3 udenlandske juletraditioner, du måske ikke kender til

JUL I SCHWEIZ, JUL I SPANIEN, JUL I SYDFRANKRIG, JUL I UDLANDET, EXPAT JUL, UDENLANDSKE JULETRADITIONER, SCHMUTZI, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER, REJSE BLOG, BLOG OM EXPAT LIVET, DANSK BLOG OM LIVET SOM EXPAT

En af grundene til jeg elsker at rejse, er at jeg møder nye kulturer og nye mennesker.

Jeg føler, at jo mere jeg rejser, jo mere lærer jeg om livet og jo mere simpel bliver tingene.

Jeg ville ønske danske politikere og andre sure bananer ville rejse mere, for når man rejser forsvinder grænserne mellem “dem” og “os” og i stedet bliver man til et “vi”.

– og juletraditioner er noget der virkelig kan dele os op i “dem” og “os”.

“Dem” der holder en traditionel jul, “os” der har en stor familie, “dem” der ikke holder jul, “os” der har et vegansk twist i julen, “dem” der tror på julemanden og “os” der altid spiser and til juleaften.

Vores juletraditioner er noget af det der gør “os” allermest danske. Men hvad sker der, når man flytter til udlandet og de danske juletraditioner “vi” alle er vokset op med, pludselig er helt anderledes?

I facebook gruppen Danske Kvinder i udlandet spurgte jeg kvinderne rundt i verden, om de ville dele julens traditioner i det land de i dag bor i.

Nogle fantastiske kvinder svarede tilbage til mig med skønne historier om, hvordan julen holdes i deres nye hjemland og de historier vil jeg gerne dele med jer her!

Inger og Maria – Bosat i Schweiz

Maria: Her i Schweiz kommer julemanden ikke d. 24/12 som i Danmark, men i stedet i går d. 6/12. De kalder det Samichlaustag! 🎅🏻. Han kommer med chokolade, peanuts, klementiner og Lebkuchen (det er et slags tørt brød, der smager fra en masse forskellige krydderier). Man siger, at indeni en peanuts kan man se julemanden.

Der bages mange Grittibänz – altså man laver et lille menneske ud af dej og så kan man pynte det med mandler og rosiner.

Inger: Her I Schweiz fejres Skt. Nikolaus dag den 6. december. Hvis man er heldig at møde en Skt Nikolaus, er det tradition, at børnene fremsiger digte eller synger for ham. Med sig har han Schmutzi, som bærer på en stor sæk, hvor han eventuel kan putte uartige børn i 😉 men som regel er den fyldt med godter til børnene.

Schweizisk julemad er ikke så traditionsbunden som den danske. Ofte serveres en flot 3-retters menu. Fondue bourgogne (kogt kød , indbagt mørbrad eller lignende)

Det er ikke julemanden, der kommer den 24 december, men derimod “Christkind”, altså Jesus barnet (hvilket jo egentligt er korrekt).

udenlandske juletraditioner i udlandet, udlandet juletraditioner, juletraditioner i sydfrankring, juletraditioner i schweiz
Billede af Ingers mand og Inger lige før de skulle optræde som Skt. Nikolaus og hans trofaste følgesvend Schmutz.

Anita – Bosat i Sydfrankrig

I Sydfrankrig hitter østers og fois gras i julemenuen. Men en helt særlige juletradition her, er de 13 desserter, som symboliserer Jesus og de 12 apostle. Da vi første gang hørte om dette, tænkte vi, Puha at skulle igennem 13 desserter som afslutning på en solid julemiddag. I praksis har det dog vist sig, at der kan være æblestykker, mandariner, mandler, nødder osv., der hver tæller som en af de 13. Så det er ikke så vildt og slemt som det lyder.

Men i de 13 desserter er der altid en såkaldt Bûche de Noël – en jule træstamme – der er en helt særlig juletradition – en roulade kage, der kan bestå af mange vidt forskellige ingredienser. Som regel særdeles lækker, for det med kager, det kan franskmændene.

Noget andet der er specielt her nede er, at den – nogle gange smagfulde, men andre gange hæslige – juleudsmykning i byer, varehuse, butikker mv. for lov at blive hængende langt ind i det nye år. Til sidst er det ikke til at holde ud at se på nisser og julekugler.

Læs også: Til tyrkisk julemarked med venner, mad og dans

Artiklen fortsætter under reklamen

Den franske jule træstamme Bûche de Noël. Foto: Mitantig // wikimedia.org

Judith og Ann – Bosat i Spanien

Judith: Her i Spanien er det først rigtig jul den 6. januar og her er det ikke julemanden der kommer med gaverne, men de hellige 3 konger.

Ann: Man skal huske at stille en ny pudset sko frem. Vand til kamelerne, sød vin til de tre konger og lidt sødt at spise.

De hellige tre konger

Læs også: Eventyrlige julemarkeder i Tyskland

Bor du også i udlandet og har oplevet juletraditioner, som er anderledes fra de danske? Del dem med mig i kommentarfeltet, jeg vil SÅ gerne høre dem!

 




INDHOLD I ARTIKLEN: JUL I SCHWEIZ, JUL I SPANIEN, JUL I SYDFRANKRIG, JUL I UDLANDET, EXPAT JUL, UDENLANDSKE JULETRADITIONER, SCHMUTZI, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER, REJSE BLOG, BLOG OM EXPAT LIVET, DANSK BLOG OM LIVET SOM EXPAT

 

1 Comment

  1. Hvor er det altså et hyggeligt indlæg 😀

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.