Om en uge skal jeg giftes i Tyrkiet.
Og lige nu forgår der en masse i mit hoved, som jeg gerne vil dele.
Dels vil jeg gerne skrive det hele ned, så jeg selv kan huske det i fremtiden, når det hele er overstået og en masse nye følelser har overtaget.
Dels vil jeg gerne dele det med jer, for måske sidder der en kommende brud eller to derude, der ligesom mig føler mig meget alene og frustreret over nogle af de ting der overgår i hovedet på en.
Måske kan jeg få en kommende brud til at føle sig mindre alene ved at dele, at dele jeg har haft lignede tanker.
Læs også >> Jeg skal giftes om 2 uger!
Det er ikke brylluppet der stresser, det er alt det andet.
Alle omkring os spørg om vi er ved at være stresset over brylluppet. Men faktisk er vi ikke stresset over brylluppet, det er der nemlig rigtig godt styr på.
Vi har booket Origin og haft 3 møder med dem. To møder var omkring det praktiske ala hvad de vil servere, hvem der vil være på arbejde og det økonomiske.
Det sidste møde var med Trine, som skal dekorere stedet for os. Jeg har kendt Trine i mange år og hun er også mit vidne til brylluppet. Tilfældighederne ville at fordi vi bookede Origin, er hun nu også ansvarlig for dekorationerne.
Jeg var meget åben og ærlig med Trine omkring, at jeg gerne ville hører hendes idéer, for jeg kender hendes stil og hun kender stedet og har stor erfaring med dekorationer til bryllupper. Hun vidste mig billeder af hvad hendes plan var for brylluppet og jeg sagde med det samme ja til hendes idéer.
Jeg har ikke haft de store barndomsdrømme omkring specifikke blomster eller et farvetema. Jeg vil bare gerne, at vi bliver gift i smukke omgivelser.
Først var planen at blive gift på Alanyas Nikah kontor, hvor mange bliver viet, men det frustrerede mig meget at der er så død kedeligt og at bygningen ligger lige ved siden af Migros og vandlandet, hvilket bare er så grimt og kedeligt.
Selvom det ikke var planen at bruge penge på lokaler osv. så føltes det rigtig for måde mig og Taner efter vores første møde på Origin og derfor besluttede vi os for at bruge pengene på at få de rigtige omgivelser til vores bryllup, 1 måned for vi skulle giftes.
Men hvad er det så der stresser lige nu?
Det der stresser er tanken om at være i centrum. Hverken Taner eller jeg er særlig komfortable med at det hele handler om os.
Der kommer omkring 150 gæster og det er virkelig mange mennesker som vi skal sige hej til, tage billeder med og ikke mindst som konstant tager billeder af os.
Gaven delen er også stressende for mig. Til tyrkiske bryllupper får man næsten udelukkende guld og penge. Men de bliver ikke givet på et bord eller diskret i en kuvert. De bliver givet mens man står foran alle med et rødt bånd om halsen, som gæsterne så kommer og hænger det hele på. Selvom det er sådan man gør i Tyrkiet, så følelses det ”grådigt” og ”pengegrisk” for mig at det gøres på den måde.
Og fordi det hele går så stærkt så er jeg bange over at miste overblik over, hvem der har givet os hvad, hvilket jeg synes er respektfuldt at huske, men som virker umuligt med 150 gæster, hvor nogle giver en guld, nogle penge og nogle ikke giver noget.
Alle andres holdning er også stressende
En anden ting som har stresset mig meget er alle andres holdninger til hvordan vi burde og ikke burde gøre det.
Mine indre stemme har lyst til at skrige ”Det er mit bryllup, din holdning er ligegyldig”. Men jeg siger ikke noget.
Jeg har aldrig drømt om at prøve brudekjoler i en brudekjole butik eller overhovedet at have en brudekjole på. Jeg har altid gerne bare ville bære en sød hvid kjole uden glitter og glimmer, korset og tusind snore i ryggen.
Alligevel har utrolig mange sagt ”Jeg synes du bør have brudekjole på”. Det har givet mig følelsen af folk tror jeg møder op i en hvid plastiksæk med tennissko på. Og folk har desværre ikke været interesseret i at se den kjole jeg har valgt.
Vi har tilvalgt og fravalgt nogle ting til vores bryllup. Vi har tilvalgt at der skal være soft drink (sodavand, te og kaffe) og en lille buffet med snack mad samt frugt. Vi har tilvalgt at få stedet dekoreret og hvordan vi gerne vil folk sidder under vielsen.
Vi har fravalgt kage (i Tyrkiet, for vi skal have en fantastisk bryllupskage i Danmark lavet af min kusine), at der skal serveres alkohol (da det bliver meget dyrer), en fotograf og at der skal være tyrkisk dans.
Når vi siger det til folk er det sjovt nok aldrig ”Ej hvor dejligt der bliver lidt at spise” men i stedet ”i kommer til at fortryde der ikke er kage” ”hvorfor servere I ikke alkohol” eller ”Det er da ikke et rigtigt bryllup, hvis der ikke er tyrkisk dans”.
Vi, Taner og jeg, var så stolte af de valg vi havde taget, men de konstante ”negative” begynder virkelig at tærer på vores gode energi og man bliver meget usikker på om man gør noget forkert.
Taner er god til at sige, at lige meget hvad vi gør, vil der altid være sladder og folk der synes vi bør gøre noget andet og at han er så stærk er en stor hjælp for mig.
Derfor har jeg fravalgt en fotograf i Tyrkiet
Det med at fravælge en fotograf, er det eneste jeg er lidt bange for at komme til at fortryde men jeg føler mig sikker i mit valg.
Vi har fravalgt det fordi jeg har været til så mange tyrkiske bryllupper med fotografer og det har været tydeligt at se, at fotograferne tænker ”Brudeparret er nr. 1 vigtigst, jeg er nr.2 vigtigst” og derfor har jeg så mange billeder fra andres bryllupper med fotografen på alle mine billeder.
Den tyrkiske fotograf får fantastiske billeder af brudeparret, alle andre får billeder af brudeparret og fotografen.
Hvis du ikke allerede ved det, så arbejder jeg selv som fotograf, så derfor har jeg alt udstyret, måske endda bedre udstyr end mange tyrkiske fotografer har. Udover mit eget udstyr har både min far og min søster også fotograf udstyr, så tilsammen har vi 3 action kameraer der kan filme, 2 spejlrefleks kameraer der kan tage billeder og en drone.
Derudover er jeg sikker på mine gæster vil sende mig deres gode billeder fra brylluppet til os.
Før brylluppet tager vi (mig og Taner) op på borgen med min familie og tager nogle billeder af os med de mange kameraer. Det beroliger mig at vi kan tage søde billeder med min far og søster som fotograferne, og ikke med en fremmede, som har en masse holdninger til hvordan vi skal stå og hvordan vi bør smile.
Og helt ærligt, så skal jeg kun bruge 3-5 søde gode billeder af os som brudepar, for tror aldrig jeg får glæde af 50 gode billeder af os.
Hvis vi vil mindes vores brylluppet, så bliver det nok automatisk de billeder der er på vores telefoner vi kigger på, ikke en stor fløjesbog med billeder.
Læs også >> Dansk – Tyrkisk kærlighedsparlør
Lidt om min brudekjole
Som jeg nævnte var det aldrig min drøm at have brudekjole på og jeg troede faktisk det var det mange brude stressede over.
Måske er jeg alene med denne stress, måske ikke.
Men jeg har været meget frustreret og følt mig meget alene i processen med valg af brudekjole. Så alene at Taner har set alt jeg skal have på før brylluppet (dårligt uheld eller ej) for jeg ville gerne dele processen med nogle. Til det skal I huske min familie er i Danmark, og derfor ikke har kunne være den del af det.
Der findes mange kjoler jeg elsker – ingen af dem fås i hvid.
Jeg ville gerne have en sød hvid kjole, gerne med høj blondehals, som går ind i taljen og ud i skørtet, så jeg ikke skulle stresse over min topmave eller om jeg skulle have bh på eller ej.
Jeg fandt for længe siden en kjole på nettet, som jeg elskede. Jeg bestilte den og kunne IKKE lukke den over brystet. Som i overhovedet ikke. Jeg har en stor barm og der manglede over 20 cm for at den kunne lukkes.
I frustration over det, begyndte jeg at lede efter andre hvide kjoler, nederdele og trøjer, som kunne opfylde min vision. Det var et sort hul af skuffelser, for tingene jeg bestilte kom i forkerte farver, var utrolig gennemsigtige eller i meget dårligere kvalitet end forventet.
For 1 uge siden havde jeg stadig ikke en kjole klar. Så sidste weekend hev jeg alle mine kjole ud af skabet foran Taner og gennemgik dem med ham. Skal skrædderen genskabe denne kjole i hvid? skal jeg få lavet en kjole ala sådan og sådan ved skrædderen? eller skal jeg bruge en af de kjoler jeg har?
Taner klare holdning var, at vi gik til skrædderen og prøvede at få den oprindelige kjole lavet, så den kan lukke over brystet. Jeg var meget nervøs, for hvis skrædderen ikke kunne fikse den, var jeg virkelig i tidspres.
Heldet var med os. Der skulle naturligvis noget stof til at lave kjolen, så den kunne lukkes, men vi fandt stof i Alanyas stof forretning som er 95% det samme. Meget heldigt!
3 dage senere, altså i fredags, prøvede jeg kjolen, fik rettet et par småting og nu kan kjolen lukkes. Det er lavet så flot at jeg overhovedet ikke kan se, hvor han har lavet noget. Prisen blev 250 tl (50 kr).
Gid jeg havde gjort det for måneder siden, så kunne jeg have sparret mig selv meget stress og rigtig mange penge.
Hvis du har taget dig tiden til at læse hele dette indlæg, så mange tak. Tak fordi du gad at læse om hvad jeg føler, for det følelses meget beroligende at dele det med nogle.
INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK BRYLLUP, BRULLYP I TYRKIET, BRYLLUP I ALANYA, ALANYA BRYLLUP, GIFT I ALANYA, DANSK TYRKIKS ÆGTESKAB, DANSK TYRKISK PAR, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER.