Den tyrkiske hverdag Gæstebloggere

Gæsteblogger: Min far Bent!

royalt vink, limosine i Tyrkiet, Tyrkiet limosine
Like på:

Mine forældre følger fast min blog, og kommenterer ofte på den. Min blog giver dem indblik i mine tanker og hverdag, som måske er udover vores almindelige samtale emner.

For 1 år siden spurgte jeg min far “Far vil du ikke lave et indlæg til min blog, om Tyrkiet” – 12 måneder senere gjorde ham det endelig :P.

Derfor er dagens blogindlæg et gæsteblog indlæg fra min far Bent. Manden der har opdraget mig til at være den person, jeg er.

Han er den perfekte far med hjerte og hjerne på det rette sted. Han fortæller mange dårlige jokes, snakker meget om MTB også er han altid stolt af mig <3 Tak far <3


Jeg ville aldrig havde rejst til Tyrkiet, hvis det ikke var fordi min datter Tea var flyttet derned for 4 år siden.

Efter hun flyttede, er det blevet til flere rejser til Alanya hvert året. Tea har spurgt om jeg vil skrive lidt om hvordan jeg ser Alanya, og derfor vil jeg gerne dele nogle betragtninger, jeg har gjort mig, når jeg besøger Alanya og Tea.

Tyrkerne er et meget stolt folk. Det viser sig blandt andet ved at:
  • De har deres flag er alle steder.
  • Når man spiser på restaurant (ikke turist stederne) er maden altid veltilberedt og det smager godt. Servicen på de tyrkiske restauranter er også rigtig god.
  • Når man kommer i snak med tyrkerne, så er de oprigtigt interesseret i, hvordan man lever og har det i Danmark.
Mine tanker om Alanya og det jeg oplevelser
Der skal ikke være nogen ingen tvivl om, at jeg føler mig mere tryg ved at gå om aftenen i Alanya end jeg f.eks. gør i Århus. I Alanya føles der sikkert.

Når jeg kører på MTB gemmen Alanya, så synes jeg kører alle råddent – men alle giver plads og passer på hinanden i trafikken.

I Alanya der dytter biler og scootere af alt og alle. Når jeg cykler i bjergene, så dytter de også  af mig, men jeg har lært at det ikke altid betyder  “skridt af min vej dyt” men at det ligeså vel kan betyde “har du set mig dyt“. Når jeg cykler rundt i bjergene i Alanya på MTB, så hilser de lokale også når man kommer kørende på vej på af et bjerg, og jeg kan se de griner og tænker “Gør han det det frivilligt”.

Tyrkiet er et muslimsk land. Det er ikke en hemmelighed.

Men i Alanya har jeg aldrig set nogle bede offentligt. Der er få der går med tørklæde (i forhold til f.eks Århus). Og dem der går med tørklæde, går med tørklæde på smukt og moderigtig måde.

I Alanya har jeg heller aldrig mødt kvinder der ikke ville give mig hånden. Jeg godt nogle ikke vil, men jeg har ikke selv oplevet det.

Jeg ser meget livet i Alanya, som tyrkere der gerne vil det gode liv ligesom os og er styret ligeså lidt af deres religion, som vi er i Danmark.

Billeder af min far Bent i Alanya

gæsteblogger, min far, Bent, Blog om Alanya, blogom tyrkiet, skipper skræk

Tyrkisk morgenmad og en Skipper skræk i bjergene.

Eurodan, sne i Tyrkiet, sne i taurusbjergene, silkevejen,

Anders og far Bent lavede en sneboldt af det sidste sne i juni 2017.




Mig, min mor og min far til familie komsammen.

Min mor og far samt Taner 🙂

Tea Tougaard blog, blog om tyrkiet, blog om alanya

Min familie og min svigerfamilie.




Facebook Kommentar

You Might Also Like

    %d bloggers like this: