I år var det 3. gang jeg besøgte Alanyas julemarked, som jeg uden tvivl synes er Alanyas hyggeligste årlige traditon.
For 3 år siden var julemarkedet foran det lille springvand længere ned af havnen ( ikke langt fra Red Tower) Det var en solskinsdag, hvor jeg kun havde en tynd læderjakke på. Taner havde en t-shirt på.
Præcis dette ved jeg, for jeg har nemlig disse 2 billeder fra dengang (15/12 2014).
De sidste 2 år har vejret til julemarkedet haft mere “julevejr”, men skiftevis regn og solskin. De sidste 2 år har julemarkedet også været placeret foran Alanya kommune længere nede af havnen.
Desværre er danskerne ikke længere særlig godt repræsenteret til julemarkedet, men det giver naturligvis mulighed for at smage de mange andre landes juledelikatesser. De danske juledelikatesser skal jeg nok nå, når turen går til Danmark på lørdag <3
Tyrkernes utrolige opbakning
“Det er for vildt, at i holder så stort et julemarked i Alanya, hvad siger tyrkerne til det?” sådan sagde min mor i telefonen i lørdags. Hvad tyrkerne siger og tænker det ved jeg ikke.
De holder ikke jul fordi de er muslimer, men de har blandt julen ind i nytåret, så de kender godt julemanden, julepynt og dele af hyggen. I december er det selvsagt at der ikke er særligt mange turister i Alanya, og derfor er størstedelen af de fremmødte tyrkere.
De (tyrkerne) så ud til at hygge sig. Mange brugte julemarkedet til at spise frokost og få taget nogle sjove selfies, og med priserne i bund til julemarkedet, kunne man også få smagt en masse forskelligt, og se hvad man kan lide.
Må traditionen vare forevig
Jeg elsker virkelig julemarkedet og har alle år skrevet artikler om det både før og efter på Alanya.Dk. Årets “efter” artikel kan du læse her.
Jeg krydser mine fingre for at julemarkedet fortsætter med at være en stor succes i Alanya, og dermed fortsætter med at blive lavet år efter år <3 Heldigvis tyder den store opbakning ikke på de stopper foreløbig 🙂
Mine billeder fra året julemarked 2017: