Svært at være kæreste med muslim

I dag sendte min mor mig et link til BT.

På BT har Annette Heick åbenbart en brevkasse, som man kan skrive ind til og få hendes mening på sine problem stillinger. I går blev der så lagt den artikel op med overskriften Annettes brevkasse: Svært at være kæreste med muslim. I artiklen kan man læse en ung piges tanker om og frustrationer omkring det at have en kæreste, som hun elsker meget højt, og som er muslim

Jeg synes Annette Heick er meget fordomsfuld og faktisk en smule racistisk i hendes svar.

Men hvordan skulle hun kunne være fordomsfri, når hun er barn af 2 dansk topsangere, udtrykker altid total danske værdier og lever af at lave Hr. og Fru. leverpostej TV, med det ene formål at underholde mens Danmark spiser flæskesteg. Hun kan naturligvis på ingen måder sætte sig ind i denne piges problem, for hun har slet ikke de rigtige oplevelser i sit til at svare på denne type spørgsmål.

DERFOR har jeg nu besluttet mig for at give denne pige, som kalder sig P et svar, som kan give hende nogle værktøjer til at tage nogle beslutninger for hendes liv (og krydse finger for hun læser min blog), og samtidig kan alle i andre måske lærer lidt, og hvis jeg er rigtig heldig, bliver vi alle sammen lidt mere fordomsfrie og åbner overfor at verden er flydt med forskellige mennesker!

Hej Annette!

Jeg er en ung pige, som har været i et forhold i et par år nu.
Min kæreste er muslim, men han drikker alkohol og går i seng med piger. Dog spiser han ikke svinekød.
Han er jordens dejligste dreng, og jeg elsker ham helt vildt meget. Vi har det så godt sammen, og vi nyder hinandens selskab hver dag!
Dog har vi snakket om fremtiden.. Han vil ikke giftes i en kirke og vil gerne have sine drengebørn omskåret og have muslimske navne, hvilket jo er meget forståeligt. Men mit syn på fremtiden er helt anderledes! Jeg har altid drømt om et stort kirkebryllup, en barnedåb osv. Når vi taler om fremtiden, forsøger vi begge så vidt muligt at gå på kompromis, men det er vanskeligt, for vi har begge meget svært ved at opgive vores “drøm” om fremtiden.

Jeg har overvejet, om jeg skulle gå fra ham, men det føles bare så umuligt, fordi jeg elsker ham så meget! Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve uden ham? Hvordan skal jeg kunne klare mig uden min bedste ven? – er noget af det jeg tænker..
Jeg bliver helt ked af det ved tanken og kan næsten ikke holde det ud. Men jeg ved også bare, at vi ikke ønsker den samme fremtid, og selvom vi går på kompromis med hinandens ønsker, tror jeg bare det vil ødelægge vores forhold, da vi til sidst måske vil miste os selv i det hele.

Jeg skulle måske også lige nævne, at vi står overfor at skulle flytte sammen nu her, og han er også begyndt at snakke om børn, så tiden til at finde ud af det, er knap..

Han er en stor del af min familie og de kan rigtig godt lide ham, men hans egen familie bor stadig i hans hjemland, og han har fortalt dem om mig, men de har aldrig mødt mig, og kommer nok heller aldrig til det… Derudover har han en familie i Danmark, som han har boet ved siden han var barn. De ved intet om mig, og han vil ikke have at de skal vide noget om mig, da han er bange for, at de vil snakke grimt om ham, til hans familie i hans hjemland. Jeg har indtil nu fundet mig i det, men eftersom vores situation har ændret sig, i forhold til flytning og familieforøgelse, er det begyndt at gå mig mere på..

Men anyway.. Jeg står i en lidt fucked up situation og ved ikke hvad pokker jeg skal gøre – føler jeg skal træffe en af de vigtigste beslutninger i mit liv lige nu! .. Men det føler man vel altid, når man er ung og i krise.

Håber jeg hører fra dig, kunne godt bruge et godt råd udefra.

Med venlig hilsen P

Tea´s svar til P fra BT´s brevkasse:

Hej P

Hvor er det dejligt at hører, at du og din kæreste har fundet hinanden på trods af kultur og religion.

Jeg har selv en tyrkisk og muslimsk kæreste, og derfor kender jeg til nogle af de problem stillinger, som du/i kæmper med. Der er (desværre) ikke noget rigtig svar på dine spørgsmål eller gyldne mellem veje til at læse problemerne, men jeg håber, at du med disse besvarelser kan få mulighed for at stille dig selv og din kæreste de “rigtige”spørgsmål, så du kan finde ud af, om i skal bygge en hverdag sammen eller hver for sig fra nu af.

Du er bekymret for at i hele tiden skal gå på kompromis med hinanden, og at det kommer til at ødelægge jeres forhold. Til det kan jeg bare sige, vis mig et par forhold, hvor man ikke skal gå på kompromis! Lige meget religion, kultur eller øjenfarve, så kender jeg ikke et parhold, hvor man ikke skal gå på kompromis, for at få det til at fungere. Var du kærester med en dansk dreng, ville i nok også have forskellige holdninger til livet.

Jeg synes det lyder rigtig dejligt at i ønsker at flytte sammen. At han er interesseret i at flytte sammen før i er gift synes du skal tolke som et tegn på han er seriøs omkring en fremtid med dig. Det er i mange muslimske samfund uhørt at flytte sammen før man er gift. Men går det ikke at bo sammen, så flytter man bare fra hinanden igen. Det er der mange forhold før jeres der har gjort og nogle har endda flere gange, før de fandt den kæreste de skulle leve resten af deres liv med.

Du fortæller du altid har drømt om det store kirkebryllup mens han vil muslimsk giftes. Hvad forhindre jer i at blive begge dele? I følge loven må i gerne begge dele, da et muslimsk bryllup består af en velsignelse af en Imam. Du behøver ikke konvertere til Islam, for at blive at få velsignelsen, det er kun manden der skal være muslim. Det kan være i kan lave en byttehandel, hvor han får sit muslimske bryllup og du får dit kirkebryllup. Er han stædig omkring kirken kender jeg andre der har fået gavn af at snakke med deres mænd om det at kirken er guds hus, og at vores og deres gud faktisk er den samme tid, vi har bare forskellige ritualer og skikke og dermed er kirken OGSÅ hans guds hus.

Når det kommer til at få børn, er det vigtigt at tage en snak om hvilke værdier i ønsker at bringe ind i jeres børneopdragelse. Du nævner blandt andet det med omskæring af drengebørn. Den problematik kender jeg godt selv fra mit parforhold. Du nævner ikke, om du selv er imod at jeres søn ville skulle omskæres, men jeg synes det er vigtigt at have en åben dialog omkring det og du hører på hans begrundelser for, hvorfor det er vigtigt for ham. Spørg ham, om han selv har oplevet det positivt at være omskåret i det danske samfund, og om han er opmærksom på hvilke konsekvenser det kan få for jeres søn, at i træffer dette valg for ham.

Når det er sagt skal det også siges at folk i hele verden lader deres børn omskære, i nogle kulturer, som f.eks den tyrkiske, gør man det af religiøse grunde, og i andre lande som f.eks i USA gør det, fordi man synes det er mere hygiejniske. Jeg selv tænker altid på Sex and the city afsnittet, hvor de 4 hovedpersoner væmmes ved at faktum at Charlotte datede en fyr, som ikke var omskåret, for hun havde aldrig prøvet andet end omskårende mænd. For danske piger er det modsat det store samtale emne når han ER omskåret.

At navngive sit barn er nok også et problem de fleste parforhold har, specielt når man er fra forskellige kulturer. Personligt planlægger jeg at give mine børn dobbelt navne (dansk + tyrkisk). En bekendt jeg har, som har en søn med en tyrker, har kaldt sin søn Bayram Anker, hvilket jeg synes lyder skide godt. En anden venindes datter hedder Jasmin, som er et navn der fungere i både Danmark og Tyrkiet. Måske i også kunne finde en smuk navne løsning, når i får børn.

Jeg kan forstå på dit brev, at hans familie i hjemlandet kender til dig, hvilket jo igen betyder han er seriøs omkring dig. At han ikke har fortalt familie i Danmark om dig, er en anden problemstilling.

Jeg kan godt forstå du synes det frustrerende at du er en hemmelighed for dem. Men prøv at vende det om. Han har valgt at ville flytte sammen dig, på trods af de konsekvenser det kan få for ham. Det er utroligt svært for os danskere at forstå hvilke ære kodeks som mange familier med anden etnisk baggrund lever i. Selvom det er svært, bør du overveje, hvorfor det er vigtigt for dig, at hans danske del af familien kender til dig. Eftersom i kan være sammen hver dag og du selv omtaler ham som din bedste ven, så har du vist allerede vundet hans kærlighed og tid. Han ønsker sikker bare ikke at bringe problemer og sorg ind i jeres forhold.

P, jeg håber du får mulighed for at læse MIT svar på dine spørgsmål, og gør du, så vil jeg RIGTIG gerne hører fra dig!