på 3530 km.

Floden løber gennem Østrig og forbinder 10 andre lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine. Blandt de mange byer langs floden ligger fire nationale hovedstæder: Wien (Østrig), Bratislava (Slovakiet), Budapest (Ungarn) og Beograd (Serbien).

Du kan tage på et flodkrydstogt, som dem jeg er rejselder på også opleve flere af landene på en sammenhængende rejse. Det har jeg skrevet mere om her.

Andre vigtige floder i Bulgarien er Maritsa, Iskar og Struma.

I Bulgarien findes de unikke Belogradchik klipper

Belogradchik-klipperne i det nordvestlige Bulgarien er omgærdet af mange legender, og flere af klippeformationerne har fået navne baseret på deres udseende og de historier, der knytter sig til dem.

Eksempler inkluderer “Madonnaen”, “Adam og Eva”, “Skolepigen” og “Rytteren”. Disse navne og legender er en del af områdets rige folklore og bidrager til klippernes mystik og tiltrækningskraft.

Hvis du er interesseret i at se Belogradchik, så læs min rejseguide her.

Bulgarien bruger det kyrilliske alfabet

I Bulgarien er det det kyrilliske alfabet man bruger og da landet blev medlem af Den Europæiske Union i 2007, blev det kyrilliske alfabet officielt anerkendt som EU’s tredje officielle alfabet, efter det latinske og det græske.

Det kyrilliske alfabet har stor betydning globalt, og i dag bruges en version af alfabetet af omkring 250 millioner mennesker i 12 forskellige lande, herunder Rusland, Serbien, Ukraine, Bulgarien og Kasakhstan.

I Bulgarien er det ikke blot et skriftsystem, det er også en vigtig del af landets kulturelle og nationale identitet. Faktisk opstod en tidlig form for det kyrilliske alfabet i det første bulgarske imperium i det 9. århundrede og har rødder i den slaviske missionsvirksomhed ledet af helgenerne Kyrillos og Methodios.

Da Bulgarien trådte ind i EU, bragte det dermed ikke bare nyt politisk medlemskab, men også et helt alfabet med sig og gjorde europæisk lovgivning, dokumenter og information flersproget i ny forstand.

Bulgarien er rig på mineralholdige kilder

Bulgarien er et sandt paradis for dem, der søger afslapning, velvære og naturlig heling. Landet har tusindvis af naturlige varme og kolde mineralkilder, og mange af dem er blevet omdannet til spa- og kurcentre, som gennem århundreder har været kendt for deres terapeutiske egenskaber.

Byer som Velingrad, kendt som Bulgariens “spa-hovedstad”, samt Devin og Hisarya tiltrækker både lokale og internationale gæster, der kommer for at nyde de mineralrige bade og behandlinger. Vandet fra disse kilder indeholder forskellige mineraler, som menes at være gavnligt for bl.a. hud, led, kredsløb og fordøjelse.

Bulgarien har 9 UNESCO-verdensarvssteder

De mange Unesco steder i Bulgarien vidner hver især om landets rige kulturarv og bemærkelsesværdige natur. Fra gamle klostre og gravkamre til naturskønne nationalparker og middelalderkirker, byder Bulgarien på en imponerende mangfoldighed af steder, som er anerkendt globalt for deres historiske og kulturelle betydning.

I hovedstaden Sofia finder man Boyana-kirken, berømt for sine enestående middelalderfreskoer, som regnes blandt de tidligste eksempler på europæisk renæssancekunst. Ikke langt derfra, nær Shumen, ligger den mystiske Madara-rider, en klippeskulptur udhugget direkte i bjerget, som har forundret historikere i århundreder.

Et af landets mest ikoniske åndelige og arkitektoniske monumenter er Rila-klostret, som ligger i Rilabjergene. Det er ikke kun et vigtigt religiøst centrum, men også et højdepunkt i den bulgarske renæssancekunst. Længere mod nord, nær Rousse, finder man de udhuggede klippekirker i Ivanovo, med imponerende freskoer malet direkte på klippens indre vægge.

Bulgarien er også kendt for sine thrakiske gravsteder, herunder Kazanlak-graven og Sveshtari-graven, som begge giver et sjældent indblik i den antikke thrakiske civilisation og deres begravelsesritualer. Naturen er heller ikke glemt, Pirin Nationalpark med sine alpine landskaber og sjældne arter er et UNESCO-beskyttet område, ligesom Srebarna Naturreservat, som er et vigtigt vådområde og ynglested for mange fuglearter ved Donau-floden.

Afslutningsvis er der Nessebar, den gamle by på Sortehavskysten, som er berømt for sin velbevarede arkitektur og arkæologiske lag, der spænder over flere tusind år.

Læs også >> Til Vidin i Bulgarien på Donau floden

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM BULGARIEN, SJOVE FAKTA OM BULGARIEN, VÆRD AT VIDE OM BULGARIEN, VÆRD AT VIDE OM LANDET BULGARIEN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I BULGARIEN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL BULGARIEN, REJSEBLOG OM BULGARIEN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget 10 sjove fakta du (måske) ikke vidste om Bulgarien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Frankrig er et af Europas mest populære rejsemål – og med god grund! Ud over vin, ost og ikoniske seværdigheder som Eiffeltårnet, gemmer landet på masser af overraskende og finurlige detaljer.

I denne artikel får du 14 sjove og spændende fakta om Frankrig, der giver dig ny viden, masser af rejseinspiration – og måske endda et smil på læben. Vidste du for eksempel, at man kan gifte sig med en død person i Frankrig? Eller at franskmændene drikker op til 40 liter vin pr. person om året?

I dette indlæg har jeg samlet 14 sjove og finurlige fakta om Frankrig, som giver dig et nyt blik på Frankrig – perfekt til at imponere din rejsemakker eller familie under din næste rejse til Frankrig.

Fransk gastronomi er anerkendt som UNESCO kulturarv

Frankrig er verdenskendt for sin gastronomi, fra snegle, boeuf bourguignon og coq au vin til tarte Tatin, vine, oste og mange andre udsøgte retter, som er værd at smage.

Netop derfor blev fransk gastronomi i 2010 optaget på UNESCO’s liste over den immaterielle kulturarv for menneskeheden. Det er en hyldest til den franske madkultur og dens betydning for både samvær, traditioner og national identitet.

Franskmændene drikker omkring 40 liter vin pr. person om året

Franskmændene holder utrolig meget af deres vin. I gennemsnit drikker en franskmand omkring 40 liter vin om året, pr. person!

Det svarer til, at der i hele landet bliver drukket cirka 26,5 millioner liter vin årligt.

Dog er forbruget faldet over tid og forventes at falde yderligere, da de franske sundhedsmyndigheder i stigende grad anbefaler at begrænse vinforbruget af hensyn til folkesundheden.

I Frankrig kan du spise en ny ost hver dag året rundt

Frankrig producerer over 1.600 forskellige slags ost – fra bløde og blåskimmeloste til hårde og lagrede varianter. Mange af dem er beskyttet af strenge regionale mærkninger og er en stor kilde til stolthed for de områder, hvor de fremstilles.

Ligesom med vin, går franskmændene meget op i deres mejeriprodukter og de er faktisk verdens mest ostespisende folkefærd!

Croissanter blev faktisk opfundet i Østrig

Det er måske overraskende, men croissanten stammer faktisk fra Østrig, nærmere bestemt Wien, som også har lagt navn til den type bagværk, der kaldes viennoiserie.

Forgængeren til den moderne croissant hed kipferl og kan spores helt tilbage til 1300-tallet. Den fandtes i mange former og størrelser og blev senere forfinet i Frankrig til den luftige og smørfyldte croissant, vi kender i dag.

Læs også >> Croissanten: En hyldest til modstand mod Det Osmanniske Rige

Frankrig er oprindelsesland for mange af de druer, du kender og elsker

Selvom druesorter som Chardonnay og Cabernet i dag dyrkes i stor stil i f.eks. Californien, har de faktisk deres oprindelse i Frankrig.

Flere kendte druer stammer oprindeligt fra franske vinområder:

• Malbec – hjemmehørende i Bordeaux, Cahors og Languedoc
• Cinsault – findes især i Languedoc, det sydlige Rhône og Provence
• Merlot – dyrkes bredt i Languedoc, Bordeaux og det sydvestlige Frankrig

Disse druer er i dag verdenskendte, men deres rødder er 100 % franske.

Languedoc er Frankrigs største vinregion

Languedoc er den største vinproducerende region i Frankrig, både målt på areal og mængden af produceret vin. Regionen strækker sig over 560.000 hektar langs Middelhavskysten, fra grænsen til Spanien i syd til Provence i øst, og producerer hvert år omkring 14,3 millioner kasser vin.

Det store og varierede landskab giver mulighed for en bred vifte af vine og stilarter. Den tætte beliggenhed ved Middelhavet sikrer stabile årgange, fyldige smagsprofiler og en stigende produktion af økologiske vine.

Champagne er både en fransk region og en vintype

Champagne var en region længe før den blev verdenskendt for sin boblende vin. Men selvom navnet Champagne kun må bruges om mousserende vin fra denne specifikke region, produceres der lignende vine i andre dele af Frankrig.

Disse vine kaldes Crémant, og de fremstilles efter samme metode som Champagne, men til en langt lavere pris. For eksempel har man i Limoux-regionen i Languedoc lavet mousserende vin siden 1531, længe før Champagne fik sit navn.

Frankrigs konge Ludvig XIX havde den korteste regeringsperiode i verdenshistorien.

Konge Ludvig XIX regerede i så kort tid, at det er registreret som en Guinness verdensrekord. Louis-Antoine overtog tronen i juli 1830 efter sin far, Charles X, abdicerede, men abdicerede selv igen efter blot 20 minutter ved magten, hvorefter hans nevø overtog rollen.

Ludvig XIX deler denne rekord med kronprins Luís Filipe, der blev konge af Portugal efter sin fars død. Han døde dog af en dødelig skade blot 20 minutter senere.

Man talte fransk det danske hof

I flere hundrede år var fransk og tysk de foretrukne sprog ved det danske kongehus, især i 1700- og 1800-tallet. Fransk blev betragtet som et sofistikeret og internationalt kultursprog, og det var almindeligt, at adelige og kongelige i hele Europa talte og skrev på fransk.

Brevveksling, dagbøger og officielle dokumenter fra hoffet blev ofte ført på fransk, og det var også det sprog, man brugte ved selskabelige lejligheder. Selv konger og dronninger talte til tider mere flydende fransk end dansk.

Det var først op mod slutningen af 1800-tallet, at dansk for alvor fik overtaget, som det primære sprog ved hoffet.

Hvor mange taler fransk i verden?

Fransk er det 6. mest talte sprog i verden, kun overgået af engelsk, mandarin, hindi, spansk og arabisk. På verdensplan anslås det, at omkring 321 millioner mennesker taler fransk, og af dem har cirka 80 millioner fransk som modersmål.

Fransk er, sammen med engelsk, det eneste sprog der er til stede på alle fem kontinenter. I 2018 blev fransk talt i hele 106 lande og territorier.

Frihedsgudinden er en gave fra Frankrig

Vidste du, at den ikoniske Frihedsgudinde i New York faktisk er en gave fra Frankrig?

Gaven symboliserede venskab mellem Frankrig og USA og blev givet i 1886 i anledning af 100-året for USA’s uafhængighedserklæring (dog lidt forsinket – som en ægte fransk gestus).

Det var Gustave Eiffel, manden bag Eiffeltårnet, som designede statuenes indre stålskelet. Statuen blev sendt fra Frankrig i 350 stykker fordelt på 214 kasser – som et kæmpe IKEA-projekt uden manual.

Turen over Atlanten tog næsten fire måneder, og det tog yderligere fire måneder at samle hende igen på Liberty Island.

Den oprindelige plan var, at statuekransen skulle være en fyr, men det blev ændret til en krone med syv takker, én for hvert kontinent.

Der findes faktisk en lille kopi af Frihedsgudinden i Paris, som står ved Seinen, og ser mod sin storesøster i New York!

Fransk mænd opfandt luftballonen

Oprindelsen til luftballonen kan spores helt tilbage til år 181-280 e.Kr. i Kina, hvor man sendte ubemandede lanterner op i himlen.

Men den bemandede luftballon, som vi kender den i dag, stammer fra Frankrig. Den første store offentlige demonstration af Joseph og Étienne Montgolfiers opfindelse fandt sted i 1783 foran Kong Ludvig XVI ved Versailles-slottet.

På grund af sikkerhedshensyn var de første passagerer et får, en and og en hane. Ballonen blev beskadiget og faldt ned, men dyrene overlevede rejsen. Som belønning for deres bedrift blev de tre “himmelhelte” installeret i Versailles’ zoologiske have, Menageriet.

Læs også >> Luftballon tur i eventyrlige Cappadocia

Du kan gifte dig med en død person i Frankrig

Ja, du læste rigtigt.

Selvom det bestemt ikke er almindeligt, er det ifølge fransk lov muligt at gifte sig med en afdød person, så længe visse betingelser er opfyldt, og man får officiel tilladelse.

Den levende partner skal kunne bevise, at den afdøde ønskede at indgå ægteskab, mens vedkommende stadig var i live.

Et kendt eksempel fandt sted i 2017, da partneren til en politibetjent, der blev dræbt under et terrorangreb, fik lov til at gennemføre et posthumt bryllup. Ikke alene blev ceremonien godkendt, men selveste præsident François Hollande deltog i begivenheden.

Frankrig legaliserede ægteskab mellem personer af samme køn i 2013

Da præsident François Hollande underskrev lovforslaget den 18. maj 2013, blev Frankrig det niende land i Europa og det fjortende i verden, der legaliserede ægteskab mellem personer af samme køn.

Selvom meningsmålinger dengang viste, at omkring halvdelen af den franske befolkning støttede loven, skabte den stor debat. Tusindvis af mennesker, der ønskede at forsvare de såkaldte “familieværdier”, demonstrerede i gaderne i protest mod den nye lovgivning.

Homoseksuelle ægteskaber, eller samkønnede ægteskaber, blev lovlige i Danmark den 15. juni 2012. Dette skete da Folketinget vedtog en ny ægteskabslov, der ligestillede homo- og heteroseksuelle parforhold.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM FRANKRIG, FAKTA OM FRANKRIG, FAKTA OM LANDET FRANKRIG, GUIDE TIL FRANKRIG, PARIS SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL FRANKRIG, OPLEVELSER I FRANKRIG, SEVÆRDIGHEDER I FRANKRIG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER

Indlægget 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Frankrig blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Det er hjemsted for Agamemnon som startede Troja krigen og kupplegravene, som er både unikke i deres design og historie.

Stedet er også kendt under navnet Mycreane og Mikini, men sådan går det jo ofte, når en by er over 6000 år gammel.

Læs også >> 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland

I dette rejseblog indlæg vil jeg gerne fortælle dig om Mykenes fortid, om de forskellige seværdigheder og hvordan du kan booke en tur til Mykene fra Athen.

For at gøre indlægget nemt for dig, har jeg inddelt det i følgende kategorier:

• Besøg Mykene fra Athen
• Kort om den mykenske civilisation
• Da Mykene kom på kortet (igen)
• Tholos gravene i Mykene
• The Treasure of Atreus
• Clytemnestra graven og Aegist graven
• Kammergravene i Mykene
• Igennem den historiske løveport
• Gravcirkel A i Mykene
• Mykene arkæologisk museum
• Gode råd til at besøge Mykene
• Praktisk information om Mykene i Grækenland

Besøg Mykene fra Athen

Du kan enten leje en bil eller tage på en guidet tur til Mykene. Stedet er næsten umuligt at komme til med offentlig transport. Hvis det hele skal være nemt, så vil jeg anbefale dig at tage på en guidet tur fra Athen til Mykene.

Jeg har fundet følgende guidet turer til Mykene fra Athen på Getyourguide (reklamelinks):

• Fra Athen: Mykene, Epidaurus og Nafplio heldagstur – Pris pr. person ca. 209 kr. (ofte udsolgt, så book i god tid)
• Billet til det arkæologiske område i Mykene og valgfri SG-lydtur – Pris pr. person ca. 194 kr. (vurderet som bedstsælgende billet)
• Athen: Dagsudflugt til Mykene, Epidaurus og Nafplio med audioguide – Pris pr. person ca. 220 kr.
• Athen: Korinthkanalen, Mykene og Nafplio dagstur – Pris pr. person ca. 217 kr.
• Fra Athen: Dagstur til Mykene, Nafplion og Epidaurus – Pris pr. person ca. 209 kr.

Kort om den mykenske civilisation

Den mykenske civilisation (1600–1100 f.Kr.), er opkaldt efter sit største centrum, Mykene på Peloponnes, i Grækenland. Dens indflydelse spredte sig fra Lilleasien, Mellemøsten og Egypten til det vestlige Middelhav og det nordvestlige Europa. Den tidligere minoiske civilisation på Kreta, som havde sin storhedstid i det 16. århundrede f.Kr., havde stor indflydelse på udviklingen af den mykenske kultur, og tilsammen udgør de, de to første store europæiske civilisationer.

Oprindelsen til den mykenske civilisation er kendetegnet ved fremkomsten af en krigerklasse i det 16. århundrede f.Kr.

Fra det 15. århundrede f.Kr. udvidede den mykenske dominans sig til størstedelen af det græske fastland, Kreta og gradvist hele det Ægæiske område.

Civilisationen nåede sit højdepunkt i det 14. og 13. århundrede f.Kr. (den såkaldte mykenske Koine).

I de store paladser i Mykene, Tiryns og Pylos på Peloponnes samt i Theben i Boiotien, fandtes en centraliseret magtstruktur, med kongen i toppen. Her blev arkiver ført på lertavler med skriftsystemet Linear B, den tidligste græske skrift.

Dette centraliserede paladsadministrative system faldt sammen i slutningen af det 13. århundrede f.Kr., traditionelt kort efter Den Trojanske Krig, som var et fælles foretagende blandt mykenske stormænd.
Mulige årsager til dette sammenbrud inkluderer: sociale omvæltninger, økonomisk svækkelse pga. folkevandringer (de såkaldte “havfolk”), ødelæggelsen af centre i Lilleasien og Mellemøsten og/eller kraftige jordskælv, som dokumenteret ved arkæologiske udgravninger.

Udover at have overlevet vind og vejr i mange tusind år, så har det så sent som i 2020 også overlevet en stor skovbrand, som har strakt sig helt ind over de antikke ruiner. Mange planter og træer har fået en sveden overflade men intet arkæologisk vigtigt er gået tabt.

Der er fundet spor, der tyder på at der har boet folk her fra omkring den sene bronze alder og frem til 11.-12. århundred.

Mykene har været på Unescos verdensarvsliste siden 1999.

Da Mykene kom på kortet (igen)

Det var Heinrich Schliemann, der fik sat Mykene tilbage på bykortet. Henrich Schliemann var kendt som en stor amatør arkæolog, hvis fokus var at finde kostbarheder, om det så betød at fjerne en mur eller lignede undervejs, så gjorde han det.

Mildt sagt, han ødelagde en del på sin vej og hans fokus med udgravningerne var social status og økonomisk gevinst. 

Da han fandt Agamemnon dødsmaske af guld, løfte han den op og kyssede den (øhh det gør man altså ikke med historiske vigtige arkæologiske fund?).

Læs også >> Madguide: 30 + retter, du smage i Grækenland

Det var hans teori, at det var Agamemnon, ud fra historiske beskrivelser af Agamemnon. Intet teknisk dokumenterede det samme.

I et telegram til Kong Georg I skrev Heinrich Schliemann:

Deres Majestæt,
Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at jeg har opdaget gravene, som ifølge Pausanias tilhører Agamemnon, Kassandra og deres kammerater, der blev myrdet af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos under en fest.

Gravene er omgivet af en dobbelt stenkreds – noget, der kun kunne være rejst for personer af høj rang.
Inde i gravene har jeg fundet fantastiske skatte og antikke genstande af massivt guld. Disse fund alene er nok til at fylde et stort museum, som vil blive verdensberømt og tiltrække utallige udenlandske besøgende til Grækenland.

Da jeg arbejder af ren kærlighed til videnskaben, gør jeg intet krav på skattene, men overdrager dem gerne fuldt ud til Grækenland.
Må disse skatte danne grundlaget for en uvurderlig national rigdom.

Det vidste sig også senere at årstallene for Agamemnon død og hvornår masken er lavet ikke passer sammen. Alligevel har guld masken beholdt navnet som Agamemnons dødsmaske. Der er en kopi på museet i Mykene, mens originalen er i Athen.

Udgravninger ved Mykene varede kun nogle uger og efter udgravningerne skrev Heinrich Schliemann bogen “Mykene” på kun 8 uger, som gjorde han utrolig rig. Bogen blev udgivet på engelsk, tysk og fransk. I 1877 blev den kåret om årets bog i USA.

Tholos gravene i Mykene

Mens Heinrich Schliemann og hans store team af arkæologer udgravede Mykene, fandt de flere grave blandt andet kuppelgravene også kendt som Tholos gravene. I dag kan man stadig se kuppelgravene Clytaemnestras grav, The Treasure of Atreus (Atreus’ skatkammer) og Grav af Aegist, som oprindeligt var dekoreret med grøn serpentin og rød marmor. Gravene er navngivet efter medlemmer af Atreidernes slægt, som vi kender fra græsk mytologi og antik tragedie.

Ni kongelige tholosgrave, med gravkamre udformet som en bikube, blev opført i nærheden af Mykenes citadel i det 15. og 14. århundrede f.Kr.

Tholos gravene blev desværrer plyndret allerede i oldtiden, men deres betegnelse som “skatkamre” vidner om de rigdomme, de engang rummede.

For mig er det absolut kuppelgravene, som gør turen til Mykene det hele værd. Kuppelgrave findes også andre steder rundt på den græske halvø Peloponnes, men kuppelgravene i Mykene giver byens historie lidt ekstra visuelt liv. For ikke at tale om, hvor utrolig smukke de er.

The Treasure of Atreus

Kuppelgraven The Treasure of Atreus, ligger ca. 200 meter fra de øvrige ruiner. The Treasure of Atreus er den bedst bevaret grav med sit store intakte loft, som består af 33 stencirkler. The Treasure of Atreus er bygget omkring 1350 og 1250 f.kr og står stadig intakt i dag.

Der er en 35 meter lang og 6 meter bred indgang op til graven. Døren er 5,5 meter høj og over døren ligger en 120 tons stor sten. Indeni er graven 14,5 meter bred og 13 meter høj. Et utroligt syn!

Du kan starte din tur her og samtidig springe en eventuel kø over oppe ved Akropolis (by) delen af Mykene. Du kan købe din billet ved The Treasure of Atreus og se den først. Derefter kan du gå ind i Akropolis delen med samme bilet.

Clytemnestra graven og Aegist graven

Til højre for indgangen ligger Clytemnestra graven og Aegist graven.

Clytemnestra graven, tror man var graven, hvor Agamemnons kone var begravet, men der ingen beviser for at det er sandt. Hendes navn var Clytemnestra, så derfor har graven fået navnet Tomb of Clytemnestra / Clytemnestra grave.

Aegist graven er bygget i begyndelsen af 15. årh. f.kr. Den er modsat The Treasure of Atreus bygget af en masse småsten med rå overflade. Ligesom med de to andre kuppelgrave, så kan du gå ind i graven.

Kammergravene i Mykene

Kammergrave, udgravet i bakkerne omkring Mykenes akropolis, var familiegrave for både højtstående embedsmænd og almindelige borgere. De dateres primært til paladsperioden i det 14. og 13. århundrede f.Kr.

De fleste blev fundet intakte, og deres mange gravgaver (sølv-, bronze- og stenkander, guldringe og segl med halvædelstene, smykker i guld, glas og fajance, bronzebladevåben, lervaser og figurer) giver rige oplysninger om det mykenske samfund, social lagdeling, religiøse forestillinger og udenlandske kontakter.

Igennem den historiske løveport

Går man lige ud, via stien fra indgangen, så kommer man op til løveport. Løveporten er 3.10 m bred og 2.95 m høj. Den er historisk vigtig, fordi den er eneste overlevende monument fra græsk bronzealderen, der har et ikonografisk motiv.

Løveporten i Mykene viser to løver med for porterne på et podie. Den er beskrevet af Homér. Betydning af løverne er gået tabt i historien, men måske var det et våbenskjold eller et symbol på magt. Historikere tror løverne har været dækket med kostbarheder, ala diamanter og guld.

Når man går ind i igennem løveport i Mykene, så er man i den centrale del af den gamle Mykene Akropolis. Her boede de royale og de rige.

Læs også >> Meteora – Svævende klostre og det smukkeste sted i verden

På toppen af bakken, ca. 5 stejle minutter opad, kommer man op til det, der engang var slottet. Nu er det hele ruiner, men på toppen ad bakken får du en tydelig opfattelse af, hvor stort Mykene har været.

Gravcirkel A i Mykene

Går du fra løveporten til højre, så kommer du over the “grave circle A”. I “grave circle A” fandt arkæologer 6 skaftgrave med 19 skellet i. Man tror på skeletterne af været af kongelige eller højtstående i samfundet, pga grav pladsens placering.

Opdagelsen af Gravcirkel A i 1876 af Heinrich Schliemann vakte opsigt i hele verden med sine dramatiske fund. Den bragte en stor og hidtil ukendt civilisation frem i lyset og banede vejen for studiet af græsk forhistorisk arkæologi.

Gravene i Gravcirkel A omfattede i alt nitten begravelser: ni mænd, otte kvinder og to spædbørn. De afdøde var placeret på ryggen, som regel i en øst-vestlig retning. Keramikfundene fra Grav I, II, III og VI indikerer en datering fra slutningen af den mellemhelladiske periode til den senhelladiske IIA-periode, dvs. fra det 16. til begyndelsen af det 15. århundrede f.Kr.

Den fantastiske rigdom blandt gravgaverne afslører de afdødes høje sociale status: smykker og vaser af guld og sølv, overdådigt dekorerede sværd og andre bronzeobjekter, genstande lavet af importerede materialer som rav, lapis lazuli, fajance og strudseæg, samt en lille men karakteristisk gruppe keramiske kar. Alt dette bekræfter Mykenes betydning i denne periode og retfærdiggør Homers betegnelse af Mykene som “rig på guld.”

Mykene arkæologisk museum

Til højre for indgangen, godt gemt via små stier og en tur ned forbi toilettet ligger det arkæologiske museum. Det er gratis at besøge / du har indgang til der i forbindelse med det øvrige Mykene.

Der mest bemærkelsesværdig på museet er en kopi af Agamemnons dødsmaske. På trods af man har tekniske beviser for det ikke er Agamemnons dødsmaske (alligevel, fordi amatør arkæologen bare navngav ting, han synes lignede noget uden tekniske data) så har masken altså beholdt navnet siden den blev fundet.

Den originale Agamemnons dødsmaske (som ikke er af Agamemnon) er udstillet på der arkæologiske museum i Athen.

Derudover er der udstillet en masse smykker, krukker og andre arkæologiske fund, som giver liv til, hvordan byen engang har set ud.

Gode råd til at besøge Mykene

Hvis du gerne vil besøge Mykene, så får du her et par gode råd fra mig.

• Sæt dig ind i historien omkring Agamemnons og Heinrich Schliemann. Når du forstår dem, så får du meget mere ud af Mykene.
• Kom tidligt på dagen. Omkring middag kommer alle turbusserne fra Athen, så prøv at være der før dem.
• Der er ikke meget skygge ved Mykene, så en hat, vand og solcreme er en god idé.
• Besøg ruinerne først også museet. På den måde får du mest ud af din oplevelse.
• Husk det er forbudt at have højhælet sko på, på arkæologiske museer i Grækenland.
• Hvis du har mulighed for det, så book en lokalguide. Du vil få så meget mere ud af dit besøg med en lokalguide som fortæller om området.

Praktisk information om Mykene i Grækenland

Entré: Voksen: 20 €. Pensionister og studerende: 10 €.

Website: archaeologicalmuseums.gr

Telefon: +30 27510- 76585

Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen

Åbningstider for Mykene

Adresse: Μυκήνες 212 00

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: MYKENE, MYKENE GRÆKENLAND, OPLEVELSER I GRÆKENLAND, MUSEER I GRÆKENLAND, MUSEUM I GRÆKENLAND, MYKENE MUSEUM SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, GUIDE TIL MYKENE, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.

Indlægget Mykene – Agamemnon og kupplegrave blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

På min sidste rejse var jeg så velsignet at få lov at besøge alle 3 steder, som er på Unescos verdensarvsliste for Armenien.

I dette rejseblog indlæg vil jeg dele de 3 steder med jer, sammen med deres historie, så du kan planlægge dine besøg, næste gang du rejser til Armenien.

Læs også >> 15 interessante fakta, du ikke vidste om Armenien

Katedralen og Kirkerne i Echmiadzin og Zvartnots

Optaget på UNESCO-listen: 2000

Echmiadzin, ofte kaldet “Den Hellige Stad”, er centrum for den armenske apostolske kirke og hjemsted for Armeniens katolikos, kirkens overhoved.

Byen rummer den berømte Echmiadzin Katedral, der blev opført i 303 e.Kr. og anses for at være den ældste statskirke i verden, efter at Armenien blev det første land i verden, som fik Kristendommen som statsreligion, efterfulgt af nabolandet Georgien.

Kirken blev formentlig bygget oven på et tidligere hedensk tempel og symboliserer overgangen fra hedenskab til kristendom i Armenien. Katedralen blev grundlagt af Sankt Gregory Lysbringeren under kong Tiridates III’s regeringstid og har siden fungeret som et centralt religiøst valfartssted.

Gennem tiden har Echmiadzin Katedral gennemgået flere restaureringer. I 483 blev den genopbygget efter at være blevet beskadiget under en persisk invasion, og i 1441 blev den igen sæde for den øverste leder af den armenske kirke. I 2024 var der også restaureringer i gang inde i kirken, som havde til formål at hjælpe med at bevare de smukke freskoer.

Arkitektonisk forener katedralen elementer fra armensk, byzantinsk og hellenistisk stil, og dens korsformede struktur med en central kuppel er blevet et forbillede for senere armenske kirker.

I anerkendelse af dens historiske og kulturelle betydning blev katedralen og flere omkringliggende middelalderkirker optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2000.

Blandt de mest værdifulde relikvier i Echmiadzin Katedral er et lille stykke træ, der menes at stamme fra Noahs Ark, som ifølge Bibelen landede på det nærliggende Ararat bjerg. Katedralen opbevarer også den hellige lanse, som ifølge legenden blev brugt af romerske soldaten Longinus til at stikke Jesus Kristus under korsfæstelsen. Denne lanse kaldes også for “Skæbnelansen” og er en vigtig relikvie inden for kristendommen.

Disse relikvire opbevares i katedralens skatkammer og tiltrækker pilgrimme fra hele verden. Derudover findes relikvier af Sankt Gregory Lysbringeren, herunder hans højre hånd, som opbevares som et af kirkens hellige artefakter.

Ikke langt fra Echmiadzin ligger ruinerne af Zvartnots-katedralen, en storslået rundkirke fra det 7. århundrede, som menes at være blevet ødelagt af et jordskælv i det 10. århundrede. Sammen med Echmiadzin vidner disse steder om den armenske kirkes arkitektoniske udvikling og dens centrale rolle i Armeniens religiøse liv.

Klosterkomplekset Geghard og Den Øvre Azat-dal

Optaget på UNESCO-listen: 2000

Geghard-klosteret er et enestående eksempel på middelalderlig armensk arkitektur og et af Armeniens mest berømte religiøse steder og største seværdigheder i landet.

Klosteret ligger i den naturskønne Azat-dal i Ararat-provinsen og er særligt kendt for sin unikke konstruktion, hvor mange af dets kirker og kapeller er udhugget direkte i klippen.

Den blev grundlagt i det 4. århundrede af Sankt Gregor Lysbringeren ved en hellig kilde i en hule og var oprindeligt kendt som Ayrivank, som oversættes til “Klosteret i Hulen”. Kilden er stadig aktiv og besøgende står i kø for at komme hen og drikke vand fra den.

Senere blev klosteret omdøbt til Geghard, hvilket oversættes til “Klosteret af Spyddet”, da det angiveligt opbevarede det spyd, der ifølge legenden blev brugt til at gennembore Jesu side under korsfæstelsen (som nu er i Echmiadzins skattekammer).

Den nuværende hovedkirke, Katoghike, blev opført i 1215 og er et mesterværk af armensk arkitektur fra middelalderen. Klosterkomplekset blev videreudviklet i det 13. århundrede under ledelse af arkitekten Galdzak og blev et vigtigt åndeligt og kulturelt center.

Flere af de imponerende strukturer, herunder gravkamre og kapeller, blev skabt i denne periode, og klosteret blev også mausoleum for den lokale prins Prosh Khaghbakian og hans familie.

Geghard-klosteret har gennem historien lidt under adskillige angreb og plyndringer, især under de arabiske invasioner i det 9. århundrede. Trods dette overlevede det som et af Armeniens mest betydningsfulde kristne centre.

Området omkring klosteret er fyldt med huler, hvor munke tidligere levede som eremitter og stedets spirituelle atmosfære tiltrækker stadig pilgrimme og besøgende fra hele verden.

Efter en periode med forfald blev klosteret beboet af russiske munke, som fik det restaureret efter den russiske besættelse og er i dag et af Armeniens mest populære turistmål. På grund af sin historiske og arkitektoniske betydning blev Geghard-klosteret optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, hvor det fortsat anerkendes som et af de mest bemærkelsesværdige monumenter i Armenien.

Klostrene Haghpat og Sanahin

Optaget på UNESCO-listen: 1996

Haghpat og Sanahin er to imponerende middelalderlige klosterkomplekser i det nordlige Armenien, der begge vidner om landets rige religiøse og kulturelle arv.

Klostrene blev grundlagt i det 10. århundrede og fungerede ikke kun som religiøse centre, men også som vigtige læringssteder, hvor manuskripter blev skrevet, kopieret og bevaret. Deres arkitektur er en harmonisk blanding af byzantinske elementer og traditionel armensk byggeteknik, hvilket har resulteret i unikke og smukke strukturer, der har overlevet gennem århundrederne.

Haghpat-klosteret, grundlagt i 976 af dronning Khosrovanuysh, hustru til kong Ashot III fra Bagratid-dynastiet, ligger dramatisk placeret på en bakkeskråning med udsigt over Debed-floden i Lori-regionen.

Klosterets mest fremtrædende bygning er Surb Nshan-katedralen, der er karakteriseret ved sin centrale kuppel og rigt dekorerede relieffer. Derudover rummer komplekset kirken Sourb Grigor fra 1005, et fritstående klokketårn fra 1245 samt en række sidekapeller og biblioteker, som understreger dets betydning som et kulturelt center i middelalderen.

Klostret er også kendt for sine khachkars (korssten), hvoraf den mest berømte, Amenaprkich, stammer fra 1273 og er et af de fineste eksempler på armensk stenudsmykning. Efter en militær konflikt i 1260 blev kristne relikvier, herunder hånden af apostlen Sankt Bartholomæus, bragt til Haghpat, hvilket cementerede dets status som et vigtigt pilgrimsmål.

Sanahin-klosteret, der ligger tæt på Haghpat, deler en lignende historie og arkitektonisk stil, men er kendt for sine mere komplekse bygninger og detaljerede dekorationer. Begge klostre overlevede jordskælv og invasioner, men har bevaret deres oprindelige struktur og atmosfære.

I anerkendelse af deres historiske og arkitektoniske betydning blev Haghpat og Sanahin i 1996 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Deres tidløse skønhed og kulturelle dybde gør dem til nogle af de mest fascinerende seværdigheder i Armenien.

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: UNESCO STEDER I ARMENIEN, FAKTA OM ARMENIEN, KIRKER I ARMENIEN, KLOSTRE I ARMENIEN, GEGHARD KLOSTERET, HAGPHAT KLOSTERET, VERDENS STØRSTE STATSKIRKE, SJOVE FAKTA OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE OM LANDET ARMENIEN, SKÆBNELANSEN, NOAHS ARK SPLINT, ECHMIADZIN KIRKEN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I ARMENIEN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL JEREVAN, REJSEBLOG OM KAUKASUS, REJSEBLOG OM ARMENIEN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.

Indlægget De 3 Unesco steder i Armenien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Og en af de seværdigheder, som jeg ofte guider mine gæster igennem, er Göreme open air museum.

På dansk vil vi kalde et ”open air museum” for et friluftmuseum, ligesom Den gamle By, men for at undgå forvirring, så vil jeg refererer til det, med dets engelske betegnelse i dette indlæg.

Göreme Open Air Museum i Kappadokien er et must-see, da det indeholder nogle af de mest imponerende steder med hulekirker fra byzantinsk tid.

Museet  rummer på et meget kompakt område omkring 10 kirker og kapeller og samt flere spisesale (refektorier). I dette rejseblog indlæg kan du læse detaljeret beskrivelser om hver kirke /kapel, med tekster, som jeg har oversat fra den information som er på museet – og som derfor er den mest troværdige tekst tilgængelig.

Læs også >> De 10 bedste seværdigheder i Cappadocia

Da indlægget er meget langt, har jeg inddelt det i følgende kategorier:

• Mine gode råd til Göreme open air museum
• Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning
• Kristendommen og kirkerne i Göreme
• Göreme dalens historie efter kirkerne
• Nonneklosteret
• St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel
• Apple church / Æble kirken
• St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel
• St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken
• Forråd/Køkken/Spisesal
• Dark chuch / Den mørke kirke
• St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel
• Sandal chuch / Sandal kirken
• Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken
• Praktisk information om Göreme open air museum

Mine gode råd til Göreme open air museum

Efter mine mange besøg, vil jeg gerne dele mine personlige gode råd, som forhåbentlig kan gøre din tur endnu bedre.

• Det kræver billet at komme ind på Göreme open air museum. Den køber man ved indgangen. Prisen kan du se her.
• Der er ektra entré for at komme ind i Dark chuch / Den mørke kirke.
• Før man går ind i museet er der en souvenirbutik på venstre hånd. Der er toiletter inde i butikken men kun 1-2 per køn og dermed ofte kø. Indenfor indgange til museet er der på højre hånd, ned af en trappen. Der er der 7 toiletter pr. køn. Toiletterne er gratis begge steder.
• I det varmeste perioder er der ikke meget skygge inde i området, så husk en hat eller paraply og masser af solcreme, da den hvide tuf reflekterer sollyset.
• Det er ikke tilladt at tage billeder inde i kirkerne. Mange af mine billeder er fra før det forbud kom.
• Göreme museet er meget bakket, så husk gode sko. Jeg har haft mange gangbesværet gæster, som har syntes at området var hårdt at gå i, så hav det i baghovedet.
• Når du har din billet til museet, så husk også at gøre stop ved Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken, som ligger halvvejs mellem parkeringspladsen og det øvrige museum.
• Man kan sagtens gå fra Göreme by til museet.

Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning

Den hvælvede et skibede kirkebygning, som var almindelig i Göremes kirker, var den mest hensigtsmæssige arkitektoniske stil for de religiøse fællesskaber og dem, der boede i området. Disse bygninger blev også anset for at være egnede steder til grave. Den tværgående rektangulære plan stammer fra Mesopotamien, og det er sandsynligt, at disse bygninger blev opført til grupper af fremmede, der bosatte sig i området.

I Göreme er den eneste kirke med to skibe Skt. Eustathios’ kirke. Dog har kirkerne i Soğanlı og Ihlara ofte to skibe. Den treskibede basilika er også sjælden i Göreme. Denne teknik var mere passende for bispedømmekirker såsom Durmuş Kadir. Disse kirker var store og havde en meget sofistikeret skulpturel udsmykning. På grund af dette var denne stil ikke populær i vulkanske områder.

To forskellige teknikker er blevet brugt i udsmykningen af kirkernes malerier:

1. Direkte påføring af rød okker-maling på den bare klippe.

2. Anvendelse af en type puds lavet af gips, sand og halm som en forberedende overflade.

De mest imponerende kirker; Dark chuch / Den mørke kirke, Sandal chuch / Sandal kirken

og Apple church / Æble kirken – er fuldt pudsede og dækket af farverige freskoer. Malerierne fylder hele kirkerummet. Disse såkaldte “Søjlekirker” har en korsformet grundplan med søjler, og deres ensartede stil tyder på, at de er udført af samme gruppe kunstnere. Det menes, at mesteren og hans hold malede Den mørke kirke omkring år 1000, og at medlemmer af dette hold senere udsmykkede Sandal kirken og Æble kirken.

Yderligere fem kirker i museet har enkeltstående billedpaneler. Denne gruppe inkluderer Skt. Basilios kapel, / Skt. Katarinas kapel, Slange kirken og Pantokrator kirken. Væggene i disse kirker består mest af nøgen klippe med enkelte firkantede paneler, hvor helgener er afbildet stående. Disse malerier kan have været personlige løfter, fx: “Gud, hvis du helbreder min datter, vil jeg male et ikon af Skt. Georg i den kirke.” I modsætning til de fortællende vægmalerier i søjlekirkerne er disse paneler individuelle og uden sammenhæng.

Det mest almindelige motiv i kirkerne er Skt. Basil, efterfulgt af Skt. Georg og Skt. Theodor til hest, som dræber en drage. Panelkirkerne bruger også røde geometriske linjer til at forme kors og fremhæve arkitektoniske detaljer. Det er uklart, hvilken kirke der blev bygget først, og om de havde de samme kunstnere.

Den sidste gruppe kirker i Göreme museet er helt enkle og uden malerier, kun dekoreret med grundlæggende linjer. Der er cirka fem af disse kirker, hvoraf de fleste er umarkerede eller aflåste.

Kristendommen og kirkerne i Göreme

Ved slutningen af det 2. århundrede var der opstået et stort kristent samfund i Kappadokien. Det vides, at der dengang var to bispedømmer; ét i Kayseri, som i lang tid fortsatte med at være et kristent center i regionen, og et andet i Malatya.

I det 3. århundrede forvandlede præster med stærk tro området til et levende centrum for kristen aktivitet.

I det 4. århundrede blev Kappadokien kendt som landet for de tre kirkefædre: Skt. Basilios den Store, biskop af Kayseri; hans bror Skt. Gregor af Nyssa; og Skt. Gregor af Nazianz. Disse tre mænd skabte en ny enhed i den kristne tankegang.

Mange af Skt. Basilios’ tanker og handlinger er stadig vigtige i dag. Et eksempel på hans lære er hans råd til en kristen under en hungersnød: Han sagde, at en kristen bør give halvdelen af sit brød til en trosfælle og stole på, at Gud vil tage sig af ham.

Skt. Basilios grundlagde små bosættelser tæt på landsbyer og byer. Daglig tilbedelse blev udført under opsyn af en prædikant. Disse grupper var dog ikke privilegerede samfund adskilt fra fællesskabet, men lignede snarere lignende kristne fællesskaber i Egypten og Syrien. Skt. Basilios er vigtig, fordi han indførte fælles tilbedelse i Kappadokiens kirker. Göreme museum er stedet, hvor denne form for religiøs undervisning blev indført. Den samme model blev også brugt i Soğanlı, Ihlara og Açık Saray.

Göreme dalens historie efter kirkernes tid

Efter stor kristen aktivitet i det 10. og 11. århundrede blev Göreme-dalen tilsyneladende forladt omkring år 1100, da seljuk-tyrkerne indtog området. Dalen blev herefter til en tyrkisk landsby, hvor bønder udhuggede huller i gulvene til brug som vinpresser og ovne.

I begyndelsen af 1900-tallet kan en minoritet af græske kristne have benyttet nogle af kirkerne til gudstjeneste. Der er dog ingen direkte beviser for deres tilstedeværelse i Göreme, men de er kendt for at have benyttet kirker i det nærliggende Ortahısar. I 1924 blev alle græske kristne i Tyrkiet tvangsflyttet til Grækenland under Lausanne traktaken. Efter dette ophørte kirkerne med at blive brugt til tilbedelse.

Mellem 1930 og 1970 viste tyrkerne meget lidt interesse i at bevare græsk kultur, da landet netop havde kæmpet mod græske tropper for sin uafhængighed. Mange rum blev brugt til landbrug, fx blev Mørke Kirke brugt som dueslag til indsamling af gødning – hvilket faktisk medvirkede til at bevare malerierne.

I 1970’erne opstod der fornyet interesse for Kappadokien. Forskere begyndte at analysere hulekirkerne, og turismen voksede. I 1973 begyndte den tyrkiske stat at beskytte og markedsføre området som et turistmål og udnævnte det til en “Privilegeret region for turistudvikling.”

Før dette var kirkerne i Göreme Friluftsmuseum ubeskytte og åbne. I 1975 ændrede den nærliggende by Avcılar navn til Göreme, og museet blev lagt under byens myndighed, hvilket gav dem 40 % af indtægterne.

I 1985 blev “Göreme Nationalpark og klippesiderne i Kappadokien” optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

I dag er Göreme open air museum Kappadokiens største seværdighed med over 1 million besøgende om året.

Følgende er kirker og rum, som kan opleves på Göreme open air museum.

Nonneklosteret

Mennesker, der valgte at leve et ensomt liv i afsondrethed, såsom eneboere, udgjorde en vigtig social gruppe, selvom de ikke havde nogen direkte tilknytning til kirker og klostre.

Disse mennesker arbejdede ikke engang for at opfylde deres basale behov. I stedet modtog de nødvendige forsyninger fra befolkningen og klostrene, som respekterede dem.

Den daglige gudstjeneste i disse små klostre fandt sted under opsyn af en præst. For de kristne, der levede i disse strukturer, var situationen anderledes end i Egypten og Syrien, hvor kristne fællesskaber ofte levede et mere privilegeret liv. I Göreme blev alt delt, de syge blev taget hånd om, og der var ingen forskelle, der kunne skabe splid med den almindelige befolkning.

Den syv-etagers klippeformation, der ligger til venstre for museets indgang, er kendt som “Nonneklosteret”. Spisesalen, køkkenet og nogle rum på første etage samt det ødelagte kapel på anden etage kan stadig besøges.

Kirken på tredje etage, som kan nås gennem en tunnel, har en korsformet plan, en kuppel med fire søjler og tre apsider. Templonen (skillevæggen foran apsis) er sjældent bevaret i Göremes kirker.

Desværre er nonneklosteret ikke åben for offentligheden, så man må nøjes med at nyde den smukke struktur udefra.

St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel

Det første, der fanger opmærksomheden ved indgangen til Skt. Basils Kapel, som dateres til det 11. århundrede, er gravene, der ligger side om side, samt arcosolium (gravnichen). Disse grave tilhørte sandsynligvis enten personer og deres pårørende, som bidrog til kapellets opførelse/udhugning, eller ærede gejstlige.

I hovedapsiden af kapellet er Jesus afbildet med Den Hellige Bibel i sin hånd på højre side af apsiden – en meget sjælden position. På forsiden af apsiden ses fragmentariske afbildninger af Jomfru Maria og Jesusbarnet, med en lille figur ved deres fødder, der repræsenterer donoren, som finansierede kapellet. Denne figur kan kun ses, hvis man kigger meget tæt på.

Man ved stadig ikke, hvem arcosoliumet (gravnichen) inde i kirkeskibet tilhørte. Ifølge forskere menes de tre malteserkors i hvælvet over gravnichen at symbolisere Treenigheden.

På højre side af gravnichen ses en afbildning af Skt. Georg, der dræber dragen med et spyd i sin højre hånd.

På venstre væg af apsiden er der afbildninger af Skt. Basilios, der står ved siden af Skt. Theodor, som også dræber en drage – ligesom Skt. Georg.

Afbildede figurer i kapellet:

1. Kristus

2. Jomfru Maria og Jesusbarnet

3. Skt. Demetrios

4. Skt. Georgios

5. Skt. Basilios

6. Skt. Theodoros

7. Skt. Katarina

Apple church / Æble kirken

Denne kirke, der har fire søjler, ni kupler og tre apsider, er bygget i en kors-i-kvadrat-stil. Adgangen til kirken sker via en trappe på nordsiden, mens den oprindelige indgang var på sydsiden.

De ældre dekorationer i kirken består af geometriske mønstre og kors, malet med rød okker direkte på klippen. Denne teknik findes også i Skt. Barbaras og Skt. Basils kapeller.

I alt 15 scener fra Jesu liv er afbildet i kirken: Tre scener fra hans barndom, to fra hans voksne liv og ti fra hans lidelse og opstandelse

I kirkens centrale kuppel findes en fremstilling af Jesus Pantokrator, mens de øvrige syv kupler bærer afbildninger af ærkeengle. Kirken dateres tilbage til midten af det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Tre unge mænd i den brændende ovn

3. Ærkeenglen Michael

4. Ærkeenglen Gabriel

5. Ærkeenglen Raphael

6. Kristus

7. Ærkeenglen Uriel

8. Jesu himmelfart

9. Jomfru Maria

10. Jesu fødsel (Nativitet)

11. De vise mænds tilbedelse

12. Judas’ forræderi

13. Korsfæstelsen

14. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

15. Forklarelsen (Transfiguration)

16. Jesu dåb

17. Lazarus’ opvækkelse

18. Indtoget i Jerusalem

19. Jesu gravlæggelse

20. Den sidste nadver

St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel

Dette er sandsynligvis den mest gådefulde kirke i Göreme Friluftsmuseum. Dens detaljerede arkitektur, små rum samt de røde lineære malerier skaber en behagelig harmoni i rummet. Kirken overrasker besøgende med en variation af religiøse og andre usædvanlige figurer.

Kuplen, som er placeret over de to orientalske søjler, og kirkens korsformede plan følger den traditionelle stil fra det 11. århundrede.

Kirkens usædvanlige kompositioner rækker ud over enkelheden i dens arkitektur. De minder om den abstrakte stil fra den ikonoklastiske periode. Det menes, at figurerne af korsene på siderne af de små nicher, som er omgivet af dekorative trekanter, repræsenterer Jesus og Den Hellige Bibel.

Afbildede figurer:

1. Kristus Pantokrator

2. Skt. Georg og Skt. Theodor

3. Skt. Barbara

4. Jomfru Maria og Jesus

St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken

Hovedsektionen af kirken er et rektangulært rum dækket af et tværgående tøndehvælv, mens det udvidede område mod syd, der rummer gravene, har et fladt loft. Apsiden blev udhugget i den lange væg til venstre, men kirken blev aldrig fuldført.

Indgangen til kirken er fra nordsiden, og portrætter af hædrede helgener fra Kappadokien pryder begge sider af hvælvet. Kirken dateres til det 11. århundrede.

Afbildede scener og figurer:

• Overfor indgangen er der et portræt af Jesus, der holder Bibelen i sin venstre hånd.

• Donoren, der finansierede kirken, er afbildet tæt ved Jesus.

Østsiden af hvælvet viser:

• Skt. Onesimus

• Skt. George og dragen

• Skt. Theodor

• Helena, der holder det sande kors sammen med sin søn, Konstantin den Store

Vestsiden af hvælvet viser:

• Skt. Onuphrius, langhåret og nøgen, stående bag et palmetræ

• Skt. Thomas, der giver en velsignelse

• Skt. Basilios, der holder en bog

Liste over afbildede figurer:

1. Deesis

2. Kristus med donor

3. Skt. Basilios

4. Skt. Thomas

5. Skt. Onuphrius

6. Skt. Onesimus

7. Skt. Georg

8. Skt. Theodor

9. Helena

10. Konstantin den Store

Forråd / Køkken / Spisesal

Disse tre områder ligger side om side og er forbundet med gange.

Forrådsrummet: Den første sektion blev brugt som et forråd, hvor der var udhulede nicher i klippen til opbevaring.

Køkkenet: Her findes en “tandir”, en ovntype, der stadig bruges i lokale landsbyhuse.

Spisesalen (refektoriet): Den sidste sektion var spisesalen, hvor et langt bord udhugget i klippen strækker sig fra venstre side af indgangen. Dette bord kunne rumme 40-50 personer.

Til højre for bordet er der en vingård, hvor et udhulet område i gulvet blev brugt til at træde druer for vinproduktion.

Dark chuch / Den mørke kirke (ekstra entré)

Adgangen til denne kirke sker fra nordsiden gennem en snoet tunnel, der fører til en tøndehvælvet nartex (forhal). I den sydlige del af nartexen findes tre grave. Kirken har en kors-i-kvadrat-plan, hvor korsets arme også har hvælvinger.

Kirken kaldes Karanlık (Den Mørke) Kirke, fordi den får meget lidt lys fra vinduet i nartexen. Af denne grund er farverne i malerierne stadig meget klare og velbevarede.

I kirkens centrale kuppel findes en afbildning af Kristus Pantokrator, mens de fire mindre kupler viser de fire ærkeengle: Gabriel, Michael, Raphael og Azrael.

Ligesom i Æble- og sandal-kirkerne viser freskerne i Karanlık Kirke scener fra Jesu liv og lidelse, samt én scene fra Det Gamle Testamente. Kirken dateres tilbage til slutningen af det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Tre unge mænd i den brændende ovn

3. Kristus

4. Jomfru Maria og Jesus

5. Ærkeenglen Michael

6. Ærkeenglen Gabriel

7. Ærkeenglen Raphael

8. Ærkeenglen Uriel

9. Rejsen til Betlehem

10. Jesu fødsel (Nativitet)

11. De vise mænds tilbedelse

12. Jesu dåb

13. Indtoget i Jerusalem

14. Forklarelsen (Transfiguration)

15. Lazarus’ opvækkelse

16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

17. Judas’ forræderi

18. Korsfæstelsen

19. Den sidste nadver

20. Kvinderne ved graven

21. Jesu himmelfart

St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel

Beliggende mellem Karanlık (Den Mørke) Kirke og Sandal kirken har Skt. Katarinas Kapel en fri korsformet kirkesal og en nartex (forhal). Det centrale hvælv er dækket af en kuppel, og korsets arme har tøndehvælvinger. Dets apsis er lukket af en templon (skillevæg).

Nartexen har ni gulvgrave og to arcosolia (gravnicher). Kun i kirkens skib er der nogle dekorationer med figurer. De pendentiver (overgangsfelter mellem hvælv og søjler) er dekoreret med udskæringer.

Skt. Katarinas Kapel, som blev bygget af en donor ved navn Anna, dateres tilbage til det 11. århundrede.

Scener i kapellet:

• Deesis i apsis med templon.

• Under templon: Kirkens lærere – Gregor, Basilios den Store og Johannes Chrysostomos.

• På sydvæggen af nordarmen: Skt. Georg.

• Overfor: Skt. Theodor, Skt. Katarina og andre helgener afbildet på paneler.

Çarikli Sandal chuch / Sandal kirken

Adgangen til kirken er fra nordsiden. Kirken er en del af et kloster, hvis haller omkranser en åben U-formet gårdsplads. Kirken har en græsk korsplan med to søjler og tre apsider. Nartexen (forhallen) er kollapset.

Kirken har fået sit navn efter to dybe fodaftryk i gulvet, som findes under en afbildning af Jesu himmelfart. Dog mener man, at kirken oprindeligt var viet til Det Hellige Kors, baseret på ikonografiske figurer og korsformede graffiti-ridser på væggene.

Kirken er bygget i to etager. På nederste etage findes en spisesal (refektorium), hvor et langt bord er hugget ud af klippen. I enden af rummet er der en niche, hvor Den Sidste Nadver er afbildet.

Inde i kirken findes tolv scener fra Jesu liv. Oprindeligt var der flere, men antallet blev reduceret til 12 på grund af ændringer i bygningens arkitektur.

De 12 scener består af tre af scenerne er fra Jesu barndom, to scener er fra hans voksne liv og De sidste syv scener skildrer hans lidelse og opstandelse.

Kirken dateres tilbage til midt i det 11. århundrede.

Afbildede scener i kirken:

1. Deesis

2. Jomfru Maria

3. Ærkeenglen Michael

4. Kristus Pantokrator

5. Jesu fødsel (Nativitet)

6. De vise mænds tilbedelse

7. Forklarelsen (Transfiguration)

8. Indtoget i Jerusalem

9. Judas’ forræderi

10. Korsfæstelsen

11. Jesu dåb

12. Jesu himmelfart

13. Lazarus’ opvækkelse

14. Korsets vej

15. Englen ved graven

16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)

Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken

Note: Buckle kirken ligge udenfor området hvor de øvrige kirker er. Du kan se hvor her på google maps.

Denne kirke er et monument af stor betydning, ikke kun for Kappadokien, men også inden for byzantinsk kunst generelt. Den gamle Tokalı Kirke, en rummelig tøndehvælvet etskibet kirke, blev sandsynligvis udhugget i slutningen af det 9. århundrede.

Hvælvet indeholder en omfattende billedserie med adskillige scener fra Jesu liv samt scener af Johannes Døberen. Nogle af disse scener, som er sjældne i Vesten, er baseret på apokryfe evangelier og er meget populære i Kappadokien.

Afbildninger i kirken: Helgener på væggene, herunder Konstantin den Store, den første kristne kejser, samt hans mor Helena. Konstantin og Helena er ofte afbildet i Kappadokien på grund af deres forbindelse til kulten omkring korset. Ifølge traditionen fandt Helena Jesu sande kors i Jerusalem. Kirken henviser også til kejser Konstantin VII og hans hustru Helena Lecapena.

Kirkens struktur:

Tokalı Kirke er den ældste kendte klippehugne kirke i regionen og består af fire sektioner:

1. Den gamle kirke (enskibet)

2. Den nye kirke

3. Den nedre kirke (under den gamle kirke)

4. Parecclesion (bederum) nord for den nye kirke

Jesu liv fortælles på separate paneler i hvælvet, arrangeret fra venstre mod højre.

Et par årtier efter skabelsen af billedserien i den gamle Tokalı Kirke blev apsiden nedbrudt for at udhugge en større og mere monumental kirke. Dog blev naos (hovedrummet) i den gamle bygning bevaret som vestindgangen til den nye. Dette var en sjælden praksis, hvilket understreger stedets betydning.

I modsætning til mange andre kappadokiske kirker, som ofte blev udvidet med sideskibe og ekstra rum, blev apsiden i Tokalı Kirke aldrig ødelagt – i stedet fortsatte man udgravningerne.

Liste over afbildede scener:

1. Bebudelsen

2. Besøget hos Elisabeth

3. Prøven ved vand

4. Rejsen til Betlehem

5. Jesu fødsel (Nativitet)

6. De vise mænds tilbedelse

7. Barnemordet i Betlehem

8. Flugten til Egypten

9. Drabet på Zakarias

10. Forfølgelsen af Elisabeth

11. Kaldelsen af Johannes

12. Johannes’ prædiken

13. Kristus og Johannes

14. Jesu dåb

15. Brylluppet i Kana

16. Lazarus’ opvækkelse

17. Helbredelsen af den blinde

18. Bespisningen af de 5000

19. Kaldelsen af apostlene

20. Vinunderet

21. Indtoget i Jerusalem

22. Den sidste nadver

23. Judas’ forræderi

24. Jesus for Pilatus

25. Bæringen af korset

26. Korsfæstelsen

27. Nedtagelsen fra korset

28. Jesu gravlæggelse

29. Myrophorerne (de hellige kvinder ved graven)

30. Anastasis (nedstigningen til dødsriget)

31. Jesu himmelfart

32. Peters ordination af de første diakoner

33. Pinse

34. Apostlenes velsignelse og mission

35. Jesu fristelse

36. Josef fra Arimatæas bøn

37. Helbredelsen af den romerske officers tjener

38. Opvækkelsen af Jairus’ datter

39. Helbredelsen af den lamme

40. Profetisk vision

41. Kaldelsen af Matthæus

Praktisk information om Göreme Open air museum

Entré: 20 €

Åbningstider: Hver dag fra 08.00 – 20.00

Adresse: İsali – Gaferli – Avcılar, 50180 Göreme/Nevşehir Merkez/Nevşehir, Tyrkiet

PIN IT!

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, GØREME OPEN AIR MUSEUM, KIRKER I GOREME, REJSER TIL CAPPADOCIA, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Guide til Göreme open air museum i Kappadokien (med kirke oversigt) blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

Først forelskede jeg mig i det som rejsende. Kort efter det blev jeg tilbudt et være rejseleder i Georgien, hvilket resulterede i jeg har brugt mellem 1-2 måneder af året i landet de sidste mange år.

Med tiden har jeg fået set alle området af landet og må sige jeg er ligeså forelsket i landet som da jeg besøgte det første gang.

Jeg vil gerne at min rejseblog skal inspirere andre til at rejse til Georgien og opleve, hvorfor det land bare er så helt utrolig fantastisk.

Jeg er helt sikker på at om 10-15 år, så er Georgien det nye Frankrig eller Spanien, for når flere får øjnene op for landet, så kan det ikke undgå at blive et sted alle rejser til.

I forbindelse med jeg gerne vil inspirere jer til at rejse til Georgien, så har jeg også samlet et liste med 10 gode grunde til at besøge Georgien, som jeg gerne vil dele med jer her (det sidste punkt er det bedste punkt, så husk at læse hele listen!).

10 gode grunde til at besøge Georgien

Gæstfrihed og en varm lokal befolkning

Georgierne er kendt for deres gæstfrihed og varme væsen. Uanset hvor jeg rejser i landet, er jeg altid blevet modtaget med åbne arme og venlighed.

Georgierne er stolte af deres kultur og traditioner, og de er altid ivrige efter at dele dem med besøgende. Det er som at finde en anden familie langt væk hjemmefra.

Tager man ud på landet og booker et homestead i et lokalt hjem, så vil man blive budt velkommen som var man et familiemedlem, de ikke havde set i årevis.

Går man ud og spiser på restauranter, som de lokale selv spiser på, så vil man, hvis man selv er åben overfor det, nemt kunne komme i snak med en lokal.

Mange snakker engelsk i Georgien

Personligt synes jeg, at det er at foretrække, at rejse i et land, hvor jeg kan gøre mig forståelig, selvom jeg godt ved der er noget eventyr i at rejse, hvor man ikke taler sproget. Men letheden i at rejse når man kan snakke engelsk er bare nemmere.

Den unge generation ii Georgien, den der er født efter 1988, snakker rigtig godt engelsk. Og de arbejder i tøjbutikkerne, telefonshops, på restauranterne osv. osv.

Med generationen før det, er det 50/50 om de snakker engelsk, da mange i stedet snakker russisk som andet sprog pga landet fortid som en del af Sovjetunionen.

Sammenlignet med f.eks. Tyrkiet som jeg selv bor i, så vil jeg vove at påstå at flere taler engelsk i Georgien og at dem som taler engelsk taler det korrekt, så man kan have en samtale uden misforståelser med dem.

Denne skønne hovedstad Tbilisi i Georgien

Tbilisi, Georgiens hovedstad, er en by, der er fyldt med charme og liv.

De snoede gader, de gamle huse og de historiske monumenter kombineret med moderne shopping centre, kvalitets restauranter og let tilgængelighed til byens seværdigheder, gør Tbilisi til den perfekte rejsedestination.

Jeg har vandret rundt i de brostensbelagte gader, udforsket de skjulte baggårde og fordøjet den levende atmosfære. Jeg har boet på hostels og på 5-stjernet hotellet. Jeg har spist streetfood og været på nogle af byen dyreste restauranter og lige meget om jeg har rejst billigt eller dyrt, i kort eller lang tid, så har Tbilisi altid føltes tryg og levende.

Jeg har selv ledet mange guidet byrundture i Tbilisi og ved fra mine gæster, at en byrundtur er noget de værdsætter at få i starten af deres ferie, fordi så kender man de forskellige områder af centrum og byens historie. Da jeg jo ikke kan guide dig som læser dette, så har jeg hos min samarbejdspartner Getyourguide i stedet rundt nogle byvandringer i Tbilisi, hvor man ser det samme, som jeg selv viser mine gæster.

• Tbilisi: Byens højdepunkter på guidet byrundvisning (Pris: ca 150 kr. pr. person)
• Gruppetur: Byvandring i det gamle Tbilisi (Pris: ca 90 kr. pr person)
• Tbilisi: Gammel og ny by, guidet byrundvisning med 12 smagsprøver (Pris: ca 400 kr pr. person)
• Tbilisi: Højdepunkter i den gamle bydel med 5 smagsprøver og svævebanetur (Pris: ca 400 kr pr. person)
• Tbilisi: Guidet 3-timers byvandring med 5 vinsmagninger (Pris: ca 100 kr pr. person)

Georgiens vin og vinsmagning

Hvis man er vinelsker, så er Georgien paradis på jorden.

Landet er en af de ældste vinproducerende regioner i verden og har en rig vintradition for hvordan vi producere vin.

Jeg har haft de utrolige oplevelser at smage autentisk georgisk vin lavet på den traditionelle kveri metoder og med lokale druesorter flere forskellige steder i landet.

Jeg ser mig selv som en glad amatør vindrikker men jeg har også vinsmagning i mere end 6 forskellige lande på CVét. Vinsmagninger i Georgien er dem som jeg husker, som have værter og værtinder som er mest nærværende og vine som har været de mest unikke at smage (både de gode og dem jeg ikke kunne lide).

Jeg har altid haft en eller flere flasker georgisk vin med hjem fra ferie, da georgisk vin er svært at finde i butikker i Danmark og Tyrkiet.

Hvis du gerne vil til en Georgisk vinsmagning, så kan du opsøge de forskellige vinsælgere i byen, de tilbyder ofte du kan smage nogle af deres vine. Hvis du gerne vil til en professionelt tilrettelagt vinsmagning, så har jeg ligesom med byvandringer i Tbilisi, fundet nogle som tilbyder vinsmagning i Tbilisi som oplevelse på Getyourguide.

• Tbilisi: Tur til vinregionen Kakheti med 8 vinsmagninger (Pris: ca 200 kr. pr. person)
• Tbilisi: Guidet 3-timers byvandring med 5 vinsmagninger (Pris: ca 100 kr pr. person)
• Fra Tbilisi: Vinregionen Kakheti, inklusive 7 vinsmagninger (Pris: ca 300 kr pr. person)
• Tbilisi: Kakheti-regionen, Signaghi-tur med 7 vinsmagninger (Pris: ca 200 kr pr. person)

Det georgiske køkken er det bedste i verden

Den georgiske madkultur er noget helt specielt og hvis jeg skulle vælge, hvilket verdenskøkken jeg synes er det bedste i verden, så vil jeg sige det georgiske.

Hvilket mange nok finder underligt, eftersom mange aldrig har smagt georgisk mad. Men smag det, også skriv til mig og fortæl mig, som du ikke giver mig ret!

Deres køkken tilbyder de lækre khinkali (dampede fyldte dumplings, med f.eks kød, ost, svampe eller kartofler) og khachapuri (ostefyldt brød) til de saftige grillet kødretter og friske grøntsager.

Jeg har spist mig igennem utallige måltider og har aldrig været skuffet. Når jeg rejser billigt, så spiser jeg på de små lokale restauranter, hvor georgiske mødre står og laver deres retter. Når det skal være luksus, så finder jeg madanmeldelser på nettet og søger mod de nye fusion restauranter, som har et moderne twist til de traditionelle retter.

Jeg har også gennemårene fået flere opskrifter skrevet ned af de lokale og laver retterne derhjemme. På mit sidste besøg i Tbilisi, hvor jeg havde 4 dage alene købte jeg mig også ind på et madlavningskursus, hvor jeg lærte at lave Khinkali (dumplings) og khachapuri (ostefyldt brød) samt fik opskrifterne derfra med hjem. Madlavningskurset kostede under 200 kr og selvom jeg var alene afsted, så hyggede jeg mig så godt. Det Georgiske madlavningskursus jeg deltog på, kan du booke her.

Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Det skjulte bjergparadis Svaneti

Når jeg er rejseleder i Georgien, så er den enten på turen til vinregionen af Georgien eller på rejsen som går op til Svaneti.

Svaneti-regionen i Georgien er en af mine favoritdestinationer og derfor elsker jeg også at være rejseleder på den tur, der går derop.

Svaneti er et af de mest afsidesliggende og uberørte områder i landet, omgivet af Kaukasusbjerge, som meget af året har sneklædte toppe.

Svaneti er verdenskendt og på Unescos liste pga deres unikke forsvarstårne. Selvom regionen bliver mere og mere kendt, så er det på ingen måde overrendt af turister, for som det er med unikke området i verden – så tager Svaneti også lang tid at komme op til.

Vi kører altid i bus derop, men man kan flyve, det koster bare en hel del mere. Turen i bus går via snoede bjergveje, forbi efterladenskaber af sovjettiden og storslået natur. Men den tid er snart forbi. En genvej-vej igennem bjergene er allerede blevet bygget fra Kutaisi, som skærer mange timer af turen og indenfor få år vil en stor motorvej også gøre turen derop nem og tilgængelig for alle.

I Svaneti området er der flere landsbyer. Jeg anbefaler at bo i Mestia eller Ushguli. Mestia er en af de største byer, så her er supermarkeder og flere restauranter samt stort udvalg af overnatningssteder. Ushguli er den mest unikke landsby, da det er en af de længst fortsat beboede landsbyer i Europa og den sidste landsby i Georgien, før du rammer bjerget, som er naturens grænse til Rusland. Der er dog begrænset seværdigheder i Ushguli, så man skal kun bo der, hvis man har ro i sjælen.

Når jeg er i Svaneti, så bor jeg i Mestia, hvor jeg vandre i området (se ligende tur her) også tager på en dagstur til Ushguli landsbyen (se ligende tur her), som er et must-see, når man er i Svaneti.

Jeg ved også at man kan vandre fra Mestia til Ushguli via en flere-dages vandrerute i bjergene, hvor der er overnatningssteder undervejs. Jeg har dog ikke selv prøvet det.

Hvis du gerne vil fra Tbilisi til Svaneti, så kan du finde turselskaber, som tilbyder den tur her.

Georgiens historie giver landet sjæl

Landet Georgien har en rig historie, der strækker sig meget langt tilbage i tiden.

Fra gamle klostre, imponerende fæstninger og sovjetiske levn.

At Georgien var en del af Sovjet unionen har sat sine tydelige spor på deres historie. Det mest tydelig spor er det faktum at Stalin er Georgisk og er født i byen Gori og gået på præsteseminarium i Tbilisi.

Byggerier fra sovjettiden og flyvende kister (som er det man kalder de svævebanevogne, som stadig bruges i nogle byer) er det mest tydelige spor i hverdagen. Ude på landet kan man se fabrikkerne, som lukkede da Sovjet unionen blev opløst.

Kigger man længere tilbage i historien, så var Georgien et rigt land med konger og dronninger som styrede landet og byggede mindeværdige bygninger.

Da Georgien var det andet land i verden til at tage kristendommen til sig som statsreligion, så mange af landet mest historiske bygninger overdådige kirker og klostre, som er velbesøgt at troende, såvel som historiske interesseret turister.

Når det kommer til Georgien, så er mit favoritsted Mtsheta, som er landet tidligere hovedstad, ikke langt fra den nuværende hovedstad Tbilisi. Her mødes både konge historie med starten på kristendommen i Georgien, i en smuk lille landsby, men 2 overdådige kirker. 

Hvis du gerne vil besøge Mtsheta, så kan du enten leje en bil i Tbilisi og selv kører den korte tur, eller du kan booke en af de mange guidet turer der er. Ligesom tidligere i artiklen har jeg også her været inde og finde nogle udflugter som giver dig mulighed for at se de samme ting, som jeg viser mine gæster, når jeg er rejseleder i Mtsheta.

• Fra Tbilisi : Mtskheta, Jvari, Gori & Uplistsikhe dagsudflugt (Pris: ca 300 kr pr. person)
• Tbilisi: Mtskheta, Jvari, Gori og Uplistsikhe Dagstur (Pris: ca 250 kr pr. person)
• Fra Tbilisi: til Mtskheta, Gori, Jvari og grotten Uplistsikhe (Pris: ca 150 kr pr. person)

Stalin museet i Gori

Intet deler vandene på en rejse til Georgien, som en tur på Stalins museum i Gori. Men jeg anbefaler dig at se det, som en af mine gode grunde til at besøge Georgien.

Jeg har skrevet om museet før, i Gori i Georgien: Stalin statuen og Stalin museet og jeg har sågar lavet en artikel som hedder 35 hurtige fakta om Stalin fra Georgien.

Selvom Stalin var en lort, så har han også haft kæmpe betydning for verdenshistorien og Georgien historie.

Og selvom det kan virke pisse umoralsk at lave et museum til hans ære i hans fødeby, for ja museet handler om hans historie og hvor skøn en leder han var, så findes museet altså.

Og fordi det findes, så synes jeg man skal besøge det. Personligt er det, det mest unikke museum, jeg nogensinde har besøgt og jeg har nu besøgt Stalin museet over 10 gange og har også min egen favorit guide på museet (hun hedder Olga).

Museet kan bedst beskrives som ”et museum om et museum”. Det er en fastlåst tidsbobble, som står præcis, som da det åbnede i 1956. Du kan lugte sovjetunionen i væggene. Der kommer aldrig til at eksistere et museum som dette igen.

Museet skaber lokalarbejdspladser, ikke kun på museet men i hele byen og som en lokal sagde sidste år til mig ”Hvis man vinder 2. verdenskrig, så fortjener man et museum, lige meget hvor stor og brutal en diktator man er”.

Hvis du ikke selv vil kører i bil eller tog til Gori, så kan du booke en en-dagstur til Gori fra Tbilisi her.

Et stort udvalg af museer

Punktet overfor handlede om Stalin museet, men det er langt fra det eneste museum de har i Georgien.

Indrømmet, jeg er selv en ret stor museumsnørd og jeg går meget på museum, så det at et land har flere gode museer at besøge, gør det til en god grund.

I Tbilisi finder man både National museet og det nationale kunstmuseum på samme gade.

På National museet kan man se landets store guldskat, lærer om landet faun og flora, de arkæologiske fund og en stor udstilling om Sovjet unionen.

På det nationale kunstmuseum Niko Pirosmani malerier, samt andre georgiske kunstneres kunst og moderne kunst. Mange danskere fik øjne op for Niko Pirosmani efter han i 2023 blev udstillet på Louisiana i Danmark.

I Tbilisi er der også Tblisis kunstmuseum og Tbilisi bymuseum, som begge er et besøg værd.

I Mestia i Svaneti regionen kan du se Mestia Ethnographical museum, som har nogle af landet ældste og mest dyrebare ikoner udstillet og i Ushguli finder du et lille etnografisk museum, som viser hvordan de lokale levede.

I Sighnaghi by finder du endnu et kunst museum, som også har Niko Pirosmani udstillet og i Batumi kan du besøge Adjara museum of art og Batumi archaelogical museum.

Over hele landet kan du besøge openair museums, som hulebyerne Uplistsikhe og Vardzia of David Gareja, som tilbyder en unik natur og kultur oplevelse.

Det er billigt at rejse i Georgien

Jeg har gemt det bedste punkt til sidst. Den bedste grund til at besøge Georgien er at det er et billigt land at rejse i.

Du får som dansker rigtig meget for dine penge på en ferie til Georgien og du vil med et lille feriebudget nemt have råd til at spise ude både til frokost og aftensmad. samt se alle de seværdigheder du ønsker og købe dig til flere dagsturer.

Du kan bo på hostels fra 4€ (28 kr!) pr. nat og tage en taxi fra lufthavnen til Tbilisi centrum til 70 kr. Du kan nemt finde et måltid til under 100 kr og endda drikke vandet fra hanen, så du ikke behøver du penge på det.

Hvis intet andet i denne oversigt har fristet til dig til at besøge Georgien, så håber jeg det at du kan få en ferie med komfort som i Europa til priser som du finder i Asien bliver grunden!

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM GEORGIEN, GODE GRUNDE TIL AT BESØGE GEORGIEN,VIDEN OM GOERIGEN, SVETITSKHOVELI KATEDRALEN, SVETITSKHOVELI KIRKE, MTSKHETA, BYER I GEROIGEN, REJSEBLOG OM GEORGIEN, OPLEVELSER I GEORGIEN, VISITGEORGIEN, BLOG OM GEORGIEN, GEORGIEN SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I GEORGIEN, SEVÆRDIGHEDER I GORI, SEVÆRDIGHEDER I UPLISTSIKHE, OPLEVELSER I SVANETI, GROTTER I UPLISTSIKHE, HULERNE I UPLISTSIKHE,OPLEVELSER I MESTIA, KATEDRALEN I MTSKHETA, SEVÆRDIGHEDER NÆR TBILISI, REJSEBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, OPLEVELSER I GEORGIEN, OPLEVELSER I TBILISI, INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS.

Indlægget 10 gode grunde til at besøge Georgien blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.

I alt er der 19 UNESCO punkter i Tyrkiet og jeg håber en dag at se dem alle sammen.

I denne oversigt har jeg skrevet om Unesco stederne i Tyrkiet. Jeg har allerede besøgt af dem. Senest har jeg set Aphrodisias i Aydın, Xanthos i Antalya, Göbekli Tepe i Østtyrkiet og Ani ved grænsen mellem Tyrkiet og Armenien.

Tyrkiet er rig på historie, kultur og naturskønne områder, der fortæller fascinerende historier om fortidens civilisationer og naturens skaberkraft.

Fra de gamle ruiner i Ephesus til Pamukkale’s kalkstensformationer og videre til Cappadocias magiske klippeformationer og Istanbul’s historiske områder.

Artiklen er tiltænkt som inspiration til rejsende. UNESCO punkter skuffer sjældent og indtil nu har ingen af de UNESCO punkter jeg har set i Tyrkiet skuffet.

Oversigten indeholder de 19 Unesco punkter i Tyrkiet, som er

• Cappadocia (Göreme National Park and the Rock Sites of Cappadocia)
• Pamukkale (Hierapolis-Pamukkale)
• Aphrodisias
• Ani by (Archaeological Site of Ani)
• Den antikke by Troja (Archaeological Site of Troy)
• Bursa og Cumalıkızık (Bursa and Cumalıkızık: the Birth of the Ottoman Empire)
• Safranbolu by (City of Safranbolu)
• Ephesus
• Göbekli Tepe
• Den store moske og hospitalet i Divriği (Great Mosque and Hospital of Divriği)
• Hattusa: Den hittitiske hovedstad (Hattusha: the Hittite Capital)
• Istanbuls historiske område (Historic Areas of Istanbul)
• Nemrut bjerget (Nemrut Dağ)
• Neolitisk Çatalhöyük by (Neolithic Site of Çatalhöyük)
• Pergamon antik byen (Pergamon and its Multi-Layered Cultural Landscape)
• Edirne Selimiye Moské (Selimiye Mosque and its Social Complex)
• Xanthos-Letoon
• Diyarbakır-fæstningen og Hevsel-havernes kulturlandskab (Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape)
• Arslantepe højen (Arslantepe Mound)

Unesco seværdigheder i Tyrkiet

Cappadocia (Göreme National Park and the Rock Sites of Cappadocia) (1985)

Ingen ord kan beskrive, hvor fantastisk der er i Cappadocia. Jeg har prøvet i et utal af rejseblog indlæg, men jeg er sikker på, at alle der har besøgt Cappadocia vil give mig ret i, at man ikke kan beskrive Cappadocia – det skal opleves for at kunne forstås.

Cappadocia er 1 ud af kun 2 steder som er på Unesco´s mixed liste. Mixed listen er steder som både har stor historisk betydning samt en unik natur.

Cappadocia er en stor “gryderet” af open-air museer, kloster og kirker i klipperne, underjordiske byer, smukke vandreruter, hoteller inde i tuffen, et hår museum og meget meget mere. Der er så super meget at se samt den unikke mulighed for at flyve over hele landskabet i en luftballon mens solen står op.

Det er Göreme Open Air museum, som bliver nævnt i forbindelse med UNESCO. Göreme Open Air museum er et enormt klosterkompleks bestående af snesevis af klostre placeret side om side, hver med sin egen fantastiske kirke. Hvis du kun har kort tid i Cappadocia eller du gerne vil have noget af det bedste af Cappadocia, på ingen tid, så er dette museet du skal besøge.

Jeg har skrevet mange indlæg om Cappadocia, så leder du efter mere inspiration eller information, så tjek dem her.

Jeg leder også dansk vandreturer i Kappadokien, i 2024 laver jeg 3 turer. Se her hvornår den næste tur er.

Pamukkale (Hierapolis-Pamukkale) (1988)

Pamukkale er et bjerg, hvor den ene side er hvid som sne og det øvrige område er historiske ruiner af byen Hierapolis og badeområdet Kleopatras pool.

Det er naturligvis den hvide del af Pamukkale som er mest unikt. Pamukkale betyder Bomulds slot og selvom det ikke lignet et slot, så ligner det med sikkerhed bomuld. Området er blevet hvidt fordi det kalkholdige vand bobler op ad jorden med en temperatur på 35 grader og løber ned ad bjergets skråninger. Vandet fordamper og kalcium-karbonatet bliver tilbage og med iltens hjælp, bliver hærdet til hvide belægninger, hvilket skaber de ikoniske og helt unikke kalkterrasser.

Man kan bade i de menneskelavet bade langs gangstien og nyde udsigten over til de originale bade, som blev spærret af for omkring 30 år siden, for at beskytte dem.

På området kan du også se det arkælogiske museum, som nu er inklusiv i billet prisen og det store teater.

Der er indgange både ved toppen og ved bunden af bjerget og personligt har jeg besøgt stedet 9 gange og syntes det var lige utroligt hver gang.

Hvis du vil vide mere om Pamukkale, så har jeg skrevet et STORT indlæg om Pamukkale, som du kan læse her.

Hvis du gerne vil besøge Pamukkale mens du er på ferie i Alanya, så kan du på Getyourguide finde turen Fra Alanya: Pamukkale og Hierapolis dagstur med frokost

Aphrodisias (2017)

Aphrodisias er et ekstraordinært UNESCO-verdensarvssted, der har bevaret resterne af en enestående antik by, navngivet efter den græske gudinde Aphrodite. Aphrodisias var engang en blomstrende kultur- og kunstnerby, berømt for sine skulpturer og arkitektur.

Det imponerende arkæologiske område i Aphrodisias byder på ruinerne af templer, teatre, gymnasium, badehuse og en af de bedst bevarede antikke stadioner i verden Der er også et stort arkælogisk museum på stedet.

Aphrodisias er også hjemsted for det berømte Aphrodite-templet, der blev betragtet som et af de mest ærefulde helligdomme i antikken. Stedet giver et fascinerende indblik i den antikke græske og romerske kultur og er et paradis for arkæologi-entusiaster og historieelskere.

Jeg besøgte Aphrodisias i øsende regnvejr, og jeg gik stædig og drivvåd rundt i området og sugede det hele ind. I dag husker jeg det som en god oplevelse, selvom jeg naturligvis håber jeg får lov at opleve det i solskinsvejr i fremtiden.

Ani by (Archaeological Site of Ani) (2016)

I 2021 kørte jeg til byen Kars i nordøstlige Tyrkiet. 40 minutter fra Kars ligger Ani. Byen var en gang en af verdens største med anslået 100.000 beboere. Ani er kendt for byen med 1001 kirker. I dag er området et museum og på UNESCO liste i Tyrkiet.

Denne middelalderlige by Ani kombinerer beboelses-, religiøse og militære strukturer, der er karakteristisk for en middelalderlig urbanisme opbygget gennem århundreder af kristne og derefter muslimske dynastier.

Byen blomstrede i det 10. og 11. århundrede e.Kr., hvor byen blev hovedstaden i det middelalderlige armenske rige Bagratides og tjente på kontrollen med en gren af Silkevejen.

Senere under byzantinsk, seljuk og georgisk suverænitet opretholdt den sin status som en vigtig korsvej for handelsvogne. Den mongolske invasion og et ødelæggende jordskælv i 1319 markerede begyndelsen på byens undergang.

Alle bygninger er åbne, så man kan gå ind i dem, med undtagelse af én, som er den kirke hvor kun halvdelen står tilbage. I flere af kirkerne var der smukke velbevaret freskoer.

Jeg synes Ani var en skøn oplevelse. Jeg var der mens der var sne på jorden og næsten ingen andre besøgende. Armenien er så tæt på, at man kan vinke til dem, men samtidig med en grænse overgang, som kræver man rejser halvvejs rundt om landet, gør oplevelsen endnu mere unik.

Læs meget mere om Ani kompliceret historie og hvorfor det er sådan en god oplevelse i mit indlæg om Ani museum på den tyrkiske-armenske grænse

Den antikke by Troja (Archaeological Site of Troy) (1998)

Jeg besøgte selv Troy i 2019 da jeg var i Çanakkale og i 2021 på vej til Bozcaada. Troy kender de fleste nok fra historien om den trojanske hest. Om slaget i Troy rent faktisk fandt sted er der stadig historisk set tvivl om men ikke destro mindre er det en god historie. På Netflix er der en virkelig god serie som hedder Troy – Fall of a city, som på ægte Hollywood manér fortæller historien.

Det rigtige fysiske sted er en arkæologisk skat med en historie, der strækker sig tilbage over 4.000 år. Der har levet mennesker i 3700 år, og byen er flere gange blev destrueret for at poppe op igen. Den gamle by blev genopdaget i 1800-tallet af den tyske arkæolog Heinrich Schliemann.

I dag er den antikke by et museum, hvor du også kan se en trojansk hest, som de lokale har bygget. I centrum af Çanakkale står den trojanske hest, som var med i filmen Troy (den med Brad Pitt).

Bursa og Cumalıkızık (Bursa and Cumalıkızık: the Birth of the Ottoman Empire) (2014)

Bursa og Cumalıkızık er er et fælles punkt på Unesco verdensarvslisten i Tyrkiet. Det har stor historisk og kulturel betydning.

Bursa er en by rig på historie og kultur. Som en tidligere hovedstad for det osmanniske imperium er Bursa kendt for sin arkitektur, herunder de storslåede osmanniske moskéer som Ulu Cami og Yeşil Cami. Byen er også kendt for sine termiske kilder og historiske badehuse, der har været populære destinationer for afslapning og helbredelse i århundreder. Bursa er berømt for sin silkeproduktion, der har en lang historie og har bidraget til byens økonomiske vækst og prestige.

Cumalıkızık er en historisk landsby beliggende nær Bursa og er også en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Denne landsby har en bemærkelsesværdig osmannisk arkitektur og er kendt for sine velbevarede træhuse, smalle gader og autentiske atmosfære. Cumalıkızık giver besøgende mulighed for at opleve en tidligere tid, hvor traditionelle levevis og kulturelle praksis var fremherskende. Det er som at træde ind i en levende museumskulisse og få et glimt af, hvordan livet var i fortiden.

Både Bursa og Cumalıkızık er destinationer, der appellerer til dem, der er interesserede i historie, arkitektur og kulturel arv. Disse steder giver en enestående mulighed for at udforske Tyrkiets rige fortid og opleve den unikke atmosfære i disse historiske steder.

Safranbolu by (City of Safranbolu) (1994)

Safranbolu er en velbevaret gammel tyrkisk by bygget i traditionel osmannisk stil. I 1994 kommer byen Safranbolu på UNESCO verdensarvsliste (UNESCO World Heritage), hvilket gør den til et helt unikt udflugtsmål.

Safranbolu er også på European Association of Historic Towns over de ”20 Bedst Bevaret Byer”.

Byen er dateret helt tilbage til år 3000 f.Kr. og igennem tiden har byen måde været beboet af blandt andet Hittitter, romerne, seldsjukkerne og naturligvis osmannerne, som har skabt byen, som den ser ud i dag.

Safranbolus gamle bydel, kendt som Çarşı, er fyldt med huse med tagterrasser og gyder belagt med brosten. Byen har fået sin berømmelse fordi de producere det dyrebare krydderi safran og byen har også sit navn derfra.

Byen ligger 225 km nord for Ankara, og den nemmeste måde at komme til byen er i bil eller med bus. Det er også mulige at tage toget til Karabük 8 km fra derfra også finde transport derfra til Safranbolu.

Ephesus (2015)

Ephesus, også kendt som Efesos på dansk, er beliggende i det vestlige Tyrkiet, er verdenskendt og naturligvis på UNESCO i Tyrkiet.

Området er kendt for sine spektakulære ruiner. Som en af de vigtigste handels- og kulturcentre i oldtiden var Ephesus et blomstrende samfund og hjemsted for flere bemærkelsesværdige strukturer.

I Ephesus ligger det berømte Celsus-bibliotek, som siges at være Tyrkiets mest fotograferet bygning og næsten altid på turist reklamerne for Tyrkiet.

Derudover er der det store teater, Artemistemplet, Hadrians tempel og de offentlige toiletter.

Artemistemplet er et af verdens syv vidundere i antikken. Selvom kun fundamentet er tilbage i dag, er det stadig et imponerende sted at besøge.

Som besøgende kan man stadig gå gennem de gamle gader og beundre de velbevarede mosaikker, søjlegange og statuer.

Ephesus er et utroligt sted for dem, der er interesserede i historie og arkæologi. Under mit besøg lavede jeg en video til min rejse youtube om stedet, samt det nærliggende Jomfru Maria´s hus i Efesos.

Göbekli Tepe (2018)

Göbekli Tepe er den ældste kendte, menneskeskabte, religiøse struktur i verden. Stedet er fra omkring 10.000 år f.Kr (yngre stenalder). Til sammenligning er pyramiderne fra 2550 f.Kr. og Stonehenge fra omkring 3000 f.Kr. – 2000 f.Kr.

Oversat til engelsk betyder navnet “Potbelly tepe”, som på danske vel er “ølmave bakke”. Sjovt navnet til et meget seriøst sted.

Man kan kun gætte på, hvorfor Göbekli tepe blev bygget. Da der hverken findes noget nedskrevet (fordi det er længe før man begyndte at skrive) eller ligene fra den tid i vores historie. På denne tid i historien var der mammutter, simple stenværktøjer og folk levede en “Jægere og samlere” tilværelse, da man endnu ikke var begyndt at bosætte sig fast.

Man tror stedet er blevet bygget til -og havde en religiøs funktion af 2 grunde. 1: der er ikke fundet nogle tegn på beboelse, hverken der hvor man har udgravet eller i nærheden. Der er også langt til det nærmeste drikkevand, så der er faktisk meget mystik omkring hvordan dem, der byggede stensymbolerne fik mad og drikke. 2: Der er forskellige dyresymboler på de udgravede sten, som giver grund til at tro, det havde en religiøs betydning.

Göbekli tepe ligger tæt på Urfa i det østlige Tyrkiet og jeg besøgte stedet, og lavede en youtube video om det, da jeg var på vej hjem fra Kars, hvor jeg også så Ani. Göbekli tepe var et sted jeg havde glædet mig helt vildt til at se og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det eneste der skuffede mig var at udgravninger ikke var færdig, det var øv fordi jeg gerne ville se det hele men samtidig giver det en god grund til at komme tilbage i fremtiden.

Den store moske og hospitalet i Divriği (Great Mosque and Hospital of Divriği) (1985)

Great Mosque and Hospital of Divriği er et UNESCO World Heritage Site beliggende i byen Divriği i Tyrkiet. Stedet består af to bygninger: The Great Mosque og The Hospital of Divriği. Begge bygninger blev bygget i det 13. århundrede af Ahmet Shah og hans kone, Turan Melek Sultan, og de anses for at være et af de mest fantastiske eksempler på islamsk kunst og arkitektur.

Great Mosque of Divriği er kendt for sine detaljerede stenudskæringer og sin imponerende portal. Indersiden af moskeen er også rig på dekorative elementer, herunder geometriske mønstre og koranvers skrevet med kalligrafi. The Hospital of Divriği er også kendt for sin enestående arkitektur og udsmykning, herunder dekorative stenudskæringer og fresker.

I 1985 blev Great Mosque and Hospital of Divriği opført på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af dens enestående arkitektur og skønhed.

Hattusa: Den hittitiske hovedstad (Hattusha: the Hittite Capital) (1986)

Hattusha, også kendt som Hattusa, er hovedstaden for det gamle hettitiske rige og et UNESCO World Heritage Site i Tyrkiet. Beliggende i det moderne Boğazkale-område. Resterne af den hettitiske hovedstad går tilbage til bronzealderen, omkring 2000 f.Kr. og blev et magtfuldt politisk og religiøst centrum.

Stedet er kendt for tegn på betydelig urbanisering, varierede konstruktionstyper og de dekorative strukturer som Lions Gate (Løve porten) og Royal Gate (Kongelig port), der må have været meget storslåede og imponerende. Byen var omgivet af en enorm mur, 8 km lang, med ældre mure fundet i hele byen og mure, der opdelte byen i adskilte distrikter.

Byen var stærkt befæstet med en dobbeltmur, over 100 tårne og 5 porte. Nogle af væggene i den øvre by har den længste kendte hettitiske hieroglyfiske inskription fra det hittitiske imperium.

Istanbuls historiske område (Historic Areas of Istanbul) (1985)

Istanbul er Tyrkiets største by og en millionby som har ekstreme mængder af seværdigheder. Nogle af den er på Unescos liste.

Mere præcist omfatter dette verdensarvssted bygninger og strukturer såsom Sarayburnu, Topkapı-paladset, Hagia Sophia, Sultan Ahmed-moskeen, Hagia Irene, Zeyrek-moskeen, Süleymaniye-moskeen, Lille Hagia Sophia og Konstantinopels mure, som er nogle af byens mest ikoniske og betydningsfulde monumenter og steder.

Et af de mest berømte steder er Hagia Sophia, et enestående arkitektonisk vidunder, der har fungeret som både en byzantinsk katedral og en osmannisk moské. I nyere tid har det været et museum men i 2020 blev det en moské igen.

Et andet bemærkelsesværdigt sted er Topkapi-paladset, der var hjemsted for osmanniske sultaner i århundreder. Paladset er kendt for sine overdådige interiører, smukke haver og en samling af værdifulde kunstværker.

Yderligere et UNESCO-højdepunkt er Sultan Ahmed-moskeen, også kendt som Den Blå Moské, med sine karakteristiske blå fliser og smukke kupler. Moskeen er et fremtrædende eksempel på osmannisk arkitektur og et vigtigt religiøst og kulturelt sted.

At besøge de historiske områder i Istanbul er en mulighed for at dykke ned i byens fascinerende historie og opleve dens kulturelle rigdom. Det er en chance for at beundre nogle af verdens mest ikoniske bygninger og få en dybere forståelse for Istanbuls betydning som en bro mellem øst og vest gennem tiderne.

Nemrut bjerget (Nemrut Dağ) (1987)

En UNESCO World Heritage seværdighed i det østlige Tyrkiet.

Nemrut er et bemærkelsesværdigt arkæologisk sted og en af de mest unikke destinationer i verden. Her kan du opleve de 10 meter store sten-hoveder, der forestiller oldtidens guder, på toppen af det 2150 meter høje Nemrut bjerg, der har tiltrukket rejsende og historieentusiaster i årtier.

Det er stadig et mysterium, hvordan disse stenhoveder blev skabt og transporteret til toppen af bjerget.

Monumenterne – også kendt som Hierotheseion (tempelgrave & guds hus), er et fantastisk eksempel på den hellenistiske periode og blev bygget af Kong Antiochus I (69-34 f.kr.). Hans grav anses for at være en unik kunstnerisk præstation.

Nogle af monumenterne vejer over 9 tons! Parken har 2 besøgscentre, hvor man kan finde mere information omkring dette utrolige historiske fund.

Læs også om Nemrut bjerget i min oversigt 10 Tyrkiske nationalparker, som du bør se.

Neolitisk Çatalhöyük by (Neolithic Site of Çatalhöyük) (2012)

Çatalhöyük er beliggende i det centrale Tyrkiet i nærheden af Konya.

Det er kendt som en af verdens ældste kendte bymæssige bosættelser. Det eksisterede fra omkring 7500 f.Kr. til 6400 f.Kr., og blomstrede omkring 7000 f.Kr.

Çatalhöyük er et arkæologisk vidnesbyrd om det neolitiske samfund og giver et unikt indblik i menneskelig udvikling og levevis på den tid. Udgravninger har afsløret en række bemærkelsesværdige fund, herunder vægmalerier, keramik, begravelsesritualer og meget mere.
Det ældste landskabsmaleri i historien blev fundet på væggen i et af husene i Çatalhöyük. Det forestiller et vulkanudbrud i den nærliggende Hasandağ by.

Det er en utrolig destination for arkæologi- og historieentusiaster, der ønsker at udforske det neolitiske rige arv.

Jeg besøgte selv byen for nogle år siden, efter at have set flere af fundene fra stedet på Konyas arkæologiske museum. Det er et stort område hvor de forskellige strukturer som er udgravet er beskyttet under store telte, hvor man går rundt over det hele på gangbroer af træ. Det som er unikt ved Çatalhöyük er at de gik ind igennem tagene på deres huse, ikke igennem en dør som vi kender det i dag, og at de begravede deres afdøde under deres hjem, hvilket betyder man har fundet flere gravsteder og de gravgaver de fik med sig i graven.

Pergamon antik byen (Pergamon and its Multi-Layered Cultural Landscape) (2014)

Pergamon erbeliggende i det vestlige Tyrkiet, tæt på Izmir og ikke langt fra Ephesus, som også er et Unesco punkt men meget mere kendt end Pergamon.

Det var en enestående ruinby, der var kendt for sin betydelige indflydelse og kulturelle bidrag. Pergamon var et vigtigt politisk og kulturelt centrum i antikken og var hjemsted for en af de mest betydningsfulde biblioteker i oldtiden.

Pergamum bibloteket

Pergamum havde et bibliotek, der siges at have huset omkring 200.000 bind, ifølge Plutarchs skrifter. Bygget af Eumenes II mellem 220 og 159 f.kr. og beliggende i den nordlige ende af Akropolis (som var bygget som en kopi af det i Athen). Det er et af de vigtigste biblioteker i den antikke verden. De kultiverede Pergamene-herskere byggede biblioteket op og det blev det andet største efter Det Store Bibliotek i Alexandria.

Faktisk er selve ordet “pergament” afledt af Pergamum (via det latinske pergamenum og det franske parchemin) Byen dominerede handelen så meget, at en legende senere opstod, der indikerede, at pergament var blevet opfundet i Pergamon for at erstatte brugen af papyrus, som var blevet monopoliseret af den rivaliserende by Alexandria. Dette er dog en myte; pergament havde været i brug i Anatolien og andre steder længe før Pergamons fremkomst. Pergament reducerede Romerrigets afhængighed af egyptisk papyrus og gav mulighed for øget udbredelse af viden i hele det romersk-dominerede Europa og Asien.

Ifølge en legende formidlet af Plutarch, beslaglagde den romerske general Mark Antony samlingen af 200.000 ruller og overrakte dem som en gave til sin nye kone Kleopatra, dronning af det ptolemæiske kongerige Egypten, i 43 fvt. i et forsøg på at genopbygge biblioteket i Alexandria, som var blevet beskadiget under Julius Cæsars krig i 48 fvt.

Udover biblioteket er byen er berømt for sin arkitektur, herunder det storslåede Pergamon Alter, som var dedikeret til Zeus og Athenes ære (og i dag er på Pergamon museet i Berlin). Pergamon’s akropolis, teater og bibliotek var også bemærkelsesværdige bygningsværker, som alle stadig kan besøges.

På mit besøg i Pergamon lavede jeg en youtube video, hvor jeg også går i dybden med nogle af de historiske fakta om byen. Jeg havde læst utrolig meget om stedet før jeg besøgte det for Pergamum er utrolig historisk spændende.

Edirne Selimiye Moské (Selimiye Mosque and its Social Complex) (2011)

Edirne Selimiye-moskeen er en arkitektonisk perle og et UNESCO World Heritage Site i Tyrkiet. Beliggende i byen Edirne, blev moskeen bygget i det 16. århundrede under styret af den osmanniske sultan Selim II.

Moskeen er kendt for sin storslåede arkitektur og ekstraordinære detaljer. Den blev designet af den berømte osmanniske arkitekt Mimar Sinan, som også har bygget Topkapi paladset i Istanbul og et utal af andre moskeer i Tyrkiet.

Selimiye-moskéen anses for at være et mesterværk inden for klassisk osmannisk arkitektur. Med sin store kuppel, slanke minareter og rigt dekorerede indre er Edirne Selimiye-moskeen en imponerende syn at besøge.

Det bemærkelsesværdige ved moskeen er dens harmoniske proportioner og perfekte symmetri. Den centrale kuppel er omgivet af mindre kupler og støttes af kraftige marmorsøjler. Inden for moskeen er der smukke mosaikker, forgyldte detaljer og delikate marmorudsmykninger, der skaber en stemningsfuld atmosfære.

Edirne Selimiye-moskéen er ikke kun et religiøst sted, men også et arkitektonisk vidunder, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Det er en fejring af osmannisk kultur og et levende vidnesbyrd om Tyrkiets rige historie og arkitektoniske arv.

Xanthos-Letoon (1988)

Xanthos-Letoon var hovedstaden i Lykien, og har kan man se en blandingen af lykiske traditioner og hellensk indflydelse, især på stedets begravelses udsmykninger, som f.eks. de klippeskårne grave, søjlegrave og søjlemonterede sarkofager.

De epigrafiske indskrifter er afgørende for forståelsen af det lykiske folks historie og deres indoeuropæiske sprog.

Xanthos-Letoon er enenestående vidnesbyrd om den lykiske civilisation, som vises både på de mange indskrifter og de smukke begravelsesmonumenter.

De længste og vigtigste tekster på lykisk sprog er blevet fundet på i dette område. Inskriptionerne, hvoraf de fleste blev hugget i sten eller på enorme monolitter, betragtes som ekstraordinære beviser på det unikke og længe glemte indoeuropæiske sprog.

Som en note skal det lige nævnes at Xanthos og Letoon er 2 forskellige steder. Xanthos er størst og ligger på en bakke tæt på en tyrkisk landsby, omgivet af drivhuse. Her kan man se et stort teater (det på billedet) en kirke, bazar område og beboelses område.

Letoon ligger ca. 15 minutter i bil derfra og er en lille fladt område med ruinerne af templer og en kirke samt et stort teater

Diyarbakır-fæstningen og Hevsel-havernes kulturlandskab (Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape) (2015)

Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape er et UNESCO-verdensarvssted beliggende i Diyarbakır, Tyrkiet. Det består af to hovedkomponenter: Diyarbakır-fæstningen, der omfatter mure og forsvarstårne, samt Hevsel Gardens, der er en historisk have- og landbrugsområde langs floden Tigris.

Diyarbakır-fæstningen er en af ​​de bedst bevarede middelalderlige befæstninger i verden. Den blev oprindeligt bygget i den romerske periode, men blev senere udvidet og styrket af byzantinerne, araberne og de seldjukkiske og osmanniske imperier. Fæstningen omfatter 82 forsvarstårne og næsten 5,5 kilometer af bymure, der omkranser den gamle bykerne. Inden for fæstningens mure findes der også mange historiske strukturer såsom moskeer, kirker og historiske boliger.

Hevsel Gardens er en traditionel have- og landbrugsområde beliggende ved foden af ​​Diyarbakır-fæstningen langs floden Tigris. De blev anlagt i det 16. århundrede og er et unikt eksempel på traditionelle mellemøstlige havekulturer. Hevsel Gardens er et omfattende vandingslandbrugssystem med terrasserede marker og kanaler, der er designet til at maksimere vandforsyningen og dyrkningen af ​​frugttræer og grøntsager. Det er også hjemsted for et rigt økosystem med forskellige plantearter og dyreliv.

Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015. UNESCO anerkendte stedet for sin enestående universelle værdi som et bevis på den historiske betydning af Diyarbakır som et kulturelt og kommercielt knudepunkt langs de gamle handelsruter. Det repræsenterer også en harmonisk integration mellem menneskelig aktivitet og det naturlige miljø gennem århundreder.

Arslantepe højen (Arslantepe Mound) (2021)

Arslantele mound er den nyeste tilføjelse af af Unesco steder i Tyrkiet.

Arslantepe Mound, også kendt som Arslantepe Arkæologiske Site, er en oldtidsbosættelse beliggende i det østlige Tyrkiet, i nærheden af ​​byen Malatya.

Stedet er en 30 meter høj bakke, der er dannet af mange års kontinuerlig menneskelig besættelse og byggeri. Arkæologiske vidnesbyrd fra stedet vidner om dets besættelse fra mindst det 6. årtusinde f.kr. og frem til middelalderen og indeholder levn fra forskellige kulturer og civilisationer. Den arkæologiske stratigrafi strækker sig derefter til middel- og senbronzealder og hettitiske perioder, inklusive neo-hettitiske niveauer.

Arslantepe blev først udgravet i begyndelsen af ​​1930’erne af en fransk arkæolog ved navn Louis Delaporte. Udgravningerne blev dog stoppet på grund af anden verdenskrig og blev først genoptaget i 1961 under tilsyn af det tyrkiske kultur- og turismeministerium. Siden da har udgravningerne og forskningen afsløret mange fascinerende detaljer om Arslantepe’s historie.

Stedet er berømt for sine betydningsfulde arkæologiske fund, der vidner om tidlig kompleks bosættelse og udvikling af bycivilisation. De arkæologiske udgravninger har afdækket store bygningskomplekser, helligdomme, boliger og gravpladser fra forskellige tidsperioder.

Blandt de bemærkelsesværdige fund fra Arslantepe er en monumental temenos (en hellig indhegning) og et tempelkompleks, der dateres tilbage til det fjerde årtusinde f.Kr. Disse fund viser en højtudviklet arkitektonisk stil og religiøs praksis fra den tidlige bronzealder.

Andre vigtige fund omfatter keramik, skulpturer, smykker og værktøjer, der giver indsigt i handel, håndværk og dagliglivet i fortiden.

På grund af sin betydning som en tidlig bybosættelse og de kulturelle spor fra forskellige perioder, blev Arslantepe Mound i 2017 nomineret til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste og i 2021 blev stedet optaget på listen.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I TYRKIET, REJSER TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, GODE REJSERÅD TIL TYRKIET, UNESCO STEDER I TYRKIET, TYRKISKE UNESCO STEDER, MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, BERØMTE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, MINE BEDSTE REJSERÅD, FIND REJSEN, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM UNESCO, ALANYA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

Indlægget Oversigt: Tyrkiets 19 Unesco steder blev vist første gang den Rejsebloggen TeaTougaard.dk.