Tanker om Tyrkiets nye lock-down

Tea Tougaard, hængekøje, Tropilex, Tropilex hængekøje, vinter i Alanya, Alanya om vinteren

Det virker som et lotteri. Alle gætter på hvad de tror vil ske.

Nogle får ret, andre gør ikke.

Mange har gættet på en ny lock down i Tyrkiet og de har netop “vundet i lotto”.

Fra i aften kl 20.00 træder en helt nye række regler i kraft. Jeg vil ikke gå i dybden med det her, for jeg har allerede lavet en komplet oversigt på dansk på Alanya.Dk.

Jeg vil i stedet forsøge at sætte et par ord på, hvad jeg tænker, som dansker i Tyrkiet. Som person, der skal efterleve de nye regler og hvordan de har effekt på mit liv.

Da vi sidst var i karantæne

Hvis nogle er i tvivl, så var Tyrkiet i weekend karantæne i foråret. Dengang fik vi ganske kort varsel og vi var i karantæne mellem 2 og 4 dage ugentlig.

Jeg skrev dengang både om, hvordan vi fik det bedste ud af en karantæne weekend og hvordan vi fastede i ramadanen mens vi var i karantæne.

I de små sindsyge øjeblikke, skrev jeg også blogindlæg ala Gode råd: Sådan undgår du at slå kæresten ihjel (under karantænen)

Ramadanen, Şeker Bayramı, Dansker i Tyrkiet, Expat Tyrkiet,

Den nye karantæne i Tyrkiet

Denne gang fik 4 dages varsel på de nye restriktioner og lige nu afventer jeg, hvordan virkeligheden i det bliver.

I weekenden fra 20.00 – 10.00 skal vi blive HJEMME. No dancing on the street at night.

Seriøst, jeg er blevet en gammel prut, som sidder hjemme i weekenderne og spiser slik, is og kage, så intet problem at være hjemme fra kl 20.00, lige nu. Jeg er også en sovetryne, så selv hvis jeg måtte, så ville jeg nok ikke gå ud før kl 10.00 (gør jeg ikke engang i forvejen).

Det der tilgengæld bliver svært, er at restauranter og Playstation stederne er lukket. Fordi vi det meste af i år ikke har kunne gå på bar og hygge med venner, live musik og øller, så ændrede vi vores hygge rutine til at tage ud og spille Playstation, for i Tyrkiet har de steder, hvor man kan tage hen og spille Playstation.

Dertil skal det nævnes, at vi går en del ud og spiser. Mest for at støtte restauranterne i Alanya, som har haft et hårdt år, men en del af sandheden er også at vi bare er for dovne til at lave aftensmad.

En dårlig joke

Jeg snakkede med Safa om de nye regler, og vi er ret enige om at de ikke får den store effekt på VORES liv (ved godt det får store konsekvenser for andres liv).

Jeg sagde til Safa, at det ville få større konsekvenser for os, hvis de slukkede for internettet fra 20-10 i weekenden, for så kunne vi intet lave.

Alt vores arbejde, harddiske med film, fjernsyn og sågar lamperne i mit hjem køre over internettet. Heldigvis spreder internettet ikke COVID-19 (mig bekendt?)

Selvom Tyrkiet har indført disse nye regler, så vil jeg gerne understrege, at jeg ikke har behov for eller lyst til at tage til Danmark, bare for at “slippe”. Jeg er helt oka at Tyrkiet forsøger forskellige ting, for at finde ud af, hvordan de kan mindske smitten. Plus jeg har et dejligt stort hjem, som jeg elsker at være i, så tid hjemme er super kvalitets tid for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.