Om at flytte til Alanya og de mange spørgsmål dertil

Blog alanya, Flyt til Alanya, guide til at bo i udlandet, expat i Alanya, Dansker i Tyrkiet, blog fra alanya, grafiker i udlandet, ferie i alanya, alanya blog, danskere i udlandet, danskere i tyrkiet, danskere i Alanya, blog fra udalndet, blog om udlandsdanskere, pige i alanya, alanya.dk, alanyadk.dk,

Jeg har boet i Alanya siden april 2014.

Jeg flyttede fordi, jeg ønskede eventyr og muligheden for at designe et ekstraordinært liv.

Det er et ønske og en handling jeg (efter mere end 9 år i Tyrkiet) kan mærke forvirre rigtig mange danskere. Det virker ulogisk for danskerne at man ønsker at forlade (kedelige og kolde) Danmark.

De fleste udenlandsdanskere vil nok give mig ret i, at danskere til tider kan være ret uopfindsomme, når de taler med en, som har fraflyttet Danmark. Jeg synes i hvert fald danskerne er ret uopfindsomme med hensyn til samtale emner. Når jeg møder andre danskere er det nemlig altid de sammen spørgsmål de stiller.

Det starter altid ca. sådan her:

NÅÅ bor du fast hernede?

Og der er svaret bare ja.

Hvor længe har du gjort det?

Siden april 2014.

Flyttede du herned pga. din kæreste?

Nej det gjorde jeg ikke? Jeg var single, da jeg flyttede herned. Jeg har efterfølgende fundet en kæreste, men han kendte jeg ikke da jeg flyttede til Alanya.

Savner du ikke Danmark?

Nej jeg savner ikke Danmark. Tyrkiet er landet, hvor alle mine drømme er gået i opfyldelse, og hvor jeg synes alle muligheder er åbne for mig. Jeg savner de mennesker, jeg elsker i Danmark, men jeg er jo i Danmark flere gange om året og dem jeg holder af kommer heldigvis også på ferie hernede.

Med hensyn til mad, som jeg savner fra Danmark, så kan man købe rugbrød ved flere bagere i Alanya, lave frikadeller af kylling og ellers bare glæde sig til de ting, man ikke kan købe. Jeg har efterhånden fundet mange gode løsninger på “mad problemerne”.

Hvad laver du så hernede?

Jeg fortæller dem, at det er mig der står bag Alanya.Dk og det er heldigvis et navn rigtig mange efterhånden kender, også får jeg et ”hvor er du dygtig” (haha også føler jeg mig 5 år gammel).

Hvad siger dine forældre til du bor her?

Mine forældre har givet mig alt tænkelig støtte til mit liv her. De kan se de resultater jeg har opnået og at jeg er glad og sund i mit liv i Tyrkiet. Derudover bliver skænderierne en del mindre når man bor over 3500 km væk.

Læs også: Er mine forældre stolte af mig?

Hvad laver du så om vinteren, når der ingen turister er?

Jeg lever ikke af turisterne, jeg lever af reklame indtægterne og affiliate salg på mine hjemmesider. Jeg laver også marketing og løbende grafiske opgaver for mine kunder. Alle disse arbejdsopgaver er hele året rundt og har intet med Alanyas turistsæson at gøre.

Derudover arbejder jeg som freelance rejseleder i Grækenland, Tyrkiet, Holland, Cypern, Georgien, Armenien og på Donau og Rhinen.

Snakker du så tyrkisk?

Mange synes nok det er et ja eller nej spørgsmål, men så simpelt er det ikke at svare på evnen til at tale et sprog. Jeg snakker en del/meget tyrkisk, men jeg snakker langt fra sproget 100%. Jeg snakker og kommunikere på tyrkisk men jeg taler ikke tyrkisk “fuldtid”.

Hvornår planlægger du så at flytte tilbage til Danmark?

Øhh aldrig?

Det forvirre danskere utroligt meget, at man er glad der, hvor man er. Alle har en forventning om at fraflytter man Danmark, så flytter man tilbage igen en dag. Jeg planlægger ikke d.d at flytte tilbage til Danmark, jeg planlægger at foresætte mit eventyr ude i verden.

Samtidig vil jeg også gerne understrege, at jeg ikke har planlagt hele mit liv (modsat andre åbenbart?) og grundlæggende kan jeg være et helt andet sted i verden allerede om få dage eller uger.

Drømmer du selv om at flytte til Tyrkiet? Så læs min artikel Guide og huskeliste: Flyt til Alanya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.