Min families juletraditioner før og nu

juletraditioner, traditioner i julen, danske juletraditioner, tougaard, rejseblog, jul i danmark, blog om rejser, blog om jul, familie traditioner

I går var det juleaften og for min familie og jeg var det en vellykket jul med ro og hygge.

Jeg ankom for 5 dage siden til Danmark efter en tur igennem Europa, hvor jeg blandt andet besøgte flere af de tyske julemarkeder og kom i super julestemning.

Min juleaften blev fejret med mine forældre og min voksne lillesøster i mit barndomshjem udenfor Silkeborg. I dette hjem er langt de fleste af mine juleaftner blevet afholdt og det har altid været et hjem med kærlighed, selvom sorgen over min søsters død også er direkte forbundet med juleaften. Min søsters død og hvordan man fejre en god jul med sorg er jeg i gang med at skrive et separat indlæg om til bloggen.

Julen som barn

Mine søstre og jeg er de yngste i vores fætter-kusine flok. Vi var altid de mindste og mens vi voksede op fik flere af mine fætre og kusiner selv børn.

At være de mindste betød, at vi blev super forkælet i julen. Til en julekomsammen i min familie kunne vi før i tiden nemt være over 30 personer samlet og det var stadig kun de nærmeste. I dag har mine ALLE mine fætre og kusiner deres egne familier og vi “de yngste” er stadig efternølere, som ikke selv er kommet i gang med den del af livet. Det betyder også at de nu holder jul med deres familier og min søster og jeg holder med mine forældre.

juletraditioner, traditioner i julen, danske juletraditioner, tougaard, rejseblog, jul i danmark, blog om rejser, blog om jul, familie traditioner
Mig som 7 årig og “julemanden”.

Læs også: 3 udenlandske juletraditioner, du måske ikke kender til

Min barndoms jul var magisk! Her er nogle af vores juletraditioner fra jeg var barn:

  • Mig og mine søstre så julekalender sammen hver aften foran fjernsynet i stuen.
  • Jeg havde altid mindst en chokolade julekalender, som jeg ikke gad spise (synes de billige har virkelig dårlig chokolade), så en tradition blev at min far spise alle de tilbageværende chokolader juleaften.
  • Vi dansede om juletræet og sang mindst en julesang fra årets tv-julekalender.
  • Vi løb igennem vores hus til “Nu det jul igen”.
  • Der var én mandel i risalamanden og inden snyd til børnene.
  • Vi besøgte vores afdøde på kirkegårdene og ønskede dem glædelig jul.
  • Vi gik IKKE i kirke.
  • Vi så Disneys juleshow.
  • Vi spiste chips med brun sovs, før vi gik i seng (den brune sovs var dippen til chipsene)

Indlægget fortsætter under artiklen↓



juletraditioner, traditioner i julen, danske juletraditioner, tougaard, rejseblog, jul i danmark, blog om rejser, blog om jul, familie traditioner

Jul som voksen og de nye traditioner

Min alder siger “Tea, du er voksen“, lige meget hvad jeg føler indeni (og lige meget hvor meget slik jeg spiser til morgenmad). Ingen forbereder dig på julen som voksen, men heldigvis er der nogle fordele ved at være voksen, særligt i julen.

Julen var magisk som barn og jeg er taknemlig for min familie har skabt de eventyr omkring mig. Men julen er også fed som voksen og selvom den ikke er magisk på samme måde mere, så er den for mig den hyggeligste tid på året.

Jeg tæller ned og værdsætter inderligt den har tid på året, hvor jeg kan være sammen med min familie, uden at skulle arbejde, stresse eller bekymre mig om noget. Det er jeg naturligvis heldig med, jeg kan, og jeg ved godt det ikke er en luksus alle expats har.

Vores voksen jul har i Danmark et anderledes twist end de fleste. Min lillesøster har siden 2010 været vegetar og de sidste 3 år veganer og det tager vi hensyn til. Men søster får kartofler som os andre men hun spiser mock duck (veganer “and”) og Knorr brun sovs (med vand er den vegansk) mens vi andre spiser and og brun sovs laver på andefedtet.

Læs også: Sådan siger du “God jul” på 25 forskellige sprog

juletraditioner, traditioner i julen, danske juletraditioner, tougaard, rejseblog, jul i danmark, blog om rejser, blog om jul, familie traditioner
Gæt hvem der fik mandelen 🙂

Sammen med mine forældre og min søster har vi i dag følgende juletraditioner i vores “voksen” jul:

  • Vi steger juleanden den 23/12. Det er der 2 grunde til: En er min far, som er elektriker, har brugte mange juleaftner på at hjælpe familier der havde haft strømafbrud. Den anden er min søster var indlagt den 24/12, men fordi andestegen var lavet klar den 23/12 fik vi alligevel en dejlig julemiddag det år.
  • Vi ser Disneys juleshow i fjernsynet.
  • Der er altid keramik roser på julebordet.
  • Vi besøger altid min søsters grav (men går fortsat ikke i kirke).
  • Vi har et plastik juletræ med blinkende lys i. Vi kalder der “porno juletræet”.
  • Vi danser IKKE om “porno juletræet”.
  • Vi spiser vegansk Risalamande med plantefløde og ærligt smager den bedre den den med fløde.
  • Vi ser en god film sammen efter vores julemiddag og gaveomdeling.
  • Vi spiser (stadig) brun sovs med chips før vi går i seng.

 

Vores traditioner er simple og for mange nok meget klassiske. Har du nogle af de samme traditioner som os? Eller har du nogle helt andre? Du er velkommen til at dele dine juletraditioner i kommentarfeltet!

 




INDHOLD I ARTIKLEN: JUL I DANMARK, JUL MED EN VEGANER, JUL MED EN VEGETAR, DANSKE JULETRADITIONER, JULETRADITIONER I DANMARK, DANSK JULEHYGGE, PERSONLIGE JULETRADITIONER, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER, REJSE BLOG, BLOG OM EXPAT LIVET, DANSK BLOG OM LIVET SOM EXPAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.