Det forvirrer ofte folk, hvor jeg egentlig bor.
Og det forstår jeg faktisk godt.
Det simple svar er nemlig, at jeg ikke bor ét sted.
Jeg bor i to lande og har tre steder, som jeg betragter som mit hjem. To af dem ligger i Tyrkiet og det tredje i Danmark.
Mange, der følger med på min Instagram, har nok fået indtrykket af, at vi bor fast oppe i bjergene udenfor Alanya. Det er nemlig ofte derfra, jeg deler billeder og små glimt fra vores hverdag.
Men Instagram viser som bekendt ikke nødvendigvis hele virkeligheden.
Så her kommer forklaringen på, hvordan vores lidt anderledes hverdag med to lande og tre hjem egentlig hænger sammen.
Huset i bjergene, som mange tror vi bor i hele tiden
For et par år siden byggede Taner og jeg vores hus oppe i bjergene udenfor Alanya.
Hvis du følger mig på Instagram, så er det nok også det hjem, du ser mest.
Det er ikke fordi, vi nødvendigvis opholder os mere der end i vores lejlighed i Alanya. Jeg synes bare ofte, at der er mere at vise frem fra bjergene.
Jeg er ikke rigtig typen, der poster et billede af mine sko, fordi jeg er ude at gå en tur. Eller min kaffe på et cafébord. Jeg drikker faktisk slet ikke kaffe.
Men oppe i bjergene sker der hele tiden et eller andet, som jeg synes er hyggeligt at dele. Der bliver høstet avocadoer, noget nyt begynder at blomstre, et træ giver pludselig frugt, eller udsigten er ekstra smuk den dag.
Det har selvfølgelig fået mange til at tro, at det er her, vi bor hele tiden. Men det gør vi ikke.
Vi bor cirka 50/50 i bjergene og Alanya
Når vi er i Tyrkiet, fordeler vi vores tid nogenlunde ligeligt mellem vores lejlighed i Alanya centrum og huset i bjergene.
I Alanya har jeg en stor lejlighed ved Damlataş. Det er blandt andet her, jeg arbejder, mødes med mine veninder og har hele Alanyas bekvemligheder af shopping og hygge lige udenfor døren.
Og så har vi huset i bjergene cirka 40 minutter fra Alanya.
De to hjem giver os to meget forskellige hverdage, og det er nok også derfor, jeg holder så meget af at have begge dele.
Vores liv oppe i bjergene
Ved huset har vi oliventræer, avocadoer, kiwi og en masse andre frugter og grøntsager. Vi er faktisk næsten selvforsynende med det vi spiser, og det er noget af det, jeg elsker allermest ved at være deroppe.
Der er også en helt anden fred.
Der er langt til det nærmeste almindelige nabohus, og omkring os er der primært natur, bjerge, vores jord og den lille flod, som adskiller os fra området på den anden side.
På den modsatte side af floden ligger der fire luksusvillaer, men ejerne kommer primært i weekenderne.
Jeg har tidligere skrevet et helt blogindlæg om vores lidt specielle nabosituation her.
Når vi er i Tyrkiet, vælger vi derfor ikke nødvendigvis på forhånd, at nu skal vi være syv dage det ene sted og syv dage det andet. Det afhænger af vores kalender.
Hvis jeg har meget arbejde eller mange aftaler i Alanya, giver det bedst mening at være i lejligheden. Har vi ikke så meget på programmet, og har vi mere lyst til ro, natur og livet på vores jord, så tager vi op i bjergene.
Nogle perioder er vi mere det ene sted, andre perioder mere det andet.
Huset i bjergene er ikke vores sommerhus
En anden ting, jeg ofte oplever, er, at folk kalder huset i bjergene for vores sommerhus.
Det er det altså ikke.
For mig er et sommerhus et sted, man tager hen for at holde ferie, slappe af og komme lidt væk fra sin almindelige hverdag.
Sådan fungerer huset i bjergene ikke for os. Det er et hjem.
Der ligger tandbørster på badeværelset, tøj i skabene og mad i køleskabet. Vi har vores ting i skufferne, underholdning, køkkenting og alt det andet, man har i sit hjem.
Vi pakker ikke en feriekuffert, når vi tager derop. Vi tager bare hjem til vores andet hjem.
Det samme gælder, når vi forlader bjergene og tager ned til lejligheden i Alanya. Der er bilen så ofte fyldt med mad, så vi i Alanya også kan nyde og spise vores egen mad.
Derfor har jeg også svært ved at svare helt enkelt, hvis nogen spørger: “Hvor i Alanya bor I?”. For det kommer lidt an på, hvilken dag de spørger.
Og så har vi faktisk også et hjem i Danmark
Som om to hjem ikke var nok, har vi også et tredje.
For vi bruger ikke hele året i Tyrkiet.
Som vores liv ser ud lige nu, opholder vi os omkring tre-fire måneder om året i Danmark.
Da Taner og jeg blev gift i 2023, lavede vi derfor overetagen i mine forældres hus om, så vi også kunne have vores egen lille afdeling, når vi er i Danmark.
Her har vi soveværelse, stue med et mindre soveværelse bagved, et gangområde og vores eget toilet.
Det eneste, vi ikke har, er et køkken. Og det ville faktisk være lidt fjollet at bygge et.
Når vi er i Danmark, spiser vi selvfølgelig sammen med mine forældre, så et ekstra køkken ovenpå ville bare stå og samle støv.
Og ligesom i Alanya har vi tandbørster, tøj i skabene, sko og meget mere, så vi ikke skal slæbe det vi bruger i hverdagen mellem Tyrkiet og Danmark.
Nu har vi også fået bil i Danmark
Det nyeste er, at vi fra i år også har en bil i Danmark.
Det blev efterhånden nødvendigt, efter vi fik Melissa, fordi vi ikke længere allesammen kunne være i én bil, når vi var i Danmark.
Og det har allerede givet os meget mere frihed.
Vi kan tage afsted uden først at skulle koordinere biler med resten af familien, og det har blandt andet betydet, at vi lettere kan tage i vores families sommerhus. Vi har også brugt en del af sommeren i sommerhus med venner, hvilket ikke krævede meget planlægning, nu vi havde bil.
Når man kun er i Danmark et par uger, kan man måske sagtens klare sig uden sin egen bil. Men når vi opholder os der tre-fire måneder om året, er situationen en anden.
For os har bilen allerede været 100 % det værd.
Jeg forstår godt, at det kan være forvirrende
Jeg har ikke noget stort behov for, at alle skal vide præcis, hvor jeg befinder mig eller hvilket hjem jeg vågner i hver morgen.
Men jeg forstår godt, hvorfor folk bliver forvirrede.
Den ene uge deler jeg måske billeder fra avocadotræerne i bjergene. Kort efter sidder jeg og arbejder i Alanya. Og pludselig kommer der billeder fra en tur i Danmark.
Udefra kan det måske godt se ud, som om vi konstant er på ferie eller flytter frem og tilbage.
Sådan føles det bare ikke for os.
Vores hjem er ikke ferieboliger. Det er bare tre meget forskellige versioner af vores hverdag.