Der er ingen tvivl om jeg helst vil dele de gode historier fra Tyrkiet eller beskrivelser af min hverdag.
Men i dag og i morgen vil jeg dele min ufiltreret bitterhed med alt det, jeg ikke kan lide ved Alanya.
Jeg har opdelt indlægget ind i 2, da jeg er sikker på hverken jeg eller dig som læser kan tåle så meget negativt på en dag 😉
Folk, der råber efter mig på gaden.
De fleste turister kender problemet, man går på gaden og pludselig er der en vildt fremmet dreng fra en butik eller restaurant der begynder at råbe efter en. Det gør mig rasende!
Og jeg ligger ikke skjul på det! Faktisk er jeg nogle rigtig streng når nogle råber efter mig, hvis jeg går og snakker i telefon eller hvis jeg går med en veninde og hygger ( resten af tiden ignorere jeg dem).
Når en eller anden tyrker-grimt-hår-pop-dreng forstyrre min samtale plejer jeg at sige højt og tydeligt på engelsk eller tyrkisk “undskyld mig, men kan du ikke se jeg har gang i en samtale“.
Nogen synes måske det er strengt af mig “for de gør jo bare deres arbejde“, men det vil jeg fanme skide på, hvis deres arbejde er at være direkte respektløse og opmærksomhedskrævende.
Læs også: Hvorfor skal vi være venner på Facebook, Hr. fremmed tyrker?
Turist racisme
En anden ting, der fylder meget i hverdagens gåture er det jeg har navngivet “turist racisme”, som består i at man som turist skal betale meget højere priser for alt fra skopudsning til tøj.
Jeg ved denne problematik også fylder meget hos andre fastboende hernede, og min venindes mand går blandt andet hen og betaler for hendes klipning ved frisøren inden hun skal derhen, for at sikre sig at prisen ikke bliver sat op, fordi hun er udlænding. Når jeg går med kæreste har alting altid en anden pris, end når jeg går med min danske veninde. Ofte når jeg går med min kæreste siger jeg ikke noget, før han har spurgt på en pris, det sikre mig nemlig, at de tror jeg er tyrker, og giver mig ” den rigtige pris”.
Jeg ved mange udlændinge føler sig diskrimineret i Danmark, og formentlig med rette, men de skal i det mindste betale det samme for deres grøntsager, guld og tøj, som jeg skal.
Tyrker damer i bussen
Jeg må have en usynlig magnet siddende på mig, for fanme hver gang jeg tager bussen, så kommer der en stor, svedig, lugtende tyrker kvinde og sætter sig ved siden af mig.
Det er måske ikke pænt at sige, men hey, det er heller ikke pænt ikke at tage deodorant på, når man skal være sammen med andre mennesker.
Jeg er jo forholdsvis lille i forhold til gennemsnittet ,hvilket betyder jeg har god plads, når jeg sidder på et sæde. Denne plads bliver betydelig mindre når kvinderne, der sætter sig ved siden af mig, ikke små mennesker og ofte kunne de selv fylde begge sæder. Ja ikke en sød gang brok, men det er sådan dagens blogindlæg er.
Drenge der sårer mine veninder
98% af alle drenge under 30 år er LORT i Alanya. Det giver naturligvis ikke særlig gode odds til at finde en kæreste. Jeg selv har været utrolig heldig med minkæreste. Jeg kender en håndfuld på mellem 5-10 drenge under 30 år, som jeg kan sige er gode drenge, men alle andre er i mine øjne LORT.
Desværre falder mine veninder fra tid til anden for en LORT, og jeg bliver så rasende hver gang de bliver såret. Hvorfor fanden er det så svært at være en god person bare fordi din adresse hedder 07400 Alanya?
Tyrkiets drømme og forventninger om Danmark.
Øh Gud, hvis jeg hører én mere tyrkisk-grimt-hår-pop-dreng sige “Jeg drømmer om at flytte til Danmark“, uden en RIGTIG RIGTIG GOD GRUND så slår jeg dem i hovedet med janteloven.
99% af dem taler hverken godt engelsk (eller dansk) og har ingen form for uddannelse eller plan for fremtiden. Har man en plan, en drøm eller et god formål med at ønske at komme til Danmark, så er det helt oka, men de her drenge vil jo bare til Danmark, fordi de tror de får det bedre end de har i Tyrkiet.
Jeg kender flere drenge og mænd, der er flyttet til Danmark for at være sammen med deres kæreste eller kone, også er der også et formål med tanken, men jeg kender ingen, der er rejst dertil alene og ønsket at blive særligt længe.