I lørdags overlevede jeg rejsen hjem til Danmark.
På rejsen tog jeg billeder, hvilket nu giver mig mulighed for at dele turen med jer. Turen indeholdte alt fra chokolademousse til et skænderi med en afrikaner.
Turen startede naturligvis med Transfer. Søde Erdal var min chauffør. Vi har det altid sjovt sammen, og Erdal er blandt andet fast chauffør på Kappadokien turen, hvor vi deler dårlige jokes når kunderne sover til middag. Dagens emne var Fodbold, og Erdal var ved at fortælle mig hvor mange børn han manglede for at lave et fodboldthold (Han mangler 9).
Ankom i god tid i Gazipasa, der var MEGET stille og MEGET tom sammenlignet med i højsæsonen. DEJLIGT synes jeg, for så skulle jeg ikke stå i kø!
En lille bitte kø til bagage checkin. Her mødte jeg de første ud af i alt 5 lufthavns ansatte som troede jeg var tyrkisk, og dermed forvirret over mig pas. Jeg er bange for jeg er ved at have været for længe i Tyrkiet, når de lokale ikke kan se forskel.
Det er første gang jeg fløj indrigs i Tyrkiet fra Gazipasa lufthavn. Meget lille bagage bånd og lille bitte gate, hvor over halvdelen måtte stå op, pga plads mangel.
Gå turen ud til flyveren. Regnen startede, så jeg glædede mig til at komme væk 😛
Fyldt fly fra Gazipasa til Istanbul. Ved siden af mig sad et tyrkisk par. Der var mindst 20 års forskel på dem, men den unge kvinde så meget forelsket ud i sin ældre tydeligt rige mand, som ligeså så meget forelsket ud. Hun sad hele turen med kroppen vendt med ham, og han aede hendes hår hele tiden. Lidt sødt, lidt kvalmende 
SANDWICH tid! Jeg elsker Turkish airlines, særligt fordi de fodre mig!. Fra Gazipasa til Istanbul fik jeg en ostesandwich med tomat og pesto sammen med et glas cola og vand.
Fra Netflix havde jeg downloaded serien DARK. Uventede nok var sproget tysk, men handlingen god. Den minder meget om Stranger thing, og Netflix mente da også det var et 98% match (de havde ret som altid).
Verdens kedeligste gåtur fra den ene ende af Atatürks lufthavnen til den anden ende.
I lørdags var der solskin i Istanbul. Denne tid på året kan der være alt fra skyfri himmel til vilde snestorme i Istanbul.
UHELDIGIVS skulle DK flyet afgå fra gate 215, som er den allerførste gate i udenrigs gaterne. Det er uheldigt, fordi så sidder alle dem, der ikke ved hvad gate de skal i. Gaten var KLAM beskidt, hvilket ellers ikke plejer at være tilfældet i Istanbuls lufthavn.
SKÆNDERIET
Da jeg satte mig i gaten, var der plads nok. Jeg satte mig yderst i en stolerække. Ved siden af stod en kuffert og en taske. Efter 15 minutter undrede jeg mig over hvis kuffert det mon var, da alle omkring mig var kommet og gået i den tid jeg havde sat der, og ingen virkede til at holde øje med kufferten.
Efter jeg havde sat i gaten i 40 minutter (!), og gaten var blevet fyldt til bristepunktet, kom en middelalderene afrikansk mand, jeg ikke havde set før ,og stillede sig foran mig. Han pegede på kufferten, sig selv, mig også sig selv.
Jeg sagde på engelsk at han bare kunne tage kufferten hvis det var hans, ingen havde rørt den. Han blev ved med at pege på ham selv, mig og kufferten. Det gik op for mig at HAN VILLE HAVE MIN PLADS, fordi hans kuffert stod ved siden af mig. På 1 sek blev jeg meget uhøflig. Jeg signalere et ur ved at pege på min arm og sagde til ham, at jeg havde sat her i 40 minutter, og at det er forbudt at efterlade bagage i en lufthavn. At hans kuffert stod der, gjorde ikke pladsen til hans plads! JEG FLYTTER MIG IKKE!
Havde der været andre pladser i gaten, havde jeg ikke haft noget problem med at flytte mig. Men gaten var så fyldt, at folk sad rundt på gulvet, og det var stadig 45 minutter til flyet skulle afgå. FANME NEJ om jeg ville flytte mig og stå op i 45 minutter fordi en afrikaner har placeret sine LORT ubevogtet i 40 minutter!.
Jeg blev siddende og manden brugte de næste 45 minutter på at skule ondt på mig (og jeg var ligeglad!) uden at tage sin bagage!
Det er blandt andet fyldte gaten var 30 tyrkiske kvinder med hvidt tørklæde. De skulle ikke til Danmark, men som mange andre brugte gaten til at vente på at få deres afgangsgate oplyst.
Hvorfor havde alle kvinderne der rejste sammen hvidt tørklæde på? Min teori de er på tur sammen, og ligesom på lejerskole, så er det nemmere at finde et “team” hvis man ligner hinanden. Hvis alle har hvid på, så er det ment at se om man har glemt nogle 😉
Flyet fra Istanbul til Billund var MEGET tomt. Turkish Airlines havde lavet super service ved at give næsten alle deres egen række. Det fik jeg også, hvilket var skønt. Så kunne jeg ligge ned og fylde med alt mit elektronik. Desværre er tomme fly som dette, nok også grunden til der ikke er nogle direkte fly mellem Antalya / Gazipasa og Jylland om vinteren.
Frokosten var en skøn gang pasta med tzatziki og chokolade mousse med limonade.
Mit elektronik fik en pause for at benytte Turkish Airlines lidt. Jeg så filmen Passengers og Den gode dinosaurus.
Og læste i Skylife, som havde en artikel om Mevlana festivallen i Konya, som jeg havde æren af at opleve i 2016 sammen med Sanne og Erdal (chaufføren der kørte mig i lufthavnen). Festivallens show var en ekstraordinær og uforglemmelig oplevelse. Magasinet har jeg naturligvis taget med hjem!
Til min STORE glæde kunne jeg se, at Turkish Airlines havde gjort meget for at blive mere miljøvenlige! GO TURKISH AIRLINES!
Ved ankomst i Billand stod mine skønne forældre og rotte-hunden Karla. Vi fik som altid en lille snack ved pølsevognen og derefter gik turen til Silkeborg.