Jeg er IKKE en tyrkisk værtinde

I går kl 16.00 ringede Taner og spurgte om vi ikke “bare lige” kunne invitere hans manager F og familie (kone og 3 børn) på middag.

Jeg sagde Ja og begyndte og skabe en menu i mit hoved.

Parret har 3 børn på 6, 4, og 2 år så jeg synes mexikanske pandekager eller burger kunne være hyggelige ideer, også kun man også selv være med til at samle maden, hvilket altid er en succes blandt danske børn.

Det blev et klart NEJ fra Taner. Vi skulle lave tyrkisk middag – hvilket traditionelt er 3 retter som altid starter med suppe. Det var nemlig det hans manager forventede at få – WHAT? MIN gæst FORVENTER at få tyrkisk mad, til et middagsselskab hos en dansker?

Oka, så jeg laver noget suppe med linser i (så er det tyrkisk i mit hoved) Taner synes det smager for meget af kartoffel, men efter buddet om selv at lave en ny suppe uden ingredienser, holdte han mund og elskede suppen, som den var.

Kedelige salater og ingen tomatsovs

Tyrkerne laver verdens kedeligste salater, så den var nem at kopirere, men for at vise lidt “evner” i køkkenet lavede jeg også en grøn bønnesalat med friske majs.

Jeg nægtede at lave “noget i tomatsovs” som er det mange tyrkere spiser hver dag, og det Taner synes vi skulle lave. Tilgengæld fik jeg lokket en kylling karry opskrift ud af min venindes mand, og besluttede at lave den for første gang.

Taner (som ikke var stresset nok i forvejen) besluttede at den stramme tidsplan var helt fin tid for ham til også at lære og lave tyrkiske ris.

Det gik desværre ud over hans søde mor, som han havde flere vrede telefon samtaler med, fordi HANS ris ikke forstod, at de skulle blive tyrkiske.

Midt i det hele kom min egen lille gæst. Taners fætters datter  (fødselsdags billeder her) er blevet en ret fast del af vores lille hjem når hun besøger sin far, så hun skulle naturligvis ikke afvises bare fordi der kom gæster. Hun var meget interesseret i min madlavning, og god til lige at testsmage min mad. Hun var også en god hjælper til at bære ting frem og tilbage.

Da jeg kun ejer 2 stole, og det jo var tyrkiske gæster, skulle vi naturligvis spise på gulvet.

Gæsterne kommer og min egen lille gæst bliver også til middag. 1-2-3 CIRKUS!

Mange danskere bliver ofte forarget over tyrkisk opdragelse, eller mangel på samme. Og jeg er bestemt ingen undtagelse. Er man gæst med 3 små børn, forventer jeg at det er forældrene der holder øje med børnene. Mit hjem er som sådan ikke stræbeligt, men når man skal løfte en 4 årig ned af sit glas spisebord er min grænse ved at være nået.

Ydermere havde mig og min veninde inden joket med om de mon selv tog legetøj med til deres børn, da jeg jo kun har 1 bold, og vores klare dansker-holdning var, at når man er par med børn, som skal til middag ved par uden børn, så tager man naturligvis selv legetøj med til sine børn. Det gjorde de så ikke, så mindste barn gik en MC donald Hello kitty dukke, Mellemste barn fik salt og peber og ældste barn bruge hele aftenen på at plage om at spille på min tablet, hvilket jeg sagde nej til.

Til dessert havde jeg lavet frugtfad, og de havde som værtindegave taget sukker-kager med. Børnene spiser ukontrolleret af kagerne, og bliver total sukkerhøje.

Pludselig synes Taners manager at han skal irettesætte min lille gæst om hvad hun må og ikke må i mit hjem – PUHA der skulle jeg tælle til 10 mange gange – MIN LILLE GÆST, MIT ANSVAR – du har selv 3 unger der splitter mit hjem ad men du drikker te!

Stor ros til Taner

Jeg var spændt på at se, hvordan min og Taners rolle blev, når der kom gæster, som er så traditionelle og muslimske som de er. F arbejder – konen passer børnene, hjemmet og sørger for der er mad på gulvet når han kommer hjem. Han er på alder min far, konen er på alder med mig. Fordommene er mange, flere af dem er rigtige her!

Taner var super til at hjælpe inden de kom, og hans gjorde blandt andet huset rent, mens jeg lavede mad, derefter kom han og hjalp med maden.

Da de kom, valgte Taner selv at fortælle dem at han havde gjort huset rent, og at jeg havde lavet maden. Det var også Taner der rendte frem og tilbage imellem køkken og stue, og ham der servede maden – Et job der ellers er de tyrkiske kvinders arbejde, og som jeg gerne ville have påtaget mig.

Da vi skulle rydde af bordet, hjalp vi hinanden som vi altid gør. F sagde “Sæt dig ned Taner, min kone kan hjælp Tea med at rydde af” Taners overraskende svar var “Din kone er min gæst og her i huset hjælpes vi ad“. Jeg fik næsten tåre i øjnene af stolthed over den udtalelse. Når man kommer fra et traditionelt samfund som Tyrkiet og man har en chef på besøg, så må det kræve mod at sige “Jeg gør også kvindeopgaver her i hjemmet”. 

I går bliver nok ikke en aften, jeg glemmer lige foreløbig.