Der er nu gået 10 år med Alanya som mit primære hjem.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige det blev nemmere med tiden. Nogle ting bliver nemmere. Nogle ting bliver også bare mere og mere forvirrende med tiden.
Jeg har i denne indlæg forsøgt at samle 17 punkter/ting som er nogle af de ting, som ingen helt fortæller dig om at bo i Alanya – ting som man lærer med tiden.
Jeg ønsker ikke I alle skal bruge 10 år i Alanya før i finder ud af disse ting, så jeg håber at denne liste kan være en hjælp for nogle af jer.
17 ting ingen fortæller dig om at bo i Alanya
1 Myg og myggestik
Deres myg giver nogle sindssyge myggestik og modsat hvad de tyrkiske kvinder siger, så klør de IKKE mindre med årene (og alle der får myggestik har ikke sødt blod, myg er bare nogle kællinger).
Jeg flyttede i foråret 2014 og blev kort efter angrebet af myg og fik myggestik på størrelse med min tommelfinger.
Jeg får stadig ligeså store myggestik nu, men med tiden har jeg gjort det til en vane at have alle myggenet for døre og vinduer når de er åbne og jeg har langt løst tøj på om aftenen når jeg besøger steder som Dim Cay, hvor jeg ved der er mange myg, for at indgå de vulkan store myggestik.
2 Folk ønsker ikke altid at tale engelsk
Du vil møde folk, som taler fuldendende engelsk og ikke fortæller dig det, fordi de ikke gider snakke på engelsk.
Det er f.eks skete for mig, da jeg oprettede en bankkonto i Enpara. Det hele foregik på tyrkisk, meget til mit besvær, men jeg prøvede så godt og høfligt jeg kunne. Efter jeg havde fået mit kort, skiftede bankassistenten over til flydende perfekt engelsk og jeg var absolut i chok.
3 At være bror og søster er ikke et kompliment
Jo mere og oftere en tyrker kalder dig ”brother” eller ”sister” jo større dollartegn får de i deres øjne.
Ingen af mine ægte venner kalder mig bror eller søster, men det gør alle dem der gerne vil sælge mig noget eller som gerne vil have jeg tager min familie med hen på deres restaurant og spiser.
Det blev meget klart da jeg lavede mit magasin. Alle kaldte mig ”sister” når der skulle skrive kontrakt og fedtede for alle de ting jeg liiiiige kunne gøre ekstra for dem. Ingen kaldte mig ”sister” når jeg kom efter betaling.
4 Der er ingen tidsplan for busserne
Der kører busser i hele Alanya – på kryds og tværs, hele dagen lang.
Det er med besvær er muligt at finde en oversigt over hvor busserne kører hen, så findes der ingen tidsplan for hvornår bussen kommer.
De lokale ved ca. hvornår der kommer en bus, så de kan komme på arbejde til tiden, men du kan ikke finde en tidsplan der siger kl 13.05 kommer bussen ved Baskent Hospitalet i retning mod Alanyum. Du bliver nød til bare at stille dig ved busstoppestedet og vente til der kommer en bus.
5 Icloud er billigere i Tyrkiet
Jeg er Apple bruger på alle platforme. Jeg beholdte min danske icloud konto i mange mange år.
Men en dag opdagede jeg at der var MANGE penge at spare ved at skrifte til tyrkisk icloud. Det gælder både på forskellige abonnementer på forskellige apps men også når man, som jeg, gerne vil købe film på Appletv.
Den samlede Harry Potter serien kostede næsten 500 kr på den danske Icloud, på den tyrkiske Icloud kostede den 89 tl (20 kr!). Præmier film, som f.eks. Barbie og Oppenheimer koster 19 tl (4,50 kr). Hvad de koster i Danmark ved jeg ikke, men jeg ved det ikke er 4,5 kr.
Skal dog næves at du skal have et tyrkisk kreditkort, for at kunne skifte til tyrkisk Icloud.
6 Elektronik er ikke billigere i Tyrkiet
Mens mange ting er billigere i Tyrkiet, så er elektronik ikke en af dem! Der er stor afgift på elektronik og derfor er det dyrer end Danmark.
Mange tyrkere forsøger at få deres elektronik fra steder som Iran og Dubai, da der er mange penge at spare. En robotstøvsuger koster f.eks. 1/3 af prisen i Iran sammenlignet med Tyrkiet.
7 Krig mod smartphones
Staten ved godt, at folk køber deres elektronik i udlandet. Og mens der ikke er meget at gøre på en elektrisk støvsuger, så kan de gøre meget på smartphones.
Hvis man vil have låst en smartphone op i Tyrkiet koster det ano 2024 lidt over 31.000 tl (7000 kr).
En Iphone 15 med 128 gb koster i Tyrkiet 53.99 tl (12.368 kr)
I Danmark koster en Iphone 15128 gb kun 6.599 kr, men hvis den så skal låses op for 7000 kr (altså mere end telefonen koster) så koster den 13.599 kr. for at kunne bruges i Tyrkiet.
Jeg havde låst min telefon op for 2 år siden, men i november blev den alligevel låst. Alle er ligeglade ”Du kan jo bare låse den op igen”.
Det komme så ikke til at ske på en 2 år gammel telefon.
Så fremtiden er jeg kan bruge min telefon 2×4 månedet af året, en gang med fysisk simkort og en gang med e-sim. Jeg har nu planlagt mit år efter hvornår det er relevant for mig at have tyrkisk telefon nummer, for jeg skal rejse meget i år som rejseleder, så der er perioder, hvor jeg ikke har brug for et tyrkisk telefonnummer. I stedet har jeg købt et wifi-modem, som jeg så går rundt med når jeg er steder uden wifi.
8 Alt kan leveres til døren
Under corona lærte jeg, at man kan få alt leveret til døren.
Ikke fortovet, som det ofte er i Danmark, men helt op til hoveddøren på 3. sal. Det gælder både mad og møbler. Mad bestiller jeg på Yemeksepeti og møbler, sengetøj, højhælet sko og meget mere bestiller jeg enten på Trendyol eller Hepsiburada.
9 Mavedansere er ikke respekteret men elsket
Kulturen omkring mavedansere har taget mig mange år at forstå. Da jeg først flyttede hertil troede jeg at de var en almindelig del af hverdagen. At husmødre gik til mavedans, ligesom man i Danmark går til Zumba. Men sådan er det ikke.
Jeg har spurgt mange tyrkiske fyrer om de ville date en mavedanser, og svaret er altid nej. De er ikke kvinder man vil have i sit privatliv. Men det er stadigvæk kvinder man meget gerne vil se på til fester f.eks når man går på Meyhane restauranter.
Jeg husker ikke at de første mavedansere jeg så fik penge, men måske har jeg bare glemt det med tiden.
Nu ved jeg at når der kommer en mavedanser, så finder man pænt en 50 tl eller 100 tl frem fra pungen. Når hun kommer og danser for en, så stikker man den i BHén eller nederdele kanten på hende også gør hun sig lidt til og man får hendes rystende barm i hovedet – lidt ligesom en stripper, men mavedanserne smider dog ikke sit tøj undervejs.
10 Alkohol kultur i den muslimske kultur
Tyrkerne er ikke stramme troende muslimer og den bedste måde at bevise det, er ved at besøge en meyhane, som er en tyrkisk restaurant der specialiserer sig i mezze retter, fisk og Raki (tyrkisk anislikør).
På meyhane restauranter kommer alle slags tyrkere, både kvinder med tørklæde og kvinder i fine kjoler samt mænd i alle aldre. Sammen drikker de raki og spiser i timevis mens der spilles tyrkisk live musik. Det er også på meyhane restauranter, at man ofte ser mavedanserne optræde.
11 Deres sange handler om knuste hjerter
Selv efter 10 år er det ikke lykkes mig at blive fan af tyrkisk musik. Jeg kan lide nogle få sange, men det er bestemt ikke tyrkisk musik der fylder på mine playlister.
Tyrkerne elsker naturligvis tyrkisk musik, som ofte har livlige rytmer. I takt med jeg lærte mere og mere tyrkisk, begyndte det også at gå op for mig at 98% af alle tyrkiske sange handler om knuste hjerte og umulig kærlig. Tekster som bestemt ikke stemmer overens med de livlige rytmer, som sangene bliver sunget til .
12 Folk har ikke deres rigtige fødselsdag
Jeg forstår det som at børn af den nyere generation bliver registeret på deres rigtige fødselsdag men sådan er det ikke med min generation og dem før det.
Min egen kærestes dokumenter siger han er født i oktober, selvom han er fra august. Det var åbenbart ikke så vigtigt i 90érne.
Nogle får hele år registeret forkert, for at udsætte hvornår de skal i militæret. Sådan var det for min svigerfar. Men da han forelskede sig i min svigermor før han havde været i militæret, tog han kampen for at få ændret hans fødselsår, så han kunne få militæret overstået og gifte sig med hans livs kærlighed (som han stadig er sammen med i dag).
For kurderne er det en smule anderledes. Jeg kender ikke detaljerende, men jeg ved langt de fleste er registeret til at have fødselsdag 1/1. Jeg snakkede engang med en kurdisk mand ved navnet Ramazan.
Han kendte ikke hans fødselsdag, for han var bare registeret til 1/1 ligesom alle andre i hans familie. Han sagde dog han var navngivet Ramazan, fordi han var født under ramadanen, så hvis han regnede tilbage til hans fødselsår, så kunne han regne hans føselsmåned ud. Det betød dog ikke noget for ham.
13 Store fødselsdagsfester for den nye generation
Over de sidste 10 år har jeg været vidne til at fødselsdagsfester virkelig er blevet en ting. Særligt surprise fester er blevet en stor ting.
Fødelsdagsfester for små børn er også virkelig blevet en ting. Over de sidste par år har jeg været til tonsvis af børnefødselsdage med dekorationer, kage og masser af mad og gaver.
De første mange år jeg var her, var jeg kun til en børnefødselsdag om året og det var et barn af et dansk tyrkisk par.
14 Synligt politi betyder sikkerhed
Jeg kan ikke helt gennemskue hvad der sker i Danmark, men jeg kan forstå at der bliver mindre og mindre politi. Ikke fordi der er brug for mindre politi, men fordi der ikke er penge til det.
I Tyrkiet er politet meget synlige. De kører rundt på gaderne, de laver fartkontrol og de går rundt i nattelivet. Politiet skaber sikkerhed for borgerne og hvis man ringer efter politiet, så ved jeg af egen erfaring, at de er der indenfor meget kort tid.
15 Der ryges indendørs
Der ryges stadig i stor stil i Tyrkiet og ofte indendørs, præcis som jeg husker man gjorde i min barndom i 90érne.
Da jeg først mødte min svigerfar for 10 år siden røg han stadig i køkkenet foran hele familien. Med årene er han begyndt at gå udenfor for at ryge. Sådan er det dog ikke i alle hjem, jeg har stadig venner hvis forældre ryger indendørs mens de ser fjernsyn med deres familier.
Det ryges også på næsten alle restauranter. Ofte er der et skilt på væggen som siger hvilken bøde man får hvis man ryger, samtidig med at tjenerne skifter askebægerne for de mange rygende gæster.
16 Man flytter hjemmefra når man bliver gift
Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, da jeg skulle i lærer i Vejle men boede i Silkeborg. Min mor flyttede som 16-årige for at flytte sammen med min far (som hun stadig er sammen med i dag).
Jeg kender unge tyrkere som bor alene, men er det fordi deres forældre boede langt væk.
Kortvarigt var der en bølge hvor de unge begyndte at flytte i egne lejligheder før de blev gift, men over de sidste 3-4 år er husleje priserne steget så meget, at det er næsten umuligt at bo alene med én persons indkomst, og derfor flytter folk først når de bliver gift og har to indkomster.
Mine ugifte eller forlovede venner glæder sig bestem til at bo selv, men de er også logiske tænkende og ved at jo længere de bor hjemme, jo mere kan de spare op. Mange køber f.eks en bil før de flytter hjemmefra og rejser meget, fordi de ikke har en husleje som tager 80% af deres månedlige indkomst.
17 Man er enten rig eller fattig
Man skal ikke følge meget med i de tyrkiske medier for at se, at mindstelønnen ikke matcher de konstant stigende udgifter.
MEN alle får jo ikke en mindsteløn. Mange får en yderst god løn, også sammenlignet med dansk løn. Det er ofte dem som kommer fra velhavende familier, og dermed har haft mulighed for at tage gode uddannelser, som man tjener gode penge på i arbejdslivet.
Deres familier ejer også land. Land som de bygger boligkomplekser på, giver deres børn gratis lejligheder og sælger eller udlejer resten og tjener penge på det.
De fattige har det svært. En kammerat jeg har, som er gift med et barn, har måtte flytte sammen med hans forældre igen efter alting steg, fordi hans kone kun arbejder deltid og han tjener pænt, men ikke voldsomt meget mere end hvad udgifterne blev.
De ekstra penge der kom i overskud har han brugt på at bygge et hus på et stykke land som hans kone ejede og plantet flere frugttræer samt lavet en lille have.
På den måde skulle hans fremtid gerne blive bedre, da han nu har et hus uden husleje og en have der kan genere lidt mad. Men for det kunne lade sig gøre har han altså skulle bo, som voksen gift mand, men hans forældre. Han er et eksempel på en mand der ved hvordan han kan gøre fremtiden bedre. Ikke alle har de evner eller viden.
Der er helt sikkert flere ting end de 17 punkter jeg har lavet i dette indlæg, men for nu var dette dem som fyldte mest i mit hoved, nu hvor jeg nærmer mig mit 10-års jubilæum i Tyrkiet.