Ønsker man at opleve den ægte tyrkiske kultur, så kræver det man køre væk fra turistområderne.
og tager hen til hvor tyrkerne arbejder og lever, når turismen ikke er hovederhverv.
Elmali er en skøn lille by i Antalya regionen, 111 km i sydvestlig retning fra Antalya centrum. Der bor omkring 39.000 i Elmali og hverdag er helt upåvirket af turister, badeferier og skiftende valutaer.
Elmali er en af de tyrkiske byer, som virkelig har gjort sit indtryk på mig. Livet der ligner noget ala det, jeg ser i gamle tyrkiske film hjemme hos mine svigerforældre.
Byens største erhverv er æble produktion, og det er derfra byen har fået sit navn. Elma betyder nemlig æble på tyrkisk og området omkring byen står for 12% af Tyrkiets samlet produktion af æbler.
Vi ankom tidlige om morgen til en tyrkisk serpme kahvalti. Det er den type tyrkisk morgenmad, der består af mange forskellige små retter som f.eks æg, pølse, honning, ost osv.
Om mandagen er der marked i byen og det betyder at folk fra oplandets små landsbyer kommer ind til Elmali for at købe eller sælge sæsonens frugt og grønt.
Elmali Museum – the Mother of Treasure
Byen største seværdighed og must see er at byens flotte museum, som på tyrkisk hedder Elmalı Müzesi. Elmalis museum åbnede i 2011 og er gratis at besøge. Museet er 2400 m2 stort fordelt på 2 etager. Der til har museet en 4000 m2 åben galleri have.
Elmali museet udstiller velbevaret arkæologiske fund fra områder omkring Elmali, herunder Karaburun, Kızılbel og Bayındır Tümülüs. På udstillingen har man se genskabte gamle grav templer og gravpladser, der virkelig giver en visuel forståelse for områdets ældgamle historie og stolte traditioner.
Det er i dag ikke muligt at se de orginale gravkamrene, da den Tyrkiske regering har lukket dem for offentligheden, af frygt for de skal styrte sammen.
Elmali museet er også kendt for deres store kostbare samling af mønster fra det 5. Århundrede f.Kr. Møntsamlingen som i dag bliver kaldet the Mother of Treasure eller Århundreds skat har en vurderet samlet værdi på 25 millioner dollars.
Skatten blev fundet i 1984 en tv-reparatør sammen med to andre. Skatten bestod af 2000 mønster, som de smuglede ud af Tyrkiet til USA. 1800 af mønstrene blev solgt til William Koch for 3,5 millioner dollars. Da en tyrkisk historieinteresseret journalist havde fået nok beviser på at store dele af skatten var i William Koch besiddelse, anlagde han retssag imod ham, for at få det tyrkiske danefæ tilbage til Tyrkiet, hvor det retmæssigt hørte til. William Koch indgik forlig og Tyrkiet fik en stor del af skatten tilbage i 2002, til stor glæde for mange tyrkere.
Efter besøget på Elmalis museum, spiste vi en lokal frokost, på en ”Ev yemek” (hjemmelavet mad) restaurant. Den lokale delikatesse i Elmali (som høre til Antalya området) er piyaz, som er en hvid bønnesalat med æg, persille og tomat marineret i eddike. Jeg har spist piyaz mange gange i Alanya, men den smager bare lige lidt bedre i Elmali.
Elmali´s Ömer Paşa Cami
Derefter gik vi en tur ned til byens ældste og største moské Ömer Paşa Cami.
Moskeen blev bygget i 1610. I 1929 kollapsede minareten og fra 1938-1942 blev den genopbygget. Moskeen er bygger i klassisk osmannisk stil og inden i moskeen er loftet pyntet med et overdådig maleri og en gigantisk lysekrone.
Jeg har besøgt et utal af moskéer og vil gerne understrege at man altid som ikke-muslim og turist er velkommen til at besøge moskéerne i Tyrkiet, hvis man følger retningslinjerne, som jeg har skrevet om i denne guide.
Hvis du er kvinde, så prøv og huske at tage et tørklæde med hjemmefra, til at dække håret med, da jeg finder det mest hygiejnisk. Hvis man alligevel har glemt det, så kan de lånes i moskéen
Foran Ömer Paşa Cami moskéen ligger byens gamle Hamam fra 1600 tallet. I nyere tid har den fungeret som koranskole. Efter en renovering i 2015 er bygningerne ikke længere i brug, men til gengæld blevet flot renoveret.
Ved siden af den gamle moske står byens statue af Tyrkiets fader Kemal Mustafa Atatürk. Ham finder man i enhver tyrkisk by med respekt for sig selv. Nogle har en statue, andre har en buste.
Kobber og bolsjer
Fra moskéen fik vi op i byens gamle handelsgader, hvor der især handles med kobler, tørret frugt, nødder og slik. Området er meget kendt fra deres kobberproduktion, som er blevet dateret helt tilbage til 2500 f.Kr.
Jeg kunne ikke dy mig for kan en pose med 400 gram bolsjer købes for kun 5 TL og en flot tyrkisk pande, som jeg vil bruge, når jeg tager billeder af opskrifter til min side tyrkiskeopskrifter.dk
Derfor skal du besøge Elmali
Elmali har en hjertevarm lokal befolkning og jeg fik et ekstra stor smil af de lokale, da de så mig tager billeder af stort og småt rundt i hele landsbyen.
På mange måder føles Elmali, som at rejse 25 år tilbage i tiden, og det er sagt på den mest positive måde, det kan siges.
Efter besøget i Elmali, tog vi op og besøgte Likya vingården, som ligger lidt udenfor byen. Læs mit indlæg om Likya vingården her.