Historien om Christiania (1971-2018):
Christianias historie starter i historie med lange kampe, sejre og nederlag – og historien er langt fra slut endnu.
Før eller efter du besøger Christiania, kan det være en fordel at kende lidt til stedet historie og mange kampe, så dit besøg bliver langt mere meningsfyldt.
Personligt har det i hvert fald hjulpet mig, og gjort mit besøg på Christiania meget mere unik, at jeg kender til stedet historie, som jo starter næsten 20 år før jeg blev født, og som til dato stadig er en fast del af Danmark historie og hver dagens presse.
Christiania er bygger op omkring konceptet at, den enkelte har et ansvar over for fællesskabet. For at ”sikre” dette bedst muligt har Christiania en håndfuld regler. Disse regler gælder for både christianitterne og besøgene.
Christiania regler:
- Ingen hårde stoffer
- Ingen våben
- Ingen vold
- Ingen rygmærker
- Ingen handel med bygninger eller boliger
– Tag venligst kun fotografier, hvor det forstyrrer mindst muligt. Får du lyst til at fotograferer en christianitter eller andre besøgende på staden, så spørg personen inden.
-Alle skal respektere husfreden på Christiania. Lad derfor være med at gå ind i haver eller huse, hvor folk bor, hvis du ikke er blevet inviteret. Opfør dig som var du i dit eget nabokvarter.
– Christiania er en bilfri by. Du kan parkere din bil udenfor Christiania eller tage bus nr. bus 66 (i retning Refshaleøen) til Prinsessegade. Det samme gælder for motorcykler og knallerter. Dog er cykling altid tilladt, hvis der tages hensyn til de gående folk på standen.
– Hash er kriminaliseret i Danmark og besiddelse af dette er strafbart. Hårde stoffer (heroin, kokain, speed osv.) er forbudt på Christiania og besiddelse af dem medfører bortvisning fra staden.
Historien om Christiania (1971-2018)
Historien starter i 1969/70, hvor en gruppe christianshavnere flere gange sætter ild til eller vælter plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, for at skabe plads til en legeplads til børnene og et grønt frirum. Militæret og kommunen bygger dog plankeværket op igen, hvorefter det væltes igen – hvilket gentager sig flere gange i de år. I 1971 væltes plankeværket for sidste gang og historien om Christiania.
Den alternative avis Hovedbladet skriver samtidig en artikle med overskriften ”Emigrer med linie 8”. Artiklen anhandler de forladte militærbygninger på Bådsmandsstrædes Kaserne. Artiklen giver en masse idéer til anvendelse af området – ikke mindst som boliger for de utallige unge, som ikke kan få noget at bo i. Slumstormerne og de alternative kræfter fra Det Ny Samfunds Thy-lejr i 1970 savner også et sted at realisere deres drømme – og dermed er Christiania født.
Sagen bliver politisk
Sagen om fristaden bliver dog hurtigt et politisk spørgsmål, der ender i Folketingssalen.
I 1972 ingår Christiania en aftale med Forsvarsministeriet om betaling for el og vand, og samtidig får stedet et politisk stempel som “socialt eksperiment”. Der skal udskrives en idékonkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og eksperimentet kan fortsætte indtil resultatet af den foreligger. Allerede året efter, 1973, skifter regeringen imidlertid og dermed også den politiske stemning. Nu skal Christiania igen ryddes. Sådan fortsætter kampene og diskussionerne i mange år. (læs detaljeret oversigt med flere årstal fra 1973 – 1975)
I 1975 bliver Christiania kastebold mellem Københavns Kommune og staten. Men Folketinget beslutter til sidst, at området skal ryddes senest 1. april 1976.
I mellemtiden har Christiania sat en masse ting i sving. Fællesbad, børnehus, affaldssortering og genbrug. Fællesbutikker og værksteder vokser op, mens Teatergruppen Solvognen opfører ”Elverhøj” i den Grå Hal. Eventyrforestillingen er med til at skabe opmærksomhed om fristaden og er med 40 udsolgte forestillinger sæsonens største teatersuccés i København. Christiania mobiliserer en bondehær fra Jylland til den kommende konfrontation med staten.
Alle venter i spænding på 1. april, men utroligt nok sker der intet den dag kalenderen siger 1. april. Folketinget havde i sidste øjeblik udsat rydningen af Christiania. I stedet bliver 1. april til ’Aprilsnar’ – en kæmpefest, der manifesterer, hvad det alternative Danmark formår.
Christianias retssag mod staten
I 1976 anlægger Christiania en sag mod staten for løftebrud. Aftalen fra 1973 om en idékonkurrence for områdets fremtidige anvendelse er i 1976 endnu ikke udskrevet, og derfor mener christianitterne at beslutningen om at rydde området er et brud på løfterne. Fristaden bliver dygtigt forsvaret af den røde sagfører Carl Madsen, som forener jura og politik i sin kamp for frihed. Retssagen skal forhindre en rydning, men i 1977 taber Christiania sagen, der bliver anket til Højesteret. I 1978 tabes sagen ved Højesteret, og Christiania mobiliserer igen. En plan, der skal mobilisere hundredtusindvis af mennesker til forsvar for fristaden, sættes i værk, og Christiania stiller atter op til kommunevalget. Christianialisten får en ny repræsentant i Borgerrepræsentationen, Thorkild Weiss Madsen, der hurtigt bliver kendt for sine brandtaler mod boligspekulation og bulldozer-sanering.Folketinget vedtager nu, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, og at stedet skal normaliseres, uden at det nærmere fremgår hvordan eller hvornår.
Hashhandlens begyndelse
I København driver politiet klapjagt på junkier og hashhandlere. Samtidigt introduceres heroin for alvor i Danmark. Det mærkes tydeligt i Christiania, hvor hashhandlen vokser, og antallet af junkier stiger. Christiania forsøger at samarbejde med politiet om at rense hashmarkedet for junk, men røvrendes af politiledelsen, der i stedet iværksætter en storstilet razzia mod hashpusherne.
I 1979/80 gennemføre Christiania en blokade mod junken. Junkierne på Christiania får tilbuddet om at nedtrappe eller at flytte. Pusherne med hårde stoffer smides ud korporligt. Belært af erfaringerne fra Junkblokaden opfører teatergruppen Solvognen musicalen ”Det hvide Slot” i Den Grå Hal. Totalteater om junkens veje, økonomi og sammenhæng med våbenindustrien.
I 1981 sætter regeringen konsulentfirmaet Møller & Grønborg til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området. Mens christianitterne bygger op og bygger om, anlægger haver og får børn, barsler konsulentfirmaet med en rapport, der foreslår Christiania udviklet som en forsøgsby med udstrakt selvstyre.
I 1987 kommer regeringen med en “Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania”, og der nedsættes en styringsgruppe, der skal formidle kontakten mellem Christiania og myndighederne. I samarbejde med Forsvarsministeriet renoverer CA-Byg skorstene og tage.
I 1989 udarbejdes “Lov om anvendelse af Christiania-området” i Folketinget. Loven skal danne retsgrundlag for en “normalisering” af Christiania i tæt sammenhæng med den lokalplan, som Miljøministeriet udarbejder i 1989.
Planen deler Christiania i to dele. En “landlig” del, der skal renses for beboelse, og en bydel, som på reguleret og lovliggjort vis kan eksperimentere videre uden egentlige tidsfrister.
En stor aktion med fristadens kvinder i spidsen lukker den oprindelige hovedport med en mur og samtidig males en gul streg i Pusherstreet, der for altid afgrænser hashhandlen hertil. Samtidig bliver den øde Prærie forvandlet til et grønt område med legeplads, sportsbaner og Carl Madsens brolagte handelsplads.
I forbindelse med lovens administration nedsætter forsvarsministeriet et Christiania-sekretariat, der i 1990 udsender skriftet “Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området”. Fristadens beboere sender i alt 90 indsigelser mod lokalplanen og vender sig stærkt imod den planlagte deling af Christiania og de mange boliger der skal fjernes, som den forudsætter.
Som svar på truslerne organiserer nogle venner af Christiania i 1990 ’En kærlighedserklæring’ med alskens gøgl, festlige episoder og overraskende indslag overalt på Christiania, og mange kunstnere stiller op for.
I 1991 fejrer Christiania 20 års fødselsdag, mens de sidste brikker falder på plads omkring rammeaftalen med myndighederne. Fællesmøder og områdemøder bruger megen energi på lange og hidsige diskussioner, men aftalen rækker kun et år frem og skal genforhandles hvert år.
Besat af politiet
I september 1992 indleder Københavns Politi en kampagne, der skal rense Christiania for hash. Den særlige Christiania-patrulje består af 70 politifolk, der overvåger området døgnet rundt i en 18 måneder lang, voldelig kampagne. Hashsalget påvirkes ikke nævneværdigt, men politiet skaber flere gange livsfarlige situationer med knippelsuppe og tåregas, der udløser ballade og barrikader i Prinsessegade.
I hele 1993 foregår en udstrakt dialog mellem beboere, christianshavnere, jurister, Amnesty International, Folketingets retsudvalg, medierne, styringsrådet – ja selv politiledelsen, men Christiania-patruljen fastholder sit jerngreb om fristaden.
På et møde i foråret 1994 med forsvarsministeren og justitsministeren er tonen barsk, og der trues med rydning af området, hvis ikke beboerne får styr på hashmarkedet. Christiania beklager, at Folketinget ikke har styr på den danske narkopolitik.
Folketinget behandler den danske narkopolitik uden nogen form for nytænkning. Det udløser i foråret 1994 verdens første “hashstrejke”, da Pusherstreet nedlægger arbejdet i fem dage i protest mod den forfejlede narkopolitik. Christianitter, pushere og kunder aktionerer med smoke-ins, underskriftsindsamlinger, støttedemonstrationer mod hårde stoffer på Vesterbro og kampagnen Plant et frø.
I 1995 er børnetallet vokset så meget, at forældre og aktivister begynder byggeriet af den fjerde børneinstitution i området. Det økologiske børnehus med solfanger og multlokum er det første nybyggeri til et fælles formål på Christiania og får navnet Rosinhuset.
Ved nytår 1995 udtaler forsvarsministeren, at christianitterne kan betragtes som “mønsterborgere” når det gælder betaling for offentlige ydelser.
Fristaden bliver en virtuel landsby og manifesterer sig på nettet med www.christiania.org. Christianias hjemmeside bliver med bistand af fristadens dygtigste nørder et samlingssted på informationsmotorvejen for mange private og fælles hjemmesider, der repræsenterer fristadens mangfoldighed på det digitale område. Frem til i dag har langt over en million brugere besøgt siden. Den elektroniske revolution gør også, at Christiania hurtigt etablerer et lokalt netværk med mere end 300 brugere.
I 1997 introducerer Christiania sin egen lokale valuta en Løn med en værdi af 50 danske kroner. Christianiamønten kan benyttes ved enhver handel i områdets butikker, virksomheder, barer, kultursteder og ved betaling til lokale institutioner.
I 2001 får Danmark en borgerlig regering. Venstre og Konservative har med støtte fra det ultranationalistiske Dansk Folkeparti solidt flertal. Den borgerlige alliance erklærer Christiania krig og for første gang i fristadens levetid er der et fjendtligt borgerligt flertal i Folketinget. Målet er en normalisering gennem bygning af 300 nye boliger og individuelle aftaler om eje og leje af boligerne – kort sagt en dødsdom over Christianias fællesskab, der bygger på en kollektiv brugsret.
I takt med at turiststrømmen til Christiania vokser og Holmen udbygges, bliver trafikken i området tungere. Trafikgruppen går derfor i gang med at etablere parkeringspladser rundt omkring Christiania. I perioden frem til 2004 anlægges mere end 100 parkeringspladser. Samtidig etableres et grønt haveanlæg formet som en slange til glæde for yngre og ældre naboer i Voldboligerne.
Mens embedsmænd og politikere rasler flittigt med lukningstrusler tildeler Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse sit diplom for 2003 til Christiania for bydelens lange og utrættelige bestræbelse for at skabe og udvikle alternative botilbud. Samme år modtager Christianias Kulturforening Græsrodsfondens jubilæumspris.
Flere bøger om Christiania kommer på gaden, skrevet af christianitter, tidligere beboere og journalister. En ny turistguide på engelsk åbner døren for udlændinge.
I takt med at politiet intensiverer deres kampagne, vælger Pusherstreet at strejke mod regeringens forfejlede hashpolitik og der lægges store camouflagenet over alle boderne for at gøre hashhandlen mindre synlig. Det var nemlig politikernes krav! For at bevare rygekulturen for eftertiden forærer pusherne en dekoreret Pusherbod til Nationalmuseet. Ifølge Gallup synes 68 procent af danskerne at det er en god idé at betragte hashboden som en kulturarv. Og tre ud af fire københavnere ønsker at bevare fristaden.
Sommeren 2003 er der folkefest med stort musik- og underholdningsarrangement på Fredens Eng , hvor en række kunstnere og enkelte politikere møder op for at vise deres kærlighed til fristaden og de værdier den repræsenterer. Samtidigt slår Christiania dørene op for den første Åbent Hus Dag, hvor institutioner, private hjem og virksomheder tager imod besøg. Op mod 100.000 danskere besøger fristaden. Kort efter gentages succesen med endnu en Åbent Hus Dag.
I et nødvendigt valg mellem forretning eller Christianias overlevelse vælger pusherne at fjerne hashboderne i starten af 2004. Men det forhindrer ikke politiet i at gennemføre en massearrestation og massiv patruljering, så Christiania igen optræder som besat område. Politiet tilbageholder en række beboere og varetægtsfængsler dem i rekordlang tid. Som en fast tradition må Amnesty Internationals årsrapport igen kritisere dansk politis omfattende brug af varetægtsfængsling. Men for første gang i Christianias historie er den åbenlyse hashhandel væk.
Mod fremtidens mål
Kampagnen for at forsvare Christiania intensiveres med støtte fra mange udefra. ”Bevar Christiania”-trøjer bliver et landsdækkende modefænomen. En gruppe unge fra blandt andet Globale Rødder danner en slagkraftig græsrodsorganisation, der forsvarer Christiania udadtil.
En omfattende indsamling fastslår med flere hundrede tusinde underskrifter, at Christiania skal bestå som et socialt eksperiment og bevare sin selvforvaltning og de kulturelle værdier. De tanker bakkes også op af Akademirådet for de Skønne Kunstner, der finder at by eksperimentet skal have lov til at leve og vise sin fremtidige styrke eller svaghed. Samme indsigelser kommer fra Christianias Naboer og Christianshavns Lokalråd, der vender sig mod en ”normalisering”.
På trods af den åbenlyse modstand fra regering og politi fejrer Christiania sin 33 års fødselsdag ved at åbne en ny Ungdomsklub i flotte lyse lokaler øverst i Loppebygningen. Ungdomsklubben bliver den femte institution til børn og unge og den supplerer naturligt fristadens forskellige tilbud til nye generationer af christianitter. På Fredens Eng bliver der afholdt en international fredsfestival, hvor indianere, tibetanere, afrikanere og forskellige nationaliteter mødes for at sende gode energier til andre konfliktfyldte områder på Moder Jord. Kreative idémænd udgiver på fødselsdagen ”Christianias arkitektur”, som et stort og visionært ideoplæg til en stribe nye boliger – både på Christiania og som husbyer i de omkringliggende kanaler.
Fakta og informationer i teksten “Historien om Christiania” er sammensat af tekster fra www.Christiania.org. Læs den samlet og langt mere detaljeret tekst på siden her.
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I KØBENHAVN, SEVÆRDIGHEDER I KØBENHAVN, OPLEVELSER PÅ CHRISTIANIA, CHRISTIANIA I KØBENHAVN, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, VISITDENMARK, BLOG OM CHRISTIANIA, BLOG OM AT REJSE.