I mit sidste blogindlæg fortalte jeg om, hvordan vi bor i tre forskellige hjem fordelt på to lande.
Vi har vores lejlighed i Alanya, vores hus oppe i bjergene og vores lille lejlighed hos min familie i Danmark.
Efterfølgende har jeg fået flere private beskeder fra folk, som især har været nysgerrige på én ting: Hvordan fungerer det egentlig, når man samtidig har en baby?
Og det korte svar er, at det faktisk fungerer rigtig godt for os.
Det lidt længere svar er, at det kræver en del planlægning, en baby der trives med forandringer – og virkelig mange babyting.
Jeg har nærmest købt ind som en tvillingemor
Jeg har aldrig prøvet at være tvillingemor, så jeg ved naturligvis ikke, hvordan det er. Men økonomisk føler jeg nogle gange, at jeg må være kommet meget tæt på.
For det har bestemt ikke været billigt at få en baby, når man samtidig har tre hjem.
Allerede inden Melissa blev født, vidste vi, at vores liv fortsat skulle være fordelt mellem Tyrkiet og Danmark, og at vi i Tyrkiet fortsat ville bo både i Alanya og oppe i bjergene.
Derfor vidste vi også, at der skulle købes mere babyudstyr, end hvis vi kun havde haft ét hjem.
Og jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke havde lyst til konstant at pakke et halvt børneværelse ned, hver gang vi skulle fra det ene hjem til det andet.
Så i stedet valgte jeg den dyre, men meget nemmere løsning: Jeg købte stort set det hele x3.
De samme ting står klar i alle tre hjem
Jeg har blandt andet haft en bedside crib i alle tre hjem. Flaskesterilisator i alle tre hjem. Flaskevarmer i alle tre hjem. Da Melissa brugte sutteflasker, havde jeg også de samme typer af flasker liggende alle steder. Jeg har endda 3 klapvogne, 1 i Danmark, 1 i bilen og en i min lejligheds opgang.
Og selvfølgelig har hun legetøj i alle tre hjem.
Det har kostet ekstra, men til gengæld har det betydet, at vi ikke skal flytte hele hendes liv med os, hver gang vi skifter hjem.
Når vi tager fra lejligheden i Alanya og op i bjergene, behøver jeg ikke pakke seng, flasketing og en masse legetøj sammen. Vi tager bare afsted, fordi hendes ting allerede står og venter på hende.
På samme måde skal jeg heller ikke slæbe alt vores babyudstyr med gennem lufthavnen, når vi rejser til Danmark.
For mig har det været vigtigt, at de tre steder ikke føles som midlertidige opholdssteder for hende. De er hendes hjem, og derfor skal der også være de ting, hun kender og bruger i sin hverdag.
Tøj er den store undtagelse
Der er dog én ting, jeg ikke har tre komplette udgaver af, og det er hendes garderobe.
I vores to hjem i Alanya har hun tøj liggende, fordi vi nemt kan flytte det mellem de to steder, hvis der mangler noget.
Danmark er lidt anderledes.
En baby vokser simpelthen alt for hurtigt til, at det giver mening for mig at have et helt skab fyldt med tøj stående i Danmark, mens vi er væk i længere perioder. Når vi kommer tilbage, kan hun sagtens være vokset ud af det meste.
Derfor tager jeg lidt tøj med til Danmark og køber resten, når vi kommer. Og meget af det køber jeg brugt.
Jeg er stor tilhænger af genbrug, især når det gælder børnetøj. Små børn kan bruge en størrelse i så kort tid, at meget brugt børnetøj nærmest ikke når at blive slidt, før det bliver for småt.
Så mens jeg måske har brugt en mindre formue på tre bedside cribs, flaskesterilisatorer og andet babyudstyr, sparer jeg til gengæld gerne penge på tøjet.
Husk at hun har aldrig kendt til andet
Det, der nok har gjort det hele nemmere for os, er at Melissa har haft denne hverdag helt fra starten.
Hun har ikke først boet det samme sted i flere år og derefter pludselig skullet vænne sig til at skifte mellem tre hjem og to lande.
Det har været hendes virkelighed fra begyndelsen.
Hun har heldigvis været utrolig omstillingsparat, og det er jeg meget taknemmelig for. Havde hun reageret helt anderledes på vores måde at leve på, havde vi selvfølgelig været nødt til at gentænke og omstrukturere vores hverdag betydeligt.
Det vigtigste er trods alt ikke, at vores oprindelige plan bliver fulgt. Det vigtigste er, at hun trives i den.
Men indtil videre har det fungeret rigtig godt.
Jeg tror også, at det har hjulpet, at vi har forsøgt at skabe noget genkendelighed omkring hende. Selvom væggene og udsigten ændrer sig, er mange af hendes ting de samme.
Tre hjem betyder også tre forskellige verdener
Jeg kan godt forstå, hvis det udefra lyder lidt crazy at blive mor og samtidig beslutte, at ens baby skal have tre hjem i to forskellige lande.
For os har det bare aldrig rigtig været en stor diskussion. Det var sådan vores liv allerede så ud, og derfor vidste vi også fra starten, at hvis vi fik et barn, skulle barnet være en del af det liv.
Selvfølgelig med de tilpasninger, der følger med at blive forældre. Og jeg håber faktisk, at det med tiden kan ende med at give Melissa noget positivt. For hendes tre hjem er meget forskellige, og hvert sted har noget helt særligt at byde på.
Danmark betyder blandt andet mormor, morfar same Moster og masser af tid med hendes danske familie.
Bjergene betyder farfar og farmor, naturen, dyr, plads, fred og en helt anden hverdag end den, vi har inde i byen.
Og Alanya betyder blandt andet veninder, hendes onkel, bylivet og lange gåture langs stranden.
Hun kommer til at vokse op med, at det hele er hendes hverdag.
Det er lidt besværligt – men det er vores normale
Der er selvfølgelig praktiske ting ved vores liv, som ville være meget nemmere, hvis vi havde ét hjem.
Men jeg tror også, at definitionen på en normal hverdag er meget forskellig fra familie til familie.
For Melissa er det ikke unormalt at have tre hjem. Hun ved ikke, at andre børn måske kun har én seng, mens hun har haft en stående og ventet på sig tre forskellige steder.
For hende er det bare sådan, verden ser ud.
Og så længe hun fortsat trives med det, håber jeg, at det at vokse op mellem tre hjem og to lande ikke bliver noget besværligt for hende, men i stedet noget, der giver hende tre forskellige steder i verden, hvor hun føler sig hjemme.
Læs også >> Opskrift: Tyrkisk græskardip – Bal kabagi mezesi