Jeg har netop fornyet min opholdstilladelse i Tyrkiet.
Hvor mange jeg præcis har haft, har jeg mistet lidt overblik over, men jeg går ind i mit 12 år med en opholdstilladelse i Tyrkiet.
Da jeg fik min første i 2014 var det en blå bog, og opholdstilladelser blev også omtalt som ”The blue book” dengang. Dengang kunne man få til 5 år, hvis man havde de korrekte økonomiske midler. Kort efter blev det ændret, så man kun kunne få 2 år som maksimum. Sådan er det stadig i dag, med mindre man søger en familie opholdstilladelse, så kan man få 3 år.
Og sådan en har jeg netop søgt for første gang.

Tid til at fornye
De sidste mange år har jeg haft en opholdstilladelse på baggrund af skødet på min lejlighed og det kunne jeg, som sådan, godt have fortsat med.
Men min plan er på sigt at søge statsborgerskab og det vil jeg gerne søge på baggrund af at jeg er gift. Jeg kan teknisk set søge statsborgerskab allerede nu på mit skøde, men så vil det være uden Taner som hjælp og derfor vil jeg heller søge på baggrund af ægteskab. Det er lidt kompliceret og et personligt valg, men nu har i lige fået et lille indblik.
En familie-opholdstilladelse gives på baggrund af ægteskab og jeg blev jo gift for 2 år siden.
Men jeg lavede en fejl, for da jeg skulle søge. Jeg fortsatte online med de oplysninger som allerede var i systemet. Så uden jeg var helt opmærksom på det, havde jeg gennemført en skøde-opholdstilladelses ansøgning igen.
Det er i øjeblikket muligt at få en mødetid til at indlevere sine papirer med helt ned til 24 timer fra man søger, så da jeg kom op til min mødetid, gjorde jeg den meget flinke mand, som assisterede mig, opmærksom på det skulle være familie, ikke skøde. Han mente ikke det var noget problem og noterede det på min mappe. Det hele tog 10 minutter også var jeg ude derfra igen.
Men et par timer senere ringede de og bad mig komme op på Göc Idarisi, som er der man søger opholdstilladelse i Tyrkiet.
De var igen meget flinke, men forklarede mig, at de i systemet ikke kan rykke mig fra den ene type opholdstilladelse til den anden. De kunne give mig en opholdstilladelse på skøde med det samme eller jeg kunne annullere min ansøgning og starte forfra med familie ansøgning.
Fra skøde til familie
Jeg var naturligvis meget i tvivl, men fik dem til at bekræfte at familieopholdstilladelsen er afgørende for i fremtiden at søge statsborgerskab på den baggrund – og at vores ægteskabs bog ikke er den man går efter i den sammenhæng.
Jeg skulle skrive under på et papir, om at jeg ønskede at annullere den ansøgning, jeg havde lavet. Derefter måtte jeg gå derfra uden at få mine papirer tilbage, hvilket jeg naturligvis var lidt træt af, for der var både helt nye pasfotos og adskillige papirer i mappen, som jeg kunne havde brugt i den nye ansøgning.
En time senere kunne jeg ansøge igen, denne gang trykkede jeg på ”Transfer” i systemet og kunne her udfylde. hvad type opholdstilladelse jeg ville ”transfer” til – altså familie.
Samlet tog det 5 dage fra første ansøgning, der blev annulleret til, blev sendt ind, til jeg havde afleveret alle papirer på anden ”transfer” ansøgning.
9 dage senere kom min opholdstilladelse med posten og nu har jeg så opholdstilladelse til 3 år.
Læs også >> 3 af ramadanens søde og traditionelle desserter


