Hvad kulturchok fik jeg, da jeg flyttede til Tyrkiet?
I mit sidste indlæg kunne du læse 20 kulturchok som expats havde fået i Tyrkiet.
De var alle udsagn fra Expat som hovedsagelig boede i Istanbul og kommentarenen var skrevet af folk fra hele verden.
Så i dette indlæg deler jeg lidt ud af mine oplevelser – de kulturchok jeg personligt oplevede da jeg flyttede til Alanya i Tyrkiet.
Som i mange af mine andre artikler er dette mine personlige oplevelser. Andre Expats har måske haft helt andre oplevelser – for vi er jo alle forskellige.
10 Kulturchok, jeg oplevede i Tyrkiet
1: En stor interesse for min civil status
Hvor er du fra? Har du en kæreste? Hvad arbejder du med? De spørgsmål blev og bliver ofte stillet indenfor de første 2 minutter jeg har mødt en total fremmede. Altså alt fra MC Donalds medarbejdere til Taxi chauffør til folk der sidder ved nabobordet på en restaurant.
Jeg har også oplevet flere gange, at folk jeg ikke kender, direkte spørg mig, hvor mange penge jeg tjener.
Alt sammen er meget grænseoverskridende for en dansker som mig – og med årene er jeg også blevet pænt træt at fremmede er mest interesseret i “hvad jeg har” og ikke “hvem jeg er”.
2: De snyder og forråder deres egen familie
Mængden af historier jeg har hørt om søskende, onkler og tanter som direkte snyder deres egen familie, er ekstrem. De priser sig på at være en kultur med store familie værdier, men i virkeligheden har et utal af tætte familie medlemmer har gjort livet et helvede for folk, de deler blod med.
Min kæreste egen historie
Min egen kærestes far blev snydt af sin bror. De skulle sammen bygge et kompleks og skulle sælge lejlighederne. Da lejlighederne ikke solgte som de skulle og den store regning skulle betales, stak onklen af og tørrede hele gælden af på min kæreste far. Min kærestes far endte i fængsel, fordi han ikke kunne betale gælden og for at skaffe pengene måtte min kæreste mor låne penge af hendes moster. Mor vidste dog ikke, at mosteren forventede at få pengene indenfor 6 måneder med renters rente ellers ville hun have skødet på deres lejlighed (min kæreste barndomshjem, som hans morfar havde bygget til dem) som var mere værd og den eneste store værdi familien ejede, for ikke at tale om det var hjemmet for både forældre og børn.
Safa gik desperat til hans farfar for hjælp, men der mødte han en iskold gammel mand, som bare sagde “Jeg har selv sat i fængsel, så det skader ikke din far”, fuldstændig uforstående overfor, at det ikke handlede om at hans far var i fængsel, men at hans familie var sekunder fra at ende på gaden uden en krone.
Så et familiemedlem kostede dem næsten alt og alle andre var enten ligeglad eller forsøgte at tjene på situationen. De er en stærk familie, så alle tog et arbejde for at få far ud af fængslet og i dag har de igen en god marmor forretning, som forsøger familien. Men arrene fra svigt sidder dybt i dem.
3: De snakker ikke engelsk på kontoret for opholdstilladelse
For at bo i Tyrkiet skal jeg have en opholdstilladelse. Den skal laves på et specielt kontor i Alanya. Receptionisten på det kontor har været den samme i mange år – og han snakker ikke engelsk. Han snakker tyrkisk og russisk, så russerne kan få hjælp på deres modersmål. Snakker man ikke russisk, så forventer han, at man kan snakke tyrkisk.
Efter man har boet i Tyrkiet i 3 måneder skal man have en opholdstilladelse og jeg kender ingen der har lært tyrkisk så hurtig. Hvem der bare var russer i Alanya.
Dertil skal det måske nævnes at de normalt ikke tillader man har hjælp med sig, når man laver opholdstilladelse, så jeg aner ikke, hvad pokker der går igennem deres hoveder og jeg har haft flere skænderier med dem nu hvor jeg kan tyrkisk, for de har alle svarene på hvad de mangler af papirer, men de vil ikke give svarene.
Læs også >> 13 Gode råd til at leje en lejlighed i Alanya
4: Man kan ikke shoppe i fred
Jeg shopper i normale butikker, ingen kopivare shopping til mig. Men i 90% af alle butikker jeg går ind i, har jeg en butiksansat i røven fra det øjeblik, jeg går ind i butikken og ofte til jeg flygter ud. For jeg kan ikke fordrage det og derfor flygter jeg ofte, før jeg overhovedet har kigget ordenligt på, om de har noget jeg vil købe.
Jeg har lært at de gør det, fordi de synes det er god service. Jeg synes det er pisse træls, når jeg er ved at finde t-shirts i min størrelse, så bliver jeg skubbet væk og spurgt hvilken størrelse jeg skal bruge, som om jeg ikke selv ved hvordan man kigger.
Nogle kommer også med tøj og spørg om jeg er interesseret, hvilket jeg aldrig er, for jeg skal nok selv finde det tøj, jeg er interesseret i.
Min veninde har den taktik, at hun roder i en masse tøj meget hurtigt, så deres fokus er på at lægge det sammen, så hun kan kigge i fred. Men jeg kan ikke helt få mig selv til at rode på den måde, da jeg selv har arbejdet i en tøjbutik og ved hvor træls det er.
De store kæde butikker som Koton, LC Waikiki og Defacto før det ikke, men selv i butikker som Mavi har jeg oplevet det og jeg kan ikke fordrage det!
5: Når Tyrkiet er bedst, er det et paradis
Jeg har ikke helt ordene til at forklare det og jeg er glad for at dette kom som et lille kulturchok for mig.
I Danmark havde jeg et godt liv, jeg har en god uddannelse og en vidunderlig familie. Men jeg har eventyr i blodet og jeg kunne ikke se mig selv leve et almindeligt dansk liv.
Tyrkiet er et eventyr, som nu har varet i mere end 7 år. Hver gang jeg tror “Nu er der ikke flere eventyr” så dukker der et nyt eventyr op og jeg tager dem 100% ind i mit liv.
Så selvom der er dage hvor Tyrkiet er nedern, ligesom der var dage, hvor Danmark var nedern, så er de bedste dage i Tyrkiet 10x bedre end de bedste dage i Danmark.
Tyrkiet har så sindsygt meget at byde på og det bedste går dette land til et absolut paradis!