Jeg er mildest talt rejst MEGET i Holland.
Min kalender siger jeg har været i Amsterdam 11 gange.
Mine mange besøg i den hollandske hovedstad har givet mig mulighed for, at gå i dybden med byens mange seværdigheder og hvad der er værd at se.
Jeg synes efterhånden, jeg har set både stort og småt i Holland og derfor har jeg nu samlet en oversigt med mine 10+ Seværdigheder i Amsterdam.
Det er naturligvis en personlig guide, og ikke nødvendigvis de mest populære seværdigheder i Amsterdam. Men alligevel har mange af de mest populære seværdigheder i Amsterdam sneget sig ind på listen, for der er jo som regel en grund til, at de er så populære.
Amsterdam er en by, der har meget at byde på og jeg elsker at være rejse der.
Husk også at jeg kan bookes som rejseleder i Amsterdam / Holland. Kontant mig for mere information.
Min guide: 10+ Seværdigheder i Amsterdam
Ripley’s Believe it or not! (The World is Weird)
Verdens største samling af skrumpede hoveder, dyr med to hoveder, optimal illusions og en rum tunnel, der får din verden til at snore.
Der er bare nogle ting, der virker så uvirkelige, at man kun tror på det, hvis man selv ser det i virkeligheden.
Ripley’s Believe it or not i Amsterdam er fem etager stort og indeholder genstand og viden samlet af verden udforskeren Robert Ripley, som på sine mange rejser har samlet de mest mærkværdige genstand og viden om unikke folk i denne verden.
Denne seværdighed i Amsterdam er værd at se og sjov for (lidt større) børn, som har brug for noget “total sejt” af fortælle om efter ferien.
Læs mere om Ripley’s Believe it or not Amsterdam på deres hjemmeside.
Anne Frank museum
Utroligt nok er Anne Franks hus det museum i Amsterdam, som er sværest at få billetter til. Det er så sindsygt populært og billetter kan KUN købes online.
Når det er sagt, så vil jeg samtidig gerne personligt anbefale at se det. Det er ikke uden grund, at Anne Frank museet er en af de mest populære museer i Amsterdam.
Med en audioguide i ørerne bliver man taget med på en utrolig velfortalt tidsrejse. Det er historien, som ikke fik en lykkelig slutning. Anne Frank døde i en NZ-lejre, efter at have gemt sig på et loft i Amsterdam i flere år.
På museet kan du både høre en masse om 2. verdenskrig og komme ind igennem loftet, som blev Anne Frank´s sidste hjem.
Hvis du gerne vil have billetter til Anne Frank museet, så læs min guide her.
Hvis du gerne vil læse om mit besøg i Anne Franks hus, så se mit rejseblog indlæg her.
RIJKS museum
Rijksmuseum i Amsterdam er hovedstadens mest kendte museum og Hollands største museum.
Det er et hollandsk national museum dedikeret til kunst og historie.
Hvis du planlægget at besøge RIJKS museum, så afsæt en hel dag til det. Der er sindsygt meget og se, blandt andet flere verdens berømte maleri, som f.eks ‘The Night Watch’ af Rembrandt og Cimon and Pero (Roman Charity) af Peter Paul Rubens.
Man skal naturligvis synes kunst er fedt at se på, for at få glæde af sit besøg. Jeg synes kunst er fedt at se på, så jeg kan varmt anbefale, at du besøger museet.
Forbered dig på, at du er træt i hovedet efterfølgende!
Hvis du gerne vil vide mere, så læs 13 ting du (måske) ikke vidste om Rijksmuseum i Amsterdam.
Madame Tussauds Amsterdam (Voksmuseum)
Jeg synes voksmuseer er skide sjove. Det er nok begrænset, hvor mange verdens stjerner, jeg kommer til møde i mit liv, så voksmuseer som Madame Tussauds er et perfekt alternativ.
Der er god stemning og følelsen af at være overvåget på samme tid. Jeg besøgte museet på en solo rejse og kan lavede noget mindst 3 hop, da noget jeg troede var en voks figur, vidste sig IKKE at være en voksfigur.
Jeg fik mig også en hyggelig snak med en ansat, som var klædt ud (men altså et levende menneske)
Dertil er denne seværdighed i Amsterdam yderst børnevenlig og midt i centrum af Amsterdam.
Læs om min oplevelse på Madame Tussauds museum i Amsterdam her
The Amsterdam dungoen
Dungeons konceptet findes flere steder i verden. Jeg har prøvet det i The Amsterdam Dungeon.
Konceptet er helt tydeligt udtænkt til turister men selvom det er lidt turistfælde-agtigt, så er det faktisk også meget sjovt, og ikke mindst et skønt afbræk fra det pulserende byliv som er uundgåeligt i centrum af Amsterdam.
Turen i Amsterdam dungoen starter med en fint klædt “oldfrue” som fortæller om reglerne og hvad der skal ske på en utrolig utrolig underholdende måde. Derefter kører elevatoren ned i kælderen.
For hvert rum vi går ind i, bliver døren lukket bag os. De ansatte er fantastiske skuespillere og ikke en gang ser jeg dem gå ud af karakter. De observere hurtigt hvem gruppen er og har deres “ofre” til dem interaktive del klar for sig.
Læs om min oplevelse i The Amsterdam Dungeon her
Diamant museum Amsterdam (gratis seværdighed)
En af mine favorit seværdigheder i Amsterdam er Diamant museet, som ligger ved Museumplein. Museet er delt op i to dele: En gratis og en betalt del.
Den gratis del hedder Royal Coster Diamonds.
Den gratis del kræver at du registre dig ved indgangen, hvilket foregår elektronisk. Du kan enten se museet på egen hånd eller gratis deltage i en guidet tur rundt i museet.
Jeg har altid set det på egen hånd, da de guidet turer starter på bestemte tidspunkter og aldrig på de tidspunkter, jeg ankommer.
Læs mere om Diamant museet i Amsterdam i mit indlæg her.
Lej en cykel og se byen
Første gang jeg besøgte Amsterdam, var i 2007. Jeg var lige flyttet hjemmefra og fået stjålet min cykel foran min lejlighed. Cykler var dyre i Danmark og jeg var vred, så i protest købte jeg en cykel i Amsterdam. Jeg smed den bag i bilen og kørte hjem til Danmark med den. For 2 år siden solgte jeg cyklen igen.
Jeg har et meget personligt forhold til Amsterdams cykler, efter at have kørt på en i 11 år. Og jeg synes det er en seværdighed i sig selv, at cykle rundt i Amsterdam.
Amsterdam er nemt at finde rundt i og en taxi kan IKKE svare sig. Du kan gå mellem de fleste seværdigheder i Amsterdam, men en cykel gør naturligvis din transport hurtigere og du får mere frihed. Det er også forholdsvis sikkert at cykle i Amsterdam, men husk at holde øje i de store trafikkryds.
Der er flere steder at leje en cykel i Amsterdam. Jeg har et togkort i Amsterdam, som også kan bruges til at leje en cykel med. Google “Rent a bike in Amsterdam”, så finder du hurtigt flere løsninger på, hvordan du kan leje en cykel.
Kanalrundfart i Amsterdam
Hop på en af byens mange kanalrundfarter og se Amsterdam fra en unik vinkel. Mange Kanalrundfarter tilbyder, at du kan stige af og på flere steder i byen, så det er en nem måde at gøre din transport til en af de sjoveste seværdigheder i Amsterdam.
Der findes et utal af selskaber som tilbyder kanal rundtfart i Amsterdam, så undersøg, hvilken type kanal rundfart, der passer bedst til jeres ferie (eller bare hvilken der er billigt, hvis du gerne vil rejse billigt)
House of Bols (museum og bartender kursus)
Ikke mindre end 2 museums og 3 seværdigheder, kombinerer Amsterdam med alkohol. De 2 museer er House of Bols og Heineken Experience og den tredje seværdighed, som ikke er et museum men stadig inkludere alkohol, er Amsterdam Icebar.
Jeg husker min tur på House of Bols som en super sjov dag, der sluttede af med flere gode drinks.
Den første del af House of Bols er et museum med historien om produktion af alkohol, om Bols og flere interaktive oplevelser, blandt andet hvordan alkohol og musik sammen forstærker en oplevelse.
Efter turen rundt i Bols museet, havde jeg tilkøbt et bartender kursus. Kurset er på et niveau alle kan være med på og meget underholdende.
Læs om mit besøg på House of Bols i denne artikel.
Red Light Secrets – Museum of Prostitution
Et kig ind i en verden, som jeg ikke kender meget til. En masse spændende historier. Be- og afkræftelse om myter fra livet om prostitueret i Amsterdam.
Jeg kendte ikke til museet før 10 minutter, før jeg besøgte det. Midt i Red Light district ligger Red Light Secrets – Museum of Prostitution, som giver adgang til livet, som en menneskelig handelsvare, uden at udnytte nogle.
Museet fortæller også en masse om de regler og offentlig beskyttelse, de lovlige prostituerede har i Amsterdam – samt hvor meget de tjener.
Super spændende at se og lære om!
Red light district
Red Light district var det første, jeg som ung, lærte om Amsterdam.
“Man kan ryge hash og kigge på prostitueret igennem vinduerne” – Jeg husker ikke, hvem der fortalte om det.
Man må selv tage stilling til, om man synes Red Light er en god løsning på det frie liv, hvor de prostitueret får et trygt miljø med politi beskyttelse at arbjede i og man har muligheden for at ryge en joint ved højlys dag med en øl – eller om det er helvede selv.
Red light er det eneste område i Amsterdam, hvor du lovligt kan ryge i det offentlige rum og på gaden. Alle andre steder er det ulovligt at ryge i offentligheden (det er kun tilladt at ryge i private hjem eller på Coffee Shops)
Mens det er helt lovligt at ryge en joint på en cafestol ved siden af kanalen, så er det modsat ulovligt at gå på gaden og drikke alkohol samt have flasker og dåser med alkohol på sig, mens man går på Red Light og det kan give en stor bøde. Skal du have en øl, så skal du sidde på en café og nyde den.
Jeg synes Red light er et spændende område og en af de seværdigheder i Amsterdam, som man bør se. Men valget er naturligvis dit.
The Royal Palace Amsterdam (Kongeslottet / Det Kongelige Palads)
Det Kongelige Palads i Amsterdam er en af tre paladser i Holland, som er til rådighed for den hollandske monark.
Det Kongelige Palads hedder på hollandsk: Koninklijk Paleis van Amsterdam eller Paleis op de Dam.
Det ligger på vestsiden af Dam-pladsen i centrum af Amsterdam, overfor krigsmindesmærket og ved siden af Madane Tussauds museet.
Kongeslottet blev bygget som et rådhus under den hollandske guldalder i det 17. århundrede. Bygningen blev det kongelige palads for kong Louis Napoleon og senere for det hollandske kongelige hus.
Paladset er den største og mest prestigefyldte bygning fra den gyldne tidsalder, hvilket gør det til et af Hollands vigtigste monumenter.
I dag fungere det også som et museum, som er rigtig interessant at se. Det kan på mange måder sammenlignes med, hvad Christiansborg er for den danske kongefamilie, så hvis man synes Christiansborg slot er interessant, så vil man også synes The Royal Palace Amsterdam er spændende.
Bloemenmarkt (Blomster markedet)
Amsterdams blomstermarked har en berømt placering på Singel kanalen, og er et UNESCO verdensarvspunkt.
Markedet har eksisteret siden 1862, hvor blomsteravlere bragte deres varer på både over Amstel ind i byens centrum. Dengang var det verdens eneste flydende blomstermarked.
Det har 15 souvenir- og gavebutikker, hvor kun få stadig sælger friske blomster. I dag er markedet en af de største leverandører af blomsterløg og tulipanudstyr til turister, der besøger Amsterdam.
Det er ikke så meget markedet i sig selv, jeg synes er interessant, men derimod hele stemningen i området omkring det, med de små caféer, kanalen og de mange farver.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: MADAME TUSSAUD MUSEUM, MUSEUM I AMSTERDAM, RIPLEYS BELIEVE IT OR NOT MUSEUM AMSTERDAM, WAX MUSEUM I AMSTERDAM, AMSTERDAM SEVÆRDIGHEDER, ANNE FRANK MUSEUM I AMSTERDAM, BLOMSTERMARKED AMSTERDAM, RED LIGHT DISTRIKT, REJSEBLOG, OPLEVELSER I HOLLAND, VISIT HOLLAND, RED LIGHT MUSEUM, KONGESLOTTET I HOLLAND, BLOG OM AMSTERDAM, BLOG OM AT REJSE, AMSTERDAM BEDSTE SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER FOR BØRN I HOLLAND, SEVÆRDIGHEDER I AMSTERDAM, SEVÆRDIGHEDER I AMSTERDAM FOR BØRN, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISIT AMSTERDAM.
Hej Tea
Jeg vil gerne besøge Amsterdam, men har tænkt på om det er dumt at gøre det i oktober, da byen jo også er kendt for de mange smukke blomster.
Hvordan er vejret start oktober, er der stadig lidt sol og varme, eller er efteråret meget koldt?
Håber du kan hjælpe
Vh Malene
Hej Malene
Tulipan sæsonen er faktisk kun nogle ganske få uger hvert forår, resten af året må man nøjes med dem lavet af træ. Jeg har været der i Oktober og vejret har været ligesom i Danmark. Der er dog mange indendørs seværdigheder i Amsterdam, så jeg kedet mig bestemt ikke!
Tak for en fantastisk guide til Amsterdam! Interessant læsning samt et godt overblik over byens historie og kultur. Tak fordi du deler!