Måske ved du det – Måske ved du det ikke?
Kravlenisser har deres helt egen hyldest side! En side hvor kravlenisser og deres designere bliver anerkendt. Jeg er en af de meget heldige, som er optaget på siden (igen).
Hvis du er år lang fast læser på siden, så læste du måske sidste års blogindlæg med navnet “Kravlenisse anerkendelse“. Jeg var mega stolt af mig selv, da jeg skrev det indlæg. De kravlenisser jeg havde designet til Julegavertilalle.dk var nemlig blevet sat på kravlenissernes forside, med et billede af mig og en meget rosende tekst. Den anerkendelse var kæmpe stor for mig, og det er en stor ære at være på en side med kendte kravlenisse designere som Frederik Vilhelm Bramming, der praktisktal opfandt kravlenissen og designeren Henny Iversen.
Jeg er stolt – jeg er nemlig på siden forside igen!

På siden igen
Endnu engang har folkene bag siden skrevet en utrolig sød og rosende tekst om mig og mine nye kravlenisser. I år har jeg designet 3x julemænd som kravlenisser.
De 3 julemænd er næsten identiske, men hver af nisse julemand kigger i en anden retning end de andre samt hver nisse har hver sin lille juleting i hånde. Den første har en kagemand og en kagekone i hånden, nummer to har en grangren med en rød sløjfe i hånden og den sidste har en julegave i hånden.
Jeg er godt opmærksom på de fleste har pyntet deres hjem til jul, men mangler du alligevel et par nisser til hylden så overvej mine 😉
Du kan GRATIS downloade julenisserne her
Sidste års kravlenisser

Du er også velkommen til at downloade sidste års kravlenisser, det kan du gøre her!