Den tyrkiske hverdag

Ramadanen og mit parforhold

alanya blog, alanya blog, dansk i tyrkiet

Hvert år til ramadanen proklamere Taner at han vil faste – hvert år faster han i ca. 4 dage.

2016 er ingen forskel.

Jeg har det helt fint med han faster, og at han er muslim. Jeg elsker Taner for den person HAN er, og en del af ham er muslim.

Islam fylder normalt utrolig lidt i vores parforhold, og det er faktisk kun til ramadanen at jeg tænker lidt over, at han er vokset op med en anden tro end jeg.

Personligt kunne jeg ikke tænke mig at faste, og slet ikke i en måned – Jeg er en god jysk pige, og for os er mad ikke noget man siger nej til (!), men jeg har brugt tid på at sætte mig ind i ramadanen, for at forstå tankegangen og få muligheden for at forstå dem som vælger at faste.

I Tyrkiet bliver jeg nød til at forholde sig til ramadanen. Mange omkring mig udøver ramadanen, og det betyder blandt andet at mange sover om dagen, er trætte, sløve, humørsvingene og ufokuseret. Ramadanen er derfor også en rigtig svær måned at få lavet samarbejdsaftaler i.

Jeg støtter Taner i at faste, da jeg ved det betyder noget for ham – Men (shhhhh) jeg støtter ham også fordi jeg ved han giver op, og når han giver op var jeg den søde danske kæreste som støttede ham MENS han fastede.

Læs også: Nu starter ramadanen 2016

En primadonna kæreste under ramadanen

Det er dog ikke en dans på roser at være kærester med fastende-Taner. Taner bliver nemlig en KÆMPE primadonna når han ikke spiser. 10x Snickers reklame på en god dag.

Derfor har vi også lavet en aftale, og den aftale har vi hvert år. Hvis jeg siger STOP så skal han stoppe hans fasten.

Sidste år måtte jeg sige stop for ham. Han var utrolig stresset og åbenlyst syg, så jeg vurderede det var mere skadeligt end gavnligt for ham at fortsætte og derfor stoppede jeg ham, og han lyttede. Men selvom jeg har ”STOP” knappen, så benytter jeg kun den ”magt”, hvis der er en grund til det.

Jeg fik ”STOP” knappen for 3 år siden, fordi Taner godt selv ved, at han ikke kan se når han er gået for langt eller presset sig selv for hårdt.

Vi er nu på dag 2 i ramadanen. 1 dag stod Taner pænt op kl 03 for at spise, for derefter at gå i seng igen og stå op igen kl. 7 for at tage på arbejde.

Allerede i nat ”missede” han sin alarm, og vågende derfor først kl. 7. Jeg tror endeligt ikke det er fasten der er hårdest for ham, jeg tror det er det at skulle op midt om natten for at spise også gå i seng igen der er sværest.

Hvordan de næste par dage kommer til at gå, må jeg vente og se 😉




You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply