Guide og Seværdigheder på Christiania

christiania, Historien om Christiania, seværdigheder på christiania, indgang til christiania, oplevelser på christiania, guide til christiania

Guide og Seværdigheder på Christiania i København

Danmarks Fristad Christiania; Den sætning har vi vist alle sammen hørt på et eller andet tidspunkt.

Men hvad er Christiania? Hvad kan man forvente sig af Christiania? er der sikkert på Christiania? Bliver man arresteret hvis man går igennem pusher street? Er der nogle seværdigheder på Christiania? Er der nogle restauranter på Christiania? Kan man tage sine børn med på Christiania?

Spørgemål som dem ovenfor, er jeg sikker på rigtig mange stiller sig selv. Før jeg besøgte staden (efter nogle år væk fra Danmark og København) stillede jeg mig selv spørgsmålet “Er det sikkert på Christiania?” og det kom der dette blog indlæg ud af (hvor jeg besvare mit eget spørgsmål).

Find de bedste seværdigheder på Christiania

Sammenlignet med det øvrige København, har Christiania nogle anderledes seværdigheder.

København er kendt for seværdigheder som Tivoli, Strøjet, Folketinget, Christiansborg, Kanalrundfart og meget meget mere i den stil. Modsat er Christiania mest kendt som en seværdighed i sig selv, selvom Christiania langt fra kun er “en ting”.

pusher street, pusher street copenhagen, copenhagen pusher street, Christania pusher street, fristaden, Christania, seværdigheder i københavn, hash, boder på pusher street, hash salg Danmark,



Mange vil nok mene at pusher street er Christianias største og mest populære seværdighed. Selvom jeg går ind for fri hash, så er det alligevel sørgeligt at så smukt et område, er mest kendt for ulovlig handel med stoffer på åben gade. Det er også et faktum at mange af beboerne på Christiania taget stor afstand til pusher street og salget af stoffer, og derfor naturligvis ikke ønsker at det er områdets største seværdighed.

I dette rejseblog indlæg håber jeg at give dig i indblik i ALT DET ANDET Christiania har at byde på:

Christiania guiden og seværdigheder på staden

Før du besøger Christiania, så besøg Christiania.org. Det er fristanden hjemmeside og der kan du finde bykort på dansk og engelsk, aktivitets kalender, guides, billeder og videos fra staden.

Stadens bykort er inddelt i numre og farver på kortet, og på oversigten kan man læse hvad de er på nummeret. Den blå farve er Christianias virksomheder, den karrygule er Christianias restauranter og den lilla farve er kunst og kultur

Download Christianias danske bykort her





Guidet ture på Christiania

Hver lørdag og søndag kl 15.00 er der Christiania rundvisning, hvor du kan opleve Christiania sammen med en lokal beboer, som viser rundt på staden.

Folkene bag rundvisningen kalder sig rundvisergruppen. De er igennem 30 år vist et utal af store og små grupper rundt på fristaden. Gruppen af rundvisere består af personer som har levet det meste af deres ungdom og/eller voksen liv på Christiania. Intet er indøvet på rundvisningen og ikke to rundvisninger er ens.

Turen er med levende historie, fra de fastboende, der her bor på Christiania og som har set det hele.

Det koster 50 kr. pr person at deltage i rundvisningen på Christiania. Læs mere om rundvisningerne på Christiania Rundvisning – Christiania Guided Tours

Læs også >> 4 steder i verden, hvor jeg har set Berlinmuren

christiania nemoland, nemoland, nemoland christiania, pusher street copenhagen, copenhagen pusherstreet
Farverige Nemoland, hvor Cafe Nemoland ligger.

Billige restauranter på Christiania

Søger du billige kvalitets restauranter i København, så er Christiania også stedet du skal besøge.

Jeg kan anbefale følgende restauranter på Christiania:

Cafe Nemoland: En hyggelige cafe helt ud til Nemoland området. Cafe Nemoland tilbyder dagens ret, Brunch og A la Carte med burgers fra kun 55 kr og Veggie lasange for 80 kr.

Grøntsagen: Grønsagen er et lille hyggeligt madsted og grønthandler i hjertet af Christiania, ikke langt fra Nemoland. Grøntsagen tilbyder vegetariske rettet, helt i ånd med Christianias ideologier. Grøntsagen tilbyder dagligt en buffet, som koster 30 kr for 200 gram mad (Det er da billigt!).

Spiseloppen: Restauranten er en forening og har derfor ingen ejere. Spiseloppen har de sidste 23 år været drevet som et kollektiv og bliver stadig drevet sådan. Stedet har A la carte med smukke retter ser bliver serveret i skønne omgivelser. Hovedretterne koster fra 145 kr og desserter fra 70 kr.

Har du også spise et lækkert sted på Christiania, så del det i kommentaren, så alle kan få glæde af din personlige anbefaling ♥

Wonderland, wonderland christiania, christiania, Historien om Christiania, seværdigheder på christiania, indgang til christiania, oplevelser på christiania, guide til christiania

Seværdigheder på Christiania.

Alt efter hvor meget du kender til Christiania før du besøg staden og hvor gammel du er, så kender du måske allerede navne på nogle af de seværdigheder Christiania har at byde på.

Dette er min liste med seværdigheder på Christiania:

Den Grå Hal: Legendarisk koncert og kulturhal, som igennem årtier har været en fast del af Christianias historie og stadig er det.

Udover Den Grå Hal, så er der også koncert og/eller kultur stederne Musikloppen, Børneteateret/Jazzklub, Bøssehuset.

Christiania Art Gallery: Et skønt kunstgalleri, hvor der er mulighed for at købe farverig kunst i et mindst ligeså farverigt hus.

Byen Lys: Biograf og Kultursted i Fabriksområdet.

Wonderland: Byens farverige skaterpark, tæt ved indgangen til Christiania. Skaterparken er farverig og velbesøgt om sommeren.

Gallopperiet: Stadens museum for kunst. Åbningstiderne er Tirsdag – Søndag kl.14.00 – 19.00.

Den grønne genbrugshal: Et spændende og anderledes byggemarked med nyt og brugt. Har kan du finde alt (og intet) eller bare gå på opdagelse i de mange ting.

Nemoland: Socialt samlingssted, hvor der er mulighed for at købe mad og drikke.

Pusherstreet: Offentligt salg af hash, som er ulovligt at sælge og være i besiddelse af i Danmark.

Den grønne genbrugshal, christiania genbrugshal, Den grønne genbrugshal christiania, seværdigheder på christiania
Den grønne genbrugshal på Christiania

Husk at følge Christianias regler:

Christiania er bygger op omkring konceptet at, den enkelte har et ansvar over for fællesskabet. For at ”sikre” dette bedst muligt har Christiania en håndfuld regler.

Disse regler gælder for både christianitterne og besøgene.

  • Ingen hårde stoffer
  • Ingen våben
  • Ingen vold
  • Ingen rygmærker
  • Ingen handel med bygninger eller boliger

– Tag venligst kun fotografier, hvor det forstyrrer mindst muligt. Får du lyst til at fotograferer en christianitter eller andre besøgende på staden, så spørg personen inden.

-Alle skal respektere husfreden på Christiania. Lad derfor være med at gå ind i haver eller huse, hvor folk bor, hvis du ikke er blevet inviteret. Opfør dig som var du i dit eget nabokvarter.

– Christiania er en bilfri by. Du kan parkere din bil udenfor Christiania eller tage bus nr. bus 9A (i retning Refshaleøen) til Prinsessegade. Det samme gælder for motorcykler og knallerter. Dog er cykling altid tilladt, hvis der tages hensyn til de gående folk på standen.

– Hash er kriminaliseret i Danmark og besiddelse af dette er strafbart. Hårde stoffer (heroin, kokain, speed osv.) er forbudt på Christiania og besiddelse af dem medfører bortvisning fra staden.

LÆS OGSÅ: Historien om Christiania (1971-2018)

Har jeg overset noget på min liste? Smid gerne en kommentar!





PIN IT!

Christiania, Seværdigheder på Christiania, Seværdigheder i Købenahavn

INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I KØBENHAVN, SEVÆRDIGHEDER I KØBENHAVN, OPLEVELSER PÅ CHRISTIANIA, SEVÆRDIGHEDER PÅ CHRISTIANIA, CHRISTIANIA SEVÆRDIGHEDER, CHRISTIANIA I KØBENHAVN, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, VISITDENMARK, BLOG OM CHRISTIANIA, BLOG OM AT REJSE.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.