Er dit liv vigtigere end en fra Syriens?
Forstår du overhovedet, hvad der er sket i Syrien og hvorfor folk tager en så lang og farlig flugt?
Jeg følger dagligt med i de danske medier, og det er sjældent der bliver skrevet en artikel, som på nogen måde sætter de syriske flygtninge i godt lys.
En dag læste jeg to meget modsigende artikler på den samme nyhedsside.
Den ene var de danske politikere, som ville sende syriske flygtninge direkte tilbage til Syrien, når de ankom til Danmark. For efter deres mening, er det de ressourcestærke, som havde penge og mulighed for at tage så lang en flugt, og som var kommet helt til Danmark, og de burde i stedet være med til at opbygge Syrien igen. – Jeg undre mig stadig over, om de danske politikere forstår, at krigen i Syrien stadig er i gang, og mere blodig end nogensinde. Mit personlige gæt er at meget få overlever, hvis man sender dem direkte tilbage til en krig, de allerede har flygtet fra 1 gang.
Den anden artikel jeg læste samme dag, var en professor, som udtalte at vi i fremtiden ville komme til at mangle 28.000 personer, til at overtage de jobs, som det danske samfund er bygget op af. Forklaringen er meget simpelt, at vi får et mindre antal børn end tidligere, og lever længere, så den yngre generation er betydelig mindre end den ældre, og den yngre generation er så lille, at vi (Børn af Danmark) ikke er nok til at varetage de mange jobs. – Hvem kan dog hjælpe os i denne situation ?
Imens Danmark er for latterlige i hele Syrien debatten, kan jeg glæde mig over at være en del af det tyrkiske samfund, som i øjeblikket huser over 2 millioner syriske flygtninge, og sjældent klager – De hjælper bare.
I dag læste jeg tilgengæld en super god artikel skrevet af Nanna Just for Dagens.dk
Artiklen starter sådan her:
Tag fem minutter og forestil dig en verden, du ikke kender. Du er på flugt fra krig sammen med 2,6 millioner andre danskere. Hvor tager du hen? # Tag5minutter
Tag fem minutter og forestil dig en verden, du ikke kender.
En verden hvor Danmark ikke længere er et ressourcestærkt land, men falder ned i en afgrund så dyb, at vi ikke kan redde os selv. Så dyb at vi er nødt til at søge ly og hjælp i andre lande.
Forestil dig, at disse lande ikke vil tage imod dig. Ikke vil hjælpe dig. Forestil dig menneskeheden vende det blinde øje til eller højlydt konstatere, at dit eller dine børns liv ikke er nær så vigtige. Tag fem minutter og forestil dig denne verden. Tag fem minutter.
15 teenagedrenge fra Amager keder sig en helt almindelig onsdag aften. De er vrede over det seneste valgresultat og diskuterer højlydt, hvordan Danmark er i forandring. De er enige om, at de må gøre noget, og at det skal vække opsigt i medierne.
Efter et par øl foreslår den ældste, at de kan lave graffiti på en af murerne ind til Christiansborg. De fryder sig ved tanken, og før de får set sig om, pryder et regeringskritisk citat i spraglede farver et lille stykke af fronten til borgen.
De anholdes og modtager en særdeles hårdhændet behandling i fængslet, hvilket får adskillige danskere til at protestere på gaden. De er rystede over den behandling, teenagedrengene har fået og mener, at regeringen i stedet bør betragte det som drengestreger.
Regeringen panikker over de vrede folkemængder og allierer sig med militæret, der møder demonstranterne med åben ild, vold og massearrestationer. Demonstranterne er rødglødende af raseri og anskaffer våben, for at beskytte dem selv og deres familier. De fredelige demonstrationer udvikler sig hurtigt til en væbnet, blodig konflikt midt i København.
Mange af de væbnede demonstranter, samler sig i de største byer: København, Århus og Odense. De er imod regeringen, kræver dens afgang og kaldes derfor for oprørere. For at drive oprørerne fra hinanden bomber regeringen den mindste af byerne: Odense – og et utal af civile mænd, kvinder, børn og unge mister deres liv under bombardementet.
Læs resten af artiklen her, hvis du også vil forstå verden bedre