Det er næsten pinligt der skulle gå så mange år i Alanya, før jeg endelig fik prøvet paragliding.
Næsten dagligt ser jeg de mange farverige faldskærme på Alanya’s smukke blå himmel.
Og jeg misunder de heldige, som i de øjeblikke nyder udsiger over Alanya på den mest enestående måde.
I forbindelse med en artikel fik jeg endelig mulighed for at prøve tandem paragliding i Alanya!
Er du nervøs?
En ung tyrkisk herre fra ENGair stod klar til at hente mig ved mit hjem og sammen tog vi hen til hvorfra bilen kører op i bjergene (for enden af Cleopatra straden)
“er du nervøs?” spørg han. “Nej” svarede jeg kort. Han kigger i mistro på mig, som om jeg ikke havde forstået spørgsmålet. Hvad han naturligvis ikke ved er, at jeg er uddannet faldskærmsudspringer i Danmark (læs mere om det i 7 sandheder om mig og mit liv).
Op ad bjerget – før turen går ned igen
Fra enden af Kleopatra stranden til vi når de 700 moh er en køretur på 20 minutter, som stort set hele tiden går opad. Det er en smuk tur men også en bumpet tur, for den gamle jeep vi køre i havde ikke verdens bedste støddæmpere, – ja hvis den da overhovedet har nogle.
Da vi når toppen åbner der sig en udsigt så smuk, den næsten er uvirkelig. Med få minutters mellemrum letter paragliderne med deres “påhæng” (os tykke turister).
Jeg skyder et par små videoer, som skal bruges online, hvor jeg blandet andet joker med, jeg har glemt at fortælle min mor om dagen tur. Det er sandheden, for jeg havde ærligt talt glemt at sige det til hende. Se hele min story fra paragliding på min instagram.
Også bliver det min tur til at flyve. Blodtrykket er stadig helt roligt, for jeg stoler virkelig på min pilot, som jeg tror hedder Mustafa.
Klar til at komme i luften!
Mustafa er helt rolig og diskret smilende. Jeg tænker “hvis han ikke er bange, hvorfor skulle jeg så være det?”. Han skal klare alt det tekniske og selv hvis noget går galt har jeg ikke en jordisk chance for at ændre på udfaldet af en ulykke. Men han er rolig og JEG er rolig.
Vi løber i fællesskab ud over klippen mens det skønneste pop musik spilles fra højtaleren på min taske!
Vi er i luften, selvom vi de første mange minutter hænger under 10 meter fra bjerget under os. Det er fantastisk at se alt oppefra på denne unikke måde.
Indenfor få minutter kan jeg se mit hus. Jeg får også øje på den gamle græske kirke, som jeg har kørt mange turer op til. Derfra nyder jeg bare turen og det gode musik. Selvom jeg er koblet på min pilot Mustafa, så føler jeg ikke kropsmæssigt, at jeg er tæt på ham og det er hverken akavet eller intenst at være tæt på ham.
Jeg mindes et kort øjeblik tilbage til min første faldskærmsudspring i 2007. Dengang var udsigten de røvsyge jyske marker i Viborg, mens dagens udsigt er så ubeskrivelig smuk. Der er skyfrit og Alanya er bare eventyrlig med sin store halvø og tyrkis blå hav.
Akrobatik i luften
Tiden i luften er fantastisk. Pilot Mustafa havde informeret mig på forhånd om, at han var akrobat pilot, og da vi kommer ned mod stranden bliver der hurtigt spurgt “Are you are for adrenalin”. Jeg får kastet hans GoPro kamera i hånden også kommer der sus i kinderne! Se filmen derfra her!
Jeg har et utal af gange set paragliderne lav akrobatik i luften, og når man står på jorden ser det helt sindsygt ud at de tør.
I luften følelses det meget sikkert, jeg kender følelsen af en sikker faldskærm og jeg er tryg. Det er det fedeste sus i maven og desværre er det lynhurtigt ovre, og vi gør klar til at lande.
Vi lander let og elegant. 2 minutter senere er jeg frakoblet piloten. Vi tager en sidste selfie og jeg sætter mig op i deres lille hus ved stranden og venter på at få min CD med billeder og videoer fra dagens tur (mens jeg forsøger at finde mit mobile CD-drev inde i hovedet, for min computer har ikke CD-drev)
Sådan kan du komme ud og paraglide:
På Getyourguide kan du finde et stort udvalg af forskellige paraglidingture. Priserne starter fra omkring 200 kr, hvilket jeg synes er super billigt! Nedenfor er der nogle reklamelink til ture på GetYourGuide, som du kan booke via
- Alanya: Tandem-paragliding med afhentning på hotel
- Alanya: Tandemparagliding over Tyrkiets sydlige kyst
- Alanya: Tandem-paragliding med/uden afhentning og aflevering
- Alanya: Tandem-paragliding over et slot og havet
INDHOLD I ARTIKLEN: PARAGLIDING I ALANYA, ALANYA PARAGLIDING, FLADSKÆRM I ALANYA, OPLEVELSER I ALANYA, SEVÆRDIGHGEDER I ALANYA, ALANYA BLOG, BLOG OM ALANYA, BLOG OM TYRKIET, TYRKIET BLOG, VISITTURKEY, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.